~XX~Let the Hunt Begin - Kibum & Sean

Fenris så over på Sean og kunne mærke at han var så tæt.. Så tæt på at komme. Hans øjne lukkede kort og var endelig klar til at mærke sig selv udløse, men da han var så tæt, så trak Sean sig ud. Hans øjne spærrede sig op og så imod Sean. Hans tænder kom til syne, som virkede måske for de fleste mere skræmmende end noget andet. Med armen imod sengen og den anden omkring Sean's nakke pressede Fenris sig rundt, så han ville rulle rundt og ligge sig over Sean. Han trak sig hurtigt ud med halen og et lettere 'sindsygt' ansigt lagde sig over ham. Han grinte højere og mere skræmmende. Fenris havde mistet kontrollen og hans ene hånd, hvis han altså formåede at vældte Sean om på siden, med sine knæ på hver sin side af hans hofter, ville Fenris presse Sean's dyr op i sig og mere voldsomt, end noget andet gnide sig desperat op og ned af hans underliv.

Fenris ville læne sig over Sean, mens hans hænder lagde sig på hver sin side af Sean's hænder og holdte ham fast, så godt han nu selv kunne. Selv om Fenris vidste at han ikke kunne dette. ''Aldrig?! Jeg.. Vil.. Ha dig! SEAN!'' stønnede han højt, mens han sikkert ville kunne mærke Sean op i sig. Hans hale gled rundt omkring Sean's 'pung' og nærmest snoede sig rundt omkring Sean's 'dyr', med spidsen, da resten af hans hale ikke ville danne samme effekt. Fenris løftede ansigtet bagover og stønnede højt, mens han sikkert nok ville ramme sit climax. Hvis han altså formåede at vælte Sean rundt og færdig gøre sig selv og der efter fokusere på at færdig gøre Sean. Hans hofter red stadig fortsat, mens Fenris udentvivl ville udløse sig selv udover Sean. Han rystede og nærmest sitret igennem dette, som en større mængde lagde sig udover Sean's bryst og tæt op af halsen. Hans hjerte hamret afsted, mens hans lunger kæmpede for at give Fenris ilt nok. Hans bagerste partie, klemte refleksivt sammen, mens han stødte sig selv dybere og dybere imod Sean.

Hans hænder lagde sig der efter imod Sean's bryst for at støtte sig. Hele hans krop rystede af efter effekten fra sin 'orgasm'. Hans øjne gled på Sean og hans ansigt nærmede sig stønnende imod Sean med læberne for at placere et længselsfuldt kys imod Sean's læber. ''S..S-Sean.. J..Jeg..'' Fenris stoppede og kom i tanke om at Kibum var nær. Hans kinder begyndte svagt at blive rosa røde, mens han stille lagde sig over Sean's bryst. Fenris havde kunne mærket sig selv klistre imod hans eget bryst fra Sean's bryst, mens han stille vrikkede og mærkede sig selv hvor følsom og lidt 'øm' hans bagerste partie stadig var. Han hviskede stille til Sean, mens hans hovede lå ved siden af Seans. ''J.. Jeg.. El..Els.. Ehm.. Jeg... Kan kun se dig.. Er kibum her stadig?'' Fenris begyndte stille at vende tilbage til sit jeg, mens hans vejre trækning lagde sig i en mere roligere tempo. Hans stemme var hæs, men han regnede lidt med at dette blot var første runde.

Både for Ham og Sean, men særdeles også for Kibum. Fenris havde flere planer med Kibum. Der i blandt at få ham, som mellem mand mellem Fenris og Sean. Måske at havde Sean og Fenris i sig ville tænde ham? Tanken stille lagde et smil på Fenris's læber, mens han stille åbnede øjnene igen.

Han blev overrumplet af Fenris pludselige ivrighed, den voldsomhed hvormed han fik væltede Sean og væltede ham om på ryggen, så han kunne placerer sig selv på Sean og selv styre showet. Pludselig var det ham der blev holdt nede og Fenris der noget voldsomt fik proppet Sean tilbage i sig og red ham, som skulle man tro han ikke havde fået i flere uger. Han havde selv været tæt på at komme og var det faktisk stadig, så da Fenris gav den gas og blot red ham, spændte han i kroppen. Han kunne slet ikke fokuserer på at skubbe Fenris ned igen. Tanken om en mindste slåskamp, for at få lov at gøre sig færdig, fandt Sean ganske underholdende, men han kom aldrig så langt, for jo tættere han kom på at få en udløsning, jo mere svigtede hans krop ham. I starten havde han kæmpet lidt imod og været ved at rive sig løs af Fenris' greb i hans hænder, men nu blev hans hænder presset mod sengen, mens Fenris voldsomt og hårdt red ham. Det tændte ham blot, han elskede det og han noterede for sig selv, at han burde gøre dette mod Fenris lidt oftere.

Den varme væsken sprøjtede ud over ham. Han drejede hovedet lidt til siden, da det for et øjeblik havde virket som om han selv ville ramme ham i hovedet, skønt det 'kun' ramte ham op til halsen. Selv kom han også. Han spændt i sit underliv, da han mærkede hvordan det tog kontrollen over hans krop og han selv sørgede for at være så dybt oppe i Fenris, som muligt, som han pressede sit underliv mod hans.
"F-Fenris..." stønnede han, som han mærkede hvordan han kom oppe i Fenris. Følelsen var skøn, det bedste nogen sinde. Han havde jo også selv holdt sig tilbage og nu kom det hele ud. Han rystede og sitrede sammen med Fenris, der var ingen tvivl om det havde været en oplevelse for dem begge to.
Han vædede sine læber, før han trak vejret dybt og langsomt begyndte at falde til ro igen.

Han kunne mærke Fenris ligge sig over ham, ja, nærmest klistrede til ham, som havde de brugt lim. Hans hænder gled rundt om ham, nussede han dovent på ryggen, men han lå og kom sig lidt.
Hans blik gled rundt i rummet, kun for at konstaterer at rigtig nok, havde Kibum fjernet sig helt.
"Kibum er gået. Jeg tror måske det blev for meget for ham..." mumlede han dovent, før han så ned på Fenris igen. Han bukkede sig hoved lidt frem og kyssede Fenris oven på hovedet.
"Mmmh...Jeg elsker dig..." hviskede han, lavt, for en sikkerheds skyld.
Stod det til ham, kunne de passende holde en pause nu. Enten sove eller gå på jagt. Sean kunne næppe falde i søvn, selv om denne omgang alligevel havde udmattet ham lidt. Han ville langt hellere ud og flænse et eller andet. Men lige nu virkede det som en akavet situation at nævne, han havde fundet spor...Måske.

Fenris øjne stille åbnede sig op. Han mærkede hvordan væsken fra Sean søgte ud og gled over hans dyr. Fenris var en smugle udmattede og mæt af 'sex'. Han havde aldrig troet at Sean formåede at få ham til at gå så langt. Noget, som han bestemt ikke ville undgå at gå fra. Han lagde hænderne på hver sin side af Sean og nussede hans side, som Sean hviskede ham i øret at han elskede ham. Et svagt smil dannede sig på hans læber og han kyssee lidenskabeligt imod Sean's kind.

Han mærkede dog kort efter at hans evne begyndte svagt at stoppe og at hans tænder bankede af smerte. Følelsen af knogler inde i hans mund, som skrællede og omformede sig. Det var smerte fuldt og Fenris rullede om på siden og havde øjnene lukket. Han mærkede smerten i alle sine tænder, som var det nogle ville flå hans tænder ud på ham en efter en. Smerten var ulidelig, mens han også mærkede at Sean's 'dyr' ikke længere var oppe i ham og følelsen af ømhed lagde sig brat over ham. Fenris lukkede øjnene kort og holdte sig for munden, mens lyden af kæben, som knækkede og knagede for at rette hans tænder tilbage til dem, som engang var 'normale'. Hans øjne åbnede sig op igen og øjnene var blodsprængte, som var det at nogle igen havde givet ham to fingre i øjet. Et svagt smil dannede sig på hans læber, mens han stille fjernede hånden fra munden og hans tænder havde ændret sig normalt fra haj og spidse, til normale og 'flade', som mennesker ofte havde. Hans hale trak sig også tilbage og stille formede sig ind af hans krop.

Hans øjne gled rundt og stille begyndte rummet at danne sig for hans øjne igen. Før var det kun Sean, som var tydeligt i rummet, men som røg der stille blev vifted væk og dannede rummet, som de befandt sig i, så Fenris til sin overraskelse at han sad på det kolde gulv. Nøgen og en smugle øm bag ved. Han så lidt rundt og spottede Sean, som tidligere lå på Sengen. Han var usikker på om Sean stadig lå på sengen, som han lukkede øjnene igen for at vænne sig til rummet igen.

''Kibum? Er du her? Bare rolig, jeg har det fint. Ehm.. Blot.. I mit rette element igen.'' Fenris tænkte at han skyldte Kibum en mindre forklaring, da han ikke havde set Fenris SÅ interesseret i et andet menneske. Fenris's krop stille begyndte at få en regel vejretrækning. Han stille begyndte at åbne øjnene og så rundt i rummet. Både for at se hvad der stadig var tilbage i rummet og om Fenris og Sean havde ignoreret Kibum? Fenris havde lidt ondt af Kibum. Mon han var helt skræmt den stakkels ræv?.

Kibum havde forladt rummet. Helt nøgen, men han var skiftet tilbage til sin ræveform og befandt sig nu under en sofa ude i det andet rum. Han gemte sig, og han følte, at han gemte sig for livet. Han kunne høre alle de høje lyde inde fra soveværelset af og hvor det skræmte ham! Han var bange. Bange for Fenris, faktisk.

Der blev mere eller mindre stille derinde, efter en del tid. Den lille ræv krøb mere sammen med den store og pjuskede hale godt omkring sig og med hovedet begravet. De store og lange ører lå ned. Snart kunne Kibum høre Fenris kalde efter ham, men han reagerede ikke. Han turde ikke. For første gang var han skrækslagen for at gå ind til Fenris. Han vidste godt, at han burde, men han turde simpelthen ikke.

Gad vide, om ham den nye mand stadig var derinde? Eller om han også var stukket af?

Da Fenris krøb helt sammen af smerter, på gulvet, gled han selv ud af sengen og satte sig ved siden af Fenris. Hans ene hånd hvilede på Fenris, men han kunne intet gøre. Han gættede på det var når Fenris vendte tilbage til normalen og det kunne han intet gøre ved, andet end sidde og sørge for der ikke skete noget. De Fenris endelig så op igen, sendte han ham et lille smil. Selv var han en anelse øm i mavemusklerne, efter deres lidt voldsomme leg, men ellers gjorde det ikke så meget. Da Fenris rejste sig, for at finde den skræmte Kibum, fandt han sine bukser og gik ud på det mere primitive toilet for at finde lidt vand. Og med vandet fik han gnedet med meste af Fenris' væsker af sig, før han endelig tog sine bukser på igen.
Helt alene på toilettet, som han var, hvilede han sig kortvarigt op af den kølige væg og trak vejret dybt, før et stort smil bredte sig på hans læber. Det havde været så...Fantastisk. Helt ubeskriveligt.
Til sidst gik han ud til dem igen...Og satte sig på en stol ved spisebordet, mens Fenris kaldte videre på Kibum, medmindre denne var kommet frem.
"Jeg fandt spor efter monstret derude. Vi skal nok ikke vente alt for længe, før monstret nok er forsvundet igen" kommenterede han kortvarig.
"Vil I sove eller vil i jage?" spurgte han så direkte. Ja, det havde han en tendens til. At spørge om visse ting direkte. En ting, så vidt han huskede, Fenris i starten måske havde virket lidt overrasket over.

Fenris rejste sig efter at han havde lagt hånden imod Sean's kind, som var den der var mest tydeligst i rummet. Han kyssede ham blidt på kinden og hviskede lavmældt. ''Jeg elsker dig Sean. Bare rolig, jeg har det fint.'' Han lagde sine læber imod hans læber igen og stille gled hånden imod hans nakke og nussede den blidt, mens han svagt grinede lidt. ''Du er altså virkelig nutted, når du er bekymret.'' sagde Fenris, meget meget lavmældt, da han ville sikre at kibum bestemt ikke hørte dette. Han kyssede Sean på kinden og stille rejste sig op, med et større og flabet smil på læben. Hans tænder havde formået at rykke sig selv på plads efter en større omgang smerte, som var værre end han nogle sinde havde oplevet. Dette var bestemt ikke noget, som fenris ønskede sig igen.

Hans øjne gled igen rundt i rummet og så at Kibum ikke længere var i rummet. Han så over på Sean, som så ud til at træde ind på badeværelset. Han trådte ud i stuen og så rundt. ''Kibum? Jeg har det fint. Det hele er iorden.'' Stakkels ræv. Fenris havde måtte skræmme den for vid og sans. Han trådte rundt i rummet, mens følelsen af klistreheden. Han kunne mærke hvordan det størkeneden på hans mave. Fenris tænkte ikke så meget over hans påklædning, før Sean nævnte at han havde fundet spor og at de kunne fortsætte jagten. Fenris så over imod Sean og tænkte kort.

Han kunne prøve at se om han kunne finde en smugle størkenede blod eller et eller andet, som fenris kunne bruge til at fornæmme sit bytte. Han trådte ind i rummet og fik hevet et par bukser på og spændte hans belte rundt. Han hev et par støvler på og trådte ud til Sean. ''Vis mig. Kibum kom med. Jeg har brug for dine øre til at advare mig!'' Fenris talte ud i rummet og han lagde der efter blikket imod Sean. Hans bare overkrop og det hvide og halv størknede 'udløsning' bar sig stadig på hans krop. ''At finde noget frisk spor fra vores bytte og eventuelt noget materiale fra bytted er det eneste jeg behøver for at spore den. Hvis vi finder noget fra vores bytte, som jeg kan holde hånden i og enten smage eller lugte. Kan vi nemt finde den. Så lad os undersøge sporet og der efter hvis vi er heldig kan vi komme her tilbage og hvile. Jeg ønsker ikke at efter lade et koldt spor, men hvis vi finder noget, som kan være brugbart, syntes jeg at vi kan undersøge det og der efter få et hvil.'' Fenris lod hånden glide på Sean's skuldre og smilede blidt. Hans øjne gled kort rundt i rummet for at se om Kibum ville dukke op.

Kibum lå fortsat under sofaen. Helt krøllet sammen og helt under den sofa. Han turde bare ikke komme ud. Hvad var der lige sket?! Var der kommet et monster og havde spist hans herre?! Det måtte ikke ske! Hvad skulle han sige til Natasja!

Men det kunne jo ikke passe. For han kunne høre Fenris' velkendte stemme kalde på ham. Så måske var Fenris' monsteret? Vent. Han kunne også høre Sean, den nye mand, snakke. Så de begge var okay igen? Mon han skulle gå ud fra under sofaen eller blive liggende der?

Meget, meget langsomt løftede den lille ræv hovedet, og med små skridt, sneg han sig hen til kanten af sofaen, hvor han kiggede rundt. Han kunne se et par fødder, men heller ikke mere. Muligvis Fenris' fødder. Så langsomt stak han hovedet frem fra under sofaen, så han bedre kunne se. Og der fik han øje på Fenris. Lige så normalt seende, som han altid så ud. Bortset fra før i soveværelset. Så måske var banen igen klar for Kibum at komme frem fra sit skjul?

Han var mere end tilfreds sammen med Fenris, men selv om han gerne ville putte under en dyne og blot nyde at være sammen med manden, ville han lige så gerne på jagt. Hvis der var en ting han nød lige så meget, var det at bruge sin styrke, sin magt, til at flå nogen fra hinanden. At opsøge og dræbe. Han sad og kiggede lidt, som Fenris kaldte på Kibum igen. Så stor var hulen heller ikke og Kibum måtte uden tvivl høre ham...Hvilket betød at ræven nok endnu var alt for bange. Han kunne ikke lade være med at overveje hvor praktisk sådan en sky person faktisk var, når denne gemte sig hele tiden og nægtede at komme frem igen.

Han så op på Fenris, som manden lagde en hånd mod hans skulder. Med et svagt smil rejste han sig op og gik væk fra Fenris, men kun for at gå ind på soveværelset og selv hente resten af sit tøj og tage det på. Den varme trøje. Støvlerne, der blev hevet på igen. Da han var færdig, kom han ud til dem igen og gik over til stigen, kun for at tage sit sværd og spænde det om livet på sig selv, hvortil han faktisk var mere eller mindre klar. Med en hånd på stigen så han tilbage på Fenris og Kibum, der nu stak hovedet ud fra under sofaen.
"Så kom!"

Fenris øjne fulgte Sean og som han passerede ham klaskede han blidt Sean på den ene balde. Han kiggede der efter rundt for at se om han kunne finde Kibum. Hans øjne søgte rundt fra under komfuret til under stole og bord. Hvor helvede kunne denne ræv dog være!? Tænkte fenris kort for sig selv, som hans øjne søgte rundt i rummet.

Da Kibum dukkede op under en sofa, smilede Fenris roligt. ''Det okay Kibum. Jeg har det fint. Det er bare den måde mig og Sean leger på, som nogle gange kan virke alt for voldsomt.'' Fenris satte sig ned på knæ for at kibum kunne kravle op på hans skuldre, hvis han altså ville. ''Vil du med ud og finde spor eller blive i hytten? Fordi jeg kan godt bruge dine øre.'' Fenris så over på Kibum og var toldmodig. Eller.. så meget, som han nu kunne. Han ventede stort set blot på at Sean ville dukke op igen og være klar.

Hvis Kibum dukkede op og luntede over til Fenris, ville han blot placere ham på hans skuldre og være klar til at klatre op af stigen.
Da Sean dukkede op og så ud til at være klar, stod Fenris lidt og så fra Kibum og op på Sean. Han rejste sig op og gik over til stigen, for at klatre op af den. Hvis Kibum var på hans skuldre, ville han blot med et varmt smil ligge en kort og bestemt kommando. ''Hold godt fast'' Han kravlede op og stod over ved siden af lemmen og så ned til at se om Sean fulgte med.

Hans øjne gled rundt i sine omgivelser for at sikre at der ikke var nogle omkring sig. Det var mørkt. Meget, men det ville nok tag en smugle tid for Fenris at vænne sig til mørket. Månen skinnede i det mindste i mellem de lange træer og spindelvæv. Han ventede blot på at Sean ville vise vej også var han luntede med Sean. Da Sean vidste hvor henne han havde fundet sporet.

Kibum betragtede Fenris på afstand. Kun Fenris. Han kiggede slet ikke over på Sean. Behøvede han også det? Lige nu handlede det om ham selv og Fenris. Han var blevet en smule utryg ved sin herre. Men hvis blot Fenris gav sig en smule tid til ham og igen vise ham, at han ikke behøvede at være bange, så kunne han tryghed findes igen, ved ham.

Den lille ræv krøb sig en smule sammen og en svag lyd kom fra den hans, da Fenris nærmede sig og satte sig på gulvet foran den. Kibum kiggede op på ham med de mørke øjne. Ørerne lå stadig ned, trods hovedet ikke var under sofaen mere. Han lyttede til det, som manden forklarede for ham. Legede på? Sådan ville Kibum ikke turde lege med Fenris på! Bare de aldrig skulle ud for sådan noget!

Kort kiggede Kibum over på Sean, før han næsten med det samme nu kravlede op på skulderen af Fenris. Nej, han ville bestemt ikke blive i hytten, helt alene. Næ, nej! Det kunne manden godt droppe, bare at tænke på! Han ville med dem og være i sikkerhed hos sin herre. Godt nok var han blevet en smule utryg ved Fenris, men han var mere tryg hos ham end helt alene i en hytte ude i en skov. Det havde han prøvet før, så nej tak!

Den lille ræv klamrede sig til Fenris og stak kløerne i hans tøj, så den ikke ville falde af, når manden kravlede op af stigen. Bare sådan generelt ville han jo ikke falde af.

Sean smilte let til dem, og lod Fenris med ræv kravle op først. Som Fenris greb fat i stigen, gengældte han klappet, ved at klappe Fenris på den ene balde.
Og så gik turen op i friheden igen. Han kralvede selv efter.
Vejret var stadig lige så køligt og frisk som før. Natten var endnu over dem, selv om den, efter Seans mening, da ikke kunne så lang igen. Han lukkede lemmen efter dem, før han gjorde tegn til at Fenris skulle følge efter ham. Fenris - Og dermed også ræven på hans skuldre.
Han kunne godt mærke han lige havde været udsat for en god omgang Fenris.

Hans hånd gled over et af træerne, som han ledte efter det mærke han havde sat i nogle af træerne. Han gik lidt fra det ene træ til det næste, før han fandt det.
"Ah, her er det! Kom, denne vej!" bekendtgjorde han og satte kursen ind mellem træerne og deres endnu dybere mærke. Månen var deres eneste lyskilde lige nu, men Sean var van til at orienterer sig med alle sine sanser, når han gik rundt i mørket. Hørelsen, fornemmelsen, lugtesansen...Det hele blev brugt.
Lige nu var det dog mest hans hukommelse og om hvorvidt han enten kunne se eller mærke tegnene på træerne, som de gik frem.
Til sidst nåede de endelig frem. Til stedet, hvor det lignede to giganter havde kæmpet, mere eller mindre. Jorden var revet op, nogle små træer var knækket og den store, døde edderkop lå der endnu, præcis som han havde forladt den. Han stoppede op og kiggede lidt på scenariet igen, så vidt han kunne se altså.
"Pas på hvor i træder, der er huller i jorden...Jeg tror edderkoppen eller omkring edderkoppen er vores bedste bud for at finde nogle flere spor" kommenterede han og gik selv over mod edderkoppen. På et tidspunkt sprang han over et hul i jorden, før han fortsatte videre. Sværdet slog imod hans ben, når han gik. En svag fugtighed hang i den kølige luft og mørket legede med deres sanser og lod dem se skygger, der måske slet ikke var der. Duften af fugtig skov hang tungt omkring dem og jo tættere på edderkoppen de kom, også lugten af kadaver der havde lagt der i mere end blot et par timer. Sean var dog optimistisk. De skulle nok finde det monster!

Som Fenris mærkede det lette dask imod hans ene bale, vrikede han blot lidt mere med hofterne, som han vandret op af stigen. Blot for at drille Sean lidt. Da de stod der oppe og ventede på at Sean dukkede op og lukkede lemmen. Fenris fulgte Sean, som han nævnte at det var en bestemt retning. Han fulgte med Sean, men da de skulle videre ind af skoven. Trak Fenris sit våben. Ikke fordi han følte sig truet at noget, men mere for en sikkerheds skyld. Han fulgte Sean med øjnene og stille vænnede sig til natte lyset igen. Han gik med Sean dybere og dybere ind i skoven, mens øjnene og andre sanser var på de højeste. ''Kibum lyt godt efter om der er noget, som bevæger sig nær os. Okay? Bare rolig, Sean og jeg er stærk nok til at både kunne beskytte os'' sagde Fenris roligt til Kibum, som Sean sprang over det større hul.

Fenris lagde hånden op på Kibum's pels og lavede et kort tilløb og sprang over hullet. Hans øjne gled omkring sig, mens han undersøgte området. Han ville starte ud med at se på edderkoppens tænder. Mon den formåede at få en bid af bæstets blod? Hvis dette var tilfælde ville det være en hurtig og nem jagt. Hans øjne gled der efter videre rundt for at se hvor henne bæstet ellers ville kunne løbe hen, hvis den prøvede at stikke af.

Fenris lod blikket tilbage til Edderkoppens tænder. Han ville undersøge efter blodet, hvis der var blod på edderkoppens tænder fra andet end edderkoppen, ville det værre en større hjælp. ''Bare rolig Kibum. Den er død. '' sagde Fenris roligt og afdæmpet, mens hans øjne gled rundt på edderkoppens krop. Både for at undersøge den og sikre den's skader. Da dette ofte kunne forbedre muligheden for Fenris til at forstå sit bytte's tankegang inde for kamp.

Kibum strammede grebet en anelse i Fenris' tøj, med sine lettere skarpe klør. Okay, så skarpe var de heller ikke, men det kunne man let tro. Men hvis han ønskede at kradse, så kradsede han og det kunne godt komme til at gøre lidt av-av!

De store og lange ører strittede op i vejret. Han ville gøre sit bedste for at behage sin herre. Især efter, at han havde gemt sig under sofaen og bare blevet væk, da Fenris kaldte efter ham. Det måtte ikke ske igen. Det bestemte han sig for! Derfor ville den lille ræv fra nu af være lydig og gøre, hvad han fik besked på! Lige meget hvad det var! ... Næsten.

Da de fandt en edderkop, krøb Kibum sammen og gemte sig bag Fenris' nakke. Et perfekte skjulested, helt sikkert. Langsomt tittede ørerne frem, som alligevel ikke helt blev gemt væk og så det lille aflange hoved. Kibum stirrede over på den, åbenbart, døde edderkop. Var den virkelig død? Den så bare så levende ud! Men han måtte stole på Fenris. Hvorfor skulle Fenris også gå så tæt på en så stor og farlig edderkop?

Selv gik han helt tæt på den døde edderkop og lagde hånden mod dens stride krop, med de hårde og strittende hår. Han lod hånden glide ned over det ene ben, som holdte han faktisk af edderkoppen eller var ked af den var død. Det var dog langt fra tilfældet. I stedet bukkede sig ned og studerede et af dens sår. Sårkanten var flosset og viste tydelige tegn på at være flænset op af kløer. Dog var der også et andet sår, der viste tydelige tegn på spidse tænder, da såret var helt anderledes. Mere ovalt, mere rene sår, fra de spidse tænder. Det der måske havde været det dødelige sår, var det halve, lille træ der stak op fra edderkoppens indre og uden tvivl havde spiddet den. Ud fra hvad han selv kendte til væsnerne, slog de om sig og håbede på at ramme på en dødelig måde. Kun de største så ud til at have mere tankegang bag sig, gik efter at dræbe så hurtigt som muligt. Her var løsningen i hvert fald på at bruge sine omgivelser. Den blodige træstamme stak lidt op af edderkoppen, men på grund af mørket havde han først opdaget det nu.

Til sidst kiggede han over på Fenris og gik hen til ham, for at se om edderkoppens mund afslørede noget brugbart. Hans blik gled kortvarig over ræven, der gemte sig for den døde edderkop, før han så tilbage igen.
"Finder du noget brugbart?" spurgte han og bukkede sig lidt ind over edderkoppen, kun for at stikke sin hånd ind mellem tænderne på den for at se om han kunne finde noget brugbart. Hvad som helst! han passede på ikke at stikke sig på tænderne, hvis nu giften fra edderkoppen endnu var flydende og virkede.
Da han trak hånden på sig, havde han fået fat i noget, der havde siddet løst. Han så lidt på den sorte masse i sin hånd og kunne ikke helt beslutte sig for om det tilhørte edderkoppen eller monstret, de ledte efter. Og hvis det endelig tilhørte monstret, var det ikke til at sige om spyt og gift havde ødelagt det. Han rynkede let på næsen og viste det frem, da Fenris nu en gang var deres jagthund. Eller...Ræven kunne vel også være det, men han vidste Fenris havde en brugbar evne inden for den slags og måske kunne bedømme om det kunne bruges eller om de skulle lede videre.
"Hvad tror du dette er?" spurgte han.

Fenris øjne gled på stødtænderne. 'Satans' tænkte han kort for sig selv og stille spottede at intet blod var der. Selv Sean så ud til at se rundt på dyret efter et spor. Han kunne mærke kløerne fra Kibum, som pressede sig imod hans hud. Med den frie hånd, nussede han Kibum i nakken. ''Bare rolig kibum. Jeg undersøger edderkoppen, for spor efter det dyr vi jager. Det dyr, som formåede at skade mig en gang og give mig et mindre mave sår.'' Hans øjne gled på edderkoppens øjne og kunne næsten selv forstille sig slaget, som havde forgået.

Mon dyret selv havde prøvet at kæmpe sig en brav kamp? Et svagt smil dannede sig på hans læber og da Sean nævnte om Fenris mon kunne bruge dette lod han blikket på ham og smilede kort. ''Ehm.. Kan jeg godt, men du skal guide mig hjem så.'' Før Sean fik lov til at give et svar, lod Fenris den ene lille finger i snaskede og snusede kort til det, hvor efter hans øjne stille ændret sig. Han lod tungen smage en smugle på snasken og han kunne stille mærke hvordan hans omgivelser stille begyndte at forsvine, som en form for tåge. Hans øjne begyndte svagt at fornæmme nogle fodspor, som dannede sig i jorden væk fra den døde Edderkop. Et smil dannede sig på Fenris' læber.

''Jeg.. Kan.. Stille se.. Byttet's vej'' Han øjne blinkede et par gange, mens hans omgivelser virkede, som mere skygge end diss. Hans blik stille ændret rundt og han kunne fornæmme at Sean og Kibum var nær. Han kunne mærke at han ikke var glad for at aktivere evnen to gange på en nat og han stille lod hånden vifte lidt rundt, for at få fat i Sean. Han stille smilede svagt, mens han så rundt. ''Måske spyt eller blod... Uanset kan vi bruge det. De spor der er, er få, men nok til at finde retning fra vore bytte.'' Han lod hånden glede op imod Sean's skuldre og lænede sig over imod ham. Han lod læberne imod Sean's kind og kyssede ham blidt. Han drejede der efter hovedet og spyttede imod jorden. Smagen af det ulækre bæst virkede... bestemt ulækkert, samt blandet med edderkoppens spyt og muligvis en smugle af dens blod. Han var dog glad for at han kun smage med spidsen af tungen og ikke fuldt ud med det. Han nussede Sean's kind og stille lod hånden glide ned af hans arm og prøvede at få fat i Sean's hånd og holde den, så Sean næmmere kunne guide Fenris.

''Lad os komme hjem. Det er ikke sikkert.'' Fenris vidste ikke om der snart var Edderkopper i nærheden, grundet den døde edderkop foran ham, eller om de allerede var her. Han ville væk. De havde måske brugt for langt tid. Og det ville ikke overraske Fenris, hvis der snart sværmede mange edderkopper. Hans blik gled rundt, mens han halv prøvede at se sig rundt, men så kun ren skygger og mørke. Intet andet end fodmærkerne fra hans bytte, som hans øjne og andre sanser fokuserede på.