well well who do we have here //cheetah//

S: en gyde i doomsville city /rotten root district
T: 01.00
V: stjerneklart
O: en masse skralde spande og hans yndlings dyr edderkopper
P: se avatar uden vinger


Victor tog ikke så tit ind til byen men når han gjorde det var der altid en grund. Hans små spioner havde fundet et perfekt mål, han tårnede sig over den lille mand som var hans kilde "hvor er hun svar mig" hans øjne skød lyn og der var noget af en tone i hans stemme. "jeg ved ikke noget" manden sank sammen på jorden "forkert svar" han knipsede med fingrene og alle edderkopperne kravlede op og bed manden over det hele. Da edderkopperne var færdige lå der kun et skelet, en stor sort tarantel kravlede op på hans skulder. Det var madam okta hans yndling (ud over Oktavius som er en otte meter høj edderkop) "nå min kære blev du mæt" den lille edderkop hostede en lille medaljon op, Victor åbnede den og så en kvinde og to børn " dem besøger vi i morgen i aften har vi arbejde.

Cheetah gik rundt i byen selvom hun ikke var meget glad for det, det var sjældent hun var i byen, hvad hun lavede der nu, det viste hun ikke på nogle måde, hun kiggede lidt rundt, folk ville nok tro hun havde det koldt eller noget i det tøj hun gik rundt i*hvad laver jeg dog her*tænkte hun for sig selv, hun sukkede lidt.
hun havde noget der minde om en kappen på, den gik ikke helt ned til jorden, den gik hende til hendes knæ, hun tog så hætten overhovedet, hun var jo en elver, de var smukke af natur, hun ville helst ikke vække for meget opmærksomhed lige med det samme

Victor gik ud af gyden da en mærkelig lugt af natur ramte hans næse det betød kun en ting ”nå nå madam Okta så er der vist en potentiel frokost på vej” han så rundt efter en kilde til lugten. Et par orker sad og spillede kort *nah de er for dumme og de smager forfærdeligt* der var en gang han spiste alt hvad han kom tæt på men den tid var længe over. Nu så han at en pige kom gående, han spottede et par spidse øre ”hey du der kom hurtigt her ind der er nogen efter dig” han pegede mod et gammelt hus der var forladt. Da de begge var der inde forseglede han døren ud ad til så folk ikke kunne komme ind eller ud uden hans tilladelse. ”nå hvad har vi her en lille elver pige er du ikke lidt ude af dit element” han smilte så man kunne se alle hans tænder der var underligt skarpe

det var ikke med hendes gode vilje hun var gået med, men da hun så hans skarpe tænder, tog hun afstand, hun kunne i det hele taget ikke lide at være sammen med for mange mennesker, hendes evne var ikke rigtigt til at styre og hun ville helst ikke gøre skade på andre, derfor forlod hun sjældent skoven og trænede for sig selv så det kun var hende der kom til skade og ikke andre

”hvad er der galt har edderkoppen taget din tunge” som på stik ord kravlede madam okta ned på hans hånd hvor den vævede et spind af den skønneste silke, en lille besked stod i nettet ’ hold dig fra ham han er min’ Victor så beskeden ”så så madam okta vi kan ikke have du bliver jaloux kan vi vel” han satte edderkoppen ned og den kravlede hen og satte sig i et hjørne ”mit navn er Victor van Tenebris, jeg er ham der er efter dig” hans smil bredte sig da han så det forskrækkede ansigt ”og jeg er i lidt af en knibe jeg ved ikke om jeg skal koge suppe på dig, grille dig eller beholde dig som en slave.” han lavede et tænksomt ansigt som om han virkelig grublede over valget.

der var begyndt at forme sig en krystal formet ting, i hendes ene hånd, det var hendes evne, det kunne godt være den så ufarlig ud, men det var sprængfarlig som bare pokker, den fløj ud af hendes hånd, hun gemte sig hurtigt bag noget, der lød brag, den sprang i luften, hun havde ikke helt lært at styre sin evne, kun formen ikke andet, når hun blev bange, kunne den finde på at gøre det selv som den havde gjort for lidt siden, hun havde bare opdaget så hun kunne komme i dækning

Han stod bare og så den lille krystal eksplodere, han flyttede sig ikke og da den havde eksploderet stod han bare og lo ”wow det var nuttet hvad har du ellers” han så på pigen og gik hen til hende. ”jeg har ødelagt byer inden du overhovedet blev født tror du at en lille eksplosion stoppe mig” han løftede hende op i hendes kappe ”jeg tror jeg beholder dig” han gik ud igen af det ødelagte hus stadig med pigen holdt op så hun ikke kunne løbe, han fløjtede efter en karet og da den stoppede huggede han hovedet af kusken. Han smed pigen ind bag i kareten og låste den og satte sig op på kuskens plads ”jeg håber du nyder udsigten for det er det sidste natur du kommer til at se i noget tid” han slog et slag med tøjlerne og hestene red afsted

hun prøvede at komme fri"slip mig!"sagde hun, da han smed hende ind i kareten og låste døren sparkede hun på den og det var ikke små spark, hun spakede for at ødelægge døren, ingen skulle tage hende væk fra skoven, den var hendes hjem, selvom de andre elvere ikke kunne lide hende, hun sparkede bare mere på døren"luk mig ud"sagde hun vredt