This is going to be... Le Epic! - Anca! xxx

Ancalagon vågnede denne gang i et sæt og gav et kort snork og vågnede, "Fos ausul, fos lost tol fah?! Kom det en smule irriteret fra Ancalaon på strøg over stedet som Lynie havde ramte.
Han stønnede af sin besværlige unge Lucy, det var så typisk hende, hun var godt på vej til at blive teenager, da han var på vej ned af trappen, var Lynie og Lucy allerede tilbage, dog Lynie havde et godt greb om Lucys arm, mens Lucy prøvede at vride sig fri, "Zu'u irkbaan hi, Hi los hinzaal!" Sagde hun tøsesur og gengav Lynies blik, da hun afterall var en halv drage, sort røg sivede stadig ud af hendes mund og pludselig lyste hendes blodåre op med den velkendte orangegule ild farve.
Hvis det ikke havde været fordi at Lucyhavde prøvet at vride sig løs og havde hovedet mere til højre, havde ilden ramt Lynie, men i stedet blev ildflammen sendt mod døren, så pludselig blev åbnede lige i det at ilden kom flyvende.
Lucy glemte helt at hun var sur på sin mor og kiggede bare med store øjne på ilden som ramte en hestevogn med hø i, bare for at gøre det endnu bedre.
Azgon tittede frem med hovedet, for at sikre at kysten var sikker, "hvad var det?!" Spurgte han en smule nervøs og havde lige kort glemt at han faktisk havde været væk og taget væk uden sine forældres god for det.
Ancalagon skulle til at bryde ind og få Lucy til at stoppe med at te sig, men hendes ild tog ham lidt offguard.
"Oh.My.God! Jeg ka' spyde ild!!!" Skreg hun op som en anden teenage pige og vendte sig til sin mor, "mor jeg ka' spyde ild ligesom jer!!" Hvinede hun ellevild op og krammede sin mor.
Lucy var ikke til at forstå nogle gange, det ene øjeblik var hun pisse irriterende, det andet øjeblik var hun en lille glad pige, det næste øjeblik kunne hun finde på at teste sine forældres tålmodighed.

Et advarende blik blev skudt Ancas vej, han skulle ikke komme på hendes dårlige side, ikke lige med det samme, hun var sur, hun var lige kommet hjem efter så mange måneder uden at se hendes børn, og allerede skabte de tumult og irriterede hende grufuldt. Det gjorde hende meget sur, og det kunne godt være at hun lod det gå udover Anca lidt, men inderst inde, følte hun også lidt at han havde fortjent det.
Egentlig blev Lynie meget såret over hvad Lucy egentlig havde sagt til hende, men hun tog det ikke alt for seriøst, hun vidste at Lucy ikke mente det og helt sikkert ville fortryde det den næste dag, det var bare fordi hun var sur. Hun blev dog alligevel meget vred og det kunne sagtens ses i hendes øjne og i det hele taget hendes ansigt, som fortrak sig i en meget sur mine. "Bo wah hin weyt nu! Zu'u dreh ni laan wah koraav hin luft" råbte Lynie til Lucy, med sådan et råb, at det kunne høre i flere miles omkreds.
Hun var meget sur på Lucy, ikke nok med at hun var træt, meget træt, men så skulle hun også udsættes for dette.
Lynie blev meget overrasket og spærrede øjne op, da der lige pludseligt kom ild ud af Lucys mund. Hun blev dog også meget overrasket over at se sin søn komme ind af døren, hvilket var meget dumt af ham, hvorfor dog tage døren, det var det dummeste man kunne gøre, efter at havde sneget sig ud.
Hendes tankegang blev dog hurtigt afbrudt da Lucy skreg og krammede sig ind til hende, fuldstændig begejstret over hvad hun kunne gøre.
Lynie sukkede tungt og lagde armene om Lucy.
Hun rystede på hovedet og kiggede hen på Anca med et udmattet blik.
Hun kiggede derefter ned på Lucy og så hen på Azgon.
"Op i seng, begge to, vi tager den her samtale imorgen" sagde hun og de begge to løb op for at finde deres senge, Lucy allermest begejstret, for hun skulle helt sikkert afprøve sin nye evne imorgen.
Lynie vendte sig mod Anca og lagde armene over kors.
"Noget siger mig at det ikke var for tidligt jeg kom hjem, i kan jo ikke klare jer uden mig" sagde hun og smilede skævt.

Ancalagon havde stået på sidelinjen og se på, viste udmærket godt at en hun drage ik' var til at spøge med, ik' fordi at han ikke kunne klare hende, men det var noget man respekterede.
Hans smørret dog chamerende smil formede i den ene side af hans mundvig og gik de sidste skridt og stod nu foran sin mage, et hoved højere dog.
Han lagde sine hænder på Lynies kinder og kiggede hende ind i øjne, stadig smilende til sin mage, kiggede han mod ungernes soveværelse og tilbage igen på Lynie.
"Dii lokaal, fos fund mu dreh vothni hi?" og stille strøg hænderne længere bagud på hendes kinder til hans arme var omkring hende og trak Lynie ind til sig.
De stod nogle få minutter med Ancalagon som krammede sin mage dybt indtil sig før han slap hende.
"Bo nau, vosro ofaal zek wah sek" forslog han med sin ene arm om Lynies nakke.
Ancalagon kunne se, hvor træt hans mage var og det var han selv også og begyndte at trave opad trappen med Lynie i sin arm og faldt om på sengen, træt udmattet og med udstrakte arme og ben.
Hvem skulle tro en lille half-breed kunne være så stort et arbejde.

Hun smilede stort til Anca, da han stod foran hende og lagde sine hænder på hendes kinder.
Hun lagde blidt sin hænder på hans, mens hun kiggede ham i øjne, med et blidt dog meget træt blik. Hun grinede blidt, af det han sagde og trak på skulderne. "Zu'u dreh ni mindok, hi fund kos thesk vothni zey" sagde hun og smilede kærligt til ham, inden hun blev trukket ind til ham.
Hun lagde blidt sine arme om ham og nussede sig ind til ham, mens hun duftede til ham, det var duften af hjem, der hvor hun hørte til og der hvor hun elskede at være, selvom det kunne være problematisk af og til, men hun elskede sin familie.
"Zu'u lokaal hi" mumlede hun mod hans bryst og kiggede op på ham med et smil.
Hun nikkede hurtigt, hun kunne ikke vente med at komme i seng igen, hun ville sove længe, lige så længe hun ville, for hun var mægtig træt.
"Vosro laag ol lingrah ol mu laan wah, uv ol lingrah Lucy vos mii" sagde hun og grinede.
Da de endelig var kommet til sengen, lagde hun sig ned, efter Anca havde og lagde sin til ham, med sine arme om ham og sit ene ben over hans. Det var den mest behagelige måde at sove på, for hende altså.
"Laag pruzah, Anca" sagde hun, inden hun lukkede sine øjne og faldt i en dyb søvn.

Hun vågnede op til en meget mørk morgen, først havde hun faktisk troet at det stadigvæk var nat, men så begyndte hun at kunne høre regn og torden, samt at solen stadig tittede en smule frem.
Hun kiggede til sin side, hvor Anca lå og sov. Hun smilede og krammede sig ind til ham. Hun elskede dage som disse, hvor det regnede og tordnede, de kunne bare blive inde resten af dagen, og bare dovne den af med hinanden, det var altid så hyggeligt og det endte altid... i en masse sex, vidste hun i hvert fald, det gjorde alle dage med Anca, men specielt disse, da de ikke havde meget andet at lave.

Ancalagon vågnede langsomt til lyden af torden og tung regn, og så selvfølgelig også sin mages arme som holdt om ham. Han kiggede på sin Mage og kiggede så en smule op i et forsøg på at se regnen, men hans blik kunne ikke nå vinuet, uden at han skulle sætte sig op og det havde han ikke lige lyst til ligenu.
Så han valgte bare at lytte til regnen mens han lå og nussede Lynies ryk lige så roligt og nød stilheden før stormen, for han var 100% sikker på at Lucy ville storme ind når som helst på morgen.
Og ganske rigtig, så kunne de høre de fine trin Lucy lavede når hun løb hurtigt op af trappen, typisk for at fortælle eller vise sine forældre noget.
Lucy kom løbende ind og hoppede op i Ancalagon og Lynies seng med det størst smil, fra øre til øre, "Jeg ka' brænde træer!!" Sagde hun ekstrem stolt og holdte en brændt kvist i hånden fra en af træerne i deres baghave.
Hugin og Munin sad på hver hendes skulder og skrappede lystigtig til hinanden mens de kiggede på deres ejer, Lynie og kvisten Lucy holdte.
Dog før hverken Lucy nåede at sige noget, eller Ancalagon nåede at sige noget, var Lucy ude af værelset igen og de var alene endnu en gang i deres soveværelse.
"Rek ofaal ek sotiivend nol hi" teasede Ancalagon Lynie og gav Lynie et blødt klask i måsen.
Hans hånd begyndte at gramse og massere hendes mås og 'angreb' hende ved at rulle sig over hende og 'bide' hendes hals, som var de to dyr mens hans anden hånd masserede Lynies ene bryst.

Da hun kunne mærke at Anca var vågen, kiggede hun på ham med et stort smil og kyssede ham på kinden. "Godmorgen" sagde hun blidt og nussede ham ned af hans brystkasse, med fjerlette bevægelser fra hendes fingerspidser.
Hun var glad for at han bare valgte at blive i sengen og ikke gå op, for hun havde egentlig bare aftalt lidt med sig selv, at sengen nok var der hun ville tilbringe det meste af dagen og hun håbede sådan at han var med på den tanke, den plan.
Et suk kom fra hende, da hun kunne høre Lucy komme op af trappen, det var så tydeligt, hele huset frygtede de fodtrin, på grund af at det oftes betød at de skulle op, og det kunne Lynie bestemt ikke lide.
Lynie smilede dog kærligt til sin datter, da hun kom ind, for ingen tvivl om at hun elskede hende, hun kunne bare godt være en stor mundfuld for alle, nogen gange.
Hun grinede dog lidt af det hun sagde og hendes begejstring. "Det er godt skat" sagde hun og så efter Lucy som var løbet ud igen, sikkert for at brænde mere af, sammen med Hugin og Munin.
Lynie grinede og rystede på hovedet af det Anca sagde. det var bestemt ikke rigtigt, men hun nåede ikke at sige så meget, da hun kom med et gisp, som han klaskede hendes røv. En lettere rød farve blev tydelig på hendes kinder og hun kiggede anklagende på Anca.
Især da han også begyndte at massere den, det så ud til at han ville et sted hen med det her og hun vidste lige hvor, da han rullede over hende og begyndte at tirre hende, ved at nappe hende i halsen. Et nydende støn kom fra hende og hun nappede ham lidt i øreflippen, inden hun selv gik igang med at kysse hans hals, imens han gik igang med hendes bryster, som sendte stød igennem hendes krop, hun elskede når han rørte hende, det føltes så godt.
"Zu'u noraas forahgol nau hi" hviskede hun i hans øre og smilede, inden hendes hånd begyndte at kærtegne hans veltrænede bryst og hun begyndte at kysse ham kærligt.

Ancalagon kom med knurrende men drillende lyde som han arbejdede sig længere ned af sin mages krop, langsomt nulre Lynies nipples og bryster. Han derefter fulgte hovedet og bevægede hænderne langsomt og kælende ned af hendes krop til han fik spredt Lynies ben og placerede hovedet mellem hendes ben, klar på udforskningen af alverdens vidunder.
Hans tungespids strøg lige så forsigtigt Lynies clitoris, op og ned med sin tungebevægelser mens han nussede for hendes lår.
Efter godt og vel med 5 minutters clit teasing, strøg han sin tunge fra Lynies clit til hendes grotte og gik grådigt igang med at spise hende godt og grundigt, med dybe borringer op i Lynies fisse, slugte han alle de safter han fik i sig.
Lynie smagt fantastisk, himmelsk, de søde safter var noget han aldrig kunne få nok af og havde savnet det meget, hvilket gav ham en fræk idé til når de begge var i deres rigtige forme igen.
Men lige nu, var de mennesker og han var busy med sin mage og hjalp til med brug af to finger, pegefingeren og midterfingeren, samlede og klar lige ved åbningen til Lynies nu drivvåde fisse.
Med et hurtigt og præcis stød, bundede han Lynies grotte med de to fingre og tonsede dem ind og ud af hende uden at stoppe det hæftige slikkeri han havde kørende.
Ancalagon vendte hånden så hans to fingre virkede som en klo og ramte nu Lynies g-punkt igen og igen.
Bare for at tease hende lidt mere, tappede han drillende med en tommelfinger på Lynies anus' hul og tappede hullet med fingeren, lagde hele tiden lidt pres på med tommelfingeren, uden at presse den ind, da han hverken havde gjort hullet vådt eller klar på nogen penetrering.

Et skævt smil bredte sig på Lynies læber, af hans knurren. Hun havde hørt meget på en knurren der mindede om den, da de var i deres drageforme. Hun bed sig i læben, som han arbejde sig ned af hendes krop, det føltes så godt, at endelig kunne mærke ham, som hun plejede at gøre, før hun blev drage, ikke fordi hun fortrød at blive drage, men det var bare rart at kunne mærke hinanden, hud til hud, i stedet for skæl til skæl...
Et blidt støn kom fra hende, da han gav hendes bryster opmærksomhed, som hun ikke andet end bare kunne nyde. Hun greb fat i dynen under sig og knugede den godt ind i sine hænder. Det var som om hun ikke havde fået sex i årevis, hendes sanser var helt oppe at køre og hun var så sensitiv, på en måde hun aldrig havde været før, var det på grund af at hun var blevet drage nu? Og da han kom helt ned til hendes ben som han spredte og gik imellem, var det nærmest som om at være... i den syvende himmel, hun kom med nydende lyde, mens hun vred sig af nydelse på sengen.
Og da han begyndte at hugge i hende med sin tunge, var det ikke ligefrem fordi hun kunne kontrollere sig bedre, tværtimod.
Da han begyndte at bruge sine fingre, kunne hun ikke holde et gisp tilbage, samt et gispende støn. "Anca..." var bare det eneste hun kunne sige. Det var lang tid siden hun havde følt hans fingre oppe i hende, det var ikke ligefrem det man gjorde når man var i drageform. Det var dejligt endnu engang at føle den nydelse der kom ud af det.
Der kom dog noget af et overrasket gisp, da hans tommelfinger hvilede på hendes... andet hul, som hun nok betragtede som det forkerte hul, men det var altid noget at han ikke pressede sig ind.

Efter en god omgang behandling af hendes køn, rejste han sig op på knæ og tog fat om Lynies lår, førte hans lem ved hendes ekstra våde og klargjorde hul som han i et hug, jog direkte op i hende og tonsede løs op i hende mens han stødtede sig selv med sin hånd på sengen ved siden af Lynies hoved.
Velkendte klaske lyde lød højt og klart som deres hud ramte hinanden igen og igen. Ancalagon sænkede kroppen uden at stoppe det han var igang med og satte tænderne i Lynies hals, teasing og få hende op og køre.
Heldigvis var sengen ret solidt byggede og ryggede sig ikke, da Ancalagon og Lynie havde det med nogle gang at have lidt for vild sex sammen.
Han trak sit lem ud og vendte Lynie rundt, så hun nu var på alle fire og lændte sig ind over hendes ryg med et fast tag om en tot hår og hamrede dybt og hårdt op i Lynies bagfra. Hvor før det havde været hendes hals som havde fået bidet, nu var det hendes skulder som blev låst fast med hans bid mens han knurrede sulten efter hende.

Et andet sted huset, eller mere ude i baghaven, sad Lucy og holdte en stof kugle, eller faktisk en stof kugle med ild i. Hun havde tidligere sat ild til dem, via sin egen ild og sad meget stolt og studerede den flammende dans ilden lavede.
Azgon sad ved familiens halv store egetræ og læste meget deprimerende digte han selv havde skrevet, eller som Lucy elskede at kalde det for at drille sin bror, kedeligheden selv.

Imens oppe i soveværelset, havde Ancalagon på intet tidspunkt stoppede sit tempo med at knalde sin mage hurtigt og hårdt.
Han tog fat i Lynies horn som han tog hendes dybt og i lange hug og siden at det var hendes rigtige horn, ville hun kunne mærke det præcis som hvis han tog fat i hendes hår.
Efter et godt stykke tid med samme høje tempo, trak han sig ud og gav Lynie et klask i røvet.
"Tiid wah koraav vir pruzah dovah zoriik hi los" drillede han hende og lå nu på ryggen og tog hende med sig så hun nu sad oven på ham. Kort og hurtigt havde han fået sit lem dybt op i hende og ventede på at hun viste ham at hun ikke havde mistet sit tag.

Et højt støn kom fra Lynie da han stødte op i hende, efter så langt et forspil, hvor hun nærmest ikke kunne holde mere ud, hvis det ikke havde været for at Anca havde stødt op i hende.
Der kom nærmest et dybt og tilfredst suk fra hende, da han var oppe i hende og begyndte at støde til. Det var så anderledes i forhold til deres drage sex, ikke at hun ikke kunne lide deres sex i deres drageformer, men hun holdte mere af deres sex i menneskeform. Det var sådan en vidunderlig følelse, at komme så tæt på, hud til hud. Efter 20 måneder som kun drageform, var dette velfortjent, syntes hun i hvert fald. Der ville nok gå lidt tid, før hun valgte at gå tilbage til sin drageform, for kun sikkert at være der et par dage.
En høj knurren kom fra hende, da hun kunne mærke Ancas tænder markere sig ved hendes hals, den helt samme dominans fra deres drageformer. det var en helt naturlig reaktion hun havde fået. Hun lod sine negle kradse ned af hans ryg hårdt, hårdt nok til at hun kunne mærke en varm væske på hendes negle, tydeligvis blod.
Et tilfreds smil kom fra hende, mens et støn slap over hendes læber.
En advarende knurren kom fra hende, da han trak sig ud og vendte hende om, men den knurren blev hurtigt erstattet af et veltilfredst støn da han igen hamrede sig op i hende, og hans kæbe denne gang låste sig fast om hendes skulder. Det var helt vildt som hun havde savnet deres samleje sådan.
Da han tog fat i hendes horn, kom der en dyb rumlen fra hende, den kom helt nede fra hendes mave, den var dyb og advarende, da det ikke ligefrem var den mest behagelige følelse.
Da han igen trak sig ud, kiggede hun en anelse på ham med et vis undrende blik, indtil hun blev sat oven på ham. Et selvglad smil bredte sig af hans udfordring og uden nogen advarsel, gik hun bare fuldt igang med at ride ham med det højeste tempo, eftersom hun havde massere af udholdenhed at give af, når nu hun var drage. "dreh ni haalvit dovah" sagde hun med et kækt smil.

Vinduerne i rummet var helt duggede til og små dråber af fugt løb ned af vinduet. Dels var det begrund af deres voldsomme og hæftige sex, men også fordi de begge var drager i bund og grund og deres kropsvarme var frem, modsætning til andre racer. Som tempoet fra hans fantastiske mage steg som hun red ham, greb han han pludselig fat om hende og trak hende ned i sin omfavn. Dette var ofte et tegn på at han var tæt på at eksplodere, hvilket betød at han hamrede hurtigere og hårdt op i Lynie til han kom og skød sin varme og fyldige lading op i hende.
Han stoppede dog ikke og fortsatte mens han pumpede løs med den ene varme lading efter den anden, så voldsomt at noget begyndte at løbe ud af dragekvinden. Med et sidste hug for lige at få resterne skudt op i sin elskede mage, lå Ancalagon bare udmattede og tilfreds på sengen med Lynie over sig. Faktisk var der ret stor chance for at Lynie kunne være blevet gravid, da der ikke lige frem var nogen form for beskyttelse i deres verden.

Meste af dagen gik på at være i sengen og udøve meget, rigtig meget sex sammen, da de kunne fortsætte i meget lang tid, takke være deres drage-udholdenhed. Det var først i løbet af eftermiddagen, sent eftermiddag at de hørte deres velkendte højlydte datters stemme drille deres stille, specielle søns stemme råbe surt tilbage. Great.. druv vust nust ni lost kuz mindin hi? Tænkte han højt, rettede mod Lynie, selv om det ikke var mening. Lynie altid var så rolig og afslappende, dog mindre nu da hun var blevet til drage. Eller det var løgn, Azgon havde arvede Lynies menneskelige personlighed, til en vis grad.. Lucy on the other hand, hun var lidt af en mundfuld. Lucy opførte sig mere som en fuldblodsdrage end en halfbreed og det var godt nok trættende.
Ancalagon kiggede på Lynie og gav hende nogle små hentydende puf med underlivet, en blanding af teasing da hans pik stadig var op i hende, men også fordi han ikke selv rigtig gad at bryde deres børns kamp.
MOM! LUCY HAR TAGET MIN BOG OG VIL IKKE GIVE DEN TILBAGE! Råbte Azgon pludselig, hvilket gav Ancalagon et stort smørrede smil, nu havde Lynie en endnu bedre grund til at være den som skulle gøre noget. Azgons bog var den han skrev sine digte og private ting som Lucy elskede at stjæle fra ham.
Lige efter Azgon havde råbt på sin mor, kunne man høre Lucy svare, flabet som hun var, DEN LÅ BARE PÅ BORDET! DU BRUGTE DEN IKKE! som forsvar, selv om hun godt vidste at den lå inde på Azgons værelse.
Duty calls kom det fra Ancalagon, rettede imod sin mage og havde et lidt for fornøjede og selvglad smil som ham lå med begge hænder bag hovedet og fuldte Lynie med øjne.

Nogle gange smeltede tiden lidt sammen for Ancalagon, han havde aldrig været manden som brugte et ur, han havde aldrig haft brug for et, da han ofte bare tog tiden som den kom.
Denne dag som en hvilken som helst anden dag, var ingen undtagelse. Ancalagon lå i hans og Lynies dobbeltseng og sov, hvor lang tid, anede han ikke, men pludselig vågnede han, Morgenmad! lød det oppe fra soveværelset og kunne høres klar nede fra stuen. Lyden af noget tungt som stormede ned af trappen, var uden tvivl Ancalagon, hvilket resten af familien vidste. Nøgen og blikket rettet mod kølerummet, hvor deres mad lå, var hans eneste på tankerne. Dette rush gennem huset og direkte forbi resten af familien, Lynie, Azgon og Lucy.
Azgon havde aldrig været så pinligt berørt over det, specielt fordi han havde en veninde på besøg den dag og blev nåede så rød i hovedet over at havde set sin vens far nøgen. Lucy derimod skral grinede over sin fars mærkelige opførelse og kunne ikke stoppe med at grine, da Ancalagon pludselig i stuen igen. Med en håndfuld tørrede kød i hånden og så lidt forvirrede ud, wait.. det er sku' da ik' morgen mere? Spurgte han og kiggede rundt med alles øjne rettede mod ham.
DAD! Lød den pinligt fra Azgon.
What, hvorfor kiggede i alle sammen på mig? Spurgte han forvirrede, da nøgenhed var noget normalt, modsætning til hvad Azgon og bestemt hans veninde.

Det havde været en hed morgen, deres lege havde varet helt til eftermiddagen, det var ikke lige noget hun havde regnet med. Men hun klagede dog ikke. Det var så meget bedre at være Drakûa end menneske, hun kunne holde til så meget mere, end hvad hun lige havde forventet.
Et suk kom fra hende, da hun lige pludselig kunne høre Lucys og Azgons stemme. De var igang igen. Der var heller ikke nogen rolige dage, var der. Hun kiggede ned på Anca og rystede på hovedet af det han sagde. "Hi lost gotten ganog" sagde hun.
Hendes blik blev dog strengt, da han lige pludselig puffede lidt til hende med hans liv, for at få hende op og gøre noget ved børnene.
Som om at det var hendes job at gøre det hele tiden. Han skulle også gøre noget.
Hun hørte igen børnen, Lucy drillede Azgon igen, det var intet nyt, Lucy var altid Azgon fordi han var lidt anderledes end hende.
Hun gik af ham og tog sit undertøj på, samt sin morgenkåbe. Som han lå der og så tilfreds ud med sig selv, provokerede hende rigtig meget. Så inden hun gik ud for at få orden på sine børn, gav hun ham et hårdt slag lige i nødderne, så hun var sikker på at det gjorde ondt og ramte lige hvor det skulle.
Hun fik heldigvis hurtigt styr på børnene, alt i mens at Anca bare lå og sov. Hun burde virkelig vise ham at han ikke bare kunne ligge og lave ingenting. Han sov dagen væk, hver evig eneste dag, han skulle til at lave noget.
Heldigvis skulle hun også snart afsted på en opdagelsesrejse med Asso, så der kunne Anca lærer hvordan man skulle klare det hele selv, som hun gjorde.

Dagen var godt igang, Azgon havde en veninde på besøg og Lynie havde fået ordenligt tøj på. Men Anca var endnu ikke stået op.
Det var lige indtil at de alle fire kunne høre Anca råbe og komme ned split nøgen. Lynie rystede bare på hovedet og holdt Lucy for øjne. Azgon var bekymret for hvad pigen sagde, så han gik hurtigt ud med hende og Lynie sendte Lucy med dem.
Lynies blik blev rettet mod Anca med et strengt og seriøst blik. "Anca... vi skal have en snak, men først tager du tøj på, du ved... det man har på for at dække sig til" sagde hun og rystede på hovedet af ham. Hun gik hen og tog kødet fra ham, så han kunne begynde at tage tøj på med det samme.

Lucy havde brokket sig at hun skulle gå med sin bror og tøsen Azgon åbenbart var vild med, dog Azgon indrømmede det dog aldrig. Ancalagon bed legende efter Lynie som hun tog kødet fra ham og med en nussende hånd bevægelse, strøg han Lynies smukke hvide horn som han nappede hende ved halsen og holdte hende om maven. Fos dreh hi laan wah tinvaak do mal liin spurgte han som han nussede sin mage, hvor han vidste ville tænde sin livsmage. Han greb fat i Lynies ene horn og hendes hoved en smule tilbage og bed hende om halsen og nussede for den, før han slap hende og kyssede sin mages skulder og gik op for at få noget tøj på.
Han kom ned med normalt tøj på og lyttede til hvad Lynie ville fortælle ham. Han vidste ikke helt hvad det var hun ville snakke med ham om, hun var altid så seriøs når hun ville snakke privat, det var nu kært en hendes egen lækre drage måde.
Han satte sig i deres sofa, eller nærmere, lagde sig halv ned og ventede på at hans mage ville fortæller ham hvad hun havde på hjertet, hey det kunne da umuligt være værre end det deres datter Lucy kunne finde på at bede om når hun var seriøs omkring noget hun ville.