First time after many years //Sakref//

S: Sakrefs slot
T: Middagstid
V: Frost udenfor
O: Slottet, tjenestefolk osv
Karakter: Luce [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Luce havde været i Doomsville i noget tid, men denne gang var hun ikke alene. Hun havde sin hun Speedy med som var hendes førehund som hun havde fået imens hun havde fået imens hun havde boet i Dragons Peak, men nu var hun flyttet tilbage til Doomsville og boede hjemme hos Sean. Hun havde et par sorte bukser på og en lilla jakke der var lukket. Hendes hår hang i en hestehale og hun havde et tyndt sort stof bundet for sine øjne. Hun var kommet igennem den store dør der førte ind til tronsalen. Hun var spændt på, at se og høre Sakrefs reaktion når han andt ud af, at hun var vendt tilbage til Doomsville. Hun havde fortalt tjeneren, at han ikke skulle fortælle hvem det var som kom på besøg, men kun, at det var meget vigtigt, at personen fik snakket med ham.
Luce vidste godt, at Rafaela var hos Makkadin og Vincent i Sunfury City og at Sakref, Assorian og Sean var begyndt og få kontakt med hinanden, men alligevel syntes hun det virkede mistænkeligt, men hun ville lade som om hun ikke vidste noget udover når det handlede om Rafaela.

Sakref skyndte sig imod tronsalen da han fandt ud af at han havde fået gæster. han havde siddet på biblioteket og genlæst nogle bøger om dæmoner og skyggevæsener som han før havde læst. han ønskede at være parat til hvad som helst. han fornemmede at jo ældre han søn blev jo tættere kom han på sin sande time.
han kom ind i tronsalen og så med det samme Luce. han fik nærmest et chok. det havde været så længe siden og så meget havde været sket og nu stod hun her.
"Luce? er det dig? det har været længe siden" sagde han og gik hen imod hende for at give hende en ordenlig velkomst.

Hun var nu spændt på, at se hvordan Sakref ville reagere når han nu så hende igen. De gange hun havde haft kontakt med nogen fra slottet af havde det været Rafaela, Bron eller nogle af de andre lærlinge som var dukket op. Speedy havde sat sig ved hendes side og slappede af imens de ventede på, at Sakref kom ind til dem. Hun smilede stille for sig selv da hun så Sakref aura dukke op. Hun nød synet af, at han havde fået et chok. Det lyste tydeligt i hans aura. Hun nikkede stille "Ja, det er mig sir" hun bukkede kort for ham. Hun vidste aldrig helt hvordan hun skulle tiltale Sakref for han var både hendes mester, en gammel flirt og Rafaelas far. Det forvirrede hende stadig meget. "Tænkte det var på tide, at jeg trådte op nu, hvor jeg er tilbage i byen" fortalte hun kort.
Hun havde lyst til og spørge ind til hvor meget han havde med Assorians og Seans plan om, at overtage Dragons Peak og hvorfor han var begyndt og holde kontakt med Sean. Det plejede han aldrig før i tiden og det virkede meget mistænkeligt på hende, men hun skulle lade som om hun intet vidste omkring det.

Sakref gik hen og gav hende et kram. der var ingen årsag til at være så høflig.
"sandt nok. jeg havde også hørt lidt rygter om at du var flyttet hertil igen. jeg havde også hørt lidt at du var flyttet ind hos Sean. ikke fordi han selv har fortalt mig det men jeg har stadig mine kontakter." sagde han med et smil og bukkede ned til hunden for at klappe den.
Sakref var faktisk betrykket over at Luce var her. det gjorde lidt at han kunne glemme alle de dystre tanker og følelser han har haft på det sidste.
det lyste faktisk lidt i hans aura at han var lidt bekymret over for sin fremtid. men Sakref havde dog planlagt alting til den mindste detalje.

Hun gengældte hans kram og slap ham derefter. Hun nikkede stille til det han sagde "Ja jeg er flyttet tilbage til byen og ind hos Sean igen. Mest for ikke at skabe for mange problemer med Rafaela her på slottet, men også fordi jeg skal snakke med dig om nogle ting som også omhandler Rafaela, men også om mig fra da du tog mig til dig" fortalte hun stille. Hun kiggede undersøgende på hans aura. Han så bekymret ud, men samtidig lidt lettet. Hvad var det der gik ham så meget på? Hun kiggede roligt på Sean "Hvordan går det egentlig her på slottet?" spurgte hun nysgerrigt.

"følg med mig så kan vi gå tilbage til mit bibliotek hvor vi kan bedre snakke sammen." sagde han og viste vej.
"hvad angår her på slottet så går det lidt op og ned. jeg har fået mig en rigtig født søn og er igang med at forberede alting til når han bliver gammel nok til at tage tronen efter mig. hvilket ikke burde tage mange år endnu, han er ca. ved at være teenager." sagde Sakref imens de gik imod Biblioteket.
Sakref tænkte meget på sin familie og sin egen fremtid. han tænkte selvfølgelig meget på Darius da det var jo ham han prøvede at forberede tronen for men han tænkte også meget på de andre. hans lærlinge og hans børn. de passede sig selv men det var nu at Sakref var begyndt at fortryde nogle af sine valg. nogen gange tænkte han på om hvorfor han egentlig valgte at ville være konge og om det måske var et dårligt valg?. han førte byerne sammen da verden var ved at gå under i mørke men var det nogensinde meningen at han skulle blive konge derefter? skulle han istedet have valgt at have sin egen estate istedet og levet et dejligt liv med sin familie frem for magt og ære til familien?.

Luce havde aldrig fortalt Sakref sandheden omkring Rafaela for der er faktisk ikke nogen der ved, hvem Rafaelas far egentlig var. Det kunne være Chev som det kunne være Sakref. For hun var sammen med både Chev og Sakref tæt på hinanden så sådanset kunne Rafaela være Sakref ægte datter. Hun havde tit spekulerede på om hun skulle fortælle ham sandheden. Hun fulgte roligt med Sakref da han gik hen imod biblioteket "Ja det høre man en del om. Specielt de problemer som er imellem jer og Rafaela" hun fulgte blot efter, at Sakrefs aura. Speedy havde aldrig været inde på slottet så han fulgte bare med hende og holdt øje med, hvordan tingene stod.

Sakref trak på skulderen.
"sandt nok. hun havde store problemer med Darius og det blev sådan et stort problem at jeg var nød til at spørge min bror til hjælp. også selv om at jeg ikke var glad for det. men måske lidt tid væk fra slottet og sammen med en som underviser en anden vej vil hjælpe på Rafaela. " sagde Sakref og de kom frem til biblioteket igen.
Sakref åbnede døren for Luce og lod hende ind og viste hende hen til en af sofastolene.
"vil du have noget at drikke?" spurgte Sakref roligt med et smil.

Hun lyttede stille til det Sakref fortalte "Ja det ved jeg. Jeg har set hvad der er sket med Rafaela igenne tiden og jeg forstår godt, hvorfor du har gjort som du gjorde, men jeg forstår også godt, hvorfor hun er vred på Darius og ser vredt på ham. Samt på resten af familien" sagde hun stille. Hun var vel nød til, at fortælle Sakref i sidste ende, at Rafaela havde stor sandsynlighed for, at være hans rigtige datter.
Hun satte sig roligt på stolen hun blev vist hen til "Bare vand tak" sagde hun stille. Speedy lagde sig ved siden af stolen hun sad på.

Sakref nikkede og fandt en vand karafel frem som var sat på køl. han hældte op i et glas til Luce og en lille skål til hendes hund og gav dem begge de forskellige ting.
han hældte derefter noget rom op til sig selv.
"jeg forstår også tydeligt hendes begrundelse for hendes vrede. det var også en af årsagerne til at jeg tænkte at en ændring i scenarie ville hjælpe på hendes humør." sagde Sakref og sukkede let imens han tog en tår af sin rom.
Rafaela var sku meget anderledes i forhold til resten af familien. men så igen så var der ikke så mange i familien der snakkede sammen på det sidste. de var alle travlt optaget med deres egne opgaver og deres personlige liv at de ikke rigtig havde tid at være sociale. samtidig så var der på en måde fred for dem til at lave hvad de vil.

Hun tog stille imod glasset fra Sakref og tog en tår af det. Hun satte glasset på bordet der var ved siden af stolen hun sad i. Hun rejste sig op og gik hen til Sakref. Hun var nød til, at fortælle ham det. Fortælle ham hvordan tingende hang sammen. Hun kørte kort en hånd hen over hans kind "Hvad er der sket imellem os Sakref? For 204 år siden var vi tætte sammen. Vi var uadskillelige. Du var der da jeg var alene og havde brug for hjælp" hun trak vejret dybt og kiggede op på Sakref "Jeg ved godt, at du dengang sagde, at du var steril og du nu siger, at du har fået Darius pga et mirakel, men for 203½ år siden var du ude for det samme mirakel. Du var den sidste jeg var sammen med inden Rafaela blev født. Jeg opdagede, at jeg ventede hende 1-2 uger efter vi havde været sammen sidste gang..." sagde hun og trak vejret dybt. Draconianere gik ikke særligt længe og man ville opdage, at de var gravide 1-2 uger efter ægget blev befrugtet. Hun vidste ikke, hvordan Sakref ville have det med det hun lige havde fortalt ham, men han skulle vide, at han havde en stor chance for, at være Rafaelas biologiske far. Hun følte sig frem til en vindue og stod med ryggen til Sakref "Skal nok lade være med, at sige noget til nogen. Alle tror Darius er dit mirakel barn og det skal de fortsætte med, men sådanset ku du haft 2 mirakel børn...Rafaela ved intet. Ingen ved det sådanset..." sagde hun stille.

Sakref sad helt forvirret. han kunne umuligt have været Rafaelas rigtige far. mest fordi Rafaela aldrig delte Sakrefs blodlinje. ikke før hun fik Sakrefs blod i sig. det var ikke muligt på nogen som helst måder. Luce måtte tage fejl.
"Luce inden du begynder for langt så vil jeg sige at Rafaela kan umuligt have været mit ægte barn af to årsager. et. hun deler ikke min blodlinje i sig. jeg tjekkede min bog som holder styr på hele min blodlinje og den har på ingen måder nævnt Rafaela. Rafaela blev kun en del af min blodlinje og det var kun meget lidt da jeg reddede hende fra at blive forgiftet ved at bruge mit blod og selv der udviklede hun sig hurtigt og anderledes. nummer to. hun deler ingen fællestræk med resten af min familie andet end stædigheden som kunne have været opdraget til." sagde Sakref og kunne på ingen måder få Rafaela ind på nogen logisk måde ind som sin rigtige Datter.

Luce vendte sig om imod Sakref og kiggede på ham "Sakref vi ved begge godt, at hun ligner faktisk dig ret meget. Tror du ikke jeg ved, hvordan du var som ung? Ballade alle steder. Ødelagde det meste som var omkring dig og alligevel havde store planer for, at kunne hjælpe så mange som du nu kunne. Sådan er Rafaela os. Hun ligner dig op af dage og det har vidst glemt, hvem der er hendes mor. Alle de andre børn er dæmoner og har ingen draconianske træk i sig. Det har Rafaela. Tro det eller lad være Sakref tog du en prøve fra Rafaela er der 2 blodtyper i hende, dit og mit og ingen andres. Men tro, hvad du vil Sakref du ved jo bedst undskyld mine tvivl sir" sagde hun stille og kiggede ud af vinduet igen. Hun skulle haft vidst bedre. Sakref ville jo ikke indse det ligemeget hvordan verden vendte og drejede.

Sakref sukkede og tog en god tår af sin rom.
"jeg har skam selv haft mistanken om at hun skulle faktisk være min rigtige datter, du af alle burde vide at jeg tjekket Rafaela i hoved og røv for at sikre mig selv på om hun var min rigtige bloddatter eller ej. og hvad jeg fandt frem til så er hun ikke. jeg ved godt at du har den bedste af intentioner i at fortælle mig dette, og jeg er heller ikke på nogen måde utaknemmelig over at du gjorde det. men hvis Rafaela var min rigtige datter ville jeg have vidst det for længst" sagde han med et nogenlunde prøvende smil.
han var ikke glad for at høre den tone fra Luce, mest fordi den irriterede og provokerede ham. det var en tone som altid havde irriterede ham og det har han aldrig kunne ændre på.
men Sakref havde skam tjekket Rafaela i hoved og røv da han lige fik hende. han ville være 100% sikker på at det ikke var hans og ingen af hans test var positive.

Hun sukkede opgivende "Som jeg sagde før så har du ret. Det har du altid" svarede hun blot igen. Hun var ikke kommet for og skændes med ham. Han måtte selv rode med det der. Hun stod med ryggen til ham og kiggede ud af vinduet. Hvis hun altså kunne se noget. "Jeg tog fejl...undskyld jeg snakkede sådan til dig Sakref. Jeg burde vide, at du vidste alt dette. Jeg undskylder for min mistillid til det" sagde hun lavt. Hun vidste godt, at Sakref og resten af familien ville få et problem, hvis han pludselig kradsede af og folk begyndte og tage prøver fra Rafaela for, at finde ud af om Sakref er hendes far eller ej. Hun ville ikke have Rafaela ud i flere problemer end hun havde i forvejen. Det ønskede hun ikke. Hun trak vejret dybt "Hvad er mine opgaver nu, hvor jeg er tilbage i Doomsville?"

Sakref undrede sig over hvad hun sagde. opgaver?
"hvad mener du med opgaver? du blev jo afskrevet fra min service da du valgte at rejse. medmindre du vil tilbage i min service igen?" spurgte han undrende. hun rejste jo sin vej og blev skrevet fra hans liste over sine folk. de havde været venner lige siden. men var det nu fordi hun kom tilbage for at virkelig arbejde for ham igen? eller var det en måde at håne ham? hvad kunne hendes bagtanker være? hvad ville hun få ud af at arbejde for ham?
spørgsmål fløj igennem hans hoved imens han langsomt prøvede at bearbejde dem punktvis. han kunne ikke rigtig regne ud om hvad hendes motivation kunne være for at arbejde for ham. enten kunne det være at hun faktisk fandt underholdning i at arbejde for ham eller så ved hun noget som hun kunne bruge bedre ved at arbejde for ham.

Hun lyttede stille til det han sagde. Han var ikke til, at finde rundt i længere. Før arbejde hun for ham og pludselig er hun blot hans ven. Han var ikke til, at finde rundt i. Men hvorfor havde hun gået og troet, at hun stadig var hans lærling? Han havde ikke fortalt hende, at hun blev fraskrevet som hans lærling. Hun rystede blot på hovedet "Ligemeget Sakref. Det nok bare mig som havde misforstået et eller andet i den forvirring der var da jeg smuttede" sagde hun kort. Hun vidste sådanset ikke, hvad hun skulle sige til ham. Hun kiggede hen på ham og stod roligt op af vindueskarmen.

Sakref gik hen til hende og tog på hendes skulder.
"fortæl mig hvis du ønsker at være under mit lære. For jeg har troet at årsagen til at du rejste var fordi du ikke ville det liv mere." sagde han med en stadig blid hånd på hendes skulder. Han var ikke så god til at regne folks tanker ud men til tider kunne han se hemmelige beskeder under samtalerne.

Hun kiggede op på ham da han kom hen til hende og lagde sine hænder på hendes skuldre. Hun lagde sit hoved imod hans ene hånd og smilede kort "Ville aldrig smutte pga det. Jeg smuttede fordi det gjorde for ondt, at se Rafaela så meget som jeg gjorde Sakref. Du var og er en god læremester" sagde hun stille imens hendes hoved hvilede imod hans ene hånd som lå på hendes skuldre. Hun var næsten jaloux over, at han havde Valiona måtte hun indrømme. Det var sikkert også derfor det ikke kunne gå imellem dem dengang de var sammen for over 200 år siden.

Sakref tog blidt på hendes skuldre.
"så kan du se dig selv som værende vendt tilbage som min lærling igen. " sagde han og gav slip på hendes skuldre og gik lidt væk.
han ville ikke have at de skulle have noget imellem dem igen. efter at Sakref fik Darius med Valiona havde de begge lovet at ville være tro imod hinanden indtil at Darius ville være gammel nok til at forstå sådan noget.
samtidig så, så han det han havde med Luce som værende et lidt overstået kapitel efter hun valgte at rejse. men han så hende stadigvæk som sin ven og som sin lærling.

Hun kiggede op på ham med sine kridhvide øjne "Under samme betengelser som da jeg startede med, at være din lærling?" spurgte hun nysgerrigt. Hun vidste ikke hvor meget der stadig talte eller hvad der var ændret.
Hun vidste sådanset ikke hvad hun ellers skulle lave her på slottet. Hun havde sådanset sagt det der skulle siges. Måske skulle hun bare smutte igen og tage tilbage til Sean og Elyas. Seans nevø. Hun var sikkert mere brugbar der end hun var på slottet. De virkede ihvertfald ikke til, at have særligt meget brug for hende der.

Sakref nikkede.
"det formoder jeg. indtil videre kan du i hvert fald se din opgave som værende at holde styr på Sean. jeg vil vide hvis han laver noget han ikke skulle. indtil da så vil jeg kontakte dig hvis jeg mener at du har behov for mere træning i noget" sagde han med et smil.

Hun kiggede på ham og rystede på hovedet da han fortalte om hendes opgave "Sakref vi havde den aftale da jeg startede med, at blive din lærling, at jeg ikke ville få nogle opgaver der omhandler Sean og det har jeg tænkt mig, at holde fast i" sagde hun bestemt. Det kunne godt være, at han bestemte, men en aftale var en aftale og brød man aftaler med hende ville hun se det som en måde, at miste tiltroen til personen og så var hun ligeglad med, hvem og hvad personen var.

Sakref nikkede.
"som du ønsker i så fald har jeg ingen opgaver for dig lige nu. men hold ørerne åbne for hvad end vigtig information du kan finde på gaden. rapporter til mig hvis der kommer noget. ellers skal jeg nok kontakte dig" sagde Sakref med hænderne på ryggen og ansigtet imod vinduet.

Hun kiggede efter Sakref. Han havde ændret sig for meget i den tid hun havde været væk. Hun kunne pludselig ikke kende Sakref længere. Hvor var den fyr som hun var vild med for så mange år tilbage? Hun trak vejret dybt og gik roligt hen til ham. Hendes trin var lydløse, at man næsten skulle tro, at hun ikke havde sko eller noget på sine fødder. Hun lænede sig stille op af hans ryg og lagde sine arme om ham "Hvad er der sket med dig Sakref? Du er ikke ham jeg var vild med dengang" hviskede hun stille imens hun puttede sig ind til hans ryg og holdt om hans liv. Hun savnede rent faktisk hans nærvær. Hun kunne ikke beskrive hvorfor. Hun savnede sådanset, at føle sig elsket igen. Hvornår havde hun egentlig sidst følt det? Det havde sikkert været dengang med Zero eller Zann, men det var følelser de havde proppet i hende så de talte sådanset ikke. John havde også været et stort svin overfor hende dengang hun var sammen med ham. Josh var den eneste som havde været god ved hende, men hun forlod ham efter deres datter døde. Det gjorde for ondt og nu havde han et bedre liv og det fortjente han også. Hun var glad for, at hendes tårekanaler var tørret ind og ikke virkede længere for ellers havde hun sat sig til, at græde på stedet.