Forberedelser! (Raf)

Luce slap ham så hurtigt da hun mærkede, at han ikke ville have kram eller noget. Hun kiggede stille på ham "Vi snakkes ved i morgen Sean. Sov godt" sagde hun stille efter da han gik ud af døren. Hun trak vejret dybt. Hun ville lige hen og sige til Elyas, at det var i orden og at hun hentede ham så snart hun havde fået fat i Rafaela og fået snakket med hende om tid og sted.
Hun gik ud af døren. Hun støttede sig meget til væggen da hun var træt i hele hovedet og i kroppen da evnen havde slugt så meget energi fra hende.
Da hun var nået hen til Elyas dør bankede hun stille på den. Hun ventede tålmodigt til, at han ville åbne døren. Hun var ikke den der bare brassede ind til folk medmindre hun ville dem noget vigtigt eller var rasende på dem.

Han havde ingen planer om at sove, men folk forstod hvis man sagde, man var træt. I stedet forsvandt han simpelthen fra huset, lod Sigmund arbejde videre, mens han selv tog en pause fra det hele og søgte ud i byens hektiske liv.

Elyas var i fuld gang med at sorterer sit tøj i to bunker. Den ene var det tøj han var vokset fra, den anden alt det han endnu kunne passe. Han stod med en gammel trøje i hånden, som faktisk var den han havde haft på fra Jorden. Han havde ikke kunne få sig selv til at smide den ud og nu hvor han stod med den, var han stadig ikke sikker på han kunne, selv om den nu var flere numre for små. Måske burde han bare skille sig af med den, lade være med at tænke yderligere over det....Men samtidig betød det jo stadig noget. Uanset hvordan man vendte og drejede det, kom han fra jorden og havde haft sin mest basiske opdragelse der. Det endte med at han lagde trøjen i bunken, som han ville beholde. Først nu gik det op for ham at nogen bankede på døren og han gik mere eller mindre ud fra det var Luce igen. Igen, fordi hans onkel næppe ville banke så stille og roligt.
Han hoppede over den ene bunke og åbnede døren, ikke uden et smil. Dog hamrede hans hjerte nu...Havde de fået lov? Han mente ikke han havde hørt råben og skrigen...
"Hvad så?" spurgte han, uden at give hende lov til at sige noget først.
"Hvad sagde han?"

Luce stod roligt og ventede. Hun vidste godt, at Sean ikke var specielt glad for hende, men det ordnede sig det vidste hun. De 2 havde haft mange skænderier, hvor de begge var oppe i det røde felt. Da hun hørte nogen komme hen til døren bag den smilede hun kort for sig selv. Hun støttede sig til væggen da hun følte, at hun manglede en del energi.
Da hun så Elyas aura og lige skulle til, at sige noget kom han hende i forkøbet. Hun smilede roligt til ham "Jeg fandt ud af, hvor du har din stædighed fra" grinte hun kort "Det er i orden, men ikke uden en del skænderi og lidt tvang, men du får lov til, at møde hende og høre hvad hun har, at sige, men der er et krav og det er ingen dumheder" hun ville ikke komme med alt det Sean havde imod Rafaela eller hvad der ellers skete for det ragede sådanset ikke Elyas. For første gang i lang tid var hun glad for, at hun ikke havde øjne eller øjenlåg for så kunne hun nemmere skjule, at hun var træt. "Jeg giver dig besked når vi tager afsted og det bliver her en af dagene" sagde hun kort og begyndte, at gå tilbage til sit værelse. Hun havde ellers planlagt, at gå ind til Connor for, at lege lidt med ham, men hun havde bare ikke energien til det eller noget. Hun var nød til, at sove lidt før hun gik ind til Connor eller bare generelt andre steder.

Han knyttede sin hånd og trak ned ned efter i et tegn på sejr. Yes! Det var lykkedes! Ikke fordi han ikke var nervøs, for det var han, men når hans onkel havde givet grønt lys, var det lidt nemmere. Så skulle man i det mindste ikke gå og frygte for en straf, når man kom hjem igen! Eller at onkel ville dukke op ud af det blå...Som altid virkede det som om den mand var over hele byen på en gang.
"Så ses vi!" Han fornemmede slet ikke hun var træt, han var alt for opstemt og optaget til at tage sig af den slags lige nu. Hvis han skyndte sig at pakke færdig, kunne det være hans onkel ville give ham lov til endnu mere?

//Out