You got to be kidding me?! - Joseph

af Gæst Lør 26 Mar 2016 - 16:44

Audrey var blevet tilbagekaldt af hendes tante og onkel. Det havde bare at være noget vigtigt. Ellers ville hun blive rasende. Til hendes overraskelse var det noget hun ikke ønskede overhovedet, men sådan var tingene jo for det meste.
"Din forlovelse med Caden Sinclair er blevet afbrudt hørte vi.. hvornår havde du tænkt dig at fortælle os om det?" Spurgte hendes onkel Matthew. De gik meget op i, at deres generation af krigere gik videre. Hun var opdraget til at tænke i de samme baner, men gjorde det nødvendigvis ikke altid.
"Vi klingede ikke nok sammen, mit forhold til gruppen kunne han ikke se fra min side af. Så vi valgte, hvad der var bedst for os." Forklarede Audrey og sank let en klump. Det var længe siden hun havde haft sine tanker overe på Caden. Endnu længere tid siden, at hun havde set ham. Men nu havde hun også været i skoven sammen med gruppen og holdt sig fra byerne.
"Det var, hvad vi tænkte." Mumlede Matthew let og Clarissa kørte en hånd igennem sit hår.
"Vi har truffet en beslutning. Enten dig eller Elijah skal ægtes væk." Sagde Clarissa så og Audrey kunne se, at hendes tante sank en klump. Audrey og Elijah var som søskende, og Audrey ville aldrig lade Elijah lide sådan en skæbne. Men at få taget sin egen frihed. Let slog hun blikket ned.
"Vi har skrevet under på, at hvis du ikke er gift inden du fylder 26, må vi som dine værger finde dig en ægtemand." Kommenterede Matthew. Audrey vidste godt reglerne. Heldigvis var der ingen af hendes søstre som havde levet under de regler. Josette slap lige igennem fordi hun var født engel. Caroline var ikke trænet på samme måde. Det var ingen af de andre.
"Vil Skylar ikke være mere passende?" Spurgte Audrey kort og håbede blot på, at de ville tage det til overvejelse. Men Clarissas øjne blev sørgmodige, og kunne knap nok se Audrey i øjnene. Hvilket gjorde, at Audrey vidste hvad det betød. Død.
"Jeg beklager... men jeg kan ikke." Sagde Audrey så og vendte sig rundt for at gå.
"Hvis du nægter. Så mister du dit familie navn. Du mister gruppen. Det vil blive som om, at du aldrig har eksisteret. Du ville blive set som en dæmon, og vi ville være tvunget til at slå dig ihjel hvis vi nogensinde så dig igen." Audrey sank en klump og pustede så ud. Så drejede hun sig let rundt.
"Fint." Svarede hun opgivende.

Bryllupsdagen
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Audrey anede ikke endnu, hvem det faktisk var, som hun skulle giftes med. Hun havde fået at vide, at det var en falden engel. Som hendes forældre til hans forældre, havde lovet at prøve at omvende til det bedre. Audrey vidste det var umuligt, for så havde det lykkedes hende med Josette. Audrey havde fået kjolen på, og håret sat i de smukkeste krøller. Hun kunne føle, hvordan hendes frihed blev kvalt og flået fra hende ganske stille. Dette var et ægteskab som ikke kunne brydes, hvilket var det værste. Caroline og Josette måtte ikke komme, og hun havde intet nævnt til dem om det. En lille gnist af hende håbede vel, at hun kunne ændre på det? Men nu var der gået et par uger, og hun stod her stadigvæk. Så der var intet at gøre. Hun var den sidste i sin familie udover Faye.. af sine søstre som var i stand til at skabe flere generationer. Josette var selvfølgelig også, men hendes familie kaldte hende for uægte.
Audrey rejste sig op og fik en buket hvideroser i hånden. Så blev hun fulgt af sin onkel, også kendt som den eneste faderfigur hun nogensined havde haft. Dørerne til den store sal blev åbnet og han fulgte hende op til alteret. Audrey så frem, og lod ikke sit blik falde.
Vær stærk Audrey. Du må ikke lade dem se dig falde. Sagde hun gentagende gange til sig selv. For hvis hun ikke gjorde det, var hun bange for, at hun skulle bryde grædende sammen - og her i den her familie var det en svaghed. Og man havde ikke råd til at vise svaghed. Først da hun kom op til alteret kiggede hun på ham som hun skulle ægte.

Hun blinkede kort af overraskelse, men sendte ham så et blik til, at han ikke skulle afsløre, at de kendte hinanden. Selvom hun ikke kunne fordrage Joseph. Så var det bedre end en, som hun ikke kunne håndtere. Audrey sank en klump, da hun blev efterladt af Matthew og stod nu ved Josephs side.