Broken And Sharttered Pices

S Terrorville Gaderne
V Overskyet, men svagt varmt.
O Fulde folk på vej hjem
Tid 22,30
P [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Emnepartner [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Dayne fik kæmpede sig videre ind i byen, mens han hele tiden undgik de faldene engle og de andre engle. Han ville helst ikke blive set. Dayne var dog ved og falde en enkelt sted, hvor han bagefter vende sig om og uden og tænke over det myrdet han en uskyldig person. Han fik kæmpede sig videre gennem gaderne, mens han hele tiden prøvede og holde ham selv kørende selv om smerten og hans kæmpe kødsår gjorde ham langsommere. Dayne fik endelig sig selv frem til et sted, hvor han mente at han kunne finde den person han kende, Audrey. Han vidste hun boede i denne del og byen og efter hans fald, havde han behov for hendes hjælp mere end nogensinde, han kunne ikke kende sig selv. Dayne faldt op af en mur, hvor han så skubbet sig selv hårdt fra, han ville selv komme gennem det her, han skulle bare komme op til Audrey og fortælle, hvorfor han havde behov for hjælp. Han, havde nemlig brug for at ha en søjle han kunne støtte sig til, hvilket var Audrey.

Han kende ikke andre som ville ha noget med ham og gøre nu, efter han var blive falden og, hvis hun ikke havde lyst til og ha noget med ham og gøre, havde han ingen til han kunne komme til ellers, med mindre de ville smide ham helt væk fra hvem han var og, han ville ikke dukke op til Josette og be om hjælpende, det kunne hun godt glemme han havde nok respekt til at han ikke ville tag imod hendes råd, det ville han bare ikke.

Dayne træk sig selv videre, mens han kæmpede for at finde hjælp, da han endelig nået et hus, hvor han troede Audrey, boede banket han på. Han holde sig selv op, mens han prøvede og samle sig selv, han rystet på hans eget hovedet, mens han prøvede og se klart men alt var sløret for ham, han kunne ikke se noget som helst. Dayne kiggede mod person der åbent døren, hvor han så holde sig svagt oppe af døren, ”hjælp jeg ber dig.” Lød det svagt fra Dayne af, hvor han så falde fremover. Han, havde næsten ingen kræfter efter rejsen, men han havde stadig gjorde alt han kunne for ikke og falde om på, dørtrinet.

Det var en af de undtagelser, hvor hun ikke var ved Neal. Colter havde også brug for hende så hun havde tænkt sig at give ham lidt af hendes opmærksomhed også. Dog skulle han ned i byen her senere, hvilket gjorde hun havde tiden til sig selv. Men efterhånden var hun begyndt at kede sig lidt. Hun havde brugt tid  på at male, så tingene stod stadigvæk nede i stuen. Catherine besluttede sig for at besøge Neal alligevel, og var på vej ud af døren. Dogblev hun stoppet da en mand nærmest væltede fremover. Hendes reflekser var hurtige, og hun fik taget hans ene arm over hendes skulder så han kunne komme med indenfor. Hun fik ham hen til sofaen, hvor han kunne komme ned og ligge. Catherine løb hen og lukkede døren før hun så kom hen til ham igen. Hun satte sig på hug foran sofaen og lagde en hånd på hans pande.
"Hey. Du er i sikre hænder nu. Hvad er dit navn?" Spurgte hun ganske mildt. Hendes aura var tydelig, at hun var en af de gode engle. Nok også en af de mildeste væsner man ville møde på sin vej. "Mit navn er Catherine." Tilføjede hun med sin blide stemme, og så på ham med et beroligende blik. Han var falden. Men nu havde hun det med ikke at dømme folk før hun selv havde set, hvordan de var. Hun boede med en dæmon og var sammen med en anden dæmon, på et og samme tid med hun var lærling for South. Hendes mor var falden. Og alligevel forholdt hun sig god. Catherine smilede til Dayne.
"Hvad er dit navn?" Spurgte hun og lagde blidt en hånd på hans kind.

Dayne væltede nærmest forover, da døren gik op, hvorefter han mærket en hånd mod ham, som stoppet ham fra at falde om. Dayne bevægede sig svagt med hende ind da hun hjælpe ham med og stå helt lige op, hvor han så lod hende guide ham hen mod sofaen han var alt for træt og smadret, til og ville starte en stor tale om, hvor lidt han havde brug for hjælp for at redde sit eget ry da. Da Dayne blive lagt i sofaen mærket han, hans svagside hamre ned i den sofa. Dayne stønnede svagt, af den stor ændring fra at stå og ligge ned på hans dårlig side, hvorefter han hørte hendes første spørgsmål. Hey. Du er i sikre hænder nu. Hvad er dit navn?”, han kunne ikke svare hende med det samme da han lige skulle slappe af for sig selv, hvorefter han så hen mod hende kort efter igen. Da hun kom tilbage efter og ha lukkede døren, hvor han så mærket en varm hånd på hans kind det minde ham om, hans første møde med Audrey da han kunne mærke den helt lyse og helt rolige Aura. Dayne så op på, hende da hun spurgte ham for anden gang, hvad er dit navn.”
Dayne så op på hende, hvor han bagefter kiggede sig omkring dette var ikke Audreys hus, men det var fint nok til og komme tilbage med hans kræfter, hvilket os kunne ses på ham. ”Azanroc, Dayne Hightown.” Hvor Dayne bagefter lagede sig tilbage i sofaen, hvor han så kiggede på hende med et svagt smil som han fremtvang. Da han stadig var vildt træt og smadret, han kiggede sig omkring hvor hans øjne så havde vænnet sig til lyset, han kiggede sig omkring og kunne se et maleri og andre kunst ting. Dayne kunne mærke såret måske var gået lidt op, hvor han så kiggede på sofaen, det var måske en dum ide og blive liggende da der ville komme blod på den ellers, men lige nu, skulle han bare lige tænke sig om. ”Har de noget, jeg kan bruge til og forbinde mig selv med igen, så der ikke komme blod på sofaen.” Lød det svagt fra Dayne, af hvor han så fik kæmpede sig selv op han var træt og smadret, så han ville godt bare få noget søvn og få sin forbinding udskiftet, hvilket i sig selv ikke var så dårligt igen.