Hello young one (Lydia)

Aften var ved at nærme sig med hastige skridt. Folk søgte ly for kulden der kom. Ikke de rigeste boede her, men der var masser af huse. En skikkelse sad på en bænk på gaden. Hans lange hår hang ned omkring skuldrene og de mørke øjne gled søgende rundt. Han havde ikke mange venner og var altid på jagt efter nye bekendte.

"Jeg undrer mig over havd han laver her. Han ligner en der hører til på havet." Mumlede en ældre mand og så nysgerrigt på Seuzan. "Selv sømænd har brug for jord under fødderne." Svarede en anden. Seuzan lænede sig tilbage og klikkede med tungen. Han havde været ved kajen alt for længe og havde brug for tid inde i selve landet.

Det var allerede ved at blive aften og en smule køligt at være udenfor. Især når man ikke havde noget specielt varmt tøj. Det hun havde, havde hun fundet og det var ikke noget specielt varmt. Dog var det ikke nemt for hende at blive syg, så hun skulle nok overlev på trods af, at hun stadig godt kunne mærke kulden en smule. Hun havde heller intet sted hun kunne tage hen og sove da hun intet hjem havde eller nogle penge. Dog stolede hun heller ikke rigtig på nogle, så hun vil ingen gang turde at overnatte på en kro selv hvis hun havde pengene til det. Hun var bange for alle lige meget hvilken race man end var. Hun havde nemlig aldrig som sådan mødt nogle som var søde over for hende, og hun troede at alle folk var som hendes gamle herre. Ond. Hun vidste jo ikke bedre, da ingen havde bevist det modsatte over for hende endnu.

Lige nu gik hun dog bare gennem gaderne, og prøvede at finde et sted hun kunne være når det var tid til at sove. Dog så hun meget nervøst på alle folk hun mødte, og prøvede at sørge for ikke at komme for tæt på dem. Det var tydeligt at hun ikke var glad for folk på nogle måde, da hun var bange for de vil skade hende eller tage hende som slave. Hun var lige stukket af fra at være en, og vil helst ikke tilbage til at være en igen. Hun vil ikke kunne klare det mere.

Den unge mand rejste sig op og gik ned mod hovedgaden. Han holdte sig ind til skyggerne og så sig hele tiden om. Han havde svært ved at vende sig til storbyen ud over Minotaris, men alt var værd at forsøge. Han havde en hånd på sit sværd og den anden hang let og afslappet ved hans side. Han begyndte at nynne en stille melodi for sig sig. En gammel piratsang som hans far sang til ham.

"Help me bob, I'm bully in the alley. Way, hey, bully in the alley. Help me bob, I'm bully in the alley. Bully down in Shinbone all." Hans sang skar gennem den kolde luft og han kunne ikke lade være med at smile. Han elskede den sang. Hans brune øjne glimter i mørket.

Lydia fortsatte ned af vejen og havde virkelig snart brug for at finde et sted der bare var nogle lunde roligt, og hvor folk ikke vil kunne finde hende. Hun havde brug for søvn snart. Hun var stadig yderst nervøs lige nu, og holdte stadig et skarpt øje med alle. Hun var klar til at flygte hvis det var nødvendigt, men var dog ikke sikker på hun kunne flygte fra folk, hvis de nu vil have fat i hende var hun ikke i tvivl om at de vil få hende.

Hun begyndte at kunne høre en eller anden nynne en melodi, og hun så sig om efter vedkommende. Dog kunne hun ikke lige helt få øje på personen, og begyndte at blive nervøs over det. Hun fik øje på en lille gyde, og hun smuttede der ind, og håbede der ikke var nogle der inde. Hun vil ikke støde ind i nogle.

Han prøvede ikke at vise interesse for de samtaler der gik mellem andre folk. Han kikkede rundt efter polotiet der kunne dukke op ud af det blå, han vidste det ag egen erfaring. "Der er for mange der bare laller rundt uden at lave noget. Og så er der også pirater, tyve, røvere og mordere." "Hvad vil du have vi skal stille op med dem?" De to mennesker der stod i detes dybe samtale lagde slet ikke mærke til unge mand med dreadlocks.

Seuzan fnøs og så sig igen omkring. Han ledte efter noget at fordrive tiden med. Måske møden en anden Engel eller en Shapeshifter. Han satsede nok mest på en anden engel. Han var stadig ung, men hellere ikke for ung. Han begyndte at kikkede ned gennem gyderne.