Længe siden... Zero... //ZeroXXX//

Et svagt smil gled over læberne. Hvad var denne fornemmelse. Tilfredsstillelse? Nej. Lyst? Nej. Glæde? Nej. Det var en underlig følelse. Han løftede sin hånd op foran sit ansigt. Han så roligt hvordan hans hånd svagt rystede. Kunne det være? Nej... Umuligt... Men jo. Det var det. Han mærkede hvordan følelsen fyldte hans krop. Han mærkede hvordan det føltes. Det var denne følelse han elskede. Følelsen af ejerskab. Zero var blevet trænet til at mærke en følelse over det. Hvilket gjorde han nød det så meget mere. Og hvilket var grunden til han var som han var. Han vendte blikket imod Meriko igen. Hendes takken gjorde følelsen stærkere. Zero så kort rundt på badeværelset. Før han så ned mod den døde kvinde som han selv havde suget af. Og grinte svagt.

Han bevægede sig roligt ud af badeværelset i takt med hun var ved at være færdig. Han bevægede sig ind i den store spisesal. Der var en underlig følelse i rummet. Som om noget var galt. Zero stoppede kort op. Han sukkede svagt. "Slave bliv i døren." Sagde han kort imod Meriko hvis hun havde valgt at følge efter. Zero så roligt imod et vindue. Det stod åbent underligt nok. Før han vendte blikket imod et mørkt hjørne. Ud af hjørnet bevægede sig sort klædte mænd med sværd. Helt præcis 3 styks. Zero grinte let. Og vendte fronten imod dem. "Jeg beklager det ukomfortable påklædning men i tager mig på et dårligt tidspunkt." Hans højre hånd samlede sig roligt til en næve. Mændene løb direkte imod Zero. Zero undgik det første sværd og sparkede ejeren i hovedet. Det andet sværd snittede Zero på armen i takt med at han greb fat i sværdet fra den første person. Han svang det rundt og skar hovedet over på den anden person. Den tredje svang sværdet imod Zero. Men stoppede pludselig op midt i en bevægelse. Han skreg op og kort efter faldt han på knæ og tog sig til hovedet. En lille tåre af blod gled ned af Zero's øje. Han havde brugt sin evne. Han vendte blikket imod den første person som var ved at rejse sig op af den væg han var blevet sparket ind i. Zero kastede sværdet som gled igennem hovedet på manden som havde det været smør. Før hans krop blev helt livløs. Zero vendte blikket imod den tredje. "Gå tilbage til hvem end sendte dig og sig han kommer til at betale." Manden rejste sig og begyndte at løbe imod vinduet. Zero greb fat i et sværd fra jorden. "For sent." Sagde han og kastede sværdet direkte igennem hjertet på manden i løb. "Jeg gav ham chancen." Sagde han kort og trak på skulderen.

Han vendte blikket imod Meriko. Og grinte let. "Gør rent." Sagde han kort før han bevægede sig forbi hende ud. Og op imod hans soveværelse. "Og kom op bagefter." Sagde han kort og smilede let.

Meriko slap let kvinden hun havde taget sjælen fra og lød hende glide ned på gulvet ved siden af den kvinde som Zero havde taget livet af og kiggede bare stille ned på dem begge og grinede let over dem. Hun rejste sig stille op og kiggede stille efter Zero som der var på vej ud af badeværelset. Hun gik hurtigt over og hentede sin dragt og næsten løb efter ham for at følge med ham og se om hun gik nye opgaver eller ej.
Hun stoppede op som hun var blevet frøset fast til gulvet da han sagde at hun skulle vente i døren. Hvad var der dog galt? Hvad var det han kunne mærke som hun ikke lagde mærke til? Hun kiggede lidt forvirret rundt inde i spisestuen og vidste ikke helt hvad det var der gemte sig.
Hun kiggede stille på Zero med lidt store øjne da der kom tre mænd frem fra det ene hjørne og vidste ikke om hun skulle hoppe ind og hjælpe ham? Eller om hun skulle blive stående? Hun stod i døren og kiggede stille på mens han klarede den ene mand efter den anden og kunne tydelig se at hun ikke skulle hjælpe ham med noget som helst. Eller det skulle hun ikke lige nu.
Da han kastede sværdet efter den sidste gispede hun lidt af det da hun ikke lige havde set den komme for var det ikke meningen at han skulle tage mod den/dem der havde sendt dem?
Hun rettede let blikket ned i gulvet da han kom over mod hende og lyttede let til hvad han sagde til hende og måtte dog indrømme at hun ikke var så glad for den opgave. Hun var desværre nød til at gøre det for ellers vidste hun godt hvad der ville ske med hende.

Hun gik stille ind i spisestuen og kiggede stille på de tre mænd og vidste ikke helt hvor hun skulle starte eller slutte. Hun sukkede let og tog sin dragt på lige så stille og gik over til den første som han havde slået ihjel og kiggede let på ned på ham. Hun trak vejret tungt og lukkede let sine øjne og begyndte at lege let med sine hænder foran sig for at få luften til at bevæge sig rundt om hende.
Hun forsatte i stykke til før hun begyndte at skubbe luften hen til de tre forskellige mænd og fik løftet dem op og væk fra spisestuen og skubbede dem langt ud i skoven hvor de kunne blive føde for nogle rovdyr.
Hun stoppede sin vind lige så stille og trak vejret tungt og åbnede stille sine øjne og kiggede stille rundt på det blod der var lidt over alt og vidste ikke helt hvordan hun skulle klare det da hun ikke vidste super meget om huset/slottet endnu. Hun kiggede stille rundt og gik ud på badeværelset hvor hun fandt en spand samt sæbe og nogle klude. Hun fik fyldt spanden med vand og sæbe og lagde kludene ned i den og gik stille ind i spisestuen igen og gik i gang med at få vasket alt blodet væk fra spisestuen af.

Hun blev endelig færdig og gik ud på badeværelset igen og fik tøm spanden og smidt kludene til vask og lige fik vasket sine hænder rene igen. Hun gik stille ud af badeværelset og op mod Zero's soveværelse igen. Hun stoppede foran hans dør og bankede let på for at fortælle ham at hun kom ind til ham nu og åbnede døren lige så stille ind til ham. Hun rettede sit hoved ned mod gulvet og nejede let til ham "Så er jeg færdig min herre" Sagde hun med en forsigtig stemme da hun ikke var sikker på at hun havde gjort det godt nok til ham.

Da hun gik igang var Zero allerede på hans værelse. Han stod og kiggede på sig selv i spejlet. Han rørte let ved såret på hans arm og sukkede svagt. Han måtte blive hurtigere. Han fandt roligt en lille glasflaske frem. Og åbnede den. Lugten af engleblod gled igennem luften hurtigere end han åbnede den. Han slugte den kort og lod den virke. Hans sår lukkede sig langsomt før han smed flasken ned i en skuffe hvor der var andre tomme flasker. Han gik roligt ud på badeværelset tilsluttet hans soveværelse og tørrede blodet af hans arm og bryst. Det meste var ikke hans. Men det betød ikke at han var særlig interesseret i at se på det. Zero så kort i spejlet. Og grinte let. Han var træt af dette. Kampene. Overlevelsen. Han havde ikke gjort andet i 10,000 år. Og det var trættende. Men han kunne ikke bare forsvinde. Desuden for at han kunne mærke den følelse igen af ejerskab. Måtte han leve sådan her. Ellers kunne det ikke lade sig gøre. Han så roligt ned på en skuffe. Han åbnede den kort. Der var en masse billeder i. Flere ældre end han ville indrømme. Hvert billede havde sin egen tøs på. Det var hans forrige forelskelser. Han sukkede og lagde det i skuffen igen. De tøser ville aldrig kunne give ham den følelse. For han ejede dem jo ikke. Han vidste godt forskellen på et forhold og et ejerskab. Han så på spejlet lidt. Og gik så roligt ud af badeværelset.

Han lukkede døren efter sig. Han gik roligt hen og lagde sig på sengen. Og kiggede op på loftet. Der gik vel 10 minutter hvis ikke mere før han blev forstyrret. Hvilket Zero mente var for lang tid. Han så imod døren da hun bankede på. Han nikkede kort da hun fortalte han var færdig.

Han rejste sig op fra sengen og gik roligt hen til hende. "Det tog lang tid." Han greb fat i hendes nakke og pressede hende med fronten op imod døren så den lukkede foran hende. Hvilket betød at stødet mod døren ville blive værre. "Jeg må hellere lære dig at være hurtigere." Hviskede han kort med et ondt smil. Før han løftede sin hånd og slog hende hårdt over røven. Før han hev hende væk fra døren og kastede hende ned mod gulvet. "Den nemmeste måde at vise dig det. Er vel ved at tvinge dig til ting du ikke kan lide. Så hvad med du starter med at fortælle mig det." Han satte sig ovenpå hende så hun ikke kunne rykke sig og lå på maven. Han klappede hende hårdt over røven. "Fortæl mig det endelig." Sagde han kort og så afventende på hende. For hver gang hun ikke fortalte hvad hun ikke kunne lide slog han hende igen. Og for hver gang der gik mere end 5 sekunder slog han hende igen på røven. Med andre ord. Hver gang hun ikke fulgte hans ordre med det samme. Og det betød ikke kun en ting. Men flere. Han ville blive ved til han var tilfreds.

Da Zero sagde at det havde taget lang tid var hun lige ved at åbne munden og forklare ham hvorfor men nåede det ikke før hun kunne mærke hans hånd om hendes nakke. Hun mærkede hvordan han pressede hende op mod døren som der lukkede i da hun var helt om den. Hun gav sig let af slaget fra døren og lyttede let til hvad han hviskede til hende. Hun blev bange over hans ord og det onde smil han gav hende. Hun vred sig en del da hun mærkede hans frie hånd ramme hendes røv med en god styrke bag.
Da hun ramte gulvet kiggede hun stille om på ham med skramte øjne og prøvede let at kravle væk men nåede ikke langt før han sad på hendes ryg. Hun havde hørt hvad han havde sagt til hende men vidste ikke helt hvad han mente med det for der var faktisk ikke så mange ting som hun ikke kunne lide. Hun mærkede igen hans hånd over hendes røv og skreg let af det og ønskede blot at han ville stoppe og lade hende hver men det skete først den dag han blev træt af hende.
Hun kiggede ned i gulvet og lod sine tåre løbe ned af sine kinder og ned på gulvet og prøvede at skjule det for ham men vidste jo godt at var umuligt. Hun krummede sine hænder sammen for at tage sig sammen til at åbne sin mund for ham. Hun kiggede let om på ham igen "Min herre der er ikke rigtig noget jeg ikke kan lide" Sagde hun med en skramt stemme og kiggede stille ned i gulvet igen og trak vejret tungt inden hun stille åbnede munden igen "Jeg er ikke glad for tanken om at miste min søster helt og blive tvunget til at have sex med folk jeg ikke kende og som der ikke er min herre".
Hun lagde stille sine hænder under sit hoved og græd og skreg ned i dem og vred sig blot mere og mere. Hun ønskede at han ville stoppe og gerne nu for hun kunne ikke komme i tanke om mere hun ikke kunne lide eller jo selvfølgelig så var hun ikke så glad for det der skete lige nu og her men hun kunne ikke sige noget til det da det var en del af at være slave og det vidste hun.
For hvert slag der ramte hendes røv blev hendes skrig mindre og mindre da hun valgte at bide smerten i sig og lukke sig inde i sin egen lille verden. Hun var van til at gøre sådan med sin første herre da han elskede at give hende smerte og sende hende ud til alle mulige som der virkelig misbrugte hende på alle mulige måder.

Hun lå bare helt stille på gulvet og lod den ene tåre efter den anden løbe ned af hendes kinder og ned af hendes hænder og til sidst ned på gulvet hvor de stille og roligt samlede sig til en lille sø ved hendes hænder. Jo mere smerte han påførte på hende jo mere tomt blev hendes blik.