Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1162

Årstid | Efterår

Måned | September

Latest topics
» Please dont hurt me ~ Sirtimm
Today at 18:45 by Lydia

» So tell me
Today at 13:09 by Viktor

» The Game is afoot ~ Emerson (Fortidsemne)
Today at 11:29 by Emerson

» Finally trying to come back!
Today at 10:23 by Melisandre

» Chat.. Øh.. JOIN CHAT-ALERT!
Today at 8:53 by Elizabeth

» Again and again
Yesterday at 22:06 by Viktor

» Mine tegninger <3
Yesterday at 20:44 by Zayden

» The Bear and the maiden fair - Fortidsemne -Gautham
Yesterday at 20:39 by Gautham

» Do you want to be my friend? Rael (privat)
Yesterday at 19:49 by Nellie

Statistics
Der er i alt 285 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Artem

Vores brugere har i alt skrevet 155450 indlæg in 8077 subjects

I’m afraid you have a far more urgent problem - Ryder

Go down

I’m afraid you have a far more urgent problem - Ryder

Indlæg by Josette on Tors 1 sep - 17:14

S: En gågade
T: Henover aften
O: Næsten ingen folk ude, de fleste er på besøg i kroer eller hjemme
V: Vindstille, støvregn.
P: [You must be registered and logged in to see this link.] - Minus solbriller
[You must be registered and logged in to see this link.]


Let tog hun en dyb indånding. Luften blev pustet tungt ud, som i et dybt suk. Kedsomheden boblede i hendes årer. Den faldne engel sad og stirrede ind i vinduet. De små regndråber ramte stille derind på. Hun sad med i glas i sin venstre hånd og vippede væsken rundt - så det cirklede i en bestemt bevægelse. Så satte hun det ned og sukkede utilfreds. Lyden af musikken i baggrunden der spillede gjorde hende bedre tilpas, men så stoppede han. Josette vendte hovedet om imod ham i en hurtig bevægelse, så hurtigt de blonde lokker fulgte med i en hurtigere bevægelse.
"Did I say you could stop?" Spurgte hun og hævede et bryn. Tonen var bestemt, men ikke vred. Manden rystede på hovedet og forsatte sit klaverspil. "Much better.. we can't have I go angry.. have I told you that story? About the other guy?" Josette tog ikke øjnene fra den nervøse pianist.
"N...no." Stammede han og forsatte sit spil, som om, at hans liv galte om det - for det gjorde det. Josette lo ganske kort inden hun rejste sig op. Så gik hun stille om bagved ham og lod sine fingrespidser fra den ene hånd glide henover hans ryg.
"Well. Let me tell you that story." Sagde hun og satte sig ned ved siden af ham. Pianisten tog ikke øjnene fra tangenterne, men han hadede det blik Josette sendte ham - det var tydeligt. Et skævt smil sneg sig op på hendes læber. "He stopped playing. I got angry.. things got messy. Well I did have a fun time.. I'm not so sure he did.." Tilføjede hun og en sadistisk latter forlod de fine læber. Døren sprang op.
"Can't you see I'm in the middle of something!" Udbrød hun inden kvinden nåede at tale ud overhovedet. Josette rejste sig op og rystede så på hovedet. Let hævede hun på et bryn.
"What are you waiting for? Spit it out. What?" Sagde hun irriteret og ventede på kvinden kom til sagen. Kvinden skævlede lidt.
"We found someone you might find funny.. it's a fallen angel.. but he acts like an angel." Sagde kvinden med rystende stemme. Josette klappede let i hænderne.
"This just gets better and better. Show me!" Udbrød hun med en lalleglad latter.

Kvinden fulgte Josette ud af hendes hus, og pegede længere nede af gaden.
"I guess you will know it when you see him." Pointerede kvinden. Josette nikkede kort og gik så derned i mod. Hendes aura var ikke engang ligeså mørk som en falden engels. Den var mere mørk, mere utryg - skræmmende. Josette gik igennem nattens gader med søgende øjne. På lang afstand kunne hun ligne den mest uskyldige lille engel. Den måde hun kiggede rundt bar nærmest et barns nysgerrighed. Så stoppede hun op da hun fik øje på en falden engel. Hun kunne genkende dem overalt, hvordan ellers skulle hun have kunne blive deres leder, hvis hun ikke kunne kende fortæl. Lidt mere nysgerrig vippede hun hovedet på højkant. Så forlod et lille fnøs hende inden hun gik nærmere. Bevægelserne blev mindre nysgerrig og over i de elegante katte bevægelser. Der var en hvis fare over dem, men på samme tid en skønhed. Josette var næsten sikker på at han havde mærket hendes aura, næsten sikker - men alligevel ikke helt. Endelig trådte hun ud af skyggerne og kneb øjnene en anelse.
"So you are the one I heard things about. The fallen angel who thinks like a goodie goodie?" Spurgte hun meget direkte og vippede hovedet på skrå da hun endelig kom op foran ham.
"I can't have fallen angels around you thinks like that? Please say you understand that? I mean.. its not good for our reputation. So would you mind change that?" Spurgte hun og så afventende på ham. "Because.. If you don't.. I might have to show you my toys.. and that can end up a bit more bloody... then you want." Det var en mind form for trussel, men det var heller ikke fordi, at hun sendte dem ud til alle sider. Når Josette sagde noget, så mente hun det skam også det meste af tiden.

_________________
You really think that you can beat me in my own game?
Oh honey... I'm the master in this game.. you can't beat me

[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Josette
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 408
Reputation : 3
Bosted : A mansion Thunderrage District & Thunders manision in Terroville
Evner/magibøger : Air magic + Touch of Thunder

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I’m afraid you have a far more urgent problem - Ryder

Indlæg by Ryder on Tors 1 sep - 22:14

Ryder var altid diskret. Han var vokset op med forældre, der havde lært ham om farerne ved at have sødt blod og lette knogler, og selv efter sit fald, var han forblevet diskret. Overlevelsesinstinkter, slog han det hen som. Og så var det en god måde at holde sig ude af problemer - han havde også haft problemer nok for en livstid, tak. Den sidste uges tid, havde han befundet sig i Firewood Village, hvor hans gamle hus var blevet komplet jævnet med jorden efter det store jordskælv; og her havde han tilladt sig at hjælpe byens beboere med at rydde lidt op. Det var ikke ofte han satte sig selv i positioner, hvor han kunne blive set, men ud over at være en god distrahering fra hans lidt kedelige hverdag, følte han, at han skyldte sine forældre at hjælpe byen, der havde hjulpet dem. Byen hvor han var vokset op. Så snart han var kommet hjem, var tyngden af at se sit barndomshjem i ruiner alligevel blevet for meget for ham, og han havde besluttet sig for at tage en drink på en af de lokale pubs. Bare to glas burbon, og så ville han vide, at han kunne sove bedre. Han havde placeret sig bagerst i rummet, ryggen mod en væg og med udsigt til døren, så han hele tiden kunne have overblik over hvem, der kom og gik - en ren vanesag. Med et tilfreds suk, rejste han sig, og gik mod døren. Han ville gerne væk før stedet blev fyldt for aftenen, og folkene blev fulde og aggressive. Med et undskyldende smil mod den unge pige bag baren, nikkede han som hilsen. "A pleasure as usual, Mira. Take care tonight," hilste han. Hun nikkede og smilede varmt tilbage til ham. "You know I always do, Ry." Han klukkede let, nikkede igen, og lukkede døren bag sig.
Støvregnen generede ham ikke, da han endelig trådte ud fra pubben. Han gik automatisk ind i skyggerne for at forholde sig uset, og fortsatte igennem gaderne, mod sin lejlighed. Han trak sin mørke jakke lidt tættere om sig, og kunne ikke lade være med at kigge tilbage, da en mærkelig følelse krøb op af ham.
Han vendte sig for atter at gå, da en kvindelig skikkelse trådte ind i hans synsfelt. Kvinden spildte ikke sin tid på formaliteter, og snakkede med det samme, hun trådte ud af skyggerne.
Ryder stirrede.
På få sekunder nåede hans nysgerrige hjerne at tænke utallige ting. Mest markant var hvem i alverden, der dog ville snakke om ham. Han havde brugt mange år på at gå under radaren og forsvinde i mængden, og var egentlig også blevet god til at forblive uset. Og nu stod denne kvinde, denne tydeligvist faldne engel, og sagde at hun havde hørt folk tale om ham. Det gjorde ham mildest talt ukomfortabel. Hvem var hun?
Han fik langsomt samlet sine tanker sammen, og fik hold på sine følelser. Hans øjenbryn rynkede sig sammen, forvirringen forsvandt fra hans øjne, og i stedet betragtede han hende skeptisk. Han var en anelse chokeret over ikke at have kunne skærme sine følelser fra at vise sig i sit ansigt, men måtte skylde skylden på den smule alkohol han havde konsumeret i løbet af de tidlige aftentimer. Det næste hun sagde fik varmen til at forsvinde fra hans kinder. Goodie, goodie?
Ryder åbnede munden i et overrasket lille 'o', og rystede så let på hovedet. Generelt var han begyndt at drikke lidt for meget, han yndede ikke at skabe venskabelige bekendtskaber længere og han havde fået en forfærdelig dårlig vane med at komme med lidt for flabede bemærkninger når folk irriterede ham, så goodie goodie var ikke ord han ville bruge til at beskrive sig selv. Faktisk var han bare begyndt at virke, well, en anelse depressiv. Han sank, og kiggede hende for første gang direkte i øjnene.
"I am not sure you have the right guy," svarede han tørt, og lagde armene over kors. Alligevel kunne han ikke komme i tanke om andre faldne engle, der opførte sig som han gjorde. Lav profil var ikke ligefrem et udbredt personlighedstræk blandt deres race.
Ryder betragtede kvinden mens hun snakkede og kuldegysningerne krøb op af hans rygrad. Der var noget farligt over hende, men han kunne ikke sætte fingeren på hvad det var. Hendes aura var mærkelig - ikke ligesom andre faldne engle han havde krydset veje med, men mere... Kaotisk. Kaotisk var det eneste ord han kunne komme på til at beskrive følelsen, der nærmest omklamrede denne mystiske blonde skønhed. Alle hans forsvarsværker slog sig op, og han spændte kort i kæben. Var der noget han virkelig, virkelig afskyede, var det folk, der ville bestemme over ham og fortælle hvad han skulle gøre - bare det, at hun overhovedet kunne overveje at fortælle ham hvordan han skulle leve, specielt når det var noget så makabert som hendes forespørgsel, fik et stille had til at blusse op. Hvor vovede hun? Og så med sådan en næsten barnlig entusiasme!
"Miss," startede han, igennem sammenbidte tænder, og trådte automatisk et skridt bagud. "I don't know who you think you are - and I certainly don't know who you think I am, but I would appreciate it immensely if you could please step aside and let me continue my quiet life, which, might I add, doesn't affect you in any possible way." Ryder nikkede som hilsen, trådte et skridt til siden og fortsatte bestemt med at gå. Kvinden var tydeligvist mentalt forstyrret eller havde storhedsvanvid - muligvis begge dele
avatar
Ryder

Antal indlæg : 14
Reputation : 0
Bosted : Terrorville District, Doomsville City.
Evner/magibøger : Control Immunity

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I’m afraid you have a far more urgent problem - Ryder

Indlæg by Josette on Lør 12 nov - 16:38

Josette kneb undrende øjnene lidt da han snakkede, han virkede undrende og måske ikke ligefrem tilpas. Ikke at der var specielt mange der var det i hendes selskab. De fleste var heller ikke ligefrem på hendes gode side. Hun havde øjenkontakt med ham, i det mindste turde han det - så der blev hendes smil en anelse bredere.
"Well, I think you are wrong about that honey."  Svarede hun ham for at træde et skridt tættere på. Let vippede hun hovedet til den modside af hvad hun før havde haft det. De blå øjne gled henover ham undersøgende. Hvad hun ligefrem kiggede efter, det måtte forblive et mysterium. Han var klog nok til at forholde sig roligt.. indtil videre. Om hun var ude på at teste ham lidt af med sine ord, eller om det bare var ren og skær personlighed - det var endnu et mysterium. Mange gange var Josette slet ikke klar over, hvordan hun agerede før hun havde handlet. En mild latter passerede hendes læber i den korte stilhed, og i tomheden gader gav det et noget så gyseligt ekko.
Så virkede hele hans udtryk til at skifte. Ikke at det gjorde hende negativ, blot mere spil. Hun havde fundet noget som rørte ham, det var til hendes fordel.
"Silly you.. I know who I am." Mumlede hun for sig selv, for at lytte videre til hans jeg-bestemmer-over-mig-selv-tale. Han bad hende om at lade ham gå og gå til siden. Let overvejede hun det.
"Let me do this and this. Do you really think I would let you go like that?" Spurgte hun imens hun vendte sig om imod ham. "Stop walking! I'm not done talking to you." Brummede hun irriteret. Vinden omkring dem blussede op. Mest fordi, det ofte afspejlede Josettes humør. Og hvis det var noget som satte ilden i håret af hende, så var det når folk ikke lyttede efter hvad hun sagde - eller bare gik fra hende.
"I'm sorry. I forgot to tell you who I am.. and why it is so important to me you behave." Josette gik imod ham igen, og han var da ikke nået længere væk end hun kunne komme op på siden af ham igen. Så greb hun fat i hans skulder med en meget præcis bevægelse - til at han skulle blive stående helt stille.
"Let's try this again. I'm Jo. I'm a reaper.. and your leader.. And I don't like when people don't listen to me.. so you and I.. are gonna have some fun, or I'm simply gonna kill you.." Et stort smil sneg sig op på hendes læber og øjne som taget fra et lille barn der åbnede julegaver.

Josette rynkede dog kort brynet og tænkte sig om en ekstra gang.
"Who am I kidding. Why would I kill you? I mean look at your eyes and your face.. I would be such a waste. So!" Hun slap hans skulder og klappede lettere legende i sine hænder. Hendes ansigt virkede til at have den mest geniale ide nogensinde, hvilket for hende var godt - andre knapt så godt. "You are going to follow me for a while. Not doing anything or if you want to join me, thats fine too.. but I want to show you my kind of fun." Han var på den såkaldte gode side af hende lige nu. Ja hun havde truet ham, men ikke gjort ham noget. Så det var et godt tegn, eller noget.
"I don't like those if not but I seems like I need to say them anyway. If not.. I'm not gonna kill you.. I'm just gonna hurt you.. really.. really bad."


//Please sig endelig til hvis hun bliver for meget xD Smile Undskyld det tog så lang tid <3..

_________________
You really think that you can beat me in my own game?
Oh honey... I'm the master in this game.. you can't beat me

[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Josette
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 408
Reputation : 3
Bosted : A mansion Thunderrage District & Thunders manision in Terroville
Evner/magibøger : Air magic + Touch of Thunder

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: I’m afraid you have a far more urgent problem - Ryder

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum