I guess we became friends with the darkness - Azanroc

---

Vreden. Hun var så vred at det nærmest gjorde hende balstyrisk. Hun var smuttet videre til det næste kapitel og selvom hun aldrig ville indrømme det - så var lige nu det tætteste på hun nogensinde var kommet på at føle sig magtfuld. Audrey knyttede sin ene næve hårdt sammen og knoglerne brækkede nærmest i hendes hånd. Hun havde et mål og det mål holdt hende sammen fra at gå amok efter blod. Det var heller ikke ligefrem et nemt mål eller et mål man nogensinde skulle tro Audrey ville gå efter. Men vreden og lysten til hævn havde grebet hende. Kløerne i den følelse var blevet sat i hende ganske dybt og guidede hende til disse tanker. Hun havde alt smidt til siden. Alt andet der betød noget for hende som kunne knække hende sammen, for hun vidste, at nogle baner ville gøre så ondt på hende at hun hellere ville dræbe sig selv eller føle dem. Som at indrømme, at hun var blevet vampyr. Lige nu gik hun blot rundt for at få hævn. Når den var taget vidste hun skam også at hun ville bryde sammen. For hun var alt hun havde kæmpet for at undgå. Først Caroline... så Eliza, så Allyson.. Faye.. og nu hende. På stribe var de blevet forvandlet til vampyrer allesammen. Blodlinjen var måske blot uren. Måske var hun virkelig Wanheda kommandøren over døden.

Audrey så sig omkring da hun hørte stemmer i det fjerne. Endnu havde hun ikke fået helt styr på alle sine vampyriske egenskaber som sanserne. Så stemmerne var ret høje i hendes øre til hun fik dem tilpasset. Så snart hun havde fundet det toneleje der passede hende kunne hun hører samtalen. Dog var det ikke hvad der fangede hende. Dayne... eller Azanroc som han havde afsløret for hende, men hun holdt sig til Dayne. Hun løftede let hagen op så snart hun havde analyseret sig til det var hans stemme. Så åndede hun let ud, det var underligt ikke at behøve at trække vejret længere og alligevel gjorde hun det - selvom det syntes at være mere anstrengende? Audrey drejede hælene i retningen af Daynes stemme og gik imod den. Hun lignede ikke ligefrem sig selv og alligevel gjorde hun. De blonde lokker slyngede frem og tilbage imens hun kom gående med ret ryg og skuldrene tilbage. Hun så ikke kun høj ud, men også ud til at være fyldt med selvtillid hvilket hun i bund og grund også var. Når man blev vampyr blev ens personlighed forstærket, man blev ikke en hel fremmed, blot den man mere eller mindre gemte på inden i. Hun nåede frem og endte bagved Dayne fra den vej hun lydløst var dukket op. Hun så han talte med en eller anden, men hvem anede hun ikke. Let kyssede hun Daynes kind og kiggede så hen på den fremmede.
"Heeey." Sagde hun med en ret venlig stemme. Hendes blodtørst generede hende ikke. Selvkontrol over noget hun havde været mester i som menneske, i at finde hendes kropsgrænser hurtigere end mange andre, så det havde ikke taget længe om at finde en balance her. "So, who is your friend?" Spurgte hun og hentydede til personen hun ikke kendte.

Dayne rullede hans øjne da han snakket med denne falden engel, ”if Josette knew she would kill me, i cant, help you anymore, than to tell you where Luke and Eiras kids are they are trained by a group off warriors, bounty hunters too  be honest, please,just  let me go.” Dayne sukkede svagt, hvorefter han så hen på ham. “of course can you go mate, there is just one thing I need too do.” Da Dayne var færdig med og tale så han på englen som stadig så ud til og ville løbe for sit liv I det samme Dayne mærket et kys på hans kind, hvorefter han mærket en kulde. Han så over, hvor den Audreys stemme kom fra kiggede han bagefter hen på knægten igen. ”Just get out too the Lagoon, with my men, this cant really not come out that you where seen here with me.” Derefter forlod han stedet, med to af Daynes men, ”what is it Audrey, i dont think you just came too chat like a normal person, what do you want from me and could you not have told me about you sisters.”

Da Dayne havde sagt det, kiggede han hen på hende og da hun talte om den person der var blevet tilbage, så han på hende, “well that kid is just one who need a place to fit in i took him in nothing els to say.” Der var meget mere bag det, men han ville ikke fortælle hende det både Audrey og Josette havde leget med ham, en mere end en anden men de havde stadig gjorde det begge derfor måtte han bare undgå og fortælle hende ting som hun kunne bruge til og gøre livet svære for ham.

Han var nemlig ikke ligefrem den bedste til og klare sådan nogen ting og han stolte ikke nok på hende til at hun ville, få det og vide. Men lige nu var de her altså igen det var som om universet gjorde grin med ham en kvinde der havde leget med ham og omvendt dukkede nu op som en vampyr, det var jo helt sindssyg mærkeligt det var ikke noget man hørte hver dag og det var Dayne os glad for til en, hvis grad.  Derefter gik Dayne ind på en kro i nærheden, hvor han sætte sig ned og bedte om noget whisky, ”so what is it, you are here for?.” Dayne, havde ændret sig han kunne ikke tro folk bare ville høre, hvordan det gik eller noget længere så derfor spurgte han lige ud.

Hun fnøs let, ikke ondt mere overrasket.
"What should I say? My sisters are sociopaths?" Hun vippede hovedet let på skrå og hævede på det ene bryn. "I didn't think my sisters should have any influence about what people think off me. My so called parents already did that." Tilføjede hun pointerende. Så rystede hun let på hovedet.
"You are right. But! It is a good thing I want to chat about.. sort of." Let trak hun indbydende på skulderen og så på Dayne med et skævt smil. Hun kunne se på ham, at han ikke fortalte hende alt. Kunne hun bebrejde ham? Egentlig ikke. Let bed hun sig i kinden og nikkede til hvad han havde fortalt hende. Da han begyndte at gå fulgte hun efter ham, hvorfor? Fordi hun jo skulle fortælle om sin geniale ide. Audrey var besat af tanken om at få Josette ned med nakken, så meget, at hun ikke ville kunne se konsekvenserne ved det. Var der overhovedet nogle? Hun ville kunne befri verden for så meget smerte ved en enkelts død.

Audrey satte sig ned overfor ham og satte sig godt til rette med ryggen imod ryglænet, samt det ene ben over kors. Let førte hun en hånd igennem de blonde lokker.
"What I'm here for? That is very simple my love. I'm here to make a deal to kill the shedevil." Sagde hun i et lavt dog meget seriøst toneleje. Man kunne tro hun lavede sjov. Audrey elskede trods alt sin familie overalt på jorden, men hvad Josette havde gjort havde sat et mærke på Audrey som hun ikke kunne tilgives for.
"I know you have seen it. That I'm dead. I'm a vampire.. Josette almost killed me.. A woman turned me into this.. this monster thing.. But I just want Josette to pay. I want to kill her." Sagde Audrey og lagde albuerne på bordet imens hun lænede sig let frem.  "I know she did horrible things to you too. She told me everything.. she never really shuts up." Et hånligt fnøs passerede hendes læber i tanken om Josette. Det gjorde hende blot mere og mere rasende.
"Well one good thing. Caroline compelled Josette to think she killed me so I could get away. Now Josette will never know what hit her." Tilføjede hun med et lettere sadistisk smil smidt skævt på læben. "But I can't do it alone. I need someone to team up with.. so wanna be my partner in crime?" Spurgte hun håbende. Let løftede hun hånden op så tjeneren kom hen til hende.
"Caroline Thunder special please." Sagde hun med et skævt smil. Audrey havde da været i byen med sin søster før, og havde hørt hende sige, at det var hvad hun sagde også kom drinken automatisk. En whisky med blod. Let førte hun glasset op til læberne.
"Tasty." Hviskede hun for sig selv og sendte Dayne et smil.

//out på grund ændring efter aftalte med Audrey//