ForumforsideLog ind
Periode | Renæssancen
Årstal | 1168
Årstid | Forår
Måned | April
Seneste emner
Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugereDen sidst registrerede bruger er Alysia
Vores brugere har i alt skrevet 164678 indlæg i 8725 emner
Please dont do this!
Side 1 af 1
Please dont do this!
af Gæst Ons 22 Mar 2017 - 18:44
[center]Tid Det er sendt om natten
Sted En gyde i Doomsville angerforge district
Omgivelser Det er en kold gyde, med Roman og Angelique
Vejr Det er koldt
Påklædning En gammel sort trøje, som er fem numre for stor, og et par slidte sorte bukser. Hans sko er mindst tre numre for store, og hans hår er uglet (det går ham til at omkring midten af ryggen). På trods af intet make-up at have på, så fremstår hans ansigt ufattelig feminint.
Sted En gyde i Doomsville angerforge district
Omgivelser Det er en kold gyde, med Roman og Angelique
Vejr Det er koldt
Påklædning En gammel sort trøje, som er fem numre for stor, og et par slidte sorte bukser. Hans sko er mindst tre numre for store, og hans hår er uglet (det går ham til at omkring midten af ryggen). På trods af intet make-up at have på, så fremstår hans ansigt ufattelig feminint.
Emnet er tilegnet [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Det var en kold nat, og lidt ligesom alle andre nætter, så havde han ingen steder at tage hen. Efter hans mor døde, arvede han ingenting og var derfor efterladt på gaden. Heldigvis var det ikke en regnfuld nat, så han behøvede ikke bekymre sig for at blive våd. Ikke desto mindre var det koldt, og hans sædvanlige gyde var allerede taget, så han kunne ikke rigtig sove natten ud der. Oftest ville han finde et varmt sted, også ligge sig til at sove der, om morgen ville han vaske sig i en sø, også vandre omkring folket i dags timerne. Selv på trods af hans mor var død, så var han stadigvæk iklædt en kjole, og havde sit lange hår, som fik hans androgyne træk, til at folde sig mere ud. Med andre ord ville de fleste antage han var en kvinde, og ikke en mand. Som han bevægede sig gennem gaderne, forsøgte han at få varmen, i form af det tøj han nu engang havde. Uheldigt for ham, så var det gammelt, og bar ikke samme mulighed for varme, som det havde gjort for et år siden. Ikke desto mindre havde han ikke mange muligheder, han havde forsøgt sig med tyveri, men det var aldrig endt godt og sidst han havde gjort det, var han endt ud med at blive gennemtævet.
Maden var der heller ikke megen af, så oftest måtte han sulte, eller også fandt han blot en smule, som han så skulle leve resten af ugen ud på. Til tider var han heldig, at der var en venlig mand eller kvinde, som ville give ham blot en smule, og var han uheldig ville manden sikkert gerne have noget seksuelt ud af det. Sex var derfor ikke længere noget nydende for ham, men derimod noget han var tvunget til at give ud, skulle han sikre sin overlevelse. Denne aften var dog anderledes, ikke mindst havde der ikke været nogen som havde hjulpet, og hvad han ellers havde anset som en helt normal aften, endte ud med at være så meget anderledes. For som han var tæt på at passere en gyde, blev han nærmest revet ind i den og hamret imod den hårde mur. Det hele var sket så hurtigt, at han nærmest ikke vidste hvad der var sket, før det rent faktisk var i gang. Smerten ramte ham som et slag i ansigtet, som vedkommende bed ned i hans hals, og her med hånden foran hans mund, sørgede for ingen ville kunne høre noget. Han skreg imod hånden, og forsøgte at kæmpe sig fri, men alle forsøg var nyttesløse. Imod en normal person var han allerede i forvejen underlegen, imod en vampyr var han så godt som dødsens. Panikken syntes at havde grebet så hårdt om ham, så alt begyndte at sortne, som han besvimede og her var efterladt i nåden af hans overfalder.
Det var en kold nat, og lidt ligesom alle andre nætter, så havde han ingen steder at tage hen. Efter hans mor døde, arvede han ingenting og var derfor efterladt på gaden. Heldigvis var det ikke en regnfuld nat, så han behøvede ikke bekymre sig for at blive våd. Ikke desto mindre var det koldt, og hans sædvanlige gyde var allerede taget, så han kunne ikke rigtig sove natten ud der. Oftest ville han finde et varmt sted, også ligge sig til at sove der, om morgen ville han vaske sig i en sø, også vandre omkring folket i dags timerne. Selv på trods af hans mor var død, så var han stadigvæk iklædt en kjole, og havde sit lange hår, som fik hans androgyne træk, til at folde sig mere ud. Med andre ord ville de fleste antage han var en kvinde, og ikke en mand. Som han bevægede sig gennem gaderne, forsøgte han at få varmen, i form af det tøj han nu engang havde. Uheldigt for ham, så var det gammelt, og bar ikke samme mulighed for varme, som det havde gjort for et år siden. Ikke desto mindre havde han ikke mange muligheder, han havde forsøgt sig med tyveri, men det var aldrig endt godt og sidst han havde gjort det, var han endt ud med at blive gennemtævet.
Maden var der heller ikke megen af, så oftest måtte han sulte, eller også fandt han blot en smule, som han så skulle leve resten af ugen ud på. Til tider var han heldig, at der var en venlig mand eller kvinde, som ville give ham blot en smule, og var han uheldig ville manden sikkert gerne have noget seksuelt ud af det. Sex var derfor ikke længere noget nydende for ham, men derimod noget han var tvunget til at give ud, skulle han sikre sin overlevelse. Denne aften var dog anderledes, ikke mindst havde der ikke været nogen som havde hjulpet, og hvad han ellers havde anset som en helt normal aften, endte ud med at være så meget anderledes. For som han var tæt på at passere en gyde, blev han nærmest revet ind i den og hamret imod den hårde mur. Det hele var sket så hurtigt, at han nærmest ikke vidste hvad der var sket, før det rent faktisk var i gang. Smerten ramte ham som et slag i ansigtet, som vedkommende bed ned i hans hals, og her med hånden foran hans mund, sørgede for ingen ville kunne høre noget. Han skreg imod hånden, og forsøgte at kæmpe sig fri, men alle forsøg var nyttesløse. Imod en normal person var han allerede i forvejen underlegen, imod en vampyr var han så godt som dødsens. Panikken syntes at havde grebet så hårdt om ham, så alt begyndte at sortne, som han besvimede og her var efterladt i nåden af hans overfalder.
Gæst- Gæst
Sv: Please dont do this!
af Gæst Ons 22 Mar 2017 - 18:46
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Det havde været en lorte dag for Roman, sagt rent ud. Han havde haft en af sine dårlige dage samtidig med, at han havde set et billede af hans mor og far.
Han kunne ikke tåle synet af dem, han var så frastødt af dem. Efter alt hvad det ikke havde gjort. Han fortrød ikke at han havde slået dem ihjel, tvært imod ville han ønske han kunne gøre det om igen, efter som han var blevet vampyr.
Han hade dem mere end noget andet. Det gjorde ham så sur, at tænke på dem. Så sur at han fik et af sine vredeanfald.
Det var om aften, og han var ved at koge ret så meget ved at blive ved med at kigge på det lorte billede.
Han smed det fra sig i raseri og det gik i stykker da det ramte væggen.
Han blev nød til at komme ud for at gå. Han blev nød til at slå nogen ihjel, bare en eller anden.
Han tog sine sko på, lod jakken hænge og gik ud af døren i en fart. Han traskede ned af gågaden, med et farligt blik som scannede for et offer.
Han valgte til sidst at gå ind i en gyde, da han hørte en ikke så langt fra ham. Han ville vente til personen kom mod ham.
I det samme personen stod uden for gyden, trak Roman personen ind. Han fik ikke et godt kig på personen, men med det lange hår og tøjet tog han et gæt og sagde en kvinde.
Uden så meget at tøve lagde han hånden over kvindens mund og lod sine tænder synke ned i halsen på hende.
En stønnen kom fra Roman, som han drak blodet, en engel, han havde fået fat på en engel, åh det var himmelsk, det var så lang tid siden han havde smagt blod fra en engel.
Da kvinden besvimede i hans arme, stoppede han kort for at se på hende.
Hans bryn rynkede da han så hende, der var noget over hende... Det var en mand. Der var feminine træk, men det var en mand.
Roman slap ham langsomt og lod ham glide ned af væggen. Han kunne mærke hans vrede forlade hans krop og han blev efterladt med sit normale rolige selv, med en halv død mand foran sig.
Et suk undslap hans læber. Han måtte tage manden med hjem, han kunne ikke lade ham være der.
Han gik hen og tog manden op i sine arme, han løb hjem med vampyrfart, for at sikre sig at manden ikke mistede for meget blod.
Da han kom til sit palæ, lagde han manden i et af gæsteværelserne på anden sal. Imens han var besvimet lappede han ham sammen, da Roman havde været ret brutal med hans hals. Selvom det nok ville heale ret hurtigt, når nu han var en engel.
Roman satte sig i sengen ved manden, mens han holdte øje med mandens status.
Det havde været en lorte dag for Roman, sagt rent ud. Han havde haft en af sine dårlige dage samtidig med, at han havde set et billede af hans mor og far.
Han kunne ikke tåle synet af dem, han var så frastødt af dem. Efter alt hvad det ikke havde gjort. Han fortrød ikke at han havde slået dem ihjel, tvært imod ville han ønske han kunne gøre det om igen, efter som han var blevet vampyr.
Han hade dem mere end noget andet. Det gjorde ham så sur, at tænke på dem. Så sur at han fik et af sine vredeanfald.
Det var om aften, og han var ved at koge ret så meget ved at blive ved med at kigge på det lorte billede.
Han smed det fra sig i raseri og det gik i stykker da det ramte væggen.
Han blev nød til at komme ud for at gå. Han blev nød til at slå nogen ihjel, bare en eller anden.
Han tog sine sko på, lod jakken hænge og gik ud af døren i en fart. Han traskede ned af gågaden, med et farligt blik som scannede for et offer.
Han valgte til sidst at gå ind i en gyde, da han hørte en ikke så langt fra ham. Han ville vente til personen kom mod ham.
I det samme personen stod uden for gyden, trak Roman personen ind. Han fik ikke et godt kig på personen, men med det lange hår og tøjet tog han et gæt og sagde en kvinde.
Uden så meget at tøve lagde han hånden over kvindens mund og lod sine tænder synke ned i halsen på hende.
En stønnen kom fra Roman, som han drak blodet, en engel, han havde fået fat på en engel, åh det var himmelsk, det var så lang tid siden han havde smagt blod fra en engel.
Da kvinden besvimede i hans arme, stoppede han kort for at se på hende.
Hans bryn rynkede da han så hende, der var noget over hende... Det var en mand. Der var feminine træk, men det var en mand.
Roman slap ham langsomt og lod ham glide ned af væggen. Han kunne mærke hans vrede forlade hans krop og han blev efterladt med sit normale rolige selv, med en halv død mand foran sig.
Et suk undslap hans læber. Han måtte tage manden med hjem, han kunne ikke lade ham være der.
Han gik hen og tog manden op i sine arme, han løb hjem med vampyrfart, for at sikre sig at manden ikke mistede for meget blod.
Da han kom til sit palæ, lagde han manden i et af gæsteværelserne på anden sal. Imens han var besvimet lappede han ham sammen, da Roman havde været ret brutal med hans hals. Selvom det nok ville heale ret hurtigt, når nu han var en engel.
Roman satte sig i sengen ved manden, mens han holdte øje med mandens status.
Gæst- Gæst
Sv: Please dont do this!
af Gæst Ons 22 Mar 2017 - 19:02
Det havde været den mest forfærdelige følelse, det af at ens blod ligeså langsomt forlod kroppen. Det værste var, at han ingen kontrol havde over det, han kunne ikke stoppe det og da det endelig stoppede, var det som en blid omfavnelse. Han havde sådan lyst til at gribe fat i den, også glemme hele livet og alt om smerten, han behøvede ikke længere bekymre sig om kulden, sulten og frygten. I starten havde han været så bange, men nu hvor han faktisk kunne omfavne den, så virkede døden ikke længere så farlig. Måske ville han endelig være fri fra alt det onde, han kunne endelig være fri fra denne verden.
Det måtte havde været gået flere timer, eller måske endda mindre end dette. Dog som han vågnede op, var det til synet af en ung mand. Han var smuk, bleg og lignede mest af alt en form for model, de slags modeller som sad stille i flere timer, således en maler kunne udødeliggøre dem. Og dog var der også en mørk aura omkring ham, som på trods af de kønne udseende, skreg farer og ondskab. Det var som hans udseende kun skulle trække folk ind, for hans virkelige ondskab ville træde i kræft. Det ville trække folk til deres død, og i sidste ende ville de sikkert fortryde deres nysgerrighed til ham, som han trak dem imod dødens kolde greb.
Det var dog i samme øjeblik, at han lod sin hånd glide op til sin hals. Minderne kastede sig over ham, det hårde greb og følelsen af livet, som blev revet ud af ham. Med det samme dukkede minderne, om hvad denne mand havde gjort også op, og som for at beskytte sit eget liv, kastede han sig ud imod hjørnet af sengen, alt i mens han forsøgte dække sig til "Please don't kill me" hviskede han hæst. Hans hals havde stadigvæk ikke kommet sig helt over det faktum, at han havde fået revet den op kun få timer forinde. "I won't say anything, please....just don't kill me" bad han, samtidig med han bed sig i læben. De blå øjne viste en vis glans til sig, som tårerne samlede sig i dem.
Det måtte havde været gået flere timer, eller måske endda mindre end dette. Dog som han vågnede op, var det til synet af en ung mand. Han var smuk, bleg og lignede mest af alt en form for model, de slags modeller som sad stille i flere timer, således en maler kunne udødeliggøre dem. Og dog var der også en mørk aura omkring ham, som på trods af de kønne udseende, skreg farer og ondskab. Det var som hans udseende kun skulle trække folk ind, for hans virkelige ondskab ville træde i kræft. Det ville trække folk til deres død, og i sidste ende ville de sikkert fortryde deres nysgerrighed til ham, som han trak dem imod dødens kolde greb.
Det var dog i samme øjeblik, at han lod sin hånd glide op til sin hals. Minderne kastede sig over ham, det hårde greb og følelsen af livet, som blev revet ud af ham. Med det samme dukkede minderne, om hvad denne mand havde gjort også op, og som for at beskytte sit eget liv, kastede han sig ud imod hjørnet af sengen, alt i mens han forsøgte dække sig til "Please don't kill me" hviskede han hæst. Hans hals havde stadigvæk ikke kommet sig helt over det faktum, at han havde fået revet den op kun få timer forinde. "I won't say anything, please....just don't kill me" bad han, samtidig med han bed sig i læben. De blå øjne viste en vis glans til sig, som tårerne samlede sig i dem.
Gæst- Gæst
Sv: Please dont do this!
af Gæst Ons 22 Mar 2017 - 19:07
Som manden vågnede op, holdt Roman sine øjne på ham. Et venligt smil formede sig på Romans læber, da han så mandens øjne på ham. Det var stadig meget interessant for ham, at manden overfor ham lignede en kvinde, men alligevel var en mand. Roman ville gerne høre hans historie, det han havde oplevet indtil videre, da han så ret ung ud stadig. Han var en engel dog, det vidste han, så han vidste ikke hvor gammelt hans sind var, det var også en af de ting han var interesseret i.
Roman fik dog et chok, da man røg op og pressede sig mod hjørnet af sengen. Han hævede et bryn, da manden bad ham om ikke at slå ham ihjel. Han sukkede tungt og prøvede endnu engang at smile venligt til manden, selvom hans toneleje var meget seriøst da han talte til ham.
if i wanted to kill you, you would already be dead. Uden at tænke så meget over det, kravlede han op i sengen og nærmere manden, til han var over ham. Han stirrede ham ind i øjne, mens han bevarede det venlige smil.
what is your name, Angel? spurgte han nysgerrigt. Han vidste ikke meget om personligtrum, så han vidste ikke om dette var grænsen for ham.
Roman fik dog et chok, da man røg op og pressede sig mod hjørnet af sengen. Han hævede et bryn, da manden bad ham om ikke at slå ham ihjel. Han sukkede tungt og prøvede endnu engang at smile venligt til manden, selvom hans toneleje var meget seriøst da han talte til ham.
if i wanted to kill you, you would already be dead. Uden at tænke så meget over det, kravlede han op i sengen og nærmere manden, til han var over ham. Han stirrede ham ind i øjne, mens han bevarede det venlige smil.
what is your name, Angel? spurgte han nysgerrigt. Han vidste ikke meget om personligtrum, så han vidste ikke om dette var grænsen for ham.
Gæst- Gæst
Sv: Please dont do this!
af Gæst Ons 22 Mar 2017 - 19:09
Det venlige smil, kunne spores i to former; Et han forsøgte rent faktisk, at være venlig og fortrød måske det han havde gjort. Eller to han var en psykopat, som legede med sin mad og nu ville lege med ham. Han bed sig i læben, og som manden kravlede imod ham, trykkede han sig blot væggen, for at danne lidt afstand mellem dem. Mandens ord gav vel til et vis punkt mening, og dog ikke alligevel. For igen hvad nu hvis han gerne ville lege med sin mad? Han valgte derfor ikke at kommentere på det, men rykkede sig igen imod væggen.
Som manden valgte at rykke endnu tættere på, faldt en enkel tårer ned af hans kind. Selvom det gav en vis kulde til ham, turde han faktisk ikke fjerne den, af ren frygt for hvad denne mand ville gøre. Det venlige smil gjorde ham både rolig, men også ufattelig ubehagelig tilpas. I teorien var han jo rent faktisk bortført fra gaden af denne mand, og han havde egentlig intet at sige. Som spørgsmålet til hans navn kom op, bed han sig igen i læben og så væk "My name is Angelique" nu var det spørgsmålet om denne mand, ville lave sjov med hans navn og det faktum at han på trods af at ligne en kvinde, ikke var en. Hun rykkede sig væk fra ham, mest af alt fordi på trods af hans frygt, så bar denne mand tiltrækkelsen fra en dæmon, og derfor kunne han nemt trække ham ind, selvom han egentlig frygtede den anden "What is your name" forsøgte han svagt.
Som manden valgte at rykke endnu tættere på, faldt en enkel tårer ned af hans kind. Selvom det gav en vis kulde til ham, turde han faktisk ikke fjerne den, af ren frygt for hvad denne mand ville gøre. Det venlige smil gjorde ham både rolig, men også ufattelig ubehagelig tilpas. I teorien var han jo rent faktisk bortført fra gaden af denne mand, og han havde egentlig intet at sige. Som spørgsmålet til hans navn kom op, bed han sig igen i læben og så væk "My name is Angelique" nu var det spørgsmålet om denne mand, ville lave sjov med hans navn og det faktum at han på trods af at ligne en kvinde, ikke var en. Hun rykkede sig væk fra ham, mest af alt fordi på trods af hans frygt, så bar denne mand tiltrækkelsen fra en dæmon, og derfor kunne han nemt trække ham ind, selvom han egentlig frygtede den anden "What is your name" forsøgte han svagt.
Gæst- Gæst
Sv: Please dont do this!
af Gæst Ons 22 Mar 2017 - 19:13
Angelique? Et feminint men meget smukt navn. Han var måske allerede forudbestemt til at være en pige, fra da han var født, så han forældre valgte at give ham det navn.
Roman fandt det både mærkværdigt men samtidig interessant. Det var ikke hver dag, at han mødte en som Angelique.
Roman kunne høre hans hjerterytme, som langt fra var rolig. Samtidig kunne han godt se at han skræmte Angelique. Han rykkede tættere og tættere imod væggen, mens en tåre kom fra hans øje. Med en forsigtig bevægelse størrede han den væk. Romans smil falmede dog lidt, da han kunne se at det ikke gjorde den store forskel, så det var vel lige meget. Det var også anstregendede at skulle smile hele tiden.
Angelique, that's a very pretty name kommenterede han, mens han så på den forskræmte mand.
Han blev en anelse overrasket da Angelique spurgte ind til hans navn. Han havde ikke lige forventet at spørgsmålet ville komme fra ham, men uden at hænge alt for meget på overraskelsen, valgte han bare at svare på hans spørgsmål.
My name is Roman hans toneleje var en smule blidere, end den mere alvorlige han havde haft før.
Hans blik flakkede til Angeliques hals, hvor der sad et plaster. Uden at spørge, rykkede Roman sig frem mod Angeliques hals og snusede til den.
Im sorry for what i did to you, but sometimes i can't control myself mumlede han mod hans hals, inden han trak sig igen og kiggede på ham med et blidt smil.
Roman fandt det både mærkværdigt men samtidig interessant. Det var ikke hver dag, at han mødte en som Angelique.
Roman kunne høre hans hjerterytme, som langt fra var rolig. Samtidig kunne han godt se at han skræmte Angelique. Han rykkede tættere og tættere imod væggen, mens en tåre kom fra hans øje. Med en forsigtig bevægelse størrede han den væk. Romans smil falmede dog lidt, da han kunne se at det ikke gjorde den store forskel, så det var vel lige meget. Det var også anstregendede at skulle smile hele tiden.
Angelique, that's a very pretty name kommenterede han, mens han så på den forskræmte mand.
Han blev en anelse overrasket da Angelique spurgte ind til hans navn. Han havde ikke lige forventet at spørgsmålet ville komme fra ham, men uden at hænge alt for meget på overraskelsen, valgte han bare at svare på hans spørgsmål.
My name is Roman hans toneleje var en smule blidere, end den mere alvorlige han havde haft før.
Hans blik flakkede til Angeliques hals, hvor der sad et plaster. Uden at spørge, rykkede Roman sig frem mod Angeliques hals og snusede til den.
Im sorry for what i did to you, but sometimes i can't control myself mumlede han mod hans hals, inden han trak sig igen og kiggede på ham med et blidt smil.
Gæst- Gæst
Sv: Please dont do this!
af Gæst Ons 22 Mar 2017 - 19:15
Da manden med et fjernede hans tåre, lukkede han øjnene og sad helt stille. Han vidste ikke hvad han skulle forvente af det hele, skulle han forvente positivt fra hans overfalder, eller negativt. Hele hans tanker var i angreb imod hinanden, han var både nysgerrig omkring denne mand, men også ekstremt bange for ham. Han var en engel, et svagt væsen og dette var en vampyr, et væsen der elskede blodet fra hans slags. Han var på sin vis i farer også alligevel ikke. På samme tid havde han altid været en lettere skræmt person, en som kunne finde frygt i mange ting og ganske nemt. Hele hans liv var han kontrolleret, og det havde efterladt ham ganske skræmt, af stort set alt og alle.
Han sagde intet, som manden komplimenterede hans navn, han var bange for at sige de forkerte ting, specielt fordi han ikke vidste hvordan denne mands mentale stadie var. Hvis han sagde de forkerte ting, ville han så ende ud med at blive dræbt? Da han sagde sit navn, nikkede han blot og ganske kort så han Roman ind i øjnene. Han havde svært ved at genvinde kontrollen over selve situationen, mest af alt fordi han ikke vidste hvad der skete. Var Roman virkelig ond? God? Eller misforstået? Han kunne ikke finde ud af hvad pokker der skete ved det hele.
Som han vendte sit blik imod Roman, fik han fanget ham i at betragte sin hals, hvilket fik ham til at ryste panisk. Det blev værre som Roman rykkede sig ind imod hans private bobbel, og mere specifikt hans hals. Han pev, rystede kraftigt og da Roman endelig rykkede sig væk, trak han sig helt hen i den anden ende af sengen, og derved længere væk fra Roman. "Please just let me go" han trak sig ud af sengen og hen i det ene hjørne af værelset, her tættere på et vindue. Han var klar på at springe ud, hvis dette kunne føre ham til sikkerhed.
Han sagde intet, som manden komplimenterede hans navn, han var bange for at sige de forkerte ting, specielt fordi han ikke vidste hvordan denne mands mentale stadie var. Hvis han sagde de forkerte ting, ville han så ende ud med at blive dræbt? Da han sagde sit navn, nikkede han blot og ganske kort så han Roman ind i øjnene. Han havde svært ved at genvinde kontrollen over selve situationen, mest af alt fordi han ikke vidste hvad der skete. Var Roman virkelig ond? God? Eller misforstået? Han kunne ikke finde ud af hvad pokker der skete ved det hele.
Som han vendte sit blik imod Roman, fik han fanget ham i at betragte sin hals, hvilket fik ham til at ryste panisk. Det blev værre som Roman rykkede sig ind imod hans private bobbel, og mere specifikt hans hals. Han pev, rystede kraftigt og da Roman endelig rykkede sig væk, trak han sig helt hen i den anden ende af sengen, og derved længere væk fra Roman. "Please just let me go" han trak sig ud af sengen og hen i det ene hjørne af værelset, her tættere på et vindue. Han var klar på at springe ud, hvis dette kunne føre ham til sikkerhed.
Gæst- Gæst
Sv: Please dont do this!
af Gæst Ons 22 Mar 2017 - 19:17
Angelique var bange, det var tydeligt for Roman at mærke. Han rystede over hele kroppen og gav skræmte lyde fra sig. Roman vidste ikke hvad han skulle sige til det, hvordan han skulle forholde sig til det. Det han havde gjort mod Angelique, havde helt klart gjort ham så bange for ham, at han ikke kunne være rolig omkring ham. Roman forstod ham godt, de kendte intet til hinanden og han havde prøvet at dræbe ham, men på den anden side, havde Roman vokset op uden nogen form for social sammenhæng, så han vidste ikke hvornår han gik over stregen eller hvordan man skulle forholde sig i visse situationer.
Som han havde trukket sig væk, fik han sig noget af en overraskelse da han trak sig væk fra ham. Først i den anden ende af sengen, til i et hjørne af værelset. Et suk undslap hans læber, som han rejste sig fra sengen og gik langsomt hen imod Angelique.
Lade ham gå? Hvorfor skulle han dog lade ham gå? Han var lige kommet? Så dårligt var det da ikke at være hjemme hos Roman.
Let you go? Now why would I do that? mumlede han og satte sig på hug foran Angelique.
Han strøg det fine blonde hår, bag hans øre som han kiggede på ham.
I'm not gonna hurt you again, so why do you want to leave? spurgte han nysgerrigt.
Han tænkte kort over hvad der kunne få ham til at føle sig bedre tilpas. Hvad et menneske ville gøre, for at få nogen til at føle sig tilpas.
Han fik et smil på læben og et glimt i øjet, da han fandt på en ide. You want something to eat, I guess after losing so much blood, you must be hungry, right? spurgte han og smilede til Angelique.
Som han havde trukket sig væk, fik han sig noget af en overraskelse da han trak sig væk fra ham. Først i den anden ende af sengen, til i et hjørne af værelset. Et suk undslap hans læber, som han rejste sig fra sengen og gik langsomt hen imod Angelique.
Lade ham gå? Hvorfor skulle han dog lade ham gå? Han var lige kommet? Så dårligt var det da ikke at være hjemme hos Roman.
Let you go? Now why would I do that? mumlede han og satte sig på hug foran Angelique.
Han strøg det fine blonde hår, bag hans øre som han kiggede på ham.
I'm not gonna hurt you again, so why do you want to leave? spurgte han nysgerrigt.
Han tænkte kort over hvad der kunne få ham til at føle sig bedre tilpas. Hvad et menneske ville gøre, for at få nogen til at føle sig tilpas.
Han fik et smil på læben og et glimt i øjet, da han fandt på en ide. You want something to eat, I guess after losing so much blood, you must be hungry, right? spurgte han og smilede til Angelique.
Gæst- Gæst
Sv: Please dont do this!
af Gæst Ons 22 Mar 2017 - 19:18
Som Roman gik imod ham, blev han blot mere og mere panisk. Han havde ikke valgt at være der, så at holde ham der ville være at holde en person et sted mod deres vilje. Han sank en klump luft, som syntes at havde siddet fast i halsen, og blot på en eller anden måde havde truet med at fjerne hans åndedrag. Han trykkede sig mod hjørnet, for hver enkel af Romans skridt imod ham, også selvom han til sidst ikke kunne komme længere væk. Han pev som ordene blev sagt, hvorfor måtte han ikke komme væk? Ville Roman lege med ham, blot for til sidst at slå ham ihjel? Var dette en eller anden form for syg sadistisk humor? Det værste var dog, som manden rent faktisk rørte ved ham. Han kastede sit hovedet væk, lukkede øjnene hårdt i, alt i mens han igen begyndte at ryste kraftigt.
Han havde en lyst til at kaste sig ud af vinduet, om han så ville nå at trække sine vinger ud eller ej, så var det bedre end denne frygt. Et løfte om ikke at gøre ham ondt igen gjorde intet, for det ville ikke fjerne hans frygt. Han bed sig hårdt i læben "You took me away, why couldn't you just had let me be, I didn't want to come with you" græd han, samtidig med han langsomt bevægede sig mod vinduet "Why won't you let me go" hviskede han, samtidig med hele hans krop rystede. Han mindede halvt om halvt, som en der var ved at dø af kulde, sådan som hele hans krop rystede.
Han havde en lyst til at kaste sig ud af vinduet, om han så ville nå at trække sine vinger ud eller ej, så var det bedre end denne frygt. Et løfte om ikke at gøre ham ondt igen gjorde intet, for det ville ikke fjerne hans frygt. Han bed sig hårdt i læben "You took me away, why couldn't you just had let me be, I didn't want to come with you" græd han, samtidig med han langsomt bevægede sig mod vinduet "Why won't you let me go" hviskede han, samtidig med hele hans krop rystede. Han mindede halvt om halvt, som en der var ved at dø af kulde, sådan som hele hans krop rystede.
Gæst- Gæst
Sv: Please dont do this!
af Gæst Ons 22 Mar 2017 - 19:20
Al den frygt som Angelique besad, gjorde at Roman valgte at trække sig lidt tilbage, for at give ham noget rum til at trække vejret. Ikke fordi at de lå til ham, at tage hensyn til sådan noget, men han vidste at nogen havde brug for det, og så var det vel også af rent instinkt. Han kunne alligevel ikke gøre noget.
Selvom han havde lovet, at han ikke gjorde Angelique noget, så det ikke ud til at have en effekt på ham. Han virkede lige så skræmt som før, måske mere faktisk.
Roman vidste ikke hvad han ellers skulle gøre, hvad han ellers kunne tilbyde Angelique, der kunne få ham til at slappe lidt mere af.
Et suk kom fra ham som han spurgte indtil hvorfor han ikke ville lade ham gå.
Roman tænkte lidt over hvad han skulle svare, hvad ville gøre ham mindre nervøs, mindre panikslagen. Han vidste det ikke rigtigt, det var for det første lang tid siden at han havde været et menneske, og på samme tid var det ikke fordi at han lærte at være et særlig godt menneske, i den tid han var det.
Calm down angel, I took you here to tend to the damaged i caused you, and I find you rather interresting. afslørede han med hovedet på skrå.
Han gik lidt tættere på ham igen. You looks so feminine and innocent, yet you are a man. You are so unique, I have never seen someone like you, so pure and beautiful in your own way mumlede han, som hans øjne kiggede ind i Angeliques.
Selvom han havde lovet, at han ikke gjorde Angelique noget, så det ikke ud til at have en effekt på ham. Han virkede lige så skræmt som før, måske mere faktisk.
Roman vidste ikke hvad han ellers skulle gøre, hvad han ellers kunne tilbyde Angelique, der kunne få ham til at slappe lidt mere af.
Et suk kom fra ham som han spurgte indtil hvorfor han ikke ville lade ham gå.
Roman tænkte lidt over hvad han skulle svare, hvad ville gøre ham mindre nervøs, mindre panikslagen. Han vidste det ikke rigtigt, det var for det første lang tid siden at han havde været et menneske, og på samme tid var det ikke fordi at han lærte at være et særlig godt menneske, i den tid han var det.
Calm down angel, I took you here to tend to the damaged i caused you, and I find you rather interresting. afslørede han med hovedet på skrå.
Han gik lidt tættere på ham igen. You looks so feminine and innocent, yet you are a man. You are so unique, I have never seen someone like you, so pure and beautiful in your own way mumlede han, som hans øjne kiggede ind i Angeliques.
Gæst- Gæst
Sv: Please dont do this!
af Gæst Ons 22 Mar 2017 - 19:21
Der var så meget panik omkring ham, at han næsten ikke kunne få vejret. Det gjorde ondt i brystet, fik hans hjerte til at være fanget op ved halsen og meget mere. Det var som om ligegyldig hvad Roman sagde, så blev intet bedre, hans panik var der stadigvæk og hele hans krop var fuld af angst. Havde situationen været anderledes, så ville han nok ikke havde haft noget imod Romans ord, de var til et vis stykke søde, og der var komplimenter i dem, så havde han ikke været fanget i panikken, ville han sikkert smile. Dog var han panisk, at det hele kun blev taget imod negativt. Dette var vel til dels hans egen skyld, men også Romans. Han havde trods alt angrebet ham, hvilket havde sat dem i denne situation.
"Please just stop it! I want to get out" sagde han, denne gang med lidt mere kraft i sin stemme, før hen havde det været en bøn eller en hvisken, og nu var det med lidt mere vilje. Han mødte Romans blik, og i takt med de havde øjenkontakt, fik han hurtigt åbnet vinduet og herpå kastede han sig ud. Heldigvis nåede hans vinger at folde sig ud, og de rev herpå hans alt for store trøje i stykker. Nu i det frie kunne han flygte væk, fra hvad der havde skabt panikken.
6-7 dage senere
Påklædning En hvid kjole, ganske simpel og endda smuk. Han har ingen sko på
Hans panik havde været dalet hurtigt, og en vis del af ham, havde ondt af Roman og den måde de havde endt tingene. Et sted følte han skyld over det, han havde været grebet af panikken og angsten, så al form for rationalitet havde været forsvundet. Måske var det på grund af hans fortid, eller måske havde det været fordi, han var en relativ forsvarsløs ung mand, med ingen form for kropsstyrke eller speciel evne. Han var med andre ord, så kedelig som man nu end kunne være. Nu rendte han rundt i gaderne af Doomsville, uden noget rigtig formål. På trods af kulden, fortsatte han blot. Kjolen havde været givet til ham af en tilfældig, en som troede han var en kvinde, den gav hans krop en vis smuk form og han havde i sidste ende intet imod den. Efter at havde været tvunget i kjoler hele sit liv, havde han rent faktisk endelig accepteret dem, og de gjorde ham til et vis punkt smukke.
Han havde aldrig rigtig et formål med sin dag, dog som han vandrede gennem gaderne, kunne han nemt fornemme en eller anden som fulgte efter ham. Måske troede de han var en kvinde, og de ville gerne have en del af ham. Som de kom tættere på, begyndte han at løbe hurtigere. Den hårde jord gjorde ondt imod hans fødder, men han ignorerede den som han ønskede at komme væk. Det var dog her han hamrede direkte ind i en person. Som han faldt til jorden, kiggede han op og her fik han øje på Roman. Modsat før, var der ikke nær så meget frygt rettet imod ham, men mere imod dem som fulgte efter ham. Da de endelig kom op til dem "Ohh you're her pimp, can I have some time with that tight ass?" spurgte den ene af de to dæmoner, begge grimme og måske endda fulde.
"Please just stop it! I want to get out" sagde han, denne gang med lidt mere kraft i sin stemme, før hen havde det været en bøn eller en hvisken, og nu var det med lidt mere vilje. Han mødte Romans blik, og i takt med de havde øjenkontakt, fik han hurtigt åbnet vinduet og herpå kastede han sig ud. Heldigvis nåede hans vinger at folde sig ud, og de rev herpå hans alt for store trøje i stykker. Nu i det frie kunne han flygte væk, fra hvad der havde skabt panikken.
6-7 dage senere
Påklædning En hvid kjole, ganske simpel og endda smuk. Han har ingen sko på
Hans panik havde været dalet hurtigt, og en vis del af ham, havde ondt af Roman og den måde de havde endt tingene. Et sted følte han skyld over det, han havde været grebet af panikken og angsten, så al form for rationalitet havde været forsvundet. Måske var det på grund af hans fortid, eller måske havde det været fordi, han var en relativ forsvarsløs ung mand, med ingen form for kropsstyrke eller speciel evne. Han var med andre ord, så kedelig som man nu end kunne være. Nu rendte han rundt i gaderne af Doomsville, uden noget rigtig formål. På trods af kulden, fortsatte han blot. Kjolen havde været givet til ham af en tilfældig, en som troede han var en kvinde, den gav hans krop en vis smuk form og han havde i sidste ende intet imod den. Efter at havde været tvunget i kjoler hele sit liv, havde han rent faktisk endelig accepteret dem, og de gjorde ham til et vis punkt smukke.
Han havde aldrig rigtig et formål med sin dag, dog som han vandrede gennem gaderne, kunne han nemt fornemme en eller anden som fulgte efter ham. Måske troede de han var en kvinde, og de ville gerne have en del af ham. Som de kom tættere på, begyndte han at løbe hurtigere. Den hårde jord gjorde ondt imod hans fødder, men han ignorerede den som han ønskede at komme væk. Det var dog her han hamrede direkte ind i en person. Som han faldt til jorden, kiggede han op og her fik han øje på Roman. Modsat før, var der ikke nær så meget frygt rettet imod ham, men mere imod dem som fulgte efter ham. Da de endelig kom op til dem "Ohh you're her pimp, can I have some time with that tight ass?" spurgte den ene af de to dæmoner, begge grimme og måske endda fulde.
Gæst- Gæst
Sv: Please dont do this!
af Gæst Ons 22 Mar 2017 - 19:23
Det nyttede ikke at tale Angelique til fornuft. Han var alt for skræmt til at Roman kunne tale ham til fornuft. Han gav langsomt op på hvad han havde gang i. Det havde tydeligvis været en dum ide at tage ham med hjem. Men på den anden side kunne han heller ikke havde ladet ham være, uden at gøre noget ved det han havde gjort.
Han kiggede på den rystende Angelique foran ham. Han gjorde ikke noget eller sagde noget til Angel, han lod ham bare være, for ikke at gøre ham mere panisk end han allerede var.
Roman blev en anelse overrasket, da Angeliques stemme fik en helt anden tone, end hvad han havde hørt. Han havde fået nok, det var klart for Roman.
Roman trak sig og nikkede bare og uden at gøre meget ved det, lod han ham hoppe ud af vinduet. Han kiggede ud af vinduet for at være sikker på at han havde klaret det og ikke var kommet noget til, men han var fløjet afsted.
Roman var blevet sulten igen, så han gik ned i sin kælder, hvor han drak lidt af den krop der lå dernede.
~De 6-7 dage senere ~
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Natten var faldet på og Roman kunne endelig komme ud for at jage. Han var sulten, virkelig sulten og havde brug for et eller andet bytte hurtigt, samtidig med at han også skulle samle nogle andre ind, for at have et stash i hans kælder igen, så han ikke skulle ud og jage hele tiden.
For det meste tog han ubetydelige folk, som enten var hjemløse eller ingen familie havde, medmindre han var vred, så tog han hvad end det skulle være.
At han ikke havde tænkt på Angelique ville være en løgn, men det var heller ikke fordi at han var total opsat på at finde ham. Angelique og Roman var kommet dårligt ind i på hinanden, eller det var måske en underdrivelse, men det var rigtigt. Så Roman havde ikke lige forventet at der ville komme mere ud af det, end det korte og ubehagelige møde de havde haft.
Roman gemte sig i en gyde, til en ung menneske mand kom forbi, som han hev ind, og før han kunne give en lyd fra sig, flåede han struben ud på ham, mens han begyndte at drikke fra ham. Hans tøj blev hurtigt smattet ind i blod, men han havde ikke forventet andet.
Han lod kroppen falde til jorden og gik ud fra gyden, uden at tøre sig om munden, da han skulle have mere. En del mere.
Men som han gik ned af gaden, så han en komme løbende, med to bag ved sig. Personen så sig dog ikke for og løb direkte ind i Roman.
Han så ned på personen, der var faldet efter deres kulosion. Angel? Hans røde sultne øjne kiggede ned på Angelique foran ham, stadig blod om munden, kiggede han op på dem som kom mod ham, der tydeligvis var gået efter Angel.
Dæmoner... det var tydeligt. Han kunne ikke fordrage dem, de var alt for højrøvet til at han gad at have noget med dem at gøre.
Han hævedet et bryn af hvad de sagde og kiggede ned på Angelique. De troede at han var en pige? Roman vidste det modsatte, men det vedkom ikke dæmonerne.
Shouldn't you have an allowance to be that ugly? spurgte han med et skævt smil, som dæmonerne knurrede af ham.
De kunne ikke lide det han havde sagt. Det var tydeligt. Men før de overhovedet kunne nærme sig Roman, var han over dem med en hurtig bevægelse og pressede dem begge mod muren. Hans hænder fast omkring deres hals. De var stærke, dæmoner var stærkere end vampyrer, men på grund af deres fulde tilstand var deres kræfter spildte og Roman slog deres hoveder så hårdt ind mod væggen, at hans hænder gik halvt igennem deres kranium.
Roman vendte sig mod Angelique, hans øjne var nu tilbage til deres normale farve. Blodet var der dog stadig, både om mund og nu også hans hænder.
Han gik roligt hen til Angel og satte sig på hug foran ham.
What are you doing out here so late, Angel? spurgte han nysgerrigt.
Han kiggede på den rystende Angelique foran ham. Han gjorde ikke noget eller sagde noget til Angel, han lod ham bare være, for ikke at gøre ham mere panisk end han allerede var.
Roman blev en anelse overrasket, da Angeliques stemme fik en helt anden tone, end hvad han havde hørt. Han havde fået nok, det var klart for Roman.
Roman trak sig og nikkede bare og uden at gøre meget ved det, lod han ham hoppe ud af vinduet. Han kiggede ud af vinduet for at være sikker på at han havde klaret det og ikke var kommet noget til, men han var fløjet afsted.
Roman var blevet sulten igen, så han gik ned i sin kælder, hvor han drak lidt af den krop der lå dernede.
~De 6-7 dage senere ~
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Natten var faldet på og Roman kunne endelig komme ud for at jage. Han var sulten, virkelig sulten og havde brug for et eller andet bytte hurtigt, samtidig med at han også skulle samle nogle andre ind, for at have et stash i hans kælder igen, så han ikke skulle ud og jage hele tiden.
For det meste tog han ubetydelige folk, som enten var hjemløse eller ingen familie havde, medmindre han var vred, så tog han hvad end det skulle være.
At han ikke havde tænkt på Angelique ville være en løgn, men det var heller ikke fordi at han var total opsat på at finde ham. Angelique og Roman var kommet dårligt ind i på hinanden, eller det var måske en underdrivelse, men det var rigtigt. Så Roman havde ikke lige forventet at der ville komme mere ud af det, end det korte og ubehagelige møde de havde haft.
Roman gemte sig i en gyde, til en ung menneske mand kom forbi, som han hev ind, og før han kunne give en lyd fra sig, flåede han struben ud på ham, mens han begyndte at drikke fra ham. Hans tøj blev hurtigt smattet ind i blod, men han havde ikke forventet andet.
Han lod kroppen falde til jorden og gik ud fra gyden, uden at tøre sig om munden, da han skulle have mere. En del mere.
Men som han gik ned af gaden, så han en komme løbende, med to bag ved sig. Personen så sig dog ikke for og løb direkte ind i Roman.
Han så ned på personen, der var faldet efter deres kulosion. Angel? Hans røde sultne øjne kiggede ned på Angelique foran ham, stadig blod om munden, kiggede han op på dem som kom mod ham, der tydeligvis var gået efter Angel.
Dæmoner... det var tydeligt. Han kunne ikke fordrage dem, de var alt for højrøvet til at han gad at have noget med dem at gøre.
Han hævedet et bryn af hvad de sagde og kiggede ned på Angelique. De troede at han var en pige? Roman vidste det modsatte, men det vedkom ikke dæmonerne.
Shouldn't you have an allowance to be that ugly? spurgte han med et skævt smil, som dæmonerne knurrede af ham.
De kunne ikke lide det han havde sagt. Det var tydeligt. Men før de overhovedet kunne nærme sig Roman, var han over dem med en hurtig bevægelse og pressede dem begge mod muren. Hans hænder fast omkring deres hals. De var stærke, dæmoner var stærkere end vampyrer, men på grund af deres fulde tilstand var deres kræfter spildte og Roman slog deres hoveder så hårdt ind mod væggen, at hans hænder gik halvt igennem deres kranium.
Roman vendte sig mod Angelique, hans øjne var nu tilbage til deres normale farve. Blodet var der dog stadig, både om mund og nu også hans hænder.
Han gik roligt hen til Angel og satte sig på hug foran ham.
What are you doing out here so late, Angel? spurgte han nysgerrigt.
Gæst- Gæst
Sv: Please dont do this!
af Gæst Ons 22 Mar 2017 - 19:25
For engang skyld var han faktisk ikke bange for Roman, der var selvfølgelig stadigvæk en hvis frygt, men den var ikke nær så stor som den havde været ved deres første møde. Han havde halvt forventet Roman ville angribe ham, specielt fordi hans vampyrske udseende var fremme. Dog ved hans kommentar imod dæmonerne, var der en del af ham, som rent faktisk gerne ville grine, mest af alt fordi det var rigtigt. De var ikke just de kønneste i verden, godt nok havde han ikke set mange personer, men nok til at vide de virkelig ikke var kønne. Han betragtede som de udtrykte en irritation imod ham, specielt efter hvad han sagde, dog fik han virkelig vampyrens styrke at se, som Roman angreb dem og her lod dem falde til deres endegyldige død.
Modsat da han var hjemme hos Roman, så var der ikke nær så meget, nærmest intet frygt at fornemme i ham, som Roman kom nærmere. Han lagde hovedet på skrå, og var stadigvæk siddende på gulvet, mest af alt fordi han ikke havde haft tiden til at komme op og stå. Som de til sidst kom ansigt til ansigt, og han denne gang fik øjnene op for Romans sande øjenfarve, kom der et svagt smil på hans læber. Spørgsmålet gav god mening, netop hvad lavede han dog her ude og endda så sent, det kunne trods alt være farligt for ham "I like taking walks in the night, it calms me" forklarede han kort, alt i mens han kørte noget af sit lange blonde hår om bag sit øre.
Modsat da han var hjemme hos Roman, så var der ikke nær så meget, nærmest intet frygt at fornemme i ham, som Roman kom nærmere. Han lagde hovedet på skrå, og var stadigvæk siddende på gulvet, mest af alt fordi han ikke havde haft tiden til at komme op og stå. Som de til sidst kom ansigt til ansigt, og han denne gang fik øjnene op for Romans sande øjenfarve, kom der et svagt smil på hans læber. Spørgsmålet gav god mening, netop hvad lavede han dog her ude og endda så sent, det kunne trods alt være farligt for ham "I like taking walks in the night, it calms me" forklarede han kort, alt i mens han kørte noget af sit lange blonde hår om bag sit øre.
Gæst- Gæst
Sv: Please dont do this!
af Gæst Ons 22 Mar 2017 - 19:25
Roman blev lettet over at se at Angelique ikke var kommet noget alvorligt til og ikke så ud til at være alt for skræmt af situationen. Roman kunne dog ikke lade være med at tænke over, hvad der mon ville have sket ham, hvis Roman ikke havde været der. Hvad hvis nu dæmonerne havde fået fat på Angelique. Han drejede sit hoved i retningen af de to dæmoner, som lå på jorden, noget af dem hang på muren. De var helt sikkert døde og ville ikke komme efter Angel igen.
Roman fik sig noget af en overraskelse, da et smil fandt sted på Angeliques læber. Det var ikke hvad han havde forventet, slet ikke efter deres sidste møde, hvor der var intet andet end ren panik fra Angelique, men nu smilede han til ham.
Roman smilede venligt tilbage og kunne ikke lade være med at hæve et øjenbryn i forløbet, af hans svar.
Det beroligede ham? Det var anden gang han blev overfaldet, ellers i hvert fald hvor Roman var involveret. Calms you? You have been targeted two times now, as far as i know sagde han og gav en lav grinen fra sig.
Han sukkede tungt og kiggede rundt om sig. Der var ingen i miles omkreds, udover dem, så der var heldigvis ingen der havde set noget af det.
Dog det kunne havde været rart, for så kunne Roman havde fået noget at spise, men det måtte han klare på et andet tidspunkt, siden han havde med Angel at gøre nu.
Are you okay, not hurt or anything? spurgte han forsigtigt. Der var intet han kunne se eller dufte, men man kunne aldrig være for sikker. Hvis Angelique nu selv syntes at han var kommet noget til.
Roman fik sig noget af en overraskelse, da et smil fandt sted på Angeliques læber. Det var ikke hvad han havde forventet, slet ikke efter deres sidste møde, hvor der var intet andet end ren panik fra Angelique, men nu smilede han til ham.
Roman smilede venligt tilbage og kunne ikke lade være med at hæve et øjenbryn i forløbet, af hans svar.
Det beroligede ham? Det var anden gang han blev overfaldet, ellers i hvert fald hvor Roman var involveret. Calms you? You have been targeted two times now, as far as i know sagde han og gav en lav grinen fra sig.
Han sukkede tungt og kiggede rundt om sig. Der var ingen i miles omkreds, udover dem, så der var heldigvis ingen der havde set noget af det.
Dog det kunne havde været rart, for så kunne Roman havde fået noget at spise, men det måtte han klare på et andet tidspunkt, siden han havde med Angel at gøre nu.
Are you okay, not hurt or anything? spurgte han forsigtigt. Der var intet han kunne se eller dufte, men man kunne aldrig være for sikker. Hvis Angelique nu selv syntes at han var kommet noget til.
Gæst- Gæst
Sv: Please dont do this!
af Gæst Ons 22 Mar 2017 - 19:27
Han trak på skulderne "I know it's strange, but when I was a child, we used to have this beautiful garden, were I would stay when I was afraid and it kinda always calmed me down" forklarede han med et lille smil "It was the only place I could be alone" han kiggede kort væk, et eller andet sted var det dumt, at bevæge sig væk fra det velkendte og specielt når han trods alt var en engel. Om ikke andet havde han trods alt intet sted at leve, så i sidste ende var han altid omringet af fare. Det kunne være farer fra de små ting, som at han ville dø af kulde, men også fra de slemme ting som f.eks, mord.
Han sukkede, men mødte igen Romans blik, som spørgsmålet kom. Han nikkede "I'm fine, I think the worst was the fall, and that wasn't even so bad" han trak på skulderne, og rejste sig op. Samtidig fjernede han snavset fra den hvide kjole, som allerede i forvejen havde snavs på sig "I guess you just ate" spurgte han og pegede imod blodet på Romans tøj. Modsat deres første møde, var han ikke nær så bange denne gang, hvorfor kunne han ikke forklarer.
"I'm sorry that I freaked out so much the other day. I know that even though you did attack me, it was a bit much" han bed sig i læben "I suffer from anxiety, and when I'm scared my thoughs tend to cloud over with fear, and I really can't think about anything else" forklarede han, samtidig med han så væk. Hans angst var kommet fra et liv under kontrol, hvor han aldrig rigtig havde følt sig sikker.
Han sukkede, men mødte igen Romans blik, som spørgsmålet kom. Han nikkede "I'm fine, I think the worst was the fall, and that wasn't even so bad" han trak på skulderne, og rejste sig op. Samtidig fjernede han snavset fra den hvide kjole, som allerede i forvejen havde snavs på sig "I guess you just ate" spurgte han og pegede imod blodet på Romans tøj. Modsat deres første møde, var han ikke nær så bange denne gang, hvorfor kunne han ikke forklarer.
"I'm sorry that I freaked out so much the other day. I know that even though you did attack me, it was a bit much" han bed sig i læben "I suffer from anxiety, and when I'm scared my thoughs tend to cloud over with fear, and I really can't think about anything else" forklarede han, samtidig med han så væk. Hans angst var kommet fra et liv under kontrol, hvor han aldrig rigtig havde følt sig sikker.
Gæst- Gæst
Sv: Please dont do this!
af Gæst Ons 29 Mar 2017 - 23:10
Roman nikkede, han forstod hvad han mente, hvad han talte om, men det var stadig ekstremt farligt for ham at bevæge sig rundt omkring om aften, især når han har været ude for overfald mere end hvert fald en gang.
Roman smilede blidt til ham. Might wanna change the time of your walks a little bit sagde han med et blidt grin.
Han var glad for at høre at han ikke var kommet noget til, sikkert udover chok og så hans fald, som han nævnte for ham. Det beroligede Roman en smule, hvorfor kunne han ikke helt komme ind på. Måske hans gamle menneskelig natur, som ikke kunne lide at nogen kom til skade. Men det virkede bare så usandsynligt for ham.
Han kiggede lidt varsomt på Angelique, da han påpede Romans blodige trøje, efter han jo havde spist. Han nikkede let og slikkede sig om munden, inden han lod armen glide over munden, så noget af det blod kom lidt væk, så han ikke så alt for farlig ud. Yeah, still a bit hungry though tilstod han.
De havde kommet skævt ind på hinanden, på den måde før, det ville han ikke have skulle ske igen.
Han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige, da Angelique undskyldte for hans reaktion sidst. Roman følte at det var ham som skulle undskylde, det var ham som havde overfaldt ham, det var ikke meningen at Angelique skulle undskylde overhovedet.
Roman kløede sig let i nakken, mens han kiggede på Angel med et blidt blik.
You shouldn't be the one to say sorry, I attacked you sagde han med et blidt smil.
Roman smilede blidt til ham. Might wanna change the time of your walks a little bit sagde han med et blidt grin.
Han var glad for at høre at han ikke var kommet noget til, sikkert udover chok og så hans fald, som han nævnte for ham. Det beroligede Roman en smule, hvorfor kunne han ikke helt komme ind på. Måske hans gamle menneskelig natur, som ikke kunne lide at nogen kom til skade. Men det virkede bare så usandsynligt for ham.
Han kiggede lidt varsomt på Angelique, da han påpede Romans blodige trøje, efter han jo havde spist. Han nikkede let og slikkede sig om munden, inden han lod armen glide over munden, så noget af det blod kom lidt væk, så han ikke så alt for farlig ud. Yeah, still a bit hungry though tilstod han.
De havde kommet skævt ind på hinanden, på den måde før, det ville han ikke have skulle ske igen.
Han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige, da Angelique undskyldte for hans reaktion sidst. Roman følte at det var ham som skulle undskylde, det var ham som havde overfaldt ham, det var ikke meningen at Angelique skulle undskylde overhovedet.
Roman kløede sig let i nakken, mens han kiggede på Angel med et blidt blik.
You shouldn't be the one to say sorry, I attacked you sagde han med et blidt smil.
Gæst- Gæst
Sv: Please dont do this!
af Gæst Tors 13 Apr 2017 - 19:34
Han grinede kort, måske på grund af ironien i det hele. Dog forsvandt det, og han rynkede brynet og nikkede i stedet "Yeah I probably should" han kiggede væk, og bed sig i læben. Han skulle helt klart vælge andre tider, andre måder hvorpå han kom ud på. Dog vidste han samtidig, at han nok ikke kom til at komme ud igen, ikke på denne måde i hvert fald. Han måtte derfor nok finde et andet sted, en anden mulighed for at kunne slappe af på.
Da Roman påpejede han endnu var sulten, hævede han øjenbrynet. Han vidste blodet for Roman, var det samme som maden var for ham. Det var vigtigt, og han ville sikkert dø uden det "You can drink some...you know if you want to" han bed sig i læben, og overraskede sig selv ved at række sin hånd frem imod ham. Modsat deres første møde, så var han ikke længere bange for ham, men der var noget andet han følte. Han vidste ikke hvad det var, men det var noget som fik hans hjerte til at banke hurtigt. Hans håndflader sved, blot for at komme nærmere og endda røre ham
Han bed sig i læben "It's okay, you have to do it...you know in order to survive" han trak på skulderne og med et genert blik, mødte han Romans øjne "I don't think I would mind, if they actually deserved it" pointerede han med et llle smil. Der var så mange som fortjente at dø, netop på grund af alle de grusomheder, som de havde påplagt andre.
Da Roman påpejede han endnu var sulten, hævede han øjenbrynet. Han vidste blodet for Roman, var det samme som maden var for ham. Det var vigtigt, og han ville sikkert dø uden det "You can drink some...you know if you want to" han bed sig i læben, og overraskede sig selv ved at række sin hånd frem imod ham. Modsat deres første møde, så var han ikke længere bange for ham, men der var noget andet han følte. Han vidste ikke hvad det var, men det var noget som fik hans hjerte til at banke hurtigt. Hans håndflader sved, blot for at komme nærmere og endda røre ham
Han bed sig i læben "It's okay, you have to do it...you know in order to survive" han trak på skulderne og med et genert blik, mødte han Romans øjne "I don't think I would mind, if they actually deserved it" pointerede han med et llle smil. Der var så mange som fortjente at dø, netop på grund af alle de grusomheder, som de havde påplagt andre.
Gæst- Gæst
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
» I need you to hear the story - Genevira
» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
» Lena beware of the city - (Sean)
» A sneaky human, and a metal vampire
» Nothing is what it was... ~ Renata
» 3 emnesteder til debat (afstemning)
» Begyndelsen på venskab eller... ~ Genevira
» I need help. Truly – Dr. Trott (fortids emne)