What is it you want I never thought that I was going to see you again the past is in the past so please stay away(Valeria)

Tid: 00:00

Sted: hjemme ved Meredith på Rosehaven

Omgivelser: Hun sidder drikker te sammen med alle hendes piger i en af stuerne

Vejr: nogenlunde dog en smule kølligt

På: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] og [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Mørket havde fået sit tag og nattensvæsner rørte så småt på sig det var ikke anderledes  for hende som det var for så mange andre hun havde siddet på sit kontor hele dagen og havde lavet nogle regnskaber færdige. Det havde været kedeligt pigerne passede det huslige som indkøb og rengøring og havde haft travlt med en hoved rengøring. De eneste steder som de ikke gjorde rent i var hendes kontor og soveværelse. Hun rejste sig hendes øjne var mørke hvilket var et tegn til at hun skulle ud at jage, hun lagde papirerne fra sig gik ud af kontoret Hun mødte Meda på vej ud smilede til hende. Alle hendes piger vidste hvad hun var og ingen brød sig mindre om hende. Alle vidste hvad hun skulle når hun gik. På vej ud tog hun en kappen og svang den omkring hendes skuldre lige som kjolen var den sort som natten og nåede så langt ned omkring hendes krop at man ikke kunne se meget af den.Hun lod hætten blive nede da den var svær at have på med hendes hår som var sat op i høj knold. Hun havde en kæde med sorte perler til hænge ned fra hendes pande. Hun ville ikke være ude længe  da hun ikke brød sig om det og hun skulle ikke gå ret lang før hun faldt over sit offer. Duften af blodet fik hende til at blotte sine tænder. I en mindere gyden fandt hun en mand som havde fået så mange tæsk at han bare lagde rundt omkring på hans krop var der sår på som blodet løb ud af hun kiggede svagt over skuldren inden hun samlede ham op. Det gjorde hun altid efter hun set hendes elskede død for øjnene af hende. Hun savnede dem, men der var intet hun kunne gøre hendes liv var blevet som det var blevet, men det var ikke slemt hun fundet noget hun kunne lave. Manden gispede som  hun samlede ham op og prøvede på kæmpe imod, men hendes jerngreb kunne han intet gøre imod da han var alt for slatten, men kunne sikkert intet gøre hvis han var frisk dog skulle sikkert lokkes lidt mere end nu " you're poor thing let me end your pain, you don't have to suffer anymore" sagde hun og efter at have blottede de spidse tænder borede hun dem ned i hans hals.

Hun havde vænnet sig til det, men sometider var følelse af et være et monster noget kom  frem i hende det var sket par før at hun dræbt ud af vrede og svoret at hun aldrig ville lade hadet eller vreden skinne igennem mere, men det betød ikke at den ikke var der. Heldigvis havde hun lært sig skjule den og som regel, kunne hun godt holde den i skak. Hun havde et ansvar og det fik hendes tanker skubbet væk fra de negative som hun hadede. Hun brød sig ikke om det hun var, men elskede kræfterne hun havde fået det havde gjot det nemmere at forsvare hendes piger. Hun lod ham falde til jorden og hendes øjne var blevet de normale mørkebrune frem for den sorte intethed der var i dem når hun blev sulten. Hendes øjne var anderledes de blev helt kulsorte istedet for røde når hun blev sulten. Hvorfor de gjorde det vidste hun ikke. Hun gik lidt nyd luften, men pligten kaldte og ingen længe begav hun hjem fra hendes aftens tur. Hun gik stille tilbage og af vane kiggede hun sig skuldrene en gang imellem. Inden længe gik hun ned af en  sti som førte op til hendes hus. Hun åbende døren og gik ind af den dog stod hun i døren kiggede en sumle bare for tjekke og til sidst lukkede hun døren. Hun gik hen og satte sig i en af de mange stuer hun havde. Hun fandt en bog frem som hun havde læst en million gange før og da pigerne opdagede hende fandt en kop og en kande med te til hende. Hun drak te en af de få ting som gjorde som fik hende til føle sig en smule menneskelig selvom hun langt fra var det desuden var det hyggeligt drikke den sammen pigerne og gjorde engtlig mere for hyggens skyld, for hende smagte teen aldrig rigtigt af noget. Pigerne begyndte at samle sig stuen som sad i snakken begyndte, men ingen snakkede omkring Meredith det havde de lært at man ikke skulle hun som lukket bog og det var kun få hun havde åbent op for nogen mere heldige for hende end andre. Hun havde lært pigerne på den hårde måde at man ikke skulle snakke om hende og derfor var der mange af pigerne som fandt hende mystisk og spændende.