hvem er du? - Shifty

S: den åbne markeds plads
T:12:00.
V: Klar solskind.
O: masser af væsner og mennesker der handler alt fra madvare til slaver.
P: Den elegante og tygge læderrustning på billedet

Sortelveren Zela, gik rundt på markeds pladsen, blandt alle væsnerne, og kiggede på de mange stande, hvor man kunne købe vare, og fik mange blikke, da sortelvere var nok de mest sjældne væsner, da de jo normalt levet i isoleret samfund væk fra andre racer. hun havde svagt lilla øjne.

Shifty var lige ankommet til market, da hørte hun noget om en sortelever. Shifty havde aldrig mødt en sortelver før. Hun ville prøve at finde elveren og prøve at blive venner med hende. Shifty gik længe rundt og gav lidt op da hun pluslig opdagede hende. Shifty gik forsigtigt hen til hende og sagde "hej" Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre, men hun ville have bekendtskab med hende.

Zela var overrasket en ville i kontakt med hende, så hun vendte sig om, og kastede en koldt og følelsestomt blik op og ned af kvinden foran hende, og smilede så med hendes kridt hvide tænder, spidsere end vampyeres tænder, fordi sortelvere kun spiste rådt kød, så skulle hendes tænder kunne klare både knogler, og hårdt ikke stegt kød. der var dobbelt så mange tænder som i et menneskes mund, da de lå i to lag som en hej. hun nikkede feminint, og roligt, og sagde så tilbage, med en lidt mistroisk stemme "Hej. vil du noget bestemt eller?."

Shifty blev lidt overrasket over hendes blik. Hun blev dog også lidt nervøs over sorteleverens skarpe tænder, da hun smiler til Shifty. "nej, jeg har bare aldrig mødt en sortelver før, og tænkte på at snakke lidt med dig" sagde Shifty lidt med teenater stemme, hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige eller gøre, hun havde altid lært at være opmærksom på væsner der kom til en, men aldrig selv gå hen til en.

Sortelveren tænkte over hendes ord har bare aldrig mødt en sortelver, den grund kunne Zela ikke lide, men lod det bare glemmes, og hørte på hvad kvinden ellers var for en, "De er da velkommen, til at sige noget kreativt frue" hun vendte sig om, med en smil, og prøvede med en håndbevægelse, at vise at kvinden kunne gå med hende, hvis hun ville snakke. "hvad er deres navn?" spurgte hun

Shifty tænkte at det nok ikke var passende det hun sagde til sortelveren, men hun håbede det ikke generede hende for meget. "jeg vil endelig bare vide lidt om dig, du kunne muligvis komme forbi hos mig en dag eller noget" sagde Shifty stille men med et lille smil. Shifty fulgte stille efter sortelveren og lyttede til hende. "Jeg hedder Shifty, hvad med dig" sagde hun stille. Shifty beundrede sortelverens lilla farvede øjne og hendes skønhed, hun virkede som en rolig dame, så Shifty regnede med at det ville gå godt med samtalen.

Zela lagde hænderne bag ryggen mens hun gik, så stilfuldt, som hun havde lært at gå på, og tog nogen gange hænderne frem, når hun skulle tale, og lavet håndfagter. mens hun gik og talte "Hvor er hos mig?" "Shifty, i hvid skinds væsner har sjove navne. på den gode måde selvfølgelig. vil ikke give dig mit navn desværre, tilhøre jo min frøken, og vil ikke give mit navn uden hendes tilladelse, håber de forstår, og beklager hvis det fornærmer dem"

"Jeg bor i Ashen Wood Forest" sagde Shifty stille. Shifty lyttede roligt til sortelveren "ja, jeg ved kun at min mester har givet mig navnet den gang han fandt mig" Shifty stoppede med at smile og kigge ned i jorden mens de gik, hun tænkte på sin mester, da han fandt hende og oplærte hende til alt hvad hun kan dagen idag. "nå men hvad var deres navn" spurgte Shifty forsigtigt.

Zela rystede på hoved, og hendes lange smukke hår fly fra side til side, og sagde så "Beklager, skal bruge min frøkens tilladelse" hun havde heller ikke lyst til at sige sit navn, sortelvere var ikke dem der var mest glade for at sige sandheden, selvom de ikke havde noget mod personen. og Zela syntes faktisk ikke denne Shifty person, var så dårlig, men hun skulle ret faktisk bruge sin frøkens tilladelse. "Vil se forbi i Ashen Wood Forest ved mulighed så." "hvem er din mester?"

"det er iorden" sagde Shifty og smilte lidt blidt til hende. "du er velkommen til at kigge forbi" sagde hun beæret. Hun tænkte lidt om hun opførte sig for barnligt eller om hun bare sagde alt muligt der ikke intrasserede sortelveren. Da Shifty hørte hende spørge hvem hendes mester var, kiggede Shifty ned mod jorden. "han var min mester, men jeg stak af fra ham... men han hedder Victor..." sagde hun stille, hun var ikke meget for at sige hele hans navn da de fleste kendte ham. Shifty bed sig lidt i læben, ved tanken over ham.

"Du kigger meget ned" hun sagde det ikke rigtigt med noget tonefald, og om hun lavet sjov og ville være venlig, eller bare var led, var lidt svært at sige, og om hun overhoved lod mærke til hun sagde det så ligegyldigt. Zela syntes kvinder i det her samfund, lod mændene bestemme alt for meget, og at Zela som jo var slave, ikke bliv behandlet dårligt, forstod hun stadig ikke. Zela stoppede, da ordne stak af bliv sagt, og kiggede så på Shifty, med et bredt smil "Stak af? fra din mester? og du har stadig et hoved på dine skuldre.. spænende"

"ja det er en vane jeg har" sagde hun mens hun kiggede op mod elveren. Shift tænkte over at Victor stadig nok havde et tanke om at slå Shifty ihjel, men hun håbede at hun kunne bruge det han har lært hende, mod ham hvis det skulle ske. Shifty stoppede op da elveren gjorde og smilte til Shifty "ja... jeg er ikke så stolt af det men jeg var træt af at blive behandlet som et barn, og jeg undre mig stadig over jeg er i live, da jeg er flyttet sammen med min partner var jeg sikker på han ville komme og slå mig ihjel" sagde Shifty mens hun bed sig i læben.

en vane at kigge ned? det her samfund var virkeligt under al kritik, men.. nok om det. hun måtte lære at respektere det, for sin frøkens skyld, men ih, hvor gik det her taber samfund hende på, kvinderne var ikke kvinder, og mændene var svanser. det var helt synd .. at sådan skabninger gik rundt på denne jord. Zela skulle måske lige lære at være i et anderledes miljø.
Zela hørte om historien, der mindet om en kærligeds histoie, og sukkede henfyldt til at starte med, men at sukkede forlod hendes læber, bliv hendes øjne kolde og hårde igen, hvorefter hun begyndte at gå, og snakkede, uden at kigge på Shifty, men hvis Shifty ikke fuldte med, ville Zela selvfølgelig ikke snakke, men bare forsætte med at gå "Han burde slå dig ihjel, skære dit hoved af, og bære det som en hat. du forsvandt fra din mester, for noget så simpelt, og barnligt som ... en mand, det er virkeligt forkert af dig."

Shifty kiggede på elveren. Hun kunne fornemme at der var noget i vejen med hende. Shifty kiggede ned mod jorden, så hendes mørke hår skyggede for heneds ansigt. Da elverne begyndte at gå, kiggede Shifty på hende og begyndte stille at følge med. Shifty stoppede dog choket op da hun hørte hvad sortelveren sagde til hende. "ja... han burde have slået mig ihjel... han burde skære min hals over og vise at han havde slået sin egen lærling ihjel..." Shifty var vred over hvad hun sagde, en tåre kom frem og trillede stille ned af hendes kind. "men han gjorde det ikke" i et split sekundt var Shifty tavs, mens tårene trillede. "jeg sagde at han ikke skulle bestemme over mig mere, han skulle ikke behandle mig som et barn" sagde hun stille mens hun kiggede ned af mod jorden med tårre i øjnene. "har du aldrig været forelsket?" sagde hun hånene mens hun havde et letter vredt blik. Shifty var vred og frustredet over at hun ikke kunne se det. "har du aldrig ville stikke af for ikke at være slave? har du aldrig have et godt liv med en du elsker? sådan lyder det ikke" sagde hun strengt til elveren. Shifty kiggede på elveren. Shifty havde endelig marakeret for sig, overfor nogle hun gerne har ville lære at kende. Dette viste sig dog som en dårlig ide, Shifty tænkte over om hun skulle have lyttet til sin mester over at hun aldrig skulle stole på nogle.

Sortelvere så fra side til side, og lavet bare afvisende holdbevægelser, mens Shifty ævlede løs, og Zela holdte en inderlig vrede tilbage, for hun havde lært man skulle svare, når folk havde talt færdigt, men... iih, hvor var det svært, da den her kvinde var sådan et møg dyr, som gerne måtte tage den første båd ud af verden, for hun var fandme ikke en kvinde, hun var ikke engang så lav til at synke til mand standard.. mange mange endeløse fornærmelser kom frem i sortelverens hoved, mens hun hørte på Shifty, men da Shifty, sagde det sidste om kærlighed,.. var det som at træde en sovende tiger over foden. der mistede Zela sin tålmodighed, og startet godt ud, med at give Shifty en syngende lussing, en af den som bare ville svi noget tid efter man fik, også kom der en vrede frem, som var hadet på sol energi, og var der 1000 sole på himlen idag. "Du er en svagpisser af en kvinde, en rygradsløs skabning. kærlighed..? har aldrig hørt nogen tale som om det var en god ting, det er de svages undskyldning for at trække vejret, voks dog op dit barn, hvis du var min race, var du lagt over knæet gentagende gange for dit hyleri." en mand, der ligende en by vagt, kom hen, lagde en hånd på Zelas skuldre, og ... ej, mere nået han ikke at gøre, inden den voldlige og dyriske sortelver, havde kastet sig op på hans bryst, så dyrisk og brutalt som man kunne forstille sig, go det fik manden til at få overbalance, og han ramte den hårde jord med et bumb. vagten så fortumlet rundt, men på de få sekunder, det tog at vælte ham, havde sortelveren lagt en finger på mandens ene øje, og hun presset voldsomt og nådeløst mandens øje til mos, så øjevæsken flyd udover det hele, og mens hun brugte den ene hånd til det, slog hun en sten gentagende gange på mandens kranium, og og der begyndte at komme blod ud af munden, og ørene, af den hårde stens slag.
der var nogen andre vagter der begyndte at løbe mod stedet.

Shifty stod bare og ventede på hvad sortelveren havde og sige, eller om hun bare ville gå som alle andre. Da elveren kom hen og kav hende en lussing, stod hun bare med en hånd der hvor lussingen ramte hende. Shifty vidtes godt at havde Nggung eller Victor været der gik det hele i kaos nu. Shifty vidste dog hvad hun skulle med lod bare roen være over hende, mens elevren snakkede til hende. "mig en svagpisser? det kommer fra hende der er slave og skal have lov til alt af hendes frøken!" Shifty mistede jordforbindelsen i et split sekundt, hun var rasende over elevern. "jeg kan godt forstå at du aldrig har hørt om kærlighed hvis du kun har en opførelse, at være en stor snudet tøs, som aldrig tør at tage chancer!" Da elveren angreb vagten, kiggede Shifty bare på elveren, *tænk at hun også har sådanne en side* tænkte hun stille over, da hun kunne høre andre vagter, *bare de ikke genkender mig* Shifty begyndte stille at gå væk fra balladen, for hun vidste de fleste vagter ville genkende hende, og hunvidste også at hun ville være i større problemer uden sin mester hos hende. *hvordan kan man synke så dybt at være slave* Shifty syntes det var latterligt, det havde hun så også fra sin egen mester for også havde en slave. Shifty satte sig, et stykke fra sortelveren og vagterne, for at se hvad hun kunne.

Sortelveren var ikke ny til voldens verden, hvis man var sortelver der hvor hun kom fra, skulle man kunne være stræk, for i hendes skovsamfund, spiste sortelverne kun en ting.. andre sortelvere. at man kan bygge et samfund, bygget på intriger, magt syge, og jagt af hinanden, var selv en gåde for selv orker racen, men sådan var et sortelver samfund, den evige lyst til magt, og dominans over hinanden, lå tygt i luften, og derfor lyv de og forrådte meget hinanden for at komme højere op i harakiriet, altså rang. men udover politikken, var der den religiøse galskab, og slevfølgelig kannibalismen, som skabte problemer for en sortelver, for gik man udenfor de religiøse regler bliv man straffet, og straffe var det barbariske og dyriske sortelver samfund rigtig gode til. Zela brugte sine skarpe tænder, til at bide sig fast i mandens øre, og med en bevægelse, rev hun både kød, og knolge stykker fra mandens højre side af hoved, og kød resterne sad mellem hendes tænder, mens hun så kunne mærke tre vagter, som rev fast i hende, og trak hende op på benene, og prøvede at holdte hende fast op , også udgjorde hun et grufuldt skrig..hyl. råb.. hvad man ville kalde det, så man kunne se de gennem blødte hvide tænder, der stadig havde kød stumber fra næsen, og blodet løb ned af hendes hage, som havde hun fået en luns af hans tunge også. man kunne se nogen folk dække sine øre, da skriget virkeligt var højt, og lyd som en krigers skrig, inden de med brutal håndkraft rev en anden mands hoved af. men skriget stoppede efter to korte sekunder, og den hånd, som var på vej ned mod hendes skuldre, som stoppet for at genoverveje det, pågrund af skriget, fik nu en lange og pege finger i klemme mellem de horror agtige tænder, og i en hovedbevægelse, også lagde sortelveren sig bagover, og væltede sig selv, og gav manden der lige havde sagt sit sidste forvel til to finger, et spark lige lodret op i kæben, med de samlet ben, og som en bjørn, faldt han bagover, og hun bliv hurtigt holdt nede af de andre to, også .. lå hun stille, slappet af, og kiggede mod Shifty, men vagterne var for optaget af sortelveren til at se hvor hun kiggede hen. sortelveren havde ikke mere blodlyst i øjnene, men de var stadig kolde som isbjerge, og hun så ud til gerne at ville snakke videre med Shifty, men .. det var lidt svært nu, da nogen håndjern bliv lagt om sortelverens håndled, og hun kæmpede ikke mod, for tænk nu hvis hendes frøken hørte om det.