Genforening af forsvundet familie - Lucky

Lucky stod i sine egne tanker da Saxon kom over. Det virkede til at han prøvede at berolige ham... men det havde nok ikke den effekt som han havde håbet på. Idet han nævnte at hænge folk fra masterne og det med slaver... tja, Lucky fik lidt svedige håndflader.
Det var trods alt ikke et liv som han selv levede eller var vant til. For dem var det sikkert hverdag og inden for normen men som en almindelig fyr som Lucky... så var det ret skræmmende. Bare tanken om at være nødsaget til at slå et andet menneske ihjel... en billede strejfet ham kort før han fik det smidt dybt tilbage i sit hoved. Den bagerste afkrog hvor det kunne få lov til at ulme og hjemsøge ham til evig tid. Han ville ikke tænke på det... kunne ikke. Det var så længe siden...
Lucky gnubbede sit ar igen hvilket han altid gjorde når han var utilpas. Hans ar som var en evig påmindelse om den gudsforladte aften. Den aften hvor han lige så nemt kunne have mistet alt.
Lucky nikkede bare fraværende på hovedet og prøvede mest af alt ikke at ligne en som lige så let kunne få et angstanfald. Elain havde godt lagt mærke til frygten i sin brors øjne og rejste sig lige så stille fra stilen. Hun lagde sin hånd på hans skulder og gav den et klem. Det fik Lucky ud af den. Lige så stille henvendte hun sig til Saxon og smilede til ham.
"Tak Saxon, men jeg tror at vi er mere klar til at høre mere om det i aften. Lige nu ser det dog ud til at vi begge har noget arbejde at skulle tilbage til. Ikke sandt Lucky?" sagde hun og vippede med hovedet mod deres bod. Jo... jo det ville nok være en god idé. Lucky bukkede kort med hovedet mod Saxon før han lige så stille fik genoptaget sit arbejde fra før.
"Og jeg kunne godt trænge til en kop the, men hyggeligt at møde dem Saxon," sagde hun venligt og bukkede hovedet en smule før hun gik hen mod sin mand som tog hendes hånd. Sammen gik de hen mod deres eget lille sted hvorved hun kunne få en kop the.

Saxon fornemmede godt at hans ord havde haft en helt anden virkning end han havde regnet med. Hans blik var undskyldende og sørgeligt.
"Jeg undskylder. Det var ikke min mening at gøre jer mere urolige." Han bukkede for dem og trak sig væk. Han gik ud til Jake som stod og nød vindens kærtegn. Saxon sukkede og stillede sig foran Jake, han kunne lige så godt få det overstået.
"Jeg prøvede at berolige din fætter, efter han havde hørt dit vrede udbrud. Men jeg er bange for at det muligvis bare gjorde ham mere nervøs for at møde resten af jeres familie." Jake bøjede hovedet nok til at han kunne se Saxon i øjnene. Han studerede sin Quatermaster grundigt og kunne se at Saxon havde talt sandt. Han sukkede og skulderne sank en smule.
"Det er der ikke noget at gøre ved. Han er landkrabbe og kender ikke til nødvendighederne på havet. Hydra velsignede os med kærligheden til havet, men hun har åbenbart valgt en anden vej for min fætter. Hvilket jeg respekter fuldt ud. Nå men, skal vi få ordnet de papirer som Mikkel sikkert har klar omkring den nye last." Saxon nikkede og de gik begge hen til det kontor, som tidligere havde tilhøret Taliia.

Tids hop

Jake var, takket været det kort han havde fået nu ankommet til det hus, som Elain og hendes mand boede i. Han bankede på og ventede pænt på at døren skulle blive åbnet. Han havde tænkt sig at forklare en hel del om sit liv som pirat, hvis Lucky kunne klare det. Ellers ville han forsøge at udglatte de ord som Saxon havde sagt.

Da Saxon var færdig fortsatte Lucky med at arbejde indtil at det var tid til at gøre sig klar.

Deres samtaler svimlende stadigvæk rundt i hovedet, men i stedet for at være utrolig nervøs, var det spændingen der var ved at tage livet af ham. Efter at han havde været færdig med at sælge og lave nogle små reparationer var han taget tilbage med hans søster og hans mand. De havde fået en god frokost sammen og Lucky havde været overladt til sig selv da de kom hjem. Elain var nemlig taget op på sit værelse for at få hvilet lidt inden de fik gæster. Fernando var begyndt med at lave nogle få aftaler med andre skibe og handelsmænd.
Lucky havde læst før han var begyndt at gøre sig klar. Han havde skrubbet og skrubbet og det var endelig lykkes ham at komme af med alt sit skidt og sod. Det virkede nemlig altid til at være en permanenet del af ham. Ikke helt noget som passede til en fin aften med god mad og besøget af hans fætter. Lucky synes at det var lykkes ham ret godt at se nydelig og præsentabel ud taget i betragtning at han ikke havde haft mange muligheder til at se fin ud. Det var trods alt ikke hver dag han var hjemme hos sin søster til hendes arrangementer.
Lucky var blevet færdig med at barbere sig da hans søsters tjenestefolk var kommet med noget tøj til ham. En fin hvid skjorte samt en grøn vest med mønstre i guldtråd som passede til hans øjne. Hans bukser var en meget mørk blå der lige så godt kunne have været sort. Støvlerne var en fin gylden brun som gik ham til midt på skinnebenene. Læderet var rigt og flot samt indgraveret med mønstre i toppen.

Han var lige blevet færdig med det hele da tjenestefolkene meddelte af aftnens gæster var ankommet. Lucky gik lige så stille ned af trappen og så til da hans søster, hendes mand og tjenestefolkene sammen fik åbnet døren og bød deres gæster indenfor i varmen.

Jake trådte indenfor og nikkede smilende til tjenstefolkene bukkede for Lucky og Fernando, samt bukkede for Elain imens han let kyssede hendes hånd.
Han var klædt i en hvid skjorte med fluf-kanter ved håndledende, lysgrå vest med lidt mørkere grå broderimønster, stort bælte, sorte bukser og støvler. Tværs over hans venstre skulder til højre hofte hang hans våbenbælte med sværd og dolk. Hans skulderlange sortbrune hår var samlet i en hestehale i nakken.
"Jeg takker endnu engang for invitationen. Har glædet mig hele dagen til dette." Han så smilende rundt på dem alle og trak et forsejlet dokument frem fra sin vest, som han rakte til Lucky.
"Når du føler dig klar til at møde resten af familien, så åben dette. Der står navnene på alle de skibe som er i min flåde, samt navnene på kaptajnerne. De vil sejle dig der hen hvor du ønsker det. Bare vis dem dokumentet her." Han håbede at Lucky ville tage imod det. Hans øjne blev en smule bekymret.
"Ligeledes vil jeg gerne undskylde for min Quatermasters ord, hvis de gjore dig mere bekymret. Han havde håbet at de havde beroliget dig. Men vi glemte begge at du ikke er van til søens liv." Han bukkede let som besejling på sin undskyldning.

// Billede af hans tøj
Billede af brevet og Listen over skibene under hans komando

Både Elain og Fernando tog godt imod Jake da han kom ind. Elain og Fernando bød ham velkommen idet at Lucky nåede helt hen til dem. Han tog imod dokumentet som Jake rakte hen imod ham. Det var virkelig storartet af ham at give ham det dokument... især taget i betragtning af hvad det var i stand til. Lucky havde aldrig rejst særlig meget. Han havde kun taget så langt som at besøge sin søster engang imellem. Ellers kom han ikke så vidt omkring. Det havde der hidtil ikke været en særlig grund til siden at han bare var en simpel smed men med dette dokument... kunne han sikkert tage mange steder hen. Ikke at han ville vide hvorved han skulle starte foruden hvor hans familie var.

Nej, søens eller havets liv var ikke lige noget han var vant til. Hans liv havde trods alt altid foregået på land. Han værdsatte dog hans bekymring... og det havde mest været fordi noget af det Saxon havde sagt bare viste hvor forskellige de var. Det og grunden til at han havde det forfærdelige ar. Lucky rystede bare på hovedet og smilede til sin fætter.
"Der er ingen grund til at undskylde... vi kommer trods alt for to forskellige verdner men det skal ikke skille os ad," sagde han og hav Jake's skulder et venligt klem.

Derefter kom Elain også og lagde en blid hånd på ryggen af Jake. Hun smilede sødt til ham og hendes mand kom og stillede sig ved den anden side af hende og tog hende under armen.
"Lad os endnu en gang byde dem velkommen til vores hjem Jake," derefter pegede Fernando ud med sin arm. Den ledte væk mod entréen og hen imod en af deres fællesstuer.
"Denne vej," sagde han og gik hen imod stuen med sin kone. Lucky smilede og begyndte stille at føle med.

Jake smilede og gav ligeledes Luckys skulder et venligt klem.
"Nej det skal det ikke. Vi skal nok få det til at gå." Han gik allerede med tanker om hvordan han skulle få nyheden videre til sin forældre og resten af familien, men det måtte vente til senere, hvor der var mere tid til at tænke og planlægge.
Derpå vente han smilende hovedet mod Elain og hendes mand.
"Og jeg takker endnu en gang for invitationen. I har et smukt hjem." Han fulgte med da de gik hen imod en af stuerne. Jake så sig forundret rundt da de kom ind i stuen og smilede bredt.
"Det får mig faktisk til at føle, at jeg var hjemme på slottet. Raco ville elske denne stue."

Imens at de alle havde ventet på at Jake skulle ankomme havde Elain allerede sendt et brev hjem om at de havde fundet Lucky's familie. Altså han biologiske familie. Hun havde skrevet om hvem Jake var, eller alt det de vidste indtil videre, men hun havde dog undladt at skrive at han var pirat. Det var nok noget som hun skulle fortælle ansigt til ansigt... eller noget som Lucky selv kunne fortælle når det var at han tog hjem. Elain ønskede dog bare at finde ud af mere om Jake inden hun begyndte at dømme nogen. Han havde trods alt virket som en fin og klog ung mand... han var nok ældre end hende selv men hun ville nok snart se ældre ud end ham før eller siden. Hun var trods alt kun et menneske. Hun vidste at uanset hvad ville hun forlade verden lang tid før Lucky... det var ikke den mest komfortable tanke men det var sådan det var. Hun ville ikke være i stand til altid være der for sin bror og beskytte ham, og heller ikke hendes far for den sags skyld. Nej, de kunne ikke være der men det kunne Jake og hans familie. Det var også derfor at det var utrolig vigtigt at de havde fundet dem nu.

Elain smilede sødt til Jake idet de trådte ind i stuen.
"Tak, det er min elskede kone der har stået for denne fine stue. Hun har et godt øje for detaljer," sagde han og kyssede Elain's kind. Elain fniste som en nyforelsket og drømmede sig væk i sin mands øjne.
"Ja, det må jeg da have siden at jeg fandt en mand som dig," tog hun til genmæle og det var nu Fernando's tur til at le som en nyforelsket. Lucky ville nok aldrig blive træt af at smile af de to. Han troede nok heller ikke at de nogensinde ville holde op med at opføre sig som nyforelskede. Især ikke når det virkede til at deres kærlighed for hinanden var endeløs
Elain og Fernando satte sig i hjørnet af en mahogni tremandssofa. Ved mahognibordet var også en firemandssofa samt en lænestol. Alle sammen i en flor smaragdgrøn farve med blomster guldbrodering. Idet de satte sig ned kom deres tjenere ind med noget the og nogle små fine kager. Fernando rakte en hånd ud for at byde Jake og Lucky at sætte sig ned og tage for sig af goderne.
Lucky satte sig i firemandssofaen ved siden af dem og tog nogle småkager.
"Tag endelig plads i det bløde," sagde Fernando venligt og holdte sin kone i hånden. Elain var af ren vane begyndt at ae sin mave.

Jake smilede forstående, da Elain og Fernando opførte sig som nyforelsket. Han havde det på samme måde med Raco og kunne nemt se sig selv i samme sted.
Da de gik over til sofagruppen, lod han en hånd glide let hen over sofaryggen, inden han bukkede let ved Fernandos ord.
"Takker." Han gik hen til lænestolen, tog sit våbenbælte af og lagde det på gulvet ved siden af stolen, hvorefter han satte sig. Han smilede da han så Elain igen aede sin mave.
"Hvor længe er der til den lille kommer til verdenen?"

"Tja, det kommer ikke til at vare særlig længe før vi kan velkomme endnu et medlem af familien," sagde Elain smilende. Fernando kiggede med ømhed og derefter ned på hendes mave med deres ufødte barn. Det var ikke svært at se at de begge to glædede sig umådeligt til at være forældre for anden gang. De havde trods alt allerede en datter sammen og vidste hvad de kunne forvente sig af arbejde. Elain ønskede i alt fald at amme igen hvilket hun havde gjort for deres første.
"Ifølge lægen er det vist kun et spørgsmål om uger," sagde hun storsmilende og klappede sin mave. Ja, ifølge hende måtte deres barn nok snart vise sig... mest så hun snart kunne få lov til at se sine tær igen og udføre normale hverdags pligter uden det kæmpe besvær med en stor mave.
Derefter vendte hun sin opmærksomhed mod Jake igen. Hun havde husket noget som han tidligere havde nævnt for dem.
"Hvad med dem Jake? De nævnte selv noget med at have børn. Hvor mange har de om man så må spørge?," spurgte hun nysgerrig. Lucky huskede godt selv at han havde nævnt at han og hans mage havde nogle børn. Selv var han ret interesseret i at vide mere.

Jake smilede bredere ved hendes ord.
"Jeg har en søn på tolv og et barnebarn på syv måneder, da min mage have en søn fra et tidligere forhold. Vi har prøvet på at få flere, men har ikke haft held med det." Jake fandt en medaljon frem fra en lomme og løsnede den fra kæden, som den hang i. Han åbnede den og så på billederne i den, inden han rakte den videre til Fernando og Elain, med en rødmen i kinderne.
"Jeg må nok nævne at min mage er en mand."
I den ene side var der et portræt af en mand med rødt hår, rødt skæg, mørke øjne og sandfarvet hud, sammen med en ung dreng med sort hår, mørke øjne og mørk hud.
I den anden side var der et portræt af en elverkvinde med langt rød hår og brune øjne. Lys hud, som er en anelse solbrun. Ved siden af hende stod en mand med solbrun hud, gråblå øjne og hår. Han var et par hoveder højre end elverkvinden. Sammen holdte de et spædbarn med rødt hår, lys hud og gråblå øjne.
Jake sad med letter tilbageholdt åndedrag og ventede på deres reaktion.

Alle lyttede de ihærdigt med da Jake fortalte om sin familie. Fernando var den som modtog medaljonen. Det var kun ham og Elain som kunne se billederne og inden de nåede at undre sig over den rødhårede mand på billedet havde Jake sagt at det var hans mage. Fernando havde lige taget en mundfuld af sin the da han nær havde spytte det ud. Elain spærrede øjnene op og tog sig til munden og gispede let. Selv løftede Lucky brynene i overraskelse og måtte lige læne sig ind for at se billederne ordentligt. Mest af alt overværede han Fernandos situation. Han var den som så mest rystet ud.
Selv rørte det ham ikke stort hvad Jake havde sagt... han havde godt hørt om det. Det var for det meste noget som folk holdt for sig selv taget i betragtning af konsekvenserne. Alligevel havde Jake bare lige fortalt dem at hans mage var en mand. Det betød en del siden at han lige havde betroet dem med noget som var så... ja, det var noget af en tillid. De kunne jo sagtens bruge det imod ham men sådan var de ikke. Nej, tværtimod. Alt i alt vidste Lucky bare at mænd ikke lige var noget for ham men det var ikke ens betydning for at det ikke kunne finde sted... og være lige så stor og rigtig en kærlighed. Kærlighed havde da vel ikke noget køn.
Elain lagde en hånd ovenpå Fernando's og gav den et klem og gav ham et vidende blik. Fernando rødmede en smule og satte sin kop ned igen. Han smilede til sin kone og blinkede til hende med det ene øje. Der var mere i det blik en hvad andre kunne se. En hemmelighed som kun de to kendte til. Fernando var ikke fremmed overfor forhold med mænd... han havde skam haft sine oplevelser med både kvinder såvel som mænd. Elain kendte alt til det idet han havde fortalt hende om det for mange år tilbage da de fandt sammen. Det havde ikke gjort hende det mindste og hun havde kun været glad for at han havde delt det med hende. At han havde vist hende den tillid og tiltro. Enhver anden kvinde havde vel bare skilt sig af med ham eller ønsket at blive skilt. Ikke Elain. Hun elskede Fernando mere end alt i verden og han hende ligeså. Så længe de elskede hinanden betød det intet at Fernando kunne være tiltrukket af både kvinder og mænd.
Alt i alt havde de bare været overrasket overfor at Jake havde betroet dem med noget så stort... det og den detalje at Fernando ikke var den eneste. Han havde trods alt følt at han havde været alene i alle de år... og det at holde det hemmeligt for hans egen familie havde været ødelæggende.
"Han er smuk," sagde Elain bare da hun vendte sin opmærksomhed mod Jake igen. Fernando nikkede og rakte tilbage med medaljonen.
"Det er han så sandelig. De er en heldig mand," sagde Fernando smilende. Han blinkede til Jake som skulle forstås sådan at hans hemmelighed var sikker hos dem og at ingen ville dømme ham.

"Hvem er de andre... altså elverkvinden og den anden mand?" spurgte Lucky efter at han selv havde set billederne.

Jake greb lidt hårde om armlænene på stolen, da han så hvordan Elain og Fernando reagerede på hans ord. Han havde være nervøs for det, men han fornemmede ingen negativ reaktion, kun overraskelse hos dem. Selv Luckys mangel på reaktion overraskede Jake, og gjorde at han flyttede sig lidt uroligt i stolen.
Han smilede lettet da Elain og Fernando talte om at Raco var smuk og at Jake var en heldig mand. Jake fornemmede at der var mere bag Fernandos ord end først antaget, men han var ikke helt sikker og lod det derfor være. Han så over på Lucky, ved hans spørgsmål om hvem de andre var.
"Det er Taliia, min svigerdatter og min stedsøn Seuzan, Racos søn fra tidligere forhold. De fik deres datter for syv-otte måneder siden. En virkelig englebasse." Jakes øjne lyste af glæde og fornøjelse imens han fortalte om dem. Hans øjne fyldes med kærlighed, da han forsatte.
"Første gang jeg mødte Raco, var her i Aquener for knap tredive år siden. Men den gang viste jeg ikke hvad Hydra havde i vente for mig. Hydra er havets gudinde." Det sidste var en kort forklaring for ikke at forvirre dem for meget.

Det var tydeligt at se at dette var noget som berørte Jake dybt. Det var sikkert noget han havde været bange for at udtale sig om... det ville de fleste nok være taget i betragtning hvordan sådanne mennesker blev behandlet til tid til anden. Ikke kun af fremmede mennesker men også deres egen familie. Lucky var som sagt bare af den overbevisning af at det ikke skadede nogen som sådan og det var heller ikke noget de kunne gøre før. Det var vel sådan de nu engang var... Lucky ønskede ikke at hans fætter skulle være ubehagelig til mode så han prøvede at give ham et beroligende smil. Om det så ville virke var ikke til at vide.
Lucky havde selv holdt lidt øje med sin søster og hendes mands reaktioner men de var ikke som han havde forventet. Han vidste heller ikke helt hvad han havde forventet men han var glad for at de så ud til at acceptere det. Det og noget meget andet som han ikke helt kunne aflæse fra deres ansigtsudtryk.

Det var godt at se Jake smile igen da han begyndte at tale om sin familie. Det virkede også som noget som han holdt kært. Det var altid godt. Selv var det også noget som Lucky værdsatte mest af alt i verden. Det var dem man altid kunne stole på og gå til hvis man havde enten problemer eller brug for hjælp. Det kunne ikke tælles på to hænder de antal gange han havde gået til en af sine søstre for at få dem til at sy noget for ham. Dengang de fandt Lucky havde de ligsom kun pigetøj og ikke særlig mange penge. Lucky havde derfor arvet en masse tøj fra deres naboers sønner. Det var fint nok tøj men en del af det skulle lige sys om så det passede til hans egen størrelse. Ikke nok med det så havde han i sin tid også ødelagt en del ved at lege vildt som barn... det var tider.

Lucky smilede idet Jake begyndte at tale om hans partner. Han glædede sig også til at møde alle de mennesker på billederne. Nu vor han havde set dem føltes det hele også mere virkeligt. De fandtes. Godt nok vidste de nok ikke noget om ham endnu... men muligheden var der. Fernando og Elain nikkede bare til det som Jake sagde. De vidste skam begge to godt hvem Hydra var. De havde det nemlig selv med at sende forsendinger, varer og så videre med skibe over havet. Lucky derimod havde ikke hørt så meget om Hydra da han trods alt ikke var så berejst. Det ville han nok heller ikke være når nu det var at han overtog sin fars smedje. Det var vel bare at få det meste ud af det imens at han kunne... også måske en dag slå sig ned med en sød pige. Få nogen af hans egne børn... hvis han altså var heldig. Han havde det lidt svært med piger. Fernando havde godt prøvet at give ham nogle tips engang men så nemt var det altså ikke. Især ikke når de kaster op efter at have kysset ham.

"Ja, guderne er lunefulde. Selv vidste jeg ikke at jeg skulle møde mit livs kærlighed i en simpel smedje," sagde Fernando og kyssede Elains hånd. Elain smilede sødt igen.
"Simpel? Jeg skal give dig simpel. Min Papa er mere end en simpel smed. Han er en kunstner," sagde Elain drillende, men mente det skam, og Fernando lo hvorefter han nikkede samhørigt. Ja, de to turtelduer havde mødtes hjemme ved deres smedje en dag, hvorved at Fernando var taget med en af hans egne brødre dertil. De var taget rundt i byen for at kigge på butikker og pludselig var de endt ude foran smedjen. De to låste blikke og faldt pladask for hinanden. Siden da tog det fart og de blev gift en smuk forårsdag. Hans søster havde lignet noget fra en anden verden i hendes brudekjole. Så smuk havde hun været og deres far havde gennemvædet hans lommetørklæde af ren stolthed og tårer.

Jake slappede synligt af, da han forstod at han intet havde at frygte fra disse folk. De ville holde på hans hemmelighed. Han smilede stort, da Fernando og Elain begyndte at drille hinanden, han kunne nemt se sig selv og Raco i den situation.
"Jeg takker for jeres forståelse, og er glad for den måde at i tager det på. Var enlig lidt nervøs for at jeg måtte forlade havnen i en fart, hvis i forstår hvad jeg mener." Han smilede lidt flovt og flyttede sig lidt uroligt i stolen.
Han håbede inderligt at han ikke havde tolket dem forkert. Ellers måtte han forlade stedet, inden byens folk fik fat i ham. Han ønskede ikke at risikere noget, og særligt ikke at blive taget fra Raco.

//Welp, kom til at klikke på et eller andet kryds udenfor dit emne i hjørnet... håber ikke at det gjorde et eller andet dumt//

Det var godt at se at Jake begyndte at slappe mere af nu. Det måtte heller ikke være nemt... folk kunne være grusomme og uforstående overfor dem som var anderledes end lige dem selv.
De alle var lidt chokeret over Jakes næste kommentar... at han ligefrem så måtte forlade havnen. Tænk at man skulle gå og have det sådan. Hvordan var det ikke lige også at miste familie på den bekostning.
"Aldrig," sagde Lucky med en bestemt tone. Aldrig ville han tvinge familie fra sig at få dem til at føle at de ikke var velkommen, og hvem end fik hans familie til at føle sådan. Lucky's blod begyndte at stige til vejr og han kunne mærke at hans kinder blev en smule varme... det var af ren og skær vrede over selve tanken. Både Elain og Fernando kiggede forundret på Lucky. Forståeligt nok siden at de ekstremt sjældent så ham vred. Lucky kiggede derefter på Jake.
"Aldrig... jeg ville aldrig sende min familie væk blot fordi de ikke elsker som de fleste elsker. Det er fuldstændig latterligt at behandle en person på den måde bare fordi at de elsker af samme køn," derefter rejste han sig op og gik hen til Jake. Da han var nået helt hen til ham satte han sine hænder på hans skuldre.
"Du er min familie Jake... jeg troede aldrig at jeg skulle møde dig. Jeg troede heller aldrig at jeg ville have den mindste chance for at møde resten af min familie, men den chance har du så sandelig fået ændret på. Du fandt mig og bød mig endda velkommen i familien og for det har jeg ingen ord for vor taknemmelig jeg er... og finder måske endda aldrig ord for det." Derefter gav han Jake's skuldre et venligt men fast klem.

"Og Jake, du kan roligt tro mig når jeg siger at intet, og især ikke din kærlighed til en mand, kan ændre på vores kærlighed til dig. Her i familien tror vi nemlig på at kærligheden kommer i alle former og farver... og er det en mand som du elsker, tja, så er det en mand som du elsker. Du er den du er Jake og gør det dig lykkelig, jamen, hvordan kan vi ikke være glade på dine vegne? Vi ville være nogen fjolser ellers." Over i hjørnet var både Elain og Fernando stumme. De havde aldrig hørt om Lucky's holdning vedrørende dette og de kunne ikke andet at være dybt rørte. Især Fernando... han fældede også nogle tårer som Elain tørrede bort og kyssede hans kind hvorved de var faldet.

"Du er vores familie Jake... intet skal ændre på det..." Lucky's hjerte svulmede hele tiden i lykke af tanken af at han nu havde mere familie... og han snart skulle møde dem. Han var nok verdens lykkeligste knægt lige nu og han havde lige så stille også selv fældet nogle tårer. Han trak dog derefter en meget seriøs mine vis blik nok ville kunne brænde igennem de flestes pande.
"Og, dem som måtte ønske at skade dig på grund af dette eller af andre årsager, vil hurtigt finde ud af at man ikke lægger sig ud med en smed's familie," sagde han bestemt men også dybt seriøst.
Elain nikkede bare anerkendende og Fernando tørrede de sidste af sine tårer bort. De kunne ikke være mere enige...

Jake var total måløs over Luckys ord, og anede ikke hvad han skulle sige til sin fætter, så han stod bare og gloede på ham, med øjne som nærmest Det endte med at han venligt og blidt, gav Lucky et knus og de spæde ord:
"Tak." Da han igen så på de forskellige havde han glædes tåre i øjnene og blinkede hurtigt nogle gange imens han smilede til dem. Hans stemme var letter hæs, så han rømmede sig et par gange.
"Ved Hydra, hvor er jeg velsignet med sådan en familie her."

// du har ikke gjort noget dumt, men blot liket/syndes godt om indslaget
Beklager at mit svar er kort//

Det var stadigvæk lidt underligt at tænke på at det kun havde være få timer siden at de mødtes og her stod han så... og krammede sin fætter. Det var velkommen men taget i betragtning af hvordan han havde det med nærkontakt var det her ikke normalt for ham, men det føltes rigtigt.
"Du er velkommen..." sagde han smilende til Jake. Han kunne ikke lade være med at blive mere rørt ved at se ham græde, men han regnede med at det var tårer af glæde.
Alle smilede mod Jake og var alle sammen i et stadie af utrolig lykke. Idet de sad der kom der en tjener hen til dem og henvendte sig til Fernando og Elain. Hun meddelte at maden var klar til dem og Fernando takkede hende. Derefter rejste han sig og hjalp sin kone op. Timingen kunne heller ikke være bedre idet at Lucky faktisk var blevet ret sulten.
"Denne vej," sagde Fernando venligt og gik henimod deres gæste spisestue.

Resten af aftnen gik som man kunne forvente. Lucky syntes at det var utrolig hyggeligt og nød at være i sin families nærværd. Både Elain og Fernando delte ud af historie om Lucky da han var lille til Jake... Lucky prøvede at stoppe få af dem da der trods alt var nogle pinlige historier imellem.

Før han vidste af det var tiden gået og han lovede Jake at de nok snart skulle ses igen. Han kunne ikke vente.

//Slut//