I hurt you but I need your help ~ Caleb

Sted ~ Firewood village.
Tid ~ Solen er næsten lige gået ned.

Hun låste hendes dør før hun gik ud på gaden, det var ikke rigtigt koldt men heller ikke varmt. Af en eller anden grund var der ikke mange ude den aften. Dog havde hun en følelse af at der ville ske noget slemt denne aften hvorfor var hun ikke sikker men havde været nød til at bede en passe hende datter mens hun var ude. Raven var ikke stolt af at hun havde været nød til at lyve om at hun skulle arbejde for at få en hun tidligere havde arbejdet med til at tage sig af hendes datter hjemme ved hende.

Hun havde ikke set hvor hun var gået hen da hun havde været opslugt af sine tanker men i det mindste var der ikke et bestemt sted hun skulle være. En lyd af vinge slag fik hende til og stoppe for at se sig om, men der var ingen fugle nogen steder at se. En gang mere og et mere, det gik op for hende at hun hørte dem inde i hendes hoved. Den evne havde ført med sig kendte hun meget lidt til i nu, men hun kunne fornemme den ravn hun havde et bånd med. Raven gik videre i hendes egne tænker, selvom hun havde skiftet navn efter at have forladt den klan hun havde været med i og skubbet tanken væk om dem. Reagerede hun stadig på det. Et eller andet sted var hun altid bange når hun hørte hendes gamle navn for der var nogen hun ikke kunne se i øjne efter hun var taget afsted.

En lyd af en pil der fløj tæt ved hendes øje fik hende til at stoppe forskrækket op. Men der var ikke nogen pil eller nogen som skød efter hende, lyden kom samme sted fra som lyden af vinger. Det gik om for Raven at hun var i parken nu. Med et forsvandt parken for hendes blik og det hun så var det samme som ravnen, men hun nåede ikke at finde ud af hvor den var før en pil ramte den. Smerten var enorm og hun faldt. Hun havde det som skulle hun dø selv, mens det eneste hun kunne se var ravnen som fald med en pil i brystet. Hun kunne mærke hvordan hun trillede rundt og fik jord i munden. Hun stoppede med at trille og fik rejste sig op men kunne stadig ikke se selvom hun begynde at løbe, fordi hun var bange og ligeglad med hun ville løbe ind i noget eller falde igen. Hun ville bare væk for billederne og smerten.