Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1162

Årstid | Vinter

Måned | December

Top posting users this month
Elizabeth
 
Taliia
 
Fenrer
 
Lith’rra
 
Sean
 
Zayden
 
Gautham
 
Melisandre
 
Larlii
 
Vetis
 

Statistics
Der er i alt 296 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Leonard

Vores brugere har i alt skrevet 156605 indlæg in 8131 subjects

Do you love me still, Brother? - Kai

Go down

Do you love me still, Brother? - Kai

Indlæg by Holliday on Lør 5 aug - 22:08

Vinden var imod hende. Men hun forsatte. Der ventede hende noget, hun længe havde ventet på, men nu frygtede. Holliday skulle genforenes med hendes bror. Hvad hvis han var kommet videre, hvis han ikke længere ønskede hende. Han var konge nu. Han måtte omgås vigtige mennesker dagligt. Hun var ikke vigtig, ikke for en konge. Hendes tøj lå i laser om hendes spinkle krop. Mad havde hun ikke fået meget af de seneste år. Hendes hud var kun blevet rengjort af regnvand og havde derfor rester af jord og sårskorper på sig. Holliday havde forsøgt at finde sin plads i verden igen, efter hun var stukket af. Hun havde taget lidt tid, før hun var begyndt at lede efter Mala. Hun var først bange, så blev hun spændt og så bange igen. Hendes skridt førte hende op imod slottet. Gad vide, om de overhovedet ville lukke hende ind. Slottet blev synligt for hende, og hun mærkede for alvor en knude vokse sig frem i hendes mave. Hun stoppede op et stykke derfra, så op imod slottet, så ned af sig selv. Hun ville ikke passe ind der, at afbryde hans liv på den måde, var måske egoistisk af hende. Men hun havde brug for ham, hun havde brug for, at føle hans arme om hende, høre hans stemme. Han var den eneste i denne verden, hun faktisk turde stole på. Selv efter alt hun havde været udsat for, længtes hun efter hendes broder. Hun havde ikke set ham i så mange år, men hans ansigt var tydeligt for hende, hendes minder med ham. Hans stemme var forsvundet for hende. Lige meget hvor meget hun forsøgte, kunne hun ikke længere høre hans stemme for hende. Det var nok grund til at se ham, selv hvis det bare var en enkelt gang. Solen lå under skylaget. Den fremviste, at aftenen snart ville træde ind. Holliday tog sin beslutning og forsatte fremad. Hun måtte tænke på sig selv nu, hvad hun havde brug for og ønskede.

Da hun nåede frem til slottet, stod der en vagt ved porten. Det gav god mening, ellers ville alle kunne komme ind. ”I’m here to see Mala.” Hun var blevet så vant til, at folk vidste hvem hun talte om, når hun sagde Mala. Men det vidste ham her garanteret ikke. ”Sorry. I’m here to see Malachai. King Malachai.” Vagten så hende op og ned. Han gik ud fra, hun var en borger, en fattig en af slagsens. Hvem kunne bebrejde ham? ”Sorry miss, the king is elsewhere.” Holliday tog en dyb indånding og gik tættere på porten. ”I think he might want to see me. Can you tell him Holliday is here. His sister.” Vagten sendte en anden hen til porten, og gik op imod huset. Nu kunne hun bare vente, mens knuden i hendes mave voksede sig større, af følelserne der stormede inden i hende.

@Kai
avatar
Holliday

Antal indlæg : 9
Reputation : 0
Bosted : Ingen steder pt.
Evner/magibøger : Immobilisering.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Do you love me still, Brother? - Kai

Indlæg by Kai on Lør 5 aug - 22:49

Påklædning
- Tøj + Sko Som altid har han en mørk trøje på, et par mørke bukser og mørke sko på
- Smykker Han har en guldekæde om sin hals, i kæden kan man finde en ring, en ring han fik af Alycia Link

Efter endelig at havde fundet ud af, hvad der var sket med Alycia, kunne han slappe bare en smule af. Alt i mens han søgte efter viden, til hvordan han helt præcis ville være i stand til at hjælpe hende og de to andre, forsøgte han samtidig også at tage sig af Drew og selvfølgelig sit rige. Han var trods alt en konge, så det var heller ikke nemt at tage tid til sig selv. Han brokkede sig dog ikke, for med en masse ting at lave, behøvede han ikke sidde tilbage med den manglende kontrol, som han rent faktisk var ved at få. Normalt var han altid i kontrol over sig selv, og ikke mindst sin ulve natur, men af ukendte grunde led han af mareridt og i de stille øjeblikke, begyndte hans mere dyriske side at komme frem. Men heldigvis var der faktisk ganske få af disse øjeblikke, netop fordi han skulle jonglere det at være far, konge og leder. Det var disse øjeblikke, hvor han fandt sig selv savne sin højtelskede søster. Han var endda gået så langt, som at have et maleri af hende, så han altid ville kunne mindes hende.
Som han vandrede rundt på slottet, var det en af de gode stille øjeblikke. Det var ikke et hvor han forsøgte at holde sin dyriske side tilbage, han kunne faktisk slappe af og for et øjeblik havde han det faktisk rigtig godt. Det var dog også omkring dette tidspunkt, at han hørte fodtrin. Han rynkede brynet og så op, det var her han opdagede vagterne komme imod ham "A young woman, who claims to be your sister, is asking to see you" da han hørte ordet søster, gik han fuldkommen i stå. Alle de år, hvor han havde troet hun var død, han havde lagt en gravsten til hende, men måtte nøjes med ikke at have hendes lig, fordi de aldrig fandt det. Så mange gange han havde besøgt den, i sorgen over ikke længere at have hende i sit liv.
Men nu så det ud til, at han faktisk kunne få chancen, for endnu at have hende ved sig. Hvis denne kvinde selvfølgelig, var den som hun påstod at være. Han kastede alt hvad han havde i hænderne, og løb imod indgangen. Han ville ikke lade dette være et eneste sekund, hvis det var hans søster, så kunne det være det helt sikkert, være blandt de bedste øjeblik i hans liv, foruden da han blev storebror, mødte Elena og blev far til Drew. Han spurtede nærmest afsted, også hurtigt at hans vagter så bekymret imod ham. Han stoppede først op da han nåede porten, og her nåede hen til hende. Allerede før han havde set hende, vidste han at det var var hende, han havde kendt hende hele sit liv og ville i blinde kunne genkende den fært. Så da han nåede hen til hende, trykkede han hende imod sig, i et kærligt kram "Hol-Hol, is that really you?" han trak sig lidt væk, og lagde blidt sin hånd imod hendes kind

//look what I found:
http://ogeekeeploting.tumblr.com/post/140762066058/nathaniel-buzolic-and-maia-mitchell-crackship
http://ogeekeeploting.tumblr.com/post/140762132303/nathaniel-buzolic-and-maia-mitchell-crackship

_________________


"I can touch my nose with my tongue."
avatar
Kai
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 112
Reputation : 0
Bosted : Han bor med Gemma, Elena og Drew på slottet i Royal Flame District
Evner/magibøger : 1. Absorbing - Dette er i det store hele en evne der sætter ham i stand til at absorbere fra folk. Han kan selv vælge om det skal være deres styrker eller blot deres evne. Hvis han absorbere andres evner, vil de blot følge en vis ubehag (dog er dette ikke just behageligt!), hvorimod vælger han at tage fra ens styrker (f. eks fart, sanser osv) vil de føle deres indre blive revet i stykker. Dette er derved en utrolig smertefuld oplevelse. Denne evne kræver dog direkte kontakt mellem hud. Når han bruger den, vil hans hænder vil optræde med et rødeligt skær omkring sig. Virkningen er selvfølgelig kun midlertidig og udfra hvilken race vedkommende er, vil de få det bedre igen efter noget tid. Han kan bruge vedkommendes evner/styrke i et specielt tidsrum og dette bliver styret udfra hvor meget han bruger. 2. Transformation - Kai er en lettere aggressiv mand, dog var det først her for nyligt denne evne trådte ind. Det er ganske enkelt, at hvis hans krop bliver udsat for alt for meget stress eller vrede, så kan hans hjerne snyde ulven inden i ham, til at tro der er en fuldmåne. Han kan med andre ord trigger forvandlingen og derpå lade sig forvandle. Dog er han hverken ligeså stærk, hurtig eller magtfuld som under en fuldmåne. Det gør også langt mere ondt på ham, og det tager ham ofte et par dage at komme sig over det. Specielt dage op til en fuldmåne kan det være svært, at holde ulven inde i sig. Dog har det vist sig, at selskabet fra hans mage og børn holder ulven i tjek, og dette gør det lettere for ham at kontrollere sig selv.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Do you love me still, Brother? - Kai

Indlæg by Holliday on Lør 5 aug - 23:58

Hollidays nervøsitet steg for hvert et sekund der gik. Alle tænkelige negative scenarier fór rundt i hendes hoved. Hun overvejede kun få scenarier, der var positive. Det var vel for at forberede sig selv, hvis det nu skulle ske. Men Holliday kendte Mala. Medmindre han havde ændret sig drastisk over de seneste år, ville han tage imod hende med åbne arme. Hun gik rundt foran porten, sparkede til et par sten, gjorde alt for at fordrive tiden. Men den føltes uendelig, før hun kunne fornemme en velkendt duft, en hun havde længtes efter. Hun så op og så en fuldvoksen Mala komme løbende imod porten. Hun holdt vejret, indtil han lagde armene om hende et kram. Alting virkede til at falde på plads, da hun atter mærkede hans arme. ”It’s me Kai-Kai.” Hendes stemme lød grådkvalt. Hun kunne ikke tro, hun endelig stod foran ham igen. Hendes bror. ”You have no idea how much I missed you.” En tåre gled ned under hans hånd. Hun ville gerne være stærk, og hun havde været stærk, men nu vidste hun, at hun godt kunne vise svagheder. Her ville hun ikke blive dømt på det. Hun så hen på slottet bag ham. ”You’re king. How did that happen?” Hun havde hørt om kongen af Sunfury ude i byen, men hun havde aldrig troet det var hendes bror. Ikke før han blev nævnt ved navn. De havde så meget at snakke om. Men lige nu, foretrak hun at holde fokus på ham. At fortælle om hvad der skete hende, var svært for hende. Hun havde endnu ikke åbnet sig op for nogen. Hun havde talt med Gemma om det, men det var også lettere, fordi hun selv oplevede det. Hvor Gemma var nu, vidste Holliday ikke. Men hun håbede hun var glad, sikker. Hun så på ham med et smil. Det var første gang i lang tid, hun rent faktisk havde smilet, et rigtigt smil, i hvert fald.

//Awesome! Jeg skal så meget bruge nogle af dem til min profil! <3
avatar
Holliday

Antal indlæg : 9
Reputation : 0
Bosted : Ingen steder pt.
Evner/magibøger : Immobilisering.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Do you love me still, Brother? - Kai

Indlæg by Kai on Søn 6 aug - 18:28

Der var intet andet end glæde i hans øjne, som han betragtede sin højtelskede søster. Hun var ekstrem vigtig for ham, og hvor mange ville kunne mene denne kvinde, kunne være en der lod som om hun var hans søster, vidste han at dette var Holliday. Han havde kendt hende hele sit liv, havde hun været en der lod som om hun var hans søster, ville han nemt havde kunne regne det ud. For det ville kræve en der var en fantastisk løgne, til han ikke ville kunne lugte sved og et hævet hjertebanken, fra at lyve, plus hendes fært ville også være en stor faktorer. Som en tårer gled ned af hendes kind, lagde han blidt sin hånd imod hendes kind, hvor han med tommelfingeren strøg tåren væk "I have missed you too, I thought you were dead...I have mourned you for so long"
Han kiggede rundt, og besluttede sig for at føre hende op til slottet. De havde mange ting at snakke om, og mange af de ting skulle gøres i det private. Han var overlykkelig for, at have sin søster tilbage i sit liv, men han ville helst ikke gøre hende bange, ved at alle ville kunne kigge på hende. Han vidste at hun måtte havde været gennem en hel del, så han ville helst ikke sætte angsten igang, så hun fik det værre. Lige nu handlede det om, at hun skulle få det bedre, ikke at alle skulle kigge imod hende. Som han fulgte hende op til slottet, lagde han en arm omkring hende.
Da hun kommenterede på, at han var blevet en konge og derpå spurgte indtil hvordan det kunne ske, klukkede han kort "can you remember Andrea? She was a friend and minor fling I had when I was younger" Som ung havde han kendt hende, og de to havde været tætte "Well we meet again a few years back, and later we got married, and since she was the queen, I automatically became the king after we married. I however stayed king, even after we got divorced" forklarede han, da de endelig var kommet ind, fulgte han hende til haven.
Haven var stor og nærmest guddommelig at på se, det var som at stå i paradiset selv. han satte dem ned på en bænk, hvor de ville kunne være i fred også samtidig kunne snakke sammen. Ikke så langt fra hvor de sad, ville man kunne se en smuk gravsten, det var en han specielt fik lavet, efter han troede hun var død. Der var en masse blomster omkring den, og det var et sted han ofte havde været kommet "So how are you? spurgte han med et mindre smil på sine læber

//Gør du endelig det Wink <3

_________________


"I can touch my nose with my tongue."
avatar
Kai
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 112
Reputation : 0
Bosted : Han bor med Gemma, Elena og Drew på slottet i Royal Flame District
Evner/magibøger : 1. Absorbing - Dette er i det store hele en evne der sætter ham i stand til at absorbere fra folk. Han kan selv vælge om det skal være deres styrker eller blot deres evne. Hvis han absorbere andres evner, vil de blot følge en vis ubehag (dog er dette ikke just behageligt!), hvorimod vælger han at tage fra ens styrker (f. eks fart, sanser osv) vil de føle deres indre blive revet i stykker. Dette er derved en utrolig smertefuld oplevelse. Denne evne kræver dog direkte kontakt mellem hud. Når han bruger den, vil hans hænder vil optræde med et rødeligt skær omkring sig. Virkningen er selvfølgelig kun midlertidig og udfra hvilken race vedkommende er, vil de få det bedre igen efter noget tid. Han kan bruge vedkommendes evner/styrke i et specielt tidsrum og dette bliver styret udfra hvor meget han bruger. 2. Transformation - Kai er en lettere aggressiv mand, dog var det først her for nyligt denne evne trådte ind. Det er ganske enkelt, at hvis hans krop bliver udsat for alt for meget stress eller vrede, så kan hans hjerne snyde ulven inden i ham, til at tro der er en fuldmåne. Han kan med andre ord trigger forvandlingen og derpå lade sig forvandle. Dog er han hverken ligeså stærk, hurtig eller magtfuld som under en fuldmåne. Det gør også langt mere ondt på ham, og det tager ham ofte et par dage at komme sig over det. Specielt dage op til en fuldmåne kan det være svært, at holde ulven inde i sig. Dog har det vist sig, at selskabet fra hans mage og børn holder ulven i tjek, og dette gør det lettere for ham at kontrollere sig selv.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Do you love me still, Brother? - Kai

Indlæg by Holliday on Tirs 8 aug - 20:58

Malas reaktion var så meget bedre, end noget hun havde turde håbe på. Holliday var ikke et øjeblik i tvivl om, han var glad for at se hende. Lykkelig, endda. Hans ord fik hendes hjerterytme til at stige bare en smule. Det havde aldrig slået hende, hvad andre havde følt omkring hendes forsvinden. Ingen ville have sørget mere end Kai. Hun tog en dyb indånding, i et forsøg på at fjerne følelsen af hun havde bidraget til hans sorg. ”I’m sorry. I should have come by the minute I was free. I was just scared. I somehow got it in my head, you wouldn’t acknowledge me now.” Det var dumt af hende at tænke sådan, men det havde nu alligevel stoppet hende fra at komme.

Holliday fulgte med ham op mod slottet. Det generede hende ikke, at han lagde en arm om hende. Faktisk gjorde det hende glad, tryg. Hun følte for en gangs skyld, hun ikke behøvede at bekymre sig, beskytte sig selv. Hun så på slottet. Det var utroligt. Hun kunne stadig ikke fatte, han faktisk boede der. Hun så på ham, da han begyndte hans forklaring. Holliday kunne godt huske Andrea. Hun var sød. Hun var dog ikke sikker på, hvor sød hun var i dag. Ikke hvis hun forlod Kai, hvilket næsten måtte være sådan det var sket. Ellers ville hun vel stadig være dronning. ”I’m sorry. Are you okay, with the divorce?”

Holliday mistede et øjeblik evnen til at trække vejret. Haven var så utrolig smuk. Hun måtte tvinge sig selv til, at trække vejret igen. Hun satte sig ned på bænken og så imod statuen, gravstenen. Det gav hende et stik i hjertet. Var den for hende? Hun forsvandt væk i sine egne tanker, forstillede sig hvordan Malas liv havde været. Selvfølgelig havde der været gode stunder, som da han blev gift med Andrea. Men hvad med alle de gange, hvor han blev mindet om hende. Han troede hun var død. Holliday havde været egoistisk i sit fravær. Hun vidste godt, hun ikke selv havde været skyld i det, men hun havde kun tænkt på sig selv, på hvor meget hun savnede hendes storebror. Hun havde ikke tænkt på, hvor meget han savnede hende.

”I’m fine.” At vende tilbage havde været svært for hende. Hun prøvede at være stærk. ”I just…. Everything seems so different now. The colors doesn’t shine as bright.” Holliday havde altid været fascineret af, hvor stærke farverne kunne være i naturen. Men nu virkede de matte og kedelige. Hun savnede de stærke farver.
avatar
Holliday

Antal indlæg : 9
Reputation : 0
Bosted : Ingen steder pt.
Evner/magibøger : Immobilisering.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Do you love me still, Brother? - Kai

Indlæg by Kai on Fre 11 aug - 18:29

Han smilede blidt til hende "It's okay, you were scared and I don't blame you the slightest bit" der var et kærligt udtrykke i hans mørke øjne, som han betragtede hende. At stå ved hende igen, mindede ham om hvor tætte de havde været, og hvor meget de egentlig lignede hinanden. De to havde lignet hinanden mere, end de havde lignet nogen fra familien, og i de få korte søde øjeblikke, som familien rent faktisk havde haft, havde dette været en mindre joke. At hun sagde undskyld, mindede ham om den usikkerhed og uskyld hun altid havde haft, dog ville han aldrig hæve det over hende. Hun havde været bange, og der var sikkert sket forfærdelige ting ved hende, så han kunne sagtens forstå, hvorfor hun var blevet væk.
Som altid vidste han, hvis han måtte røre ved hende eller ej. Han kunne regne ud, at hun havde været gennem meget, og at ligge armen om hende, var hans måde at give hende en tryghed, vise hun ikke var alene og at hun aldrig nogensinde ville være alene. På samme tid lå det også op til hende, at hvis hun ville have ham væk fra sig, at hun ganske enkelt blot kunne gøre det. Da hun så ud til, ikke at have noget imod det, trykkede han hende tættere ind imod sig, og blidt kyssede han toppen af hendes hoved. Hendes spørgsmål til om han var okay, mere specifikt i forhold til skilsmissen, trak han på skulderne "I'm okay, our relationship slowly began to disappear and while I do still care for her, I don't love her in a romantic way, and I haven't done for a while now" At de to var skilt, ændrede dog ikke hans mængde af respekt for hende, og han holde endnu af hende. Det var det samme med Elena, han behandlede som var hun hans egen datter.
Han kunne ikke lade hver med at smile, over hvordan hun reagerede ved synet af haven. Den var ekstrem smuk, og han havde reageret på nogenlunde samme måde, som hun gjorde lige nu, da han så haven for første gang. Nok var livet som en konge stressende og ensomt, men det havde også sine fordelle, mere specifikt i forhold til hvad han fik "If you want, then you can come live with me, and then you would see this beautiful garden every single day" han ville elske at se mere til sin søster, så med andre ord ville det være fantastisk, hvis hun kunne komme og leve med han "if you want off course" Han kløede sig i nakken, nok ville han gerne have hende boende, men det krævede at hun selv havde lyst, til at ville bo hos ham også selvfølgelig hans familie.
Et trist udtrykke kom frem i hans øjne "I won't force you to tell me what happened to you, but if you ever need someone to talk to, then know I will always be here for you. Nothing has changed in that way, we may have grown a bit, and shit may have happened to you, but I will always be you brother, and I will always love you no matter what" han lagde blidt sin hånd på hendes, hvor han gav den et kærligt klem. Hun var hans søster, og der var intet der ville ændre det.

_________________


"I can touch my nose with my tongue."
avatar
Kai
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 112
Reputation : 0
Bosted : Han bor med Gemma, Elena og Drew på slottet i Royal Flame District
Evner/magibøger : 1. Absorbing - Dette er i det store hele en evne der sætter ham i stand til at absorbere fra folk. Han kan selv vælge om det skal være deres styrker eller blot deres evne. Hvis han absorbere andres evner, vil de blot følge en vis ubehag (dog er dette ikke just behageligt!), hvorimod vælger han at tage fra ens styrker (f. eks fart, sanser osv) vil de føle deres indre blive revet i stykker. Dette er derved en utrolig smertefuld oplevelse. Denne evne kræver dog direkte kontakt mellem hud. Når han bruger den, vil hans hænder vil optræde med et rødeligt skær omkring sig. Virkningen er selvfølgelig kun midlertidig og udfra hvilken race vedkommende er, vil de få det bedre igen efter noget tid. Han kan bruge vedkommendes evner/styrke i et specielt tidsrum og dette bliver styret udfra hvor meget han bruger. 2. Transformation - Kai er en lettere aggressiv mand, dog var det først her for nyligt denne evne trådte ind. Det er ganske enkelt, at hvis hans krop bliver udsat for alt for meget stress eller vrede, så kan hans hjerne snyde ulven inden i ham, til at tro der er en fuldmåne. Han kan med andre ord trigger forvandlingen og derpå lade sig forvandle. Dog er han hverken ligeså stærk, hurtig eller magtfuld som under en fuldmåne. Det gør også langt mere ondt på ham, og det tager ham ofte et par dage at komme sig over det. Specielt dage op til en fuldmåne kan det være svært, at holde ulven inde i sig. Dog har det vist sig, at selskabet fra hans mage og børn holder ulven i tjek, og dette gør det lettere for ham at kontrollere sig selv.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Do you love me still, Brother? - Kai

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum