Can you chek my teeth? - Dorian

✣

Sted: Sunfury City - Gågaden - Dorians Klinik
Vejr: Solen skinner, men der er lidt overskyet med blæst hist og her.
Omgivelser: Fugle, det forskellige natur der befinder sig, boder og hvad end der befinder sig i gågaden.
Tid: Middag-ish
Påklædning: [url=Denne kjole]https://www.polyvore.com/cgi/img-thing?.out=jpg&size=l&tid=95435249[/url] - Håret sat op i en passende fransk fletning og et par passende blomster øreringe samt et par passende støvler under kjolen.
Tag: @Dorian <3

✣

Nella havde netop afsluttet sin sidste vagt, inden hun kunne begå sig imod klinikken. Hendes tænder havde haft en dyb smerte de sidste par dage. En smerte der var ulideligt at udholde. Hun havde tidligere på dagen spurgt hendes chef pænt, om en mulighed for at kunne holde fri tidligere på dagen. Som en venlighed chef hun nu havde, havde han sagt ja og givet hende et par ekstra timer i weekenden.
Uvenlig var intet hendes kollega var, der imod. De havde altid været venlige nok til at hjælpe hende igennem alting.
Hun sukkede kort, da hun stod foran spejlet på toilettet. Hun skulle skifte tøj og derved gøre sig klar inden hun tog videre afsted. Kjolen blev hurtigt trukket over hovedet og håret flettet.
'' I'm leaving now! Have a good day! '' Hun sendte et hurtigt smil til de andre af hendes kollegaer, tjeneste folkende som stod tilbage. Et par af de besøgende på kroen svarede hende venlig tilbage med et 'i lige måde'. '' Keep you self safe. '' Chefen havde netop lige stoppet hovedet kort ud fra køkkenet og sagt ordentligt farvel til hende.
Et vidunderligt liv var noget af det hun havde, men sådan havde det ikke altid været. Langt fra. Felix havde ikke ligefrem været den normale far, med omsorg for sit barn og en trang til at beskytte det. Derimod havde han været ondskabsfuld og lært hende at dræbe frem for at elske. Karla havde derimod været en stor støtte for hende i alle årene. Lært hende at der altid ville være en anden side til tingene.

'' Is it here, there is a Dorian? A Professer Murray? '' Hun smilede kort, som hun bevægede sig længere ind i klinikken. Ingen var inde i lokalet hun var lige nu. Måske var de blot lige ude og hente nogle forfriskninger. En dag som denne kunne være et helvede. Lukket døre og vinduer kunne blive en hede inden for også selvom det var koldt uden for.
Hun smilede kort for sig selv, som hun satte sig på en tilfældig stol i lokalet. Her ville hun vente indtil nogle kom og ville give hende en smule hjælp.

(( Håber det er okay! ))

Påklædning
- Tøj + Sko Han har en hvid skjorte på og et par sorte bukser Link. Han har sorte sko på
- Andet Han har en smule blod på sine hænder, og en klud i sin hånd. Han har også et par briller på Link

På trods af hans forældre, altid havde holdt ham tilbage fra det, havde han en vis passion og han var i bund og grund, ret ligeglad med hvad de mente. I så mange år havde de haft kontrollen over ham, men efter at havde mødt Jakira, som gik imod alle normerne og blev en leder, endda som værende en kvinde, vidste han at han sagtens ville kune gøre hvad han ville. Dette forklarede hvorfor han i sin egen bolig, nu havde placeret en form for klinik, hvor han kunne tage imod folk og bruge den viden, som han havde samlet hen over årerne også hjælpe andre. På samme tid kunne han altid undersøge overnaturlige væsner, hvis nu de skulle komme forbi, og det var kun det bedre.
Han var netop i gang med at kigge på liget af en vampyr, en måde hvorpå han kunne få blot en smule info, om denne blodsugende art. Det var omkring her, at en vagt var kommet ned. Han kunne ikke rigtig slippe for vagterne, han var trods alt endnu en adelig, så hans forældre mente han på en eller anden måde, var nød til at blive beskyttet af vagter. Han rynkede brynet og så imod vedkommende "A young woman has arrived, and she is asking for you, she called you professor" der var et skævt smil på vagtens læber, som fandt han det morsomt, at en person ville kalde denne unge adelige mand professor. Han gav et nik fra sig "thank you" han fandt en klud, og som han vandrede ovenpå, vaskede han sin blodige hænder.
"I would not call myself a professor" lød det drillende fra ham, som han trådte ind i rummet hun befandt sig i, han lagde kluden i sin lomme og betragtede hende med et nysgerrigt udtrykke "But what can I help you with miss?" han hævede øjenbrynet og gned sine hænder sammen. Indtil videre vidste han intet om hende, hun bar ikke karaktertrækkende ved en dæmon, engel eller elver, og siden det ikke var nat kunne hun umuligt være en vampyr. Så indtil videre var hun et menneske. Han rettede på sine briller og lagde nysgerrigt hovedet på skrå "And please just call me Dorian" han gik imod hende og rakte sin hånd frem imod hende, som han gjorde dette var der et venligt smil på hans læber.

Nella vendte blikket, som lyden af en stemme ramte hendes øre. Et smil bredte sig på hendes læber, som han selv sagde han ikke ville kalde sig en professer. Det var nu det hun altid havde lært at læger eller de personer der havde med lægekunst at gøre, nu engang hed. '' Oh, okay. I'm sorry then. '' Hun rakte roligt hånden imod ham,
for at hilse på ham med en venlig gestus. '' My name is Nilaya. But you can call me Nella. Well, my teeth is hurting for the time. Mr. Dorian. '' Hun åbnede munden kort,
for at pege ind på tænderne der gjorde ondt. De lignede just menneske tænder lige nu,
men med den rette sult og dette offer kunne tænderne sagens vokse.
Lige for tiden havde hun haft en stor trang til mad, men lige nu var det just væk.
Hun havde formodet at give sig selv noget mad i maven, i hendes pause fra vagten.
En af de få goder ved at være ansat, var gratis mad på arbejdsdagen. Hendes sult ville dog ikke være stillet særlig længe via menneske mad. Oftes indtog hun kun menneske mad, hvis det tog for lang tid at gøre sig venner med et andet væsen og få stillet den rigtige sult.
'' Do you see something? '' Hun fik klappet munden i, uden at tænke over det. Måske skulle hun alligevel passe på, men nu havde Dorian ikke ligefrem været hendes offer for denne måneds tid.
Hun udbrød et kort pib, som smerten begav sig rundt i tanden. '' It's hurting! Cant you do anything? '' Hun stirrede på ham og forventede nærmest et svar direkte. Hun kunne næppe holde smerten ud meget længere.

Han klukkede blidt "No need to apologize" han slog ud med hænderne, før han trykkede sin hånd i hendes. Da hun forklarede hvad der var galt, rynkede han brynet og rettede på sine briller, mens han betragtede hendes tænder "Well then follow me" han fjernede sin hånd fra hendes, og fulgte hende ind i et rum. Modsat det andet, var der intet lig her og det så mere behageligt ud, end det sted hvor han kiggede på lig. Han pegede imod et bord, hvor hun kunne sætte sig og han samtidig ville have muligheden for, at kunne kigge på hendes tænder også, i sidste ende se hvad der var galt. Siden han samtidig ikke vidste hvad hun var, regnede han med hun blot var et menneske, og at det måske mere handlede om irriterede gummer end hvad der måske i virkeligheden var galt.
Som hun satte sig på bordet, vaskede han sine fingre. Han ville helst ikke røre ved hendes mund, med rester af blodet fra den døde vampyr "Now let me see what I can do" han sendte hende et smil, og gik imod hende. Han rynkede brynet, da han kom hen til hende. Medmindre der direkte var noget galt med hendes tænder, så han ingen grund til, at hun skulle have bidende smerter. Dog så han intet der var galt med hendes tænder "well your teeth do not have any damage on them, but your gums do have minor irritations on them, as if your teeth's are moving around" han fik et tænkende udtrykke frem i sine øjne "do you teeth move around or change form in any way?" spurgte han, som han rettede sig op

Efter at have hilst på Dorian, havde hun blot fulgt ham som han havde bedt hende om. Det var et andet lokale, mere nydeligt end det andet hun netop havde befundet sig i. Han gav tydelige tegn til at hun skulle sætte sig over på det ene bord der stod i rummet. Med det ene ben foran det andet, var hun kommet derover. Med en hånd på hver side af bordet og et enkelt skub fra fødderne, fik hun hoppet sig op på bordet.
Forhåbentligt ville det ikke knække, men hun vejede heller ikke ligefrem meget i forhold til hendes højde.
Hun fik åbnet munden, som en hver anden god patient og hvad man normalt fik at vide man skulle gøre, for at de kunne se på tænderne.
Hans bevægelser i munden var ikke ligefrem rare, men det var heller ikke smertefuld.
Hun lukkede munden i, igen da hans stemme lød og han var færdig. '' Uhm. I have no idea... '' Nella havde rent faktisk ingen ide. Hun havde stadig ikke særlig meget information på det væsen hun nu end var. Hendes forældre havde ikke ligefrem efterladt et brev med en beskrivelse om racen og Felix havde intet fortalt hende, da han heller intet selv vidst, blot at hun ikke var en af de naturlige væsner der nu fandtes.
Hun sukkede lidt for sig selv.
'' Maybe you should take a chek more? To make sure everything is alright? '' Det var ikke fordi hun ikke havde tillid til Dorians bedømmende evner, hun ville bare gerne hundrede procent sikker på, at intet var galt med hende eller hendes tænder. Hun smilede forsigt til ham endnu engang. Hvad tænkte han dog ikke om hende?

Han lagde let hovedet på skrå, i det hun sagde nej til det han sagde "Do you chew on things in your sleep?" spurgte han, han forsøgte at komme op med grunde, til hvorfor denne unge kvinde, dog skulle have ondt i sine tænder eller rettere ondt i sit tandkød "Or do you have moment in which you black out, and then wake up again in strange places?" forslog han. Hvis hun ikke havde nogen erindringer, om at der var sket noget med hendes tænder, kunne det enten være sket i løbet af hendes søvn, ellers kunne det være at hun oplevede det, hvor man black out'er, enten fordi man besvimer eller fordi en anden del af sit, en mere gemt del trådte frem. Den anden del var dog mere genkendelig, hvis man var besat af et andet væsen eller bar flere personligheder, hvor i man mistede minderne om hvad der var sket, mens den anden personlighed kom frem.
"There is possibly a great explanation for this, but if you don't have any memories or idea as to why, it's not gonna be easy" han rynkede brynet, og med sin kno rettede han på sine briller. Som der kom et tænkende udtrykke frem i hans øjne, formede der sig også en mindre rynke mellem hans øjenbryn, mens han ubevidst bed sig i læben. Da hun igen bad ham om at kigge, trak han på skulderne og sendte hende et bredt smil "I can't hurt checking twice, one can never be too certain" han klukkede lidt for sig selv, som havde han fortalt en joke. Han fik åbnet hendes mund op igen, før han endnu engang bøjede sig imod hende, og begyndte at betragte hendes tænder.

//Super duper, jeg ville blot være helt sikker

'' I don't belive, no. Not, that i can remember. '' Hun smilede kort, men gav dog et lille peb fra sig. Tænderne gjorde stadig ondt og det ville de nok gøre det næste stykke tid. '' Again, not that i now off. '' Hun smilede roligt. Så vidt som hun vidste var hun hverken vågnet op med noget i munden, eller et sted hun ikke burde være.
Normalt lå hun altid i sin seng, klar til og sove og nyde tiden i søvne.
Hans tænkende blik gav hende kun et smil på læben. Han så ret sjov og sød ud, når han tænkte over en masse ting. '' Alright. '' Sagde hun, efterfulgt af, at hun åbnede munden roligt op. Forhåbentligt ville han finde bare en lille smule, bare denne gang.
'' You know, you are the first doctor i ever had meet, there have nice speeth and a nice face to look at. All others are just old men, there wish they could just lay in their beed all day and do nothing. '' Hun gav et kort fnis fra sig, efterfulgt af endnu en klynk. '' Maybe i need to be in sleep, when you cheek me? Maybe it is under the toothflesh? '' Hun smilede atter engang, mere roligt end før, man kunne dog stadig ane usikkerheden i hendes stemme. Hun ønskede ikke at lyde til at være klogere end ham, det var blot et forslag.

Han rynkede brynet, det så ikke ud til, at hun rent faktisk selv vidste hvad der skete, hvilket forklarede hvorfor hun var så uvidende om det hele. Dog virkede det ikke til, at hun fakede sin smerte, og med andre ord var der noget seriøst galt med hende. Spørgsmålet var dog hvad og helt præcis hvad der skabte denne smerte. Hvis det ikke var på grund af, at hun havde bidt i noget, hvilket kunne ske om natten eller under black outs, så kunne det være fordi der var noget under dem, som gerne ville ud. Det kunne være lidt ligesom hugtænder, der gerne ville komme frem "It's quote a mystery" sagde han, og han klukkede kort for sig selv. Han havde egentlig intet imod et mysterium, de kunne være dejlige, specielt hvis man til sidst løste det, dog var det ikke just nemt, at løse dette mysterium.
Som hun åbnede munden, så han igen intet "I really don't see anything new, but it could be that you're not human, and there somethings wants out. It's a bit like when you're a child, and you get new teeth, it always hurts and only stops when the new teeths are out" han hævede øjenbrynet, og så spørgende på hende "I'm not going to force you into telling me what you are, even though it would be quite interesting, I however am going to do the best I can, in order to help you with your problem" et blidt smil formede sig på hans læber, og igen rettede han på sine briller. Hendes kompliment, fik han kort til at stoppe op. Normalt var han ikke just vant til dette, ikke når han var sammen med Jakira, der i den grad besad en større skønhed, end det han selv gjorde. Derfor fik det også et generet smil frem, og han rettede ubevidst på sine briller "Well thank you, it's very kind of you, and even though sleeping is quite nice, I do enjoy helping others" han trak på skulderne, og smilet blev større, da hun fniste. Det var et sødt fnis, et man fandt hos unge kvinder og det var et der kunne give så meget mere ynde.
Han lagde hovedet på skrå, da hun kom op med forslaget om, at hun kunne ligge og sove, og dette måske ville hjælpe. Da hun kom med det forkerte udtryk for tandkød, smilede han blidt til hende "I believe you are referring to your gums? And I don't know if you sleeping will help. It would be quite awkward having my hand in your mouth, while your sleeping. I almost feel like I'm violating you" han skar en grimasse "But if you believe it will help, then lets give it a shot" han lagde sin hånd imod hendes skulder "I won't do anything, which will cause you discomfort or pain, so we will only do this if you feel comfortable with it" han gav hendes skulder et blidt klem, og lod igen sin hånd falde ned langs siden

//Sorry for det sene svar