SIRTIMM ~ Who are you

Tid	Sted	Omgivelser	Vejr
Tidlig nat	The Forest	Træer	Varmt og stjernefri himmel

Det var tidligt på natten, og Sierra var sulten. Hun var som altid i skoven. Det var der hun følte sig mest tryg nemlig, og der hun også fandt sin føde. Inde i byen var der en del som så skævt til hende, da hun havde en hale og øre som en kat. Det var også en af grundene til hun var her ude.

Hun gik ud af sin hule og strakte sig lidt, inden hun så rundt med sit natsyn, på jagt efter muligt bytte. Hun snuste i luften, og opfangede så noget, og afsted var hun. Hun sprang gennem skoven helt ubesværet som en kat. Hun elskede altid at jage. Det var sjovt, men også yderst nødvendigt for hende for at hun kunne overleve. Hun kom hurtigt og lydløst i nærheden af sit bytte. Hun betragtede det vagtsom, og gjorde sig så usynlig som hun kunne, ved at gøre sig så lille som muligt. Hun lignede en kat som var klar til at angribe, og der gik ikke længe inden hun sprang. Hun fik ramt på sit bytte, og var tilfreds med sig selv. Hun begyndte at æde sit bytte uden at gøre noget ved det. Dog var hun meget på vagt over for fare, så hun hurtigt kunne forsvinde hvis det blev nødvendigt for hende.

Timm var ude og gå i mørket. Han nød lidt fritid væk fra sit arbejde nu hvor han havde andet at tænke på. Han gik og skrev lidt noter ned i sin bog og satte sig ved en bænk. Han kunne pludselig lugte frisk blod hvilket fik hans intrirasse. Han fulgte lugten og så der var nogle blade der var ødelagte men så intet spor efter nogle som helst i nærheden. Han lyttede efter men kunne ikke høre nogle. Han tænkte det måtte ha været en ulge og gik tilbage til hvor han kom fra uden at ha opdaget han havde tabt sin bog.

Sierra havde næsten spist op da hun hørte noget. Hun så op og hendes øre kørte lidt rundt for at opfange hvor lyden kom fra, men valgte så at stikke af ind mellem træerne for at gemme sig. Hun skyndte sig op i et træ, og så ned, tids nok til at se en eller anden mand gå der nede. Han havde tøj på, hvilket Sierra fandt underligt. Ja det hjalp da på varmen, men det var mest til besvær den slags. I hvert fald hvis man spurgte hende. Det var som om man var fanget når man havde tøj på syntes hun. Derfor prøvede hun også at undgå den slags. Selvom hun blev nødt til at bruge det når det var vinter. Der kunne hun nemlig ikke holde varmen nok til ikke at ha noget på.

Da manden igen var gået, sneg hun sig ned. Så noget ligge på jorden, og hun gik nysgerrigt over mod det, og snusede til det. Hvad var det som manden havde tabt? Var det mon spiseligt? Hun valgte at slikke på det, men det smagte meget underligt. Hun tog dog bogen i munden inden hun smuttede op i træerne igen. Hun lagde sig til rette, og begyndte at gnaske lidt i bogen. Dog mistede den lidt efter hendes interesse da hun ikke anede hvad den skulle bruges til, for man ku tydelig ikke spise den. Hun lagde den og lagde sig mere til rette. Kom dog til at skubbe den ned kort efter, men halvsov da det var.

Timm var næsten nået tilbage til hospitalet da han fik en ny tanke han ville skrive ned. Han kiggede efter sin bog men den var væk. Han kiggede ned og valgte at gå samme rute til han fandt den. Han gik ind i skoven igen og ledte efter stedet han stod sidst. Han kiggede lidt rundt intil han fandt den ved et træ. Han tog den op men der var savl på den hvilket fik ham til at tro det var et større dyr. Han kunne høre lyden af en der trak vejret og kunne mærke et hjerte slå men hurtigt. Han kiggede op og kunne ikke tro han så rigtigt. Hans første tanke var det var et menneske men intet menneske ville sove i et træ nøgent. Han kiggede og så en hale hvilket fik ham til at tro det var en varulv men der var intet hår og det var ikke fuldmåne.

Han valgte at tørre sin bog af for det værste savl og valgte at stille sig til rette til at flytte sig i tilfælde personen eller dyret ville andgribe. Han sagde med fast og rolig stemme " Undskyld jeg vækker dig. Er du faret vild eller har du brug for hjælp ? "

Sierra lå og sparede på sine krafter ved at sove. Hun vidste hun senere på natten vil sku jage igen da hun ikke havde fået meget mad. Dog lå hun lige nu yderst godt og sov. Drømte hun fik fat på et større vildt så hun kunne blive ordentlig mæt. Det var en utrolig god drøm. Dog blev hun vækket af en stemme. Hun forstod ikke helt ordene da hun sjældent havde hørt menneskesprog. Nogle få ord kende hun, men langt fra nok til at kunne forstå noget. Hun var irriteret over at være blevet vækket, men også nervøs. Hvordan havde denne man fundet hende? Hun så ned, og opdagede det var den samme mand fra tidligere. Han havde ikke set hende tidligere, men han var måske kommet tilbage efter den ting han havde tabt? Hun var i tvivl hvad hun skulle gøre, men valgte at rejse sig på alle fire, og springe over til det næste træ som stod meget tæt på hendes, og hun begyndte at flygte så hurtigt hun kunne, og prøvede at finde et skjul, hvor hun kunne være i sikkerhed. Hun endte med at gemme sig i et krat, og holdte skarpt øje med om han fulgte efter.

Timm forstod intet. Det lignede en person men sprang som et dyr. Et kat for at være nøjagtig. Han skrev ned i sin bog hvad han havde set og hvad det kunne være. Han overvejede at følge efter men valgte han heller ville høre nogle af de andre om de måske havde en ide om hvilket væsen han havde set og vigtigst af alt. Om det havde brug for hjælp. Han kiggede i den retning det var flygtet og sagde " Hvis du kan forstå mig så vent ved dette sted. Jeg kommer tilbage i morgen aften når solen er nede " og gjorde tegn til hvad han sagde.
Han gik tilbage og spurte men ingen havde nogle ider han ikke selv havde. Han undersøgte og undersøgte men kunne intet finde på det han havde set. Han tænkte han havde brug for flere oplysninger for at forstå.
Han tog et glas og fik en god ide. Han gik ind i kantinen og forklarede han skulle bruge en stor luns kød. Kort efter kom et stort stykke som Timm tog og gik tilbage til skoven natten efter. Han valgte at hænge kødet op af et træ og valgte at stå tilbage og håbede at det ville komme tilbage så han kunne få svar på hvem eller hvad det var han havde set og som havde fanget hans mysgarighed.

Sierra havde længe siddet krøbet sammen under busken. Hun lyttede og var på vagt, men intet skete. Hun blev dog i skjul et par timer, inden hun turde komme ud. Han havde forstyrret hendes søvn, så nu kunne hun bare prøve i stedet at jage. Hun prøvede at finde noget, og fandt noget kort før daggry. Hun begyndte at jage, men desværre slap dyret fra hende. Hun opgav, og valgte at finde et køligt sted at sove. Dog endte hun med at finde en solrig plet, og valgte i stedet at ligge sig der, og rulle sig sammen. Hendes hale slog let, og hun spandt mens hun lå i solen. Hun brugte det meste af dagen på at solbade.

Om aftenen var hun yderst sulten, og prøvede at finde føde. Hun fik dog færden af blodigt kød, og hun gik i den retning. Da hun nærmede sig blev hun dog forsigtig. Der kunne være andre rovdyr som vil skade hende. Dog så hun ingen, og lugtede kødet i træet. Hun overvejede det let, inden hun valgte at klatre op, og hop over i træet, og tage kodet. Hun var meget nervøs dog, så hun spiste hurtigt. Hun var klar til at flygte.

Timm holdt afstand og så " katten " som han først troede. Det var en pige men med øre og hale som en kat. Hendes reflexer var fantastiske. Hurtig og elegant hvilket fik ham til at obsavere hende frem for at tage chancen. Da hun næsten var færdig sagde han roligt og satte sig på knæ " Bare rolig jeg gør dig intet " og gjorde håndtegn til det i tilfælde hun ikke helt forstod ham " Er du sulten ? " Han ville med glæde hente mere mad til hende og hurtigt hvis blot hun kunne give ham et klart tegn på hvorvidt hun forstod eller ej så han kunne forstå hende bedre selvom han betvivlede sig selv. Hans første tanke var hun var en form skifter men så ville hun ha gået helt igennem forvandlingen og ikke stoppet. En anden tanke var hun var en meget uheldig pige som var blevet skabt til en kat. Men spørgsmål var der nok af men svar var der få. Han håbede blot han kunne få hende til at komme tæt nok på til han kunne observere hende ordenligt uden frygt for hun ville flygte

Hun var næsten færdig da hun hørte en stemme. Hun stivnede helt, og der gik lidt tid inden hun så ned, og fik øje på fyren fra i går. Hvad vil han hende? Var han farlig? Skulle hun flygte? Hun var både skræmt og nysgerrig på samme tid. Dog sagde han et ord hun forstod ganske udmærket. Sulten var et ord hun tit havde hørt når hun var inde i byen, og det hørte som regel sammen med mad. Ja hun var sulten. Meget. Hun havde ikke spist så meget de seneste dage, da hun ikke havde fanget noget rigtigt. Hun så mere nysgerrig på ham, og søgte med øjnene efter om han havde mere mad. Hvis hun kunne få fri mad ville hun gøre det. Så slap hun for at jage, eller tage det fra andre. En miaven lød fra hende. Og den lød på en måde sulten. Det var også det hun prøvede på. At lyde sulten, så han forstod hende.

Timm smilede og nikkede og gjorde tegn til hun skulle vente hvor hun stod. Han skyndte sig tilbage og kort efter kom han med mere mad. Mere kød og fisk. Alt hvad en ung pige eller kat skulle bruge. Han lagde det lidt væk men beholdte noget til en sikkerhedsskyld. Han håbede hun ville spise maden og komme tæt nok på til han kunne se om halen var en del af hende eller om det var en fyrs perverse ide. Det samme med ørene. Han ville se om det var en kat eller pige han havde med at gøre for derfra at kunne finde ud af hvordan han bedst kunne hjælpe hende.

Kunne hun snakke ville han prøve at få hende til at følge efter ham så hun kunne blive undersøgt. Var hun en kat ville han finde en der var god med dyr og derfra tage sagen an. Alt efter hvad hun rent biologisk var ville bedømme om hun var ude af hans hænder til at hjælpe eller ej skønt han håbede hun var et menneske. Han nød tanken om at kunne bringe ro til en stakkels piges hovde med mindre hun inderligt ønskede dette liv. Men først og fremmest skulle han finde ud af hvem hun var og hvad hun var. Men heldigvis havde hun dyriske gener så at være sulten fyldte mere end frygten for ham tænkte han. Han satte sig ned og gjorde tegn til hun kunne spise hvis hun ville.

Sierra betragtede ham vakst og så efter ham. Så han havde ingen mad? Hun følte sig skuffet. Nu havde han lige lovet hende noget, eller det var det hun troede, og så gik han bare sin vej? Dog valgte hun at blive i tilfælde af han kom tilbage igen med et eller andet.

Der gik ikke specielt længe, inden hun fik svar. Han kom igen med mad. Hun så på det han smed, og meget tøvende kom hun ned for at tage det. Hun tog det i munden og slæbte det mere væk så hun var på sikker afstand af denne mand. Hvorfor gav han hende mad? Var der en bestemt grund, eller bare fordi han vil være sød? Dog lod hun det ligge, og spiste kødet, og kig over efter et nyt stykke. Trak sig igen lidt på afstand. Hun var ikke helt tryg ved ham endnu, og tvivlede på om man kunne stole på ham. Men ind til vidre var han okay, da han gav hende mad, og ikke prøvede på noget. Hendes hale bevægede sig dovent fra side til side mens hun spiste.

Timm skrev ned i sin bog mens han kiggede på hende og tog en lille flaske og tog en slurk. Han tog en anden flaske og en lille skål og hældte noget mælk op i så hun kunne få noget der kunne styrke hendes knogler. Han blev dog i tvivl med sig selv da han så hun kunne bevæge halen hvilket udelukkede iden om det var ens perverse ide. Han gav hende skålen med mælken og gik lidt tilbage og forklarede hvad han ville " Mit navn er Timm. Jeg er en speciel læge i byen. Jeg vil gerne vide. Kan du forstå hvad jeg siger ? Har du et navn ? "
Han gjorde tegn til hvad han mente men tænkte hun ikke forstod ham da hun virkede mere som en kat. Han håbede blot på at kunne få nogle svar fra hende mens solen var nede og månen var oppe. Han ville som minimum inden han gik herfra have et svar på det som plagede ham mest om hun var kat eller menneske.

Da hun havde spist, så hun at han hælde et eller andet op i en skål. Hun var nysgerrig på hvad det var, og da Timm rykkede tilbage, gik hun over for at undersøge. Hun havde aldrig smagt mælk, og så undrende på det, men prøvede så at slik noget af det op. Det smagte underligt, men samtidig utrolig godt. Hun slikkede sig om munden og drak det hele meget hurtigt. Så over på manden som havde sagt en masse imens. Hun så undrende på ham. Han skulle snakke mere simpelt hvis han skulle have noget ud af det. Hvis han vil ha hun forstod ham. Dog fattede hun svagt, eller hun troede hun vidste hvad han mente, da han vil ha hendes navn. Hun kunne meget lidt på hans sprog, men prøvede alligevel. ”Sierra” lod det fra hende. Hendes stemme var virkelig smuk og blid på trods af hun næsten aldrig brugte den.

Timm kunne se forvirringen i hendes øjne og tænkte ikke over hvad problemet var. Han smilede dog over han nu havde fået svar på hvad hun var. Et menneske men med en besynderlig evne. Han var nød til at besøge biblotektet for at finde nogle svar på nogle af de sprøgsmål han havde. Han efterlod flasken med mælken ved siden af skålen og gjorde tegn til hun bare skulle vælte den så kom det ud. Han efterlod en fisk tæt på skålen og gik og sagde " Jeg kommer igen Sierra " og gik tilbage til hospitalet inden solen gik op. Han gik tilbage til hospitalets bibliotek men der stod intet om forvandlinger af mennesker til katte i hendes tilstand. Han snakkede med nogle af de andre læger og ingen kunne give ham svar intil en sygeplejeske fortalte ham om en race der kunne tage form som dyr men at det skete en sjældn gang i mellem at de sad fast halvt eller helt igennem deres formskiftning men at det var meget sjældent det skete. Timm takkede sygeplejesken og var tæt på at gå ud i solen for at snakke med pigen igen nu hvor han havde svar. Han ville hjælpe hende hvis hun virkelig sad fast. Men hun så ikke ud til at have problemer med sin form. Tvært i mod så hun næsten lykkelig ud. Hun manglede i vert fald ikke evner som kat sådan som hun kunne snige sig, gemme sig og den måde hun snakkede på og mijavede på.

Timm oprettede en ny sag i hendes navn og gjorde sig klar til at fylde den med sine noter han tog om pigen han ville huske som Sierra

Da Timm atter igen gik, så Sierra efter ham med sine smukke røde øjne. Hun forstod ikke rigtig hvorfor han gik, men i det mindste havde han efterladt mere mad til hende som hun hurtigt åd. Flasken var hun dog stadig i tvivl med, men fandt en måde at drik det på. Hun slikkede sig om munden, og hoppede så op i et træ og lagde sig. Det vil snart være morgen, og for en gang skyld var Sierra mæt her til morgen. Hun lagde sig til rette, og kort efter sov hun oppe i træet. Dog hele tiden parrart til at vågne og stikke af fra fare. Hun drømte om manden som vist hed Timm og han virkede flink. Hun fulgte med ham og han gav hende en hel masse mad. Sierra elskede mad. Eller kød. Hun var ikke vild med grønt og den slags. Langt fra. Det smagte forfærdeligt syntes hun.

Timm ventede til natten faldt og tog afsted igen med massere af mad til Sierra. Han valgte at tage nogle piller med vitaminer for en sikkerhedsskyld så hun kunne blive rask i tilfælde hun var syg. Hans grund til den tanke var at en pige i hendes tilstand måtte have et underskud af vitaminer og skønt hun havde overlevet til nu så tænkte han at grøntsager og frugt ikke just stod øverst på hendes liste af mad.

Han kom ud og lagde maden lidt tættere på og håbede hun ikke ville flygte fra ham. Han satte sig på en træstub i nærheden og ventede på hende. Han kiggede på hende og beskrev hende i detaljer helt ned til ider om hende. Han nød nattens kølige brise der kom og tænkte hvordan Sierra kunne holde varmen i vinternes bidende kulde. Skønt han ikke kunne føle den selv overhørte han tit andre brokke sig over den.

Han begynde langsomt at rødme da han nærmede sig detaljerne om hendes kropsmål her i blandt hendes bryst størrelse. Han rystede på hovdet og ville nødigt tænke den slags tanker. Han havde i forvejen andre tanker der kunne holde ham optaget. Han kiggede ned i bogen så længe at han havde glemt hvor det var Sierra lå henne og vigtigere hvad der var så specielt ved at sove i træer.

Hun var altid alene om dagen. Hvorfor kom manden kun om natten? Måske var han en slags natdyr? Selvom han lignede et af de der væsner i byen som kalde sig selv for mennesker? De var jo ude om dagen? Måske havde manden kun tid til at være her ude om natten? Det var nogle af de spørgsmål hun havde fået omkring denne mand.

Sierra sov det meste af dagen, og de det atter igen blev aften gik hun tilbage til stedet hun havde mødt manden de andre natter. Håbede han kom med mere mad til hende. Hun ventede og så på ham da han kom. Han valgte at ligge maden tættere på sig selv, hvilket gjorde Sierra en smule nervøs, og hun så mere vagtsomt på ham end normalt da hun gik over og tog kødet, og hurtigt trak det længere væk fra ham, i sikkerhed. Selvom han gav hende mad, stolede hun stadig ikke på ham. Hun anede jo ikke hvad han vil hende. Være sød eller ond mod hende.

Hun lagde hovedet nysgerrigt på skrå da han fandt det frem som hun havde tygget på en af de forrige dage. Han lavede et eller andet med det, og hun var en smule nysgerrig på hvad han lavede, men hun turde ikke helt gå tættere på. Dog da han kun så ned på tingen blev hun overmodig. Meget hurtigt var hun hos ham, og tog bogen med munden, og var hurtigt oppe i et træ. Hun satte sig, og brugte hænderne til at undersøge tingen med. Den kunne åbnes, og der var noget i den som hun intet fik ud af. Det lignede mest af alt bare nogle underlige kruseduller. Hun undersøgte den, men da hun intet fik ud af det, mistede hun interessen og slap den så den røg ned på jorden.

Han smilede over hun var så vagtsom. Han sagde " Bare rolig jeg ønsker ikke at gøre dig ondt. Jeg ønsker faktis at hjælpe dig. Ser du. Jeg er en læge. Jeg kan hjælpe folk med at få det godt eller bedre. Men jeg kan se at du mangler mad så derfor så giver jeg dig mad. Men jeg ved ikke om du mangler andet så derfor så kan jeg ikke give dig det. Men sig mig. Mangler du noget som fx et tæppe eller andet så du kan holde varmen ? "

Da hun tog hans bog prøvede han at få fat på den men hun var allerede hoppet op i et træ og prøvede at åbne hans bog. Da hun ikke fandt den spændende og smed den tog han den op og sagde " Jeg tager det du vel ikke kan læse ? Det er ganske okay. Det er noter om dig. Jeg prøver at skrive ting ned om dig så jeg kan lære dig bedre at kende og hjælpe dig. Jeg vil nemmelig gerne lære dig at kende fordi jeg finder dig spændende. Som en jæger til en anden kan jeg roligt sige du ikke behøver frygte. Jeg har ingen lyst til at skade dig. Det har jeg min lille flaske til at søger for " Han tog en stor slurk og kiggede på et lille ur " Solen kommer snart op og jeg skal desvære gå. Men jeg lover jeg komme tilbage igen. Og næste gang vil jeg have mad og drikke med til dig "

Hun hørte godt han snakkede en del, men hun forstod ikke rigtig hans ord, da ingen havde lært hende menneskesprog. Hun ku forstå meget få ord som hun havde opsnappet gennem tiden. Da hun tog hans bog kunne hun fornemme han ikke var glad for det. Dog generede det hende ikke. Han fik jo sin ting tilbage igen efter hun havde undersøgt den.
Hun så på ham da han fandt noget nyt frem, og kiggede på det. Åbenbart på grund af det, vidste han at han skulle gå? Hun så efter ham da han gik. Det var ikke længe han var hos hende, og det fik hende ikke til at stole på ham. Hun gik tilbage til sin hule og sov hele dagen.

Timm valgte at pakke en lille sæk med mad til Sierra og med væske. Han kiggede på uret og glædet sig til at tage tilbage til hende. Han valgte at da solen var langt nok nede at tage tilbage til hende med det samme. Han ventede ved stedet hvor de altid mødtes og lagde maden til hende og drikkelsen op i en lille skål. Han ventede på hende og ville prøve at lære hende at komme tættere på hende eller i vert fald nok til at hun ikke ville flygte med maden hele tiden. Han var nysgarig for at se hendes tænder og ville ikke overfalde hende og give hende bedøvende og tage hende tilbage til hospitalet. Han fortrak den blidere metode og da hun ikke havde været en trussel til andet end hans bog så så han ingen grund til at fortælle andre om hende.

Hun vågnede lidt ud på aftenen, og strakte sig dovent. Hun så kort rundt og rejste sig op. Gik ud af sin hule og gik over til stedet hvor hun alle de andre dage havde mødt manden. Håbede på der var mere mad. Drikkelse var hun ligeglad med, da hun vidste hvor der var bække og søer her ude.
Hun nåde over til stedet, og så han ventede på hende. Så han igen havde lagt mad, og gik over til det. Begyndte at spise det, uden at tage det længere væk, men var stadig opmærksom på ham. Hvis han kom for tæt vil hun bide ud efter ham og rive.

Han smilede og sagde " Kan du se ? Jeg gør dig intet. Men sig mig noget. Kan du forstå hvad jeg siger ? " Han pegede på sig selv og prøvede at gøre håndtegn for at se om det hjalp.

Han tog bogen og skrev lidt inden han lagde den tilbage holdt øje med hende. Han håbede hun ville tillade ham at undersøge hende på det punkt at han ville finde ud af om hun ville være en trussel til andre eller om hun blot var en misforståelse i folks øjne. Han ville prøve at lokke hende med hjem til hospitalet hvis han kunne for at undersøge hvorvidt om hun var i god stand eller om hun havde problemer som en kat ville have.

Sierra fortsatte bare med at spise mens han snakkede. Hun forstod kun lidt af det han sagde, men langt fra alt. Hanws håndtegn hjalp hende ikke til at forstå mere. Hun forstod stadig lige lidt som før. Ingen havde jo rigtigt lært hende menneskesprog før.
Hun hold skarpt øje med ham mens han skrev i sin bog som hun stadig ikk vidste helt hvad var. Hun vil stadig ikke helt lade ham komme tæt på sig endnu.

Han kunne se hun intet forstod og nikkede blot. Han smilede og sagde " Jeg forstår. Prøv at se om du forstår hvad jeg siger okay ? " Han pegede på sig selv og sagde " Jeg er Dr. Timm. Timm okay ? Prøv at gentag det navn hvis du kan forstå " Han vidste der var en lille mulighed for det men han ville se om han kunne lære hende at snakke så han måske kunne lære hende bedre at kende til fremtiden.

Hun så undrende på ham da han pegede på sig selv og sagde noget. Hun prøvede at gentage det, men det var langt fra let for hende. ”Imm” sagde hun. Det var det tætteste hun pt kunne komme på hans navn. ”Imm imm imm” sagde hun og hoppede lidt rundt. Hun var i godt humør lige nu, fordi hun var blevet fodret så hun ikke var så sulten mere.