Defender and Healer

Tid: 17.49
Dag: Fredag
Sted: Nordelig del af Ashen Wood Forest. Et stenkast fra Lunas by
Omgivelser: Skoven er sprunget ud, men regn og blæst har gjordt det hele til en våd gåtur på jagt efter bær og planter.

Tøj: Brun kappe med hætte, creme farvet tøj og solide støvler. Bærer et spyd over skulderen. En taske over skulderen med bær og planter.

Emnepartner. [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Meget få vovede sig tæt på territorierne der tilhørte de forskellige flokke. Deres læger eller healere vidste det var altid farligt at vandre afsted alene, men det var et job de var nød til.

Skoven var våd og duften af vådt træ og mos fyldte ens sanser. En skikkelse gik mellem træerne. Man kunne ane at det var en mand. Han var meget opmærksom og kiggede sig hele tiden over skulderen.

Yu-Sien var en erfaren mand efterhånden. Han vidste at man aldrig kunne vide sig sikker og lige nu var han meget afhængig af den hørelse som hans ulveform havde. Bukkede sig ned og rodede lidt rundt i mosset indtil han fandt en spæd plante. Med hånden i jorden gravede han den forsigtigt op og lagde den ned i tasken. Varsom med rødderne. Han stivnede da han hørte en lyd og drejede hovedet en anelse.

Kira havde opdaget en mus og straks var jagten gået ind. Det var lidt af et syn at se en snehvid ugle, da der ikke var mange tilbage i skoven. Hun havde smidt den støvblå kåbe og sit bælte med urteposerne på den gren hun havde hvilet sig på. Efter et par minutters jagt, havde hun fanget musen og spiste den hurtigt. Derefter havde hun set sig lidt rundt og opdaget en hætteklædt skikkelse inde imellem træerne. Straks var hun igen på vingerne og fløj tilbage til grenen, hvor hun greb kåben. Da hun landede på jorden forvandlede hun sig, tog roligt kåben på for at dække sin nøgne krop, derefter rakte hun op til grenen og fangede sit bælte med de forskellige urteposer og den hvide uglefjer som Una i sin tid havde givet hende. Hun så sig igen rundt efter den kappeklædte skikkelse, men kunne ikke se noget hvor hun stod. Hun spekulerede på om hun var kommet ind på territoriet til den flok som skulle leve et sted her i den nordlige del af skoven. Hun håbede det ikke, da hun stadig huskede Tatias ord.
"Hvis du var fremmed på min grund ville du dø på et øjekast." Hun fandt hurtigt et hvidt stykke stof frem i det tilfælde at hun var kommet for langt ind.

Yu-Sien huskede sin fars ord. Stol aldrig på nogen der ikke tilhører din flok eller vores familie. Han var straks mere overvågen. Han fortsatte dog gennem skoven og kappen bevægede sin let i luften. Han begyndte at nynne og samlede mos. På knæ og hænderne i mosset brugte han sin hørelse til at lytte. Han fandt en bæk og vaskede hænderne. Bøjede sig ned og hvilede sin vægt på hænderne mens han drak direkte fra bækken.

Han vidste at det med omstrejfende Shapeshifters ikke var nyt, men han tog ikke chancen at være alene for længe uden for flokkens rækkevide. Han havde allerede været taget til fange en gang og han ønskede ikke den oplevelse igen. Han havde en klan som han kunne lide og hjalp med at holde i live. I kamp var hans rolle en af dem der gjorde ham sårbar. De såredes forsvar og han vidste hvordan man skulle kæmpe. Han far og farfar havde sørget. "Er her nogen?" kaldte han og satte sig halvt op. Han vidste at dette ikke måske var særlig smart.

Kira nærmede sig langsomt og forsigtigt det vandløb, som var i nærheden. Hun havde urter i tankerne, men stansede og stivnede, da hun hørte en mand spørge om der var nogen.
Hun sank et par gange, og så i retningen af stemmen.
"Jeg undskylder, hvis jeg er på flokkens område. Er lidt i tvivl om hvor jeres grænse ligger." Hun ventede roligt på svaret, uanset hvad det ville være. Hun rettede lidt på kåben, for at være sikker på at den sad som den skulle. Men hun lyttede grundigt, i det tilfælde at der ville komme andre.

Yu-Sien studerede hende med hovedet let på skrå. Hun måtte ikke komme her tit så. "Vores grænse går til denne flod. Det er grunden til at jeg ikke bevæger mig længere." Han kom på benene og lod hætten glide tilbage. Det brune hår var ved at være langt og han trængte til at få studset skægget. "Hvad er dit navn, unge frøken." Bare fordi at hun var lidt for tæt på hans floks område, betød det ikke at han ingen manere havde. Han huskede sidste gang hans far straffede ham for dårligere manere. Han gav et uvilligt ryk og gned den ene håndflade hvor der var et pænt ar.

Hun nikkede forstående og smilede taknemligt. Hun var glad forat hun ikke havde krydset floden, hvor hun så ville være kommet i problemer. Da han rejste sig og lod hætten glide tilbage, så hun lidt nærmere på ham. Hun syndes at han så rimelig godt ud.
Da han spurgte om hendes navn, svarede hun smilende.
"Mit navn er Kira Mèken, min gode herre. Må man spørge om deres?"

"Yu-Sien Cody Ríns. Jeg er healer og tidligere normade." Yu-Sien så på hende og tippede hovedet. Han mente at han havde hørt om hende før, men hvor kunne han ikke placerer det. "Har de ingen steder at tage hen?" Han bakkede og lænede sig op ad træet bag ham. Solens stråler brød igennem bladene og varmede ham. Øjnene var trætte og holdningen udmattet. Den forrige kampe havde taget på ham og han trængte til ordentligt hvile.

Hun lænede hovedet lidt til højre side i undren, en vane hun havde fra sin ugleform.
"Tidligere nomade?" Hun smilede ved hans forespørgsel og satte sig på hug for at plukke et par urter imens de snakkede.
"Jeg er kun på disse kanter for at samle lidt urter, som kun gror her. Bor selv i den vestlige del af skoven." Hun så op på ham, og kunne se at han så træt ud, selv om der var nogen afstand i mellem dem. Hun tænkte på hvad årsagen kunne være.
"Hvis de ønsker det, så kan jeg godt holde vagt imens de hviler dem lidt. Jeg sværger at jeg bliver på denne side af floden, eftersom jeg ikke ønsker at få problemer med deres flok."