Omg! Another one! |Akuma|

O: En masse huse, nogle får mennesker og så ellers bare huse og lidt.
T: 19.30
P: <-- billedet xD

Hun sidder oppe på taget, har udsyn til næsten alt. Der burde ikke være noget som kunne overraske hende herfra. Og dog? De mørke øjne glider ned og følger nogle mennesker nede i gaden, ingen har opdaget hun sidder der. Ingen opdager det nok heller ikke?
Hun tager sin hånd op til håret, stille og roligt kører hun det igennem det allerede glatte og bløde hår. Hun lader øjnene kigger rundt, ser kort nogle mennesker i en gyde (hvem ved om de alle er normale mennesker), hurtigt løber en af dem. Med en pose i hånden. Hun kigger væk, ligeglad med hvad folk laver, måske kan det her blive en aften hvor hun kan sidde på taget uden at blive opdaget?
Hun ligger sig ned på de iskolde tagsten mens hun bare nyder kulden som omfavner hendes allerede kolde hud. Hendes ene hånd forbliver i håret, den anden hånd er knuget hårdt om ingenting.
// Det kan godt blive mere detaljeret end det her xD skal bare lige igang //

//det går nok ^^ Og btw undskyld ventetiden med at svare :i//

P: profilbillede.

Akuma trak dybt vejret ned i lungerne så det kunne høres som et gisp igennem gyderne.
Han tog sig til hjertet og huskede intet.
"Hva fan... Graaaaaarrgh!!" han afbrød sig selv med et råb af smerte. Han holdte sig selv opsat men det var svært...
Lige der kunne han mærke de værste smerter i hans krop længe.
Som om at nogle ville have kækket alle knoglerne i hans krop.
Men det kunne de jo ikke for han havde Minas gave.
Hans tideligere leder havde gjort hans knogler så holdbare at selv ikke de største vægter ville kunne flække dem.
Men alligevel gjorde alt i ham ondt som en i helved.
Akuma lagde sig ned igen.

Han tog sig til hovedet...
*Forheldved hvad er der nu sket*