Late inquiries

Tid: Et stykke hen imod midnat, på lørdag aften i Marts.
Sted: Et af de mange rige huse i Doomsvilles rige kvarter.
Omgivelser: De fleste gæster er ved forduftet, men nattens børn er stadig igang til festen.
Påklædning: Mørke bukser, en skjorte lavet i vinrød silke, mørke sko.
Vejr: En letter blæst, som går forårsaften en smule kold at være ude i. Himlen der dertil skyet til og mørket er tæt.
Emnet er tilegnet Dannika J.


Invitationer var der altid nok af, spørgsmålet var bare om han ville accepter dem alle. Gabriel var en del af den rige cirkle, selvom han nu mere levede som en prostitueret end en rig mand. Han var en elsker ad mange af de rige kvinder som der kom til disse fester, det indrømmede han gerne. Han gave kvinderne en mere opmærksomhed end de mænd som de ofte giftede sig med pligt, i sted for at finde en som de i sandhed kunne elske.

Ægteskaber var mystiske, når det kom til de rige, Gabriel var ikke sikker på om han gad at bruge tiden på at forstå dem, for han havde ikke selv ægte en kvinde i alt den tid hvor han havde levet sit liv. To tusind år alene var lang tid at tale om, han havde nok set lidt af det hele igennem tiden. Festen havde efterhånden trykke et stykke hen af aften, og efter at have talt med del gæster var Gabriel efterhånden i det kedelig humør, han kunne tale med folk med maske på. Rige fester var fulde af tomme personligheder, en ting som der altid gjord at festen hurtigt tabte sjælen hen af vejen.

Gabriel havde trukket en smule væk fra de talene gæster, han havde trukket imod den åbne balkon som han ellers havde undgået det meste af aften. Bare smule frisk luft, også ville han måske være i stand til at finde interesse i at deltage i samtalerne.
Gabriel slap den rige maske som han ofte brugte til denne slags fester, når han havde øjeblikke alene kunne han trække vejret på mere rolig plan, han hade at lege den rige mand som han ikke var, eller den galante mand som folk forventede at han var. Godt nok havde han sine maner på plads, men det betød ikke at han altid gad at vedligeholde den side hen over en hele aften som var start ved solnedgang.
Gabriel kiggede tomt ude på haven fra balkonen, med det tætte mørke var en smule svært at se alle detaljerne ude i selve haven, som han ikke havde tæt sig at forsvinde ud i.

Gabriel skulle til at vende sig om imod lyset indefra festen, det ville nok passe bedst hvis han vendte tilbage til de mennesker der forsat ville have hans opmærksomhed, selvom han ikke var ivrig efter deres.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Dannika havde blevet inviteret til den her dumme fest, af en af hendes patienter, som hun havde hjulpet. De manglede en at have med, og hun kom sjældent ud. Så her var hun, kedet sig utrolig meget, under hele festen og havde endelig blot lyst til at tage hjem..

Hun var normalt ikke fest typen, eller-.. Hun plejede at være, men det var mest fordi det larmede sådan og fulde mennesker væltede over det hele. De var virkelig klamme.. Hold nu op. Efter noget tid, var hun listet ud på den store balkon og havde stået der i mørket.

Hendes lange røde hår var sat op i en knold, lidt rodet, på en fin måde og mange af hendes lange krøller hang ned ad hendes ryg. Kjolen sad utrolig smukt på hende og passede meget fint, på hendes smukke ydre.

Dannika havde stået derude i noget tid, da der pludselig var en anden som kom ud. Hun så over og studerede manden i noget tid. Han var smuk, og-.. Sikkert ikke et menneske, da de fleste af dem var taget hjem, eller stang fulde..

Hun vendte lidt rundt, og hendes hæle klikkede svagt på stengrunden, da hun begyndte at gå lidt væk igen. Hendes bevægelser var lidt langsomme, men yderst elegante. Skørtet dansede omkring hendes hofter og kappen bevægede sig yderligt bagved hende.

// Beklager vente tiden, hektisk liv pt. Jeg har ikke glemt tråde, men min tid er bare så minimal i øjeblikket.

Han havde ikke bemærk den anden person der havde været ude på balkonen til at starte med, det var først da han hørt hende går, at han vendte sig imod hende.
”Forlader de mig allerede, eller skræmmer jeg dem væk?” Gabriel kom med lidt drillende tone, før at han bemærkede hendes skønhed. Han så tydelig igennem de overnaturlige i disse dage, det var en ad hans mange evne som dæmon og med lang levetid.
”For min skyld må de gerne blive, det er sikkert bedre selskab end det de kan finde indenfor” sagde han lidt efter. Alle var efterhånden i den tidstand, hvor opmærksomheden var svær at holde. Mennesker var rædsomme væsner, det kunne man ikke komme udenom. Sjælden var det, at se et andet smukt væsen til en fest hvor de fleste knap kunne skille det overnaturale fra det menneskelige.

Hun stoppede lidt og så derefter over på manden, som havde snakket til hende. Lidt et suk komme fra sig selv, før hun drejede rundt og gik over imod ham. Kjolen dansede omkring hendes hofter og afstanden blev hurtigt slettet. Hun stoppede for derefter at se ned i haven, den var smuk i denne aftens lys.

”Det har du nok ret i..” Mumlede hun svagt og holdte hendes egne hænder, foran sig selv.

”Mennesker er utrolig kedelige.. Og meget-.. Ucharmerende når alkohol forgifter deres blod..”