en fejlet heltedåd/Alane/

S The valley of the dead
kl 20,00
O ingen intet
Årstid sommer
Vejr regne med torden
P hans kappe hvor hætten hænger på et par bukser sorte vandre støvler og hans trøje

Arason var løbet ind I the Vally of the Dead hvor han skulle ha hente en pige luften her var kvalende og lugt var forfærdlige han gik vidder der inde i det han fandt liget af den datter han skulle ha reddet hvad skulle han sigde til dem nå de fik derse datter tilbage han kunne ikke bære det han lukket barnets øjne og gik i dæknige med liget i det han prøvede og finde ud af hvordan han skulle få liget med ud af det er guds forladte lig

Alane befandt sig normalt ikke i The Valley Of The Dead men noget i hende havde trukket hende herud i dag, hun var staddig usikker hvorfor men om end ikke andet var hun her nu. Alanes udseende var anderledes end normalt, hun var en sort lille ræv med store flotte blå øjne. Roligt spankulerede hun rundt mellem alle de døde, de så ikke ud til at skænke hende meget opmærksomhed hvilket hun var glad for. Kulden bed hende selvom at hun var om sluttet af alt den pels. En stemme i det fjerne fangede hendes nysgerrighed og hun pilede afsted mod lyden.

Snart kom hun frem til sin destination og hun så en mand, sidde ved liget af en ung pige. Alane kunne ikke lade være med at undre sig over hvor dum pigen kunne være at gå herud alene når hun tydeligvis ikke engang kunne passe på sig selv. Hun sad på en lettere stor sten som gjorde skjulestedet for manden, hendes blå øjne fulgte hans bevægelser. Hvorfor havde han risikeret sit liv for denne pige?

Arason rejste sig op hun var død nu skulle hun bare hjem til familen da han kiget sig omkring komme de døde og angrebe ham han kæmpte i lange tid mod dem men der var det at for være han dræbete var der 2 mere bag ham han kunne ikke holde dem væk længre hvis der ikke komme nogen og hjælpe ville han dø han kiget sig omkring der var en ræv men det kunne ikke være et menske

Hun sukkede indvendigt, hvorfor var det at man gik herud hvis man ikke engang kunne beskytte sig selv. Hun forstod virkelig ikke mennesker mere. Hvorfor gik op imod en fare som man ikke kunne klare eller havde han virkelig troet at han kunne klare dem? Med et sad der en stor sort ulv på klippen i stedet for den lille sorte ræv. Hun sprang ned på en af de udøde som væltede ned over den anden. Et højt advarende hyl gav genlyd i området efterfulgt af en lav og farlig knurreren. Alane vidste ikke helt hvorfor det var at hun hjalp ham men det var noget med den måde han havde kigget på hende på. Så håbefuld og bedende og så var det alligevel for tidligt at han døde men han skulle altså heller ikke tro at det her ville ske hver gang han var i fare. Næsten gang kunne han klare sig selv eller lade være med at tro han kunne mere end han egentlig kunne.

i det ulven komme ned og hjælpe ham fik han mere mod han hjælpe med at få dem på flugt han sendt to ild pile mod dem for at advare dem mod at komme tilbage han tog liget af barnet med sig men der var noget ved ulven der gjorde at han blive han lagde liget det samme sted og gik op til ulven så de stod næse til næse imens han vendet på at hvem det ende var tog sin menskelige form

Alane satte sig roligt og begyndte så at rense sin pels, hun slikkede blodet af sig og lagde sig så til rette. Hun så spor bange ud og hun var på heller ingen måde bange nej hun vidste godt at hun sagtens kunne jage dem på flugt igen hvis det kom til punktet at det var nødvendigt. De store gule øjne så op på mennesket som stod foran hende og så afventende på hende, det var som om at han ventede på at hun forvandlede ham men det havde hun nu ingen planer om. Sikke dog en uhøflig en han var, han kunne ikke engang sige tak for at hun lige havde reddet hans liv. Måske skulle hun egentligt bare havde ladet ham dø? Lige nu så hun ingen grund i at hun havde reddet ham, han forlangte allerede mere af hende, ikke at hun ville give ham det. Han kunne få lov til at snakke med hende i denne form, det var ikke fordi at hun ikke kunne tale, det var bare meget præget af ulvens dybe og uhyggelige tone så han ville ikke kunne høre at hun egentlig var en kvinde. Alane så dog ikke nogen grund til at tale med ham som hun påpegede så pænt før kunne han ikke engang takke hende.

--------------------------------------------------------------------------------

i det ulven komme ned og hjælpe ham fik han mere mod han hjælpe med at få dem på flugt han sendt to ild pile mod dem for at advare dem mod at komme tilbage han tog liget af barnet med sig men der var noget ved ulven der gjorde at han blive han lagde liget det samme sted og gik op til ulven så de stod næse til næse imens han vendet på at hvem det ende var tog sin menskelige form

Alane lå bare roligt og den vind som konstant løb igennem The Valley Of The Dead. Det var det, beroligende og afslappende. Hun kom med et stille suk som mest af alt lød som et prust fra den store ulv. Hun kiggede lidt på kødet og havde ikke rigtigt lyst til at spise det rå kød men det havde ulve delen af hende tydeligvis da den allerede var gået ombord i det. Kødet var væk på ingen tid og hun rejste sig stille og gik så roligt over mod manden. Hun satte sig foran ham og så op på ham. I det mindste havde han sagt tak til hende nu. Men under ingen omstændigheder forvandlede hun sig tilbage til menneske før hun kom ud af denne dal, det var alt for farligt, hun havde ikke sin bue og mennesket her havde vist sig at han ikke kunne passe på sig selv så hun havde ikke lyst til at ligge sit liv i hans hænder. Intet ondt ment men hun kunne jo ligeså godt blive i denne form eftersom hun så kunne sørge for at hun kom levende ud og om han så fulgte med var jo sådan set hans eget valg. Roligt sad hun og afventede at han blev klar til at tage afsted.


//Smutter i seng nu, sov godt. Vi skrives ved imorgen //

han klappet ulven og gik hen og hentede liget familene skulle ha love til at begrave hende syndes han selv han begyndte at gå ud af dalene det ville nu tag ham et par dage hans hest var ude af det her helvedes sted han vente sig om mod ulven for at spørge om den skulle med det ville være bedre at komme her ud fra ende det blive sent det havde taget ham 3 dage og finde barnet "kommer du ulv eller skulle jeg sigde formeskifter" sagde han og vente på et svar da han begynde at gå ud af dalene hvis ulven ikke snart komme ville han gå ud "jeg er klar" sagde han til ulven idet han tog liget med sig
//i lige måde//