When you need help, you're on your own - Arason

han bliv helt overrasket da hun havde gjorde det han var helt vild glade for det og da hun gav slip med kyset ville han have et længere kysse han smilete til hende "det vil jeg da gerne" svarde han med et drillende smil og kiget på hende og rykket sig nærmere selv om det gjorde ondt han smilete drillende til hende igen og vente på hendes næste træk

Blair gik ud fra det var positivt, når nu han smilte. Hun gengældte smilet og rykkede sig helt tæt på ham og kyssede ham igen, lidt uskyldigt og forsigtigt, men mere fordi hun skulle se hvor langt hun kunne gå, hun hadede at overskride grænser. Blair holdte stadig hendes hånd flettet sammen med hans, hun aede den blidt.

han aede også hendes hånd han smilte ved det hun var den første pige som han havde mødte her i denne verden somme var sød og uskyldige han kiget inde i hendes øjne da kyset jo forsætte det var nogen smukke øjne syndes han selv da han viste ikke hvad klokken var men han var også ligeglad

Blair lukkede sine øjne, hun hadede at have øjnene åbne når hun kyssede, så så hun alt så tæt på at hun fik hovedepine af hende. Hun fortsatte kysset og vidste godt hun ikke burde gøre det, hun havde ikke brug for flere flirts, men hun kunne ikke lade være.

han gengælde kyset igen imens han aede hende på kinden med hans anden hånd mens han forsæt aede hendes hånd med den hånd hun havde flette sammen med hans han lukket øjne fordi det føltes så godt

Blair lagde hendes anden hånd på hans brystkasse, hun lod en finger føre frem og tilbage. Hun trak sig langsomt væk fra ham, hun syntes kys blev så akavet hvis hun ikke stoppede det på et tidspunkt. Hun synes nu han var dejlig, han havde trods alt reddet hende.

Han gav slip med munden også som hun havde gjordet mens han forsætte med at aede hendes kind og hånd imens hun lagde hendes hånd på han brystekase i det han smilte til hende på den samme måde som føre "det var lækkert" sagde Arason til hende i det han smilte til hende

Blair lagde sig ind til ham, det var dejligt, det gav hun ham ret i. Blair var stadig smilende, hun var for det meste meget smilende, medmindre hun havde grund til at være andet. Blair så op på ham og prøvede at forstå hvorfor hun havde gjort det. "Ja, det var det."

"nå hvor gammel er du så" spurgte han hende om i det han kyset hendes pande i det han smilte til hende og aede forsæt på hendes kind og hånd han havde aldrig været så glad som nu

Blair så smilende på ham. "18." Hun var næsten lige blevet 18, det havde været et hårdt år, hendes seneste år. Blair lagde en hånd på hans skulder og førte den op til hans nakke. "Hvor gammel er du?"

"18" smilte han til hende og kyset hende på panden igen for han forsæt aede hendes hånd og kind han rykket tætre på hende hvilket der var svært eftter som de var næsten helt henne ved hinaden nu

Blair så sig rundt, hun havde stadig ikke fundet ud af hvor de var, men hun vidste at det var et værelse. Det havde han jo selv sagt. "Så fortæl om dig selv." Blair ville gerne vide noget mere om ham, han kunne nemt blive en del af handes liv, hvis han ikke allerede var det.

"der er ikke så meget at fortæle" svarde han og sagde "jeg miste min famile da jeg var 10 de noget ikke at komme med her til " svarde han lidt usikert og kiget hende ind i øjne "så jeg måtte klare mig selv hvilket jeg gjorde men " sagde han "men hva med dig" spurgte han om i det han stadig nusede hendes kind og aede hendes hånd

Blair lyttede til det han fortalte, han måtte have haft en hård tid. Blair havde ret meget at fortælle, men hun ville forsøge ikke at sige alt for meget."Jo, altså jeg flyttede hjemmefra som 15-årig, jeg fandt så portalen her til, efter det kan jeg ikke huske noget. Det føltes som om alt lige pludselig gik i sort og så bare var her. Jeg levede to år i en rigtig ussel lejelighed, jeg mødte så en fyr som jeg faldt for. Vi endte så sammen, jeg blev gravid med en anden lige inden jeg fandt sammen med ham den anden. På vores årsdag dræbte han mit barn og begik derefter selvmord."

han nikket og kyset hende på munden igen imens han forsæt aede og nusede hende han tænket at hun måtte have haft det være en ham i det han kyset hende og gav slip igen hvis hun ikke havde lyset til at kysse ville han ikke tvinge hende til det

Blair følte sig pludselig utilpas, når hun tænkte på Alian blev hun meget utilpas, trist til mode og følte en pludselig trang til bare at ødelægge sig selv, bare påføre smerte på sig selv. Hun så smilende på ham og gengældte det korte kys. "Jeg kommer om lidt." Blair rejste sig fra sengen, hun havde brug for at være alene, med hendes kniv. Hun kunne sagtens holde til at blive skåret lidt i, det ville ikke skade hende. Blair gik ud på badeværelset og tog sin kniv op, hun lod det kolde blad hvile på hendes arm, inden hun blidt lod den snitte i hendes arm.

han nikket bare og lukket hans øjne der var noget ved hende der gjorde at han ville lære hende mere at kende han smilte for sig selv og ventede på at hun komme ind igen men der var gået for lange tid så han rejste sig og gik hen og banket på badeværlse døren "er du okay" sagde han en smule bekymrete

Blair lagde kniven fra sig, da hendes smerte havde gjort hun havde det bedre. Hun havde nogle problemer, det var tydeligt. Blair tændte for vandet og vaskede blodet væk. Hun så hen imod døren da han bankede på. "Ja, ja jeg har det fint. Jeg kommer lige om lidt." Hun vaskede igen blodet væk, men sårene blev ved med at bløde. Hun gik en smule i panik, men fandt så på at vikle hendes arme ind i toiletpapir, hun skulle så bare finde på en grund til hvorfor hun havde det på. Blair måtte vel improvisere. Hun vaskede kniven og lod den igen komme på plads i hendes støvle, hun vaskede det væreste blod væk fra vasken og gik ud igen.

han nikket og lagde sig i sengen igen mens han vente på at hun ville komme ind igen til ham han smilte for sig selv i det hun åbenbart komme fra bade værlesete han skar hurtige i sig selv med hans knive og bandt det med en af hans trøje og gjorde kniven ren inde hun komme inde

Blair lagde hendes hænder om på ryggen så han ikke kunne se hendes indpakkede hænder. Hun satte sig hen i sengen igen, hun havde ikke nær så mange smerter som tidligere, men det var stadig til at mærke. Hun så over på ham med et smil, hun havde ikke rigtig noget at sige. Men hun ville måske finde på noget hen af vejen.

han pakket hurtige kniven væk "nå kommer du og ligger dig eller skal jeg hente dig" smilte han drillende til hende og vente sig mod hende igen mens han tænket og håbet at hun ikke fandt ud af at han havde snitte i sig selv

Blair skjulte fortsat sine hænder, hun bad til at han ikke opdagede det. Blair lagde sig ned ved ham, men havde stadig sine hænder skjult, hun lagde sig indtil ham og glemte alt om at skjule hendes hænder, hun burde egentlig også være ligeglad, det var jo bare sår.

han lagde sin arme om hende og kysete på hendes pande mens han med den hånd han havde skåret i lå på hans anden egene side hvor han flette hans hånd inde i hendes han smilte og kyset hende på panden igen

Blair lagde en hånd på hans bryst igen, hun kendte ikke noget bedre end et muskelløst bryst. Hun lagde sig indtil ham og lod hendes læber ramme hans. Hun var virkelig taknemmelig for over det han havde gjort. Hun gjorde kun kysset kort, fordi hun havde noget at sige. "Kan jeg nogensinde betale dig tilbage, for at du reddede mig?"

"at jeg har læret dig at kende er betalinge nok" svarde han og smilet et rigtig sødt smil til hende og kysede hende på panden igen mens han nusede hende ved kinden