What can i do for you? //Arason/

S: Kroen det vilde svin.
O: Mennesker der drikker sig fulde.
T: Kl.22
V: Lunt udenfor.
P: En sort skjorte, en sort kappe, sorte jeans og sorte converse sko og hendes ring.

Nille havde idag sin kappe på, den dækkede det hele også hendes hår som var løst.
Hun var på vej ned til kroen, hun havde et ærinde.
Hun skulle skaffe noget vin til et dyr der var såret.
Hun gik ned af trapperne og så alle de fulde mennesker.
Hun skar ansigt og gik hen imod baren.

Arason sad oppe i baren og snakket løst med ejerne som havde tagede sig af
ham da han kom til selve byen idag var snakken om piger og om de irterne gæster
"nå er det rigtiget hvad man sigde om dig arason ham du endelige fundet en
partner" sagde manden der ejet baren til Arason "ja det er det john" svarde Arason og smilte lidt til ham

Nille gik forbi manden der snakkede med ejeren af kroen.
Hun stod ved siden af ham og ventede på en tjener.
Der kom en hen til hende.
"Kan jeg få noget vin i en flaske, tak?" Hun kiggede hurtigt tjeneren i øjnene.

tjener nikket og gik så ud bageved for at hente det
i det Arason vende blikket mod hende i det han kiget på
hende "hvad skal du med en flaske vin om man må spørge"
sagde han til hende imens man kunne høre tjener der var ude bageved
effter han jo havde sluttede talen med kro ejerne

Nille kiggede roligt på manden der spurgte hende om hvad hun skulle vinen til.
Hun slog hætten tilbage og lader hendes brune hår få luft.
"En ven behøver det." Hun talte sandt, han behøvede ikke at vide at vennen var et dyr.
Hun ventede tålmodigt på tjeneren.
Hun kiggede væk fra manden igen og se lige frem for sig.

"okay og hvem er denne ven så" spurgte han
hende om inden han tog en ny tår af hans øl tjener komme tilbage
og sagde så"vi har den her flaske ikke andet" sagde han i det han kiget på hende

"Det rækker, tak"
Hun kiggede på den åbenbart utrolig nysgerrige mand.
"En ven der er såret, er der mere du vil vide?"
Hun stirrede manden i øjnene, mens hun tog sin hætte på igen.

han rystede på hovede han havde
jo bare spurget hvem det var han sukket og tømte sit krus
inden han kiget på kroejerne som gav ham en ny drink

Hun løftede et øjnebryn af ham og fortsatte hen imod døren da en mand spærrede udgang for hende. Hun løftede let hovedet og kiggede ham i øjnene.
"Undskyld? Må jeg komme forbi?" Hun spurgte venligt og roligt.
"Tjoh, det kommer an på hvad jeg får for at flytte mig?" Han smilede frækt til hende.
*Vorherre bevares* Tænkte hun. "Hvis du ikke flytter dig så brækker jeg din hånd" Hun smilede drillende. "Årh din lille" Han råbte og gjorde an til at slå hende men hun lagde en hånd på hans bryst. "Du spærrer vejen for en travl pige som skal hjælpe en ven med et sår! Du er ikke særlig rar er du vel? Nej... Du er en kryster!" Hun brugte sin evne imod ham, hendes øjne skinnede og hendes stemme sang nærmest... Manden kiggede forbløffet på hende og trådte til side.

han så at de var ved og komme op og slås
men hun stoppet det selv han begynde og følge efter hende
men han holde et godt mellemrum mellem dem mens han fulgte efter
hende og gemte sig være gang hun vende sig om for at se om hun blive fulgte efter hvis hun gjorde det

Da hun begyndte og gå syntes hun at der var nogen der fulgte efter hende... Hun vendte sig om og kiggede men kunne ikke se nogen. Hun rystede på hovedet og fortsat. Hun gik ind i en blindgyde, og tog hætten af hovedet. "Kom bare frem Silverdust" Hun sagde det roligt og venligt. En sølvmare kom frem og stod foran hende, hun kælede den forsigtigt på mulen. "Er George okay?" Hun så bekymret på sølvmaren. *Jah det er han, selvom han rørte meget på sig selvom du sagde han skulle ligge stille* Silverdust sendte en tanke til hende, og hun nikkede til svar. Hun satte sig op på sølvmaren uden sadel eller hovedtøj og red ud af blindgyden og hen imod The Forest.

han kalde på hans hest som der komme
frem imens han red efter hende for at se
hvem det dyr var hun skulle hjælpe i det han
stadig holde sig ud af hendes synsvinkel

Silverdust begyndte og trave da den kom til skoven og red roligt på stien.
Den drejede til højre ind imod træerne, og begyndte at gå.
Et hus kom i syne, det var hvidt og havde stor plads og der var en sort stald og en fold. Nille steg af Silverdust og tog sin kappe af imens hun gik hen imod døren.

Arason stod af hesten da hun bremset op og
begynde og løbe hen af grne på træerne og holde stadig øje
med hende i det han hoppet ned og lande bag ved hende med et
bump

Nille hørte et bump tæt ved sig og skreg. Hun vendte sig om og så en mand i øjnene. Hun slog hurtigt ham i maven og åbnede døren og gik ind og lukkede den så hurtigt igen. Hun gik derhen hvor hun havde sit sværd og tog det. Hun satte det ved siden af en panter som lå på hendes sofa, hun strøg den over pelsen og tog dens forbinding om maven væk. Hun hældte vin i såret, hun havde læst at det skulle hjælpe, hun havde læst det i hendes mormors dagbog. Panteren bed tænderne sammen men slappede af. Hun puttede en ny forbinding på og tog sit sværd og kiggede ud af vinduet for at se om manden stadig var der-

han fik en mave pumber og rejste sig op idet
han kiget ind han løbe over mod døren og den sprang
op i det han talte til hende "hvad skulle det til for var" sagde han
og kiget på hende i det hans tænder var væk men han lignde en rasende person

Han sparkede døren ind, og hun sukkede da hun så den var lidt ødelagt.
"Sig mig, hvad skulle den afbrydelse til for? Og den forfølgelse?" Hun kiggede en smule rasende på ham, og panteren hun havde hjulpet prøvede at rejse sig op og den begyndte at knurre. Hun rettede sværdets spidse ende imod manden.
"Og nu vil jeg så gerne vide hvad du hedder og hvad du bestiller her" Hun sørgede for at være imellem manden og panteren.

han kiget smilende på hende "hvis jeg ville dræbe jer havde jeg gjorde det og hvis du ikke vende det sværd væk skal jeg nok gøre at du ville ønske du havde lagt den ned svarde han og trak sin daggert frem for at forsvare sig

Hun knurrede og blottede sine tænder, men hun gjorde som han sagde.
Hun lagde sværdet ned på sofabordet og løftede sine hænder, som om hun var blevet fanget af politiet. "Må jeg så vide hvorfor du har forfulgt mig?" Hun kiggede spørgende på ham

"for at se hvem der var din ven som havde bruge for hjælpe"
svarde han og gik hen og tog hendes sværd og lagde det på et
bord mens han tog sin bue af og hans 2 daggert og hans sværd
'se nu har jeg heller ingen våben"

Hendes krop blev anspændt da han rørte hendes sværd men slappede så af igen.
"Jamen det er ham der" Hun pegede på panteren på sofaen.
"Nu har du set hvem det var" Hun gik over til panteren igen og strøg den over hovedet. Den var stoppet med at knurre.

"er du sikker på at den ikke skal ha noget andet jeg
har nogen urter med hvis det er svarde han og sætte sig
på hans knæ i det han kiget på panter såret var stadig betændlse i
han kiget op på hende igen

Hun kløede sig på panden og satte sig på en stol ved siden af sofaen.
"Jeg ved det virkelig ikke... I min mormors dagbog stod der at det hjalp... Åh, jeg ved ikke, jeg ved bare at jeg hader jægere." Hun knurrede ved tanken om hvordan panteren var kommet til skade. Et egern dukkede op på Nilles skulder og klappede hende på kinden med sin lille pote.

"her prøve og smøre det her på den" sagde han
idet han tog nogen urter op som var masede sådan man kunne bruge
til sår han kiget på hende og panter og rækte hans urter til hende

Hun kiggede på urterne, og satte sig ved panteren, og tog roligt dens forbinding af. Hun skar ansigt af såret, og smørede urterne derpå. Hun gjorde det imens hun roligt aede den, og puttede endnu en forbinding på.