Sometimes you die a glorious death with your sword held high. Sometimes you're just my target practice.

"jamen det gør vi fordi vi har tiltro til os folk" svarde han og kiget hende ind i øjne da han sagde det "så forstår du det nu" sagde han med et smil på læbner han tænket sig om at han nok ikke skulle fortælle hende hans rigtige mening

hun rystede på hoved "Nej. ville gerne. men gør jeg altså bare ikke. i bygger et samfund på ting der burde dø, skal overleve. men respektere din holdning.. så godt som sortelvere nu engang kan respketere en hvid-skind" hun sendte ham et drilsk smil

"tak men i har garentrete en regel om at i ikke må gift jer eller komme sammen med en hvidskin som du kalde os" svarde han med et drillende smil

det var sjovt han sagde det. for der hvor hun kom fra, bliv man ikke gift, de havde noget andet, men det var langtfra så følelses fuldt "Gift?.. jeg ved ikke hvad det er, men vi må det nok ikke med en hvid-skind."

"tænket jeg nok" svarde han og tog en tår mere af sin øl "men du må da ha en partner som ikke sorte elver" svarde han med et drillende smil

Hvilken slags partner mente han? hun var ikke sikker, hun havde ingen jagt partner for tiden, hvis det var hvad han mente, men det havde hun en anden i tankerne til "Hvilken slags partner?" hun rynkede på næsen for at vise hun havde ingen ide om hvad han mente

"en kærste hallo" svarde han med et drilende smil i mens han så på hende han tog en ny tår af ølene og smilte for sig selv han kiget sig omkring folk begyndte med at forlade kroene

"En kæreste? For som vi alle ved, elsker jeg jo at ligge hjælpeløs i en mands favn, og jeg er ælde vild med at være rygradsløs nok til at elske et andet væsen" hun smilede tilbage,og sagde mere seriøst "Vi kalder det en livs fælle. og vi brugere det til at få børn og viderføre familien med friske stærke børn. derefter bliver manden kvindens private hus-slave, eller hvad hun nu ønsker.. forelskelse er en slem ting hos os, og vi vælger livs fæller af praktiske grunde.. den stærke, modige, og flotte. dem som kan få gode børn. så nej, jeg skal ikke have en kæreste, jeg deler min races synspunkt på kærlighed.. at det er svagt."

"hus husslave hva fanden er det for noget " svarde han "må de ikke besteme over sig selv eller hvad men hvad sigde du til at se hvem af os der er stærkste" spurgte han hende om og kiget på hende hun var virklige smuk syndes han

Hun smilede så meget man kunne se hendes kridt hvide tænder, og hun sagde så med en lidt dyrisk undertone "hvem der er stærkest? En mand af vilje kan jeg høre. hvilket bytte har du i tankerne, eller en duel mellem os?" og skiftede til et mere sødt tonefald, og mere menneskeligt, og svaret på det han spurgte om "Husslave er den højeste title en mand kan få i vores samfund. han tjener sin frue med krop og sjæl. men i forskel til hendes andre slaver, vil hans liv ikke være i fare, da han ikke skal skaffe mad til huset, han skal bare holde styr på de andre slaver, og hvis fruen har et behov, skal han stille det. hvad end det så er."

han nikket fordi han havde forståede det "en duel i mellem os to hvad sigde du til det sagde han og smilete til hende "er du på eller bakker du ud" sagde han drilende til hende og nærmet sig "er du med eller smutte du ud" sagde han til hende med et drillende smil til hende

bakke ud? så hellere rive sine indvolde ud og kvæle sig selv med dem, hun nægtede at bakke ned fra en udfordring, men gad vide om han mente til døden, eller til første blods dråbe. hun smilede drilsk tilbage, og sagde med et blink "Jeg er med. nogen skal jo tage den lille numse du har over knæet, og vise dig din plads" hun smilede igen så meget man kunne se hende tænder, og hun tilføjet så "Hvad havde du i tankerne? og hvad står der på spil? æren af sejren, eller spiller vi om noget?"

"vi kan da spille om at blive slave for hinaden det ville du garenteret godt" smilte han og rejste sig op så hvad siger du hvad med om bag ved kroen" sagde han og smilte drillende til hende og når en smide våbnet eller ikke kan røre sig mere vinde persone" sagde han til hende og smilte til hende

Hun lænede sig op mod væggen, og sagde nogen små væs til sig selv, og sagde så "Det er ikke mit valg. Zefira er min høj-frøken, jeg kan ikke bare være slaveinde for andre end hende. og jeg må ikke have en hvid-skind slave.. endnu" hun tavs og sluttede så af "Det var da.. nyt. har aldrig prøvet at overgive sig er en mulighed, men lyder sjovt, vil ikke hverken dræbe eller dø iaften"

"hvad ville du så kæmpe om" spurgte han hende om med et smil og kiget på hende han håbet nu ikke det var en ting der var være hun ville kæmpe om han håbet bare ikke det var noget der var med at hun ville ha ham med hvor han ville blive slave for hendes mester

Zefira ville ikke blive glad for flere slaver, så det ville nok bare gøre hendes frøken skuffet, eller enda sur. hun tænkte kort, og sagde så "Den som taber, skylder den anden en tjeneste. og er ved ære tvunget til at opretholde, og udføre den tjenste personen beder om. man kan godt vente med at kræve tjenesten til man en dag har brug for den. men da jeg ikke ejer min egen krop eller sjæl, og det tilhøre min høj-frøken, så ingen seksuelle tjenester, og ingenting kan få mig til at gå mod hende, eller min gudinde. kan du gå ind på de krav?"

"er jeg med på" svarde han og rejste sig op og smilete til hende nu kunne de komme i gang med at kæmpe nu vente han bare på hende "vi må vælge et våben og kæmpe med vælg dit våben" sagde han

hun sprang elegant op fra sin skærder stilling på stolen, og drejet hoved mod ham som et sulten rovdyr, og sagde så "Jeg vælger mine tænder. hver og en af dem" hun smilede, og gik langsomt og selvsikkert udenfor. hun havde ikke tænkt sig at spille fair, hun havde enlig fået en mulighed for at teste hvid-skinds mænd, og hvor meget mænd der i virkeligheden var over dem.. og den havde hun ikke tænkt sig at gå glib af, selvom hun vidste det ville koste hende sejren. "kommer du skattebasse?" hun gik ud af døren.

han fulgte eftter hende og svarde " jeg er ikke en skattebasse" han kiget på hende han valget hans sværd "og jeg vælgere mit sværd" sagde han og gik ud af vildsvinet han gik om i gyden og tog sin kappe af i det hun komme om til kampe under hans kappe var der en fin læder rustning han smidt sin bue fra sig og hans dagger han smilte til hende "klar" sagde han til hende med et drillende smil

Hun stilte sig på sin plads, og mumlede noget for sig selv, hvorefter hun sagde "Du slår bare" Zela havde meget mod at tabe, men at teste en hvid-skind mand på hendes egen måde, var for fristende. hun bevæget sig ikke, hun stirret bare på Arason, og hvis han slog ud efter hende, ville han også ramme.

"nå okay" svarde han og begyndte at løbe i mod hende hans sværd gjorde kunne ikke ramme et andet sted hvis hun rørte sig bare lidt fra det sted hun stod kunne han ikke ramme han håbet på at hun ville flytte sig fordi han ikke ville dræbe hende

Ved Zefira.. må min død tjene dig, som gjorde mit liv. Zela var ikke fan af at dø, men hun ville teste ham hvid-skind, og det var der altid risikoer ved. hun bid sig i læben, og gjorde intet tegn til hun ville flytte sig, men kiggede ned til siden, så han ikke så hende i øjnene, måske for at gøre det lettere for ham, måske af andre grunde.

hans særd slog ud eftter hende i det han havde håbet at hun ikke ville lagde ham drbe hende eller prøve det nu måtte skæbne afgør det han hugede som sagt ud eftter hende i det han kiget væk

Hun kunne mærke det store og tunge stål skære nogen få hår af, mens det kørte en lille centimeter fra hendes øre, og en svag tilfreds stønden kom fra hendes læber, men hun tøvet ikke, hun havde set nok, og testet ham nok, at han kigget væk, sagde rigeligt, så da sværet og den store mand stadig var på vej gennem luften i fuldt løb, svinget hun sine ben om hans liv, og sine arme om hans skuldre, så hun hang på ham, og hun satte fare truende sine tænder på hans nøgne hals, og de skarpe tænder løsnede deres greb, og hun sprang ned af ham, hun ville jo ikke bide hans hals op. hun lå nede på jorden, med alle fire på jorden, nærmest som spejdermand, bare lidt mere dyrisk, mens hun sagde "du vandt hvid-skind. jeg overgiver mig"

"gøre du" svarde han da hun havde taget fast om ham og givet slip på ham han smilte for sig selv hun kunne sagtnese ha dræbete ham men gjorde det ikke "du har lige så meget vundet du kunne ha dræbet mig" svarde han med et smil til det han komme op at stå igen "så jeg ville sigde at du vandt" sagde han til hende med et smil