Anger and Fight ~ Seth

Tid: 16.32
Vejr: Køligt og gråt. Man kan forvente regn og blæst senere.
Sted: Den fattige del af Aquener som ofte er udsat for kampe.
Omgivelser: Folk er ikke tilfredse med de anholdelser som er fundet sted denne dag og mange ser ud til at trække op til en kamp mod dem som er loyale mod Pruss-slægten og dem som vil have dem fjernet


@Seth


At være hersker var ikke altid det nemmeste i verden. At holde balancen mellem privatliv og så at være offentlig. Til tider undrede Gabriello sig over hvordan hans familie kunne holde livet kørende uden at det blev kaos. Ligenu var han på vej i galop mod den ydre del af byen. En kamp så ud til at være ved at trække op. Han var kommet ret hurtigt afsted, så hurtigt at han ikke havde fået lagt sadel eller bidsel på sin hingst. Han takkede guderne for at hans hingst vant til det.

Mænd og kvinder stod i grupper og skændtes højlydt. Kampen var at deres hersker ikke burde sidde på tronen og at en ny hersker var tiltrængt, selvom Gabriello ikke havde siddet der længe. “Han er den som holder byen i ro.” Skreg en kvinde, mens en mand fnøs. “Har vi set ham træde ind i det politiske spil?” “Han er stadig ved at lære spillet!” Og så begyndte sten at sejle gennem luften efterfulgt af kampen.

Og her var han så... Tilbage i Aquener, efter hans længere besøg i Minotauris. Det havde nu været en hel del interessant, endnu mere end han havde håbet på, at få mødt lidt forskellige folk der, ikke mindst minotaurerne. Det var et folkefærdlige efter hans hoved... Ikke bange for at løse deres komflikter prompte med brug af en masse vold. Så utroligt lette at føre i fordærv. Apropos...

Han hørte tumulten på stor afstand, længefør slåskampene var begyndt. Roligt gik Seth derhen, og fandt kort efter sig selv blandt mængden af folk der råbte. Han havde ikke kunnet spise på hele sejlturen tilbage... Det her var jo som kaldet! Det tog ikke længe før han fangede hvad tingene gik ud på, og endnu mindre tid før han roligt gik rundt og hviskede forskellige folk i ørerne. Han sagde ikke meget - blot nogle få, udvalgte ord tilhver især, men i og med at han var hvad han var, så havd ehans ord en vis magt over sig. Som kampene gik igang stilledehan sig ude på sidelinjen og så blot roligt på, med blot den svageste antrækning til et smil som han mærkede hvordan dette atter fyldte ham med energi.

// Outfit

“Hvad i al helvede har I gang i?” En. Stor sort hingst bremsede elegant op og folk vendte deres blik mod den rasende albino som sad på det mægtige dyr. “My lord.” Vreden var der stadig og alle virkede stadig kampglade. “Jeg kan ikke tro at I ville slås om så små ting.” Sagde han vredt og gled elegant ned fra hesten. “At I slås om hvem der skal sidde som hersker, når I selv valgte at tage os tilbage ind!” Hans blik gled rasende rundt. Han lagde slet ikke mærke til at vagter begyndte at dukke op.

“Vi har ikke brug for en hersker. Vi vil klare os godt uden.” En stor mand kom hen og skubbede Gabriello bagud. Herskeren så på den anden med glødende øjne. “Og hvordan vil I det, under en tyran eller under emperiet som er ved at dukke op længere sydpå? Jeg er stadig hersker i denne by. Hvis I vil fjerne mig, skal ı først dræbe mig!” Stilheden rungede gennem pladsen nu og det var nu en stirrekokunrrence mellem manden og herskeren.

Seth stod tilbage lidt og så blot på tingene udvikle sig, nød hvordan han mærkede at det styrkede ham, al denne vrede og aggression de to parter imellem... Men selvfølgelig kom der en der standsede demmidt i det hele... Byens hersker selv. Suk. Nu var det her jo ellers lige så sjovt.

Seth kiggede op på ham med et let løftet øjenbryn, fra hvor han stod - lidt væk fra begge grupper, hvor det nok var tydeligt at han havde set på mens tingene gik for sig, uden at gøre noget som helst for at standse noget som helst af det. Men den vrede glød i herskerens øjne... Ahh, se, dét var noge than kunne lide! Det fik et skævt smil frem på hans læber. Folk der havde en tendens til at blive godt vrede... Se, det var dén type folk han allerbedst kunne lide, jo! Ikke mindst fordi han følte sig så energisk i deres nærvær... Måske skulle han se om han kunne få ham på tohånd...

Gabriello lod sit blik glide henover de folk som stod med sænket hovedet eller holdt det arrogant højt. “Hvis I har et problem, så kan I komme op og sige det til os, istedet for at gemme jer.” Gabriello lod blikket stoppe på en skikkelse som stod ud til siden, der var noget som fik klokkerne til at ringe i hans underbevidsthed. De røde øjne kneb sig sammen før de atter gik tilbage manden som ledte oprørte. “Fjern jer fra mit syn, og lad være med at starte flere kampe, eller ryger du i fangekælderen.”

Gabriello så til mens vagterne førte folk væk eller snakkede med dem, får at få deres vidne. Hans blik gled hele tiden rundt, men blev ved med at komme tilbage til den fremmede. Han tog sin hest ved tøljerne, før han gik hen imod ham. “Så du hvad der skete her, unge mand?” Spurgte han med en rolig og fattet stemme, men gløden var godt på vej til at blive en ulmende flamme.

Seth blev blot hængende nu, selvom det da var blevet en smule kedeligere, nu folk ikke sloges længere... Suk. Hvorfor skulle de alle sammen nu lige netop lytte efter og stoppe, i stedet for at give afløb for deres vrede? I ren irritation over dette, sparkede han til en sten på jorden. Normalt gled disse ting roligt af sig selv, men selvfølgelig skulle herskeren lige komme og blande sig.

Han strøg en hånd gennem sit hår, og var rent faktisk ved at vende sig om for at gå igen - da hesten med herskeren på kom travende hen til ham, og han så op på vedkommende med et løftet øjenbryn. Idet mindste var det her da ikke en ren sjæl - tværtimod. Så måske kunne han stadig være en smule sjov at være i nærheden af... Hmm. "Måske, måske ikke. Hvad får jeg ud af at fortælle dig noget, hvis det er?" spurgte han så roligt - han gav ikke bare informationer væk uden at få noget for det, trods alt. Noget for noget.