Jewels are only for the rich - Elizabeth

Selv om sommeren var utrolig varm og ulidelig i Sunfury var det ikke noget der stoppede folk fra at gøre deres arbejde og være udenfor. Denne dag var der en forsamling af folk og vogne samlet i toppen af Sunfury. Det var farverige folk, der stod og solgte og delte ud af alverdens genstande. Nogle ting blev bare givet væk, mens andre var til salg for høje priser. Det havde lokket mange af de rige folk til. Nogle ville købe stof til kjole af høj kvalitet, mens andre blot var der for at se om der var magiske genstande til salg.
Det hele virkede til at foregår med ro og mag, så vagtkorpset holdt god afstand til begivenheden. Summen af stemmer der både talte højt og med meget iver fyldte gaden, og fik de forbipasserende til at se i retning af vognene.

Harper var blevet draget der til af andre årsager. Hun havde ikke selv penge til at købe hvad de farverige sælgere tilbød. - Nej, hun var der for at finde nogen der kunne tilbyde hende noget helt andet... Hun havde de seneste par dage brugt sin tid hos nogle mellemklasse folk, som havde fortalt hende om hvad der skulle ske denne dag. Det virkede til at være den perfekte anledning til at finde nogle nye folk hun kunne udnytte.
Harper havde startet med bare at se til fra udkanten af forsamlingen, men i takt med folk kom og gik var hun begyndt at bevæge sig ind i flokken. Hendes øjne gled hen over de folk der var nær hende, alt imens hun roligt vurderede deres værd. Hun stod selv i stor kontrast til mange af de finere skikkelser hun var blandt. Hendes tøj var ikke nært så fint som deres, og hendes hår var ikke sat pænt. Det levede i stedet sit eget liv og hang løst om hendes skuldre.

Som hun langsomt bevægede sig ind og ud mellem folk så hun ikke ud til at vise den største interesse for noget, før en ung mand havde skubbet lidt til hende for at komme nærmere en sælger der forhandlede ædelsten. Harpers øjne blev straks skarpe, imens hun vendte sig mod ham og lyttede til hans forhandlinger med sælgeren. Han havde virket ivrig... Hun lænede sig lidt mod ham da sælgeren viste nogle lilla ædelsten. Harper anede ikke hvilken slags sten det var, men det var ikke vigtigt i stedet rettede hun sin opmærksomhed mod manden og talte. "De ville være smukke på en hver kvinde, synes du ikke?" spurgte hun imens hun smilede sødt til manden. Han virkede en tand overrasket over hendes indblanding, ikke desto mindre svarede han høfligt at han var enig. Sælgeren så hende lidt an før han hurtigt trak stenen til sig. Han begyndte med det samme at bede hende smutte, fordi folk som hende ikke havde råd til den slags sten. Harper smilede svagt før hun rystede på hovedet. "Uhøfligt af dig at dømme mig på mit udseende..." lød det skuffet fra hende, hun så der efter på manden der før havde været interesseret i at købe stenen. "Jeg håber din udkårende vil elske dem" sagde hun med endnu et sødt smil. Manden rødmede en smule før han rettede sig mod sælgeren og trak sit tilbud om at købe stenen i land igen. Harper smilede tilfreds imens hun med et begyndte at gå væk fra både manden og sælgeren. Hvis hun skulle holde hans interesse ville det blive et heldags projekt, så i stedet håbede hun at han selv ville lede efter hende.

Da Harper var på vej fra forsamlingen var hun nær blevet ramt af et stort gulvtæppe der var ved at rulle ned fra en vogn. Harper havde med kun få sekunder trådt til siden, så hun væltede en spand med vand til hestene. Hun genvandt sin balance overraskende hurtigt, og så ned af sig selv for at sikre hun ikke var blevet pjasket til af vandet. Hun rystede på hovedet over situationen før hun begyndte at gå igen. Hun nåede dog ikke så langt før den fine mand fra før indhentede hende. Et tilfreds smil gled over hendes læbe før hun begyndte at tale med ham. Han undskyldte på vegne af ham selv og sælgeren, og begyndte en lang forklaring om hvorfor den behandling hun fik ikke var okay. Harper var ligeglad i bund og grund, men legede med i hans høflige samtale.

Da en kvinde talte til Harper lyttede hun straks, det var prinsessen... Sikke en overraskelse! Der var ingen tvivl om at dette var prinsessen, tiaraen og hendes udseende var ikke til at tage fejl af. Harper havde kun set glimt af hende før, så dette var helt særligt. Harper smilede venligt til prinsessen og nejede kort før hun svarede. "Jeg er okay, tak" lød det høfligt fra hende. Manden fra før havde havde fuldstændig forladt hendes tanker. Dette var væsentligt mere spændende end en rigmand. Hun rystede kort på hovedet over prinsessens bemærkning om hestenes væltede vand. "Det var ikke med vilje! Det lover jeg" forsikrede hun hurtigt efter fulgt af et lille smil.

Harpers blik forlod ikke prinsessen, dette var en enestående chance hun blev budt denne dag. Harper nikkede langsomt da prinsessen inviterede hende til at hjælpe. Efter Harpers egen mening var det ikke hendes job at vande hestene, men i ny og næ blev man nød til at ofre sig lidt. I det mindste havde prinsessen taget spanden så Harper slap for det.
Hun fulgte med prinsessen til den nærmeste vandpumpe og da prinsessen forslog Harper at holde spanden tog Harper imod uden protest. "Okay" lød det kort fra hende imens hun holdt spanden ind inder pumpens tud. Hun stod afventende indtil vandet ville begynde at flyde fra pumpen og ned i spanden. I det mindste havde prinsessen selv meldt sig til at pumpe...

Som de stod der og fyldte spanden betragtede Harper prinsessen. Hun var meget smuk, præcis som hun blev beskrevet. De få gange Harper havde set prinsessen når hun var ude i byen havde Harper kun set hende på stor afstand. Oftest fordi Harper ikke orkede at kæmpe om pladsen med de mange andre folk der gerne ville se de royale tæt på.
"Er de alene uden for paladset? Er det overhovedet sikkert for dem?" spurgte Harper med et venligt smil på læben. Hun havde ikke set hofkvinden der havde fulgtes med prinsessen, så Harper var enormt nysgerrig om prinsessens sikkerhed...

// Det er okay, mit blev heller ikke så langt denne gang

Harper lyttede spændt med imens prinsessen forklarede om hendes sikkerhed og hendes følge. Det gav god mening, selvfølgelig kunne hun ikke bare gå rundt alene. Alligevel var det en spændende detalje at hun havde sneget sig væk fra livgarden. Harper nåede ikke at tænke længe over det før prinsessens ansigt ændrede sig. Harpers øjne blev store. Dette var yderst interessant! Prinsessen kunne skifte form! Harper smilede og nikkede forstående til prinsessen. “Det virker meget smart at kunne” lød det forstående fra Harper.
Da spanden var fyldt op rettede Harper sig op så hun nemmere kunne bære spanden. En smule vand løb over kanten af spanden og ramte hendes skørt, men Harper rystede bare kort på hovedet over det. Det var ikke vigtigt lige nu.
“Sniger du dig ofte væk?” Spurgte Harper nysgerrigt imens hun betragtede prinsessen.

Harper smilede lidt genert kort da prinsessen spurgte ind til hende. Hun rømmede sig kort før hun svarede. “Jeg holder folk med selskab” svarede hun med et smil. Det var ikke løgn. Hun holdt folk med selskab, men modsat så mange andre beskæftigelser tjente Harper ikke rigtigt penge. Hun havde aldrig været god til at holde almindelige jobs, så hun fandt bare ensomme sjæle hun kunne udnytte og ‘holde med selskab’... Det behøvede prinsessen dog ikke at vide. Harper var langt mere interesseret i at høre mere om prinsessen.

Da en kvinde kom løbende til dem så Harper en tand overrasket ud, hvilket hun nok ikke skulle være. Prinsessen havde trods alt lige fortalt at hun var ude med en tjener. Dette måtte være tjeneren. Da prinsessen skulle til at præsentere Harper skyndte hun sig at neje lidt klodset så mere vand spildte ud af spanden og ned af hendes selv. “Harper Hallowell” lød det kort fra Harper imens hun smilede til prinsessen. Hun håbede ikke at prinsessen ville blive fornærmet af hendes klodsede nejen. Da prinsessen satte kursen tilbage mod hestene fulgte Harper blot med.