Dragons Peak under udvikling - Åbent for alle

Tid: middag, Maj 1166
Foregår rundt om i Dragons Peak

Åbent for alle

Starten er godkendt af/lavet i samarbejde med @Rafaela

Gennem det meste af året elleve hundrede og femogtres, havde Jake luftet sine ideer omkring en flyde havn og et hejseværk overfor Dragons Peaks borgere. Der havde været forskellige møder i starten hvor han havde lyttet til alle som kom med ideer eller klager, samt havde mødt dem med forståelse og respekt.
Det betød at i begyndelsen af elleve hundrede og seksogtres, nåede byen til enighed og startede med at bygge de forskellige platforme og hejseværker, som skulle bruges til projektet. Arbejdstegningerne var hængt på på de forskellige steder, som var blevet stillet til rådighed for arbejdet. Jake havde lovet at der ville blive sørget godt for alle mens arbejdet stod på, hvilket havde sat borgens køkkener og tjenestefolk på arbejde. Samtidig havde Jake også sørget for at tjenestefolkene blev hævet i løn, som det var passende når han var skyldig i at de fik mere at lave end normalt.
De første platforme var kommet ud på havet udenfor Dragons Peak i starten af april, hvor de blev fastholdt af ankre og kæder, som Blackfire skibene var kommet med lidt af gangen.

Denne dag var en af de dage, hvor Raf havde det så godt, at Jake kunne overlade hende til tjenestefolkene og børnene. Derfor havde han kunne tilbragt en stor del af dagen i drageskikkelse, sammen med byens beboere, flyvende frem og tilbage mellem den flyde havn, som de var i gang med at opbygge, og platformen på toppen af bjerget, hvor et hejseværk på et tidspunkt skulle flytte kasser og tunge vare op til. Der var en del dragonianer som hjalp til på samme måde som Jake, men der var også en del engle, dæmoner og shapshiftere (som kunne forvandle sig til et flyvende væsen), som hjalp til. Dem som ikke kunne flyve enten gik eller blev fløjet til den platform de arbejdede på.
Han var imponeret over hvor godt arbejdet skred frem, selv om de stadig havde lang vej til flydehavnen og hejseværket stod færdig. Ved platformene var der nu plads til at to skibe kunne ligge til og læsse vare af. Og hejseværket var kommet så langt at de første to platforme var bygget på siden af bjerget på vej ned mod havet.


//Søger en som kunne lave nogle arbejdstegninger/skitser af hejseværket og flyde havnen //

Beldragon hjalp en halvdøsig Kat ud af den vogn, som de havde opholdt sig i under turen fra Doomsville. Karavanen bestod delvist af deres egne klanfolk og delvist af andre handelsfarende, som havde samlet sig i en gruppe for at modstå det kolde land de skulle igennem på den sidste del af rejsen.
Han havde insisteret på at de tog denne tur, og selv om hun havde brokket sig, var hun endt med at give efter. Han havde jo ret, selv om det gjorde hende gnaven at indrømme det. Ligeledes var den blodafhængighed, som hun havde efter at Valentine og Juniper havde straffet hende, også var en af grundene til hendes dårlige humør. Det var også derfor at Kat var halvdøsig på nu værende tidspunkt. Beldragon havde været nødsaget til at bedøve hende med urter for at afholde hendes ustabile humør i at bryde ud.

Beldragon så sig lidt rundt, mens han støttede Kat og fløjtede fasineret.
"Det må jeg sige. Din farfar har virkelig fået liv i byen. Skal vi se om vi kan finde ham eller Rafaela?" Kat så sig døsigt rundt og måtte give sin beskytter ret. Byen summede af liv og aktivitet. Nogle af de vare som var transporteret her til var blandt andet behandlede metalbeslag, trisser og andet metalarbejde, som hun ville gætte på kom fra Thorban. Hvordan i alverden havde hendes farfar fået dværgene til at lave disse ting? Det måtte hun spørge ham om på et tidspunkt.
De begyndte at gå med strømmen, så at sige, da folk med de forskellige vare bevægede sig op mod den øverste del af bjerget.

Det var ikke ofte at man så James Thornton udenfor den berygtede by Doomsville, ikke fordi han var bange for omverden… næh nej, han mente bare ikke at omverden havde noget spændende at tilbyde ham. Han blev alligevel altid skuffet, når han blev tvunget ud af sin egen verden.
Der var alligevel noget leg over af kunne komme væk fra sine kendte omgivelser, han behøvede ikke at være lige så bekymret over sine mørke tanker. De fleste kende ham jo alligevel ikke udenfor byens mure, og dem som han lod kende hans navn fik alligevel ikke ofte lov til at se morgenlyset.
Denne tur var dog noget andet end bare sjov og ballade, han havde fået til opgave af sin far at tjekke et byggeri ud. Forretning var en stor del af hans fars liv, og som den eneste søn af familien, så forventede hans forældre at han fulgte hans fars fodspor. Også selv om han heller ville være på sin egne kro, og lege med folket som turde træde indenfor.

Han var ikke sikker på hvor mange dage der var gået, før han havde nået hen til udkanten af Dragons Peak *sikke nogle ynkelig skabninger* røg der igennem hans hoved, som han hoppede af sin hest og begynde at gå længere ind i byen

Solen var nu nået sit højeste og alt arbejde blev indstillet, så folk kunne få sig et godt middagsmåltid. Selv Jake var blandt folkene, der stod i kø ved de steder som serverede maden. Latter, pjank, pjat og venlige drillerier var nærmest blevet en selvfølge gennem de sidste par måneder, og befolkningen var ikke bange for at lade det gå ud over Jake. Nok fordi han selv var startet med at joke på sin egen bekostning, for at løsne lidt op hos nogle af de mere skeptiske. Byens børn nærmest sværmede omkring ham. De elskede at høre historier fra hans tid før han kom til Dragons Peak. Nu hvor han havde fået sin ration og var på vej hen for at finde sig en plads ved et af de langborde, der var stillet frem, blev han omringet af en flok børn, der letter surmulende spurgte ham efter hvorfor han ikke havde været her de sidste par dage. Mødrene til børnene holdte øje med dem, men gjorde ikke noget for at kalde dem til sig, da de viste at Jake var god og venlig.

Darren kom leende hen til Jake og befriede ham for maden, som blev båret hen til det bord hvor Darren havde sat sig. Imens knælede Jake ned foran børne og forklarede dem stille at hans kæreste havde haft ekstra brug for ham, men at hun havde det rimeligt godt i dag. Børnene nikkede og sagde i samlet kor.
"Må Elona'dal våge ovre hende." Smilet på Jakes læber blev lidt bredere og han måtte glippe med øjnene for at holde nogle glædes tåre tilbage. Han udpejede den ældste i flokken og rakte en sølv velv til barnet.
"Kan du sørge for at I alle får noget kage hos Elora i "Den Mørke Rose"?" Barnet nikkede ivrigt og snart var alle ungerne løbet ned til stedet, der lå i den øverste del af Bronze of Time Districtet.

Jake rettede sig op og fik ved et tilfælde øje på to skikkelser, der kom gående. Hans barnebarn og hendes beskytter.
Uden et ord løb han hen til hende og stoppede op foran hende, med et udtryk der tydeligere end ord fortalte hende, at han følte med hende.

Kat fornemmede godt nogen kom løbende og fik da også øje på sin farfar. Hun sendte ham et påklistret smil, men ved det udtryk han fik i ansigtet var nok til at smilet faldt af igen. Hun kastede sig i hans arme og græd hæmningsløst. Hun viste at han kendte til følesen at miste sin mage og viste at han ville holde hende til hun faldt til ro. Beldragon stod blot ved siden af og så på dem. Han ville ønske at han kunne gøre mere, men han viste også at det ikke var hans kamp.

Mens Kat græd, gennemlevede hun alt hvad der var sket siden hun havde været dum nok til at drikke sig fuld, følge Juniper hen til Valentine og til hun mistede Dust. Det var ikke gode ting og noget hun helst ville glemme, men hun kunne ikke.