et møde//isabella//

S en kro
O en masede folk der sidder og drikke
Kl 18,00
V regne og overskyet
P http://www.skyrimwiki.com/images/thumb/1/19/ThievesGuildArmor.png/200px-ThievesGuildArmor.png og en læder hætte og læder støvlere
Arason sad i sit sorte tyve tøj inde på kroen den tosede mand
og fik sig en øl dagen havde været en indbringene dag fordi alt det de
havde fået han smilte for sig selv og tog en tår mere af ølene dette var
det perfekt sted at mødes med ham han tog en til tå af sin øl i det han kiget sig
omkring for at lede effter nogen andre folk der måske kunne blive tyve

Ind gennem træ døren, kom en lille gruppe gående, tre kutte kældte folk der skjulte deres ansigter i deres nattesorte hætter, og skjulte deres kroppe i den store læder rustning. En kvinde efter dømme på hendes former, og to mænd. kvinden gik i midten, og lod hendes fødder let og elegamt træde over gulvet, mens mændene langtfra havde lette fødder, og gik tungt og kraftigt. Kvinden satte sig ned ved et bord længts væk fra alle udover hende to følgsvende som satte sig ned med hende. hun lænede ryggen op mod væggen, så hun kunne få et godt udsyn på hele kroen, mens hun viftede med den ene hånd, og det fik den ene mand til at rejse sig og gå mod baren for at købe noget at drikke til dem alle tre. mens den anden mand forsat var ved bordet.


Kvinden

De to mænd

Arason kiget op da han så folkende komme ind han smilte for sig
selv under hætten mens han havde en ide med at stjæle fra dem han tog en slurk til i det han stadig holde øje med de ny ankommende

kvindens ansigt var skjult i skygge, det eneste man sådan set kunne se af hendes krop var de gennemborende øjne, som stirret ud i luften som var hun hjerne død, ikke kunne dreje øjnene. Manden ved hendes side sagde heller ikke et ord, men den da anden mand kom tilbage, med to glass øl, og et glass vand, sagde ham den første mand noget. "Shivá. Vores mand forsvandt i bazaren idag, vi mistænker målet var strækere end han regnede med"

Arason høret effter hvad de talte om så det var hende slave handel han smilte for sig selv det så jo ud til at han lignte en mand der sov han kiget med et op og gemmeborete hendes blik i det han kiget op i normal højrde så han kunne se dem

Kvinden nikkede anderkende, og sagde "Inkompetence. som forventet" Den ene mand skulle til at trække på skuldrene, men kom i tanke om hvem han snakkede med, så han gjorde det ikke "Ja Shivá. Vi er Inkompetente" Kvinden kiggede på sit glass med vand, og sagde til ham den anden mand hun sad med "Hæv med 600 massive guld mønster. jeg vil have hun skal finde tryghed hos ingen."

han smilte for sig selv det var åbenbart folk der havde mange pengen han rejste sig op og var hurtige henne ved dem i det han tog kvindens pung og løbe ud af kroen med et smil på hans læbere

Kvinden bliv chokeret da nogen tog hendes pung, og hun sprang helt op mod væggen, og var helt bange, mens hun peget som en panisk døren "Efter ham!!" Begge mænd glid over bordet, og forsatte ud af døren, og prøvede at se om de kunne følge med manden, men det var jo ikke sikkkert de kunne.
Kvinden var glad for hun ikke havde taget meget med, kun lige til mad og drikke mens hun var udenfor sin villa

han løbe fra dem i det de løbe effter ham han smilte for sig selv i det han hoppet op på tagende og løbe freerun over byningerne han smilte for sig selv og gemte sig i skygen

Mændene stoppede efter at indse de ikke kunne følge med, og vendte tilbage til kvinden, og sagde "Shivá, han slap væk" kvinden satte sig ned, og efter at give den ene en lussing, selvom hun knap nok slog hårdt nok til at læder rusningen kunne mærke det, hvorefter hun satte sig ned igen, og sagde "Jeg vil have hendes hoved på en pæl, med hendes øjne revet ud af vilde fugle, og mit navn skrevet i hendes pande med en kniv. er det forstået? jeg vil have hende inden slutningen af ugen, eller i røger samme sted hen som dem der havde jeres post før hen. hvis dusøren ikke kan få folk til at dræbe hende, får i skylden"

Arason gik tilbage til kroende og satte sig i skygende mens han talte alle de penge der var han smilte for sig selv "dagendes fangst" mumlte han med et smil

Den ene mand, skulle til at rejse sig op, og ville tæve tyven livløs, men kvinden sagde hurtigt "Det er kun penge. jeg vil ikke lade min aften blive spoleret af noget så småligt som penge. jeg har rigeligt. sæt dig ned, og hold tungen lige i munden" Manden satte sig ned uden en lyd.

han smilte for sig selv og luttede øre til hvad de ville sigde mens han smiltefor sig selv og kiget over mod dem engang i mellem

Kvinden kiggede lidt rundt, og en svagt suk kom så fra hende, og hun var glad for at være i den her dragt, sådan her vidste man ikke hvem hun var, selv ikke vagterne der var med hende vidste det, de troet det det var hendes kvindelige sekratær som de var i byen med, men det var isabella, is droningen selv, og sådan her kunne hun droppe facaden lidt, ingen vidste hvem hun var, så suk og andet var okay fordi hun ikke havde en facade at tænke på.

han smilte igen og gik over til dem "jeg trode den her tilhøre dig" sagde han til kvinden i det han gav hende hendes pung og vente sig om mod sin plads igen

Kvinden skubbede pungen på gulvet. nu ville hun ikke have den længere. hun tænkte ikke meget over den underlige tyv, hun havde ikke lyst til at tænke over små tyve og tiggere.

han havde også lavet et tegn i hendes hånd hvor der stod at the shadow clan havde vend tilbage han smilte for sig selv og satte sig vedet bord igen

Isabella havde da ikke fået et tegn i hendes hånd, hun havde bare taget mod pungen, ikke engang givet manden et håndtryg, og hvad skulle han havde han gjort det med?.
Isabella rejste sig op, og begyndte at gå, hun havde fået nok, og nu ville hun gerne hjem.

han fløj over mod hende og kastede hans kniv i mod hende i
det han trak sit sværd op "hvor er slaverne" råbte han til dem i det
han holde hans sværd fremme og vente på deres modstan mens hans kniv hvis
kunne lide havde været ude på hendes dragt da den måske havde ramt

Kniven ramte hende, den satte sig fast i det stærke læder, men ikke igennem. Isabella kiggede op .. hvad fanden skete der, hvordan vidste han hvem hun var, hun havde voodoo og hoodoo grej nok med under dragten til ingen evne ville kunne fornemme hende, så han måtte have regnet det ud med hjernen, men hvordan fanden det tænkte hun. "Shivá!" mændene hoppede ind foran, og trak begge deres give fra ryggen, de var lejemordere, og ikke helt utrænet i at slås med en kniv i hver hånd. Isebella brød hurtigt ind med en iskold stemme, sin egen, ikke længere den falske stemme hun havde spillet, men den rigtige gustne stemme, som fik en kølig fornemmelse af hendes vagters ryg ved bare tanken om den kolde sjæl hun havde. "Jeg er Isabella Dé Minion. herskerinde over Dé Minion organisation, og jeg føler mig ikke truet af en bonde... sig mig hvilket kranium har de givet dig? tror du jeg ikke kender til oprørende. " selv vagterne kunne man se hvordan de krummet deres tær indenunder læderet af hendes øde tonefald, som en is droning.

"jeg kæmpere ikke for dem jeg er lederne af the shadow clan og har arbejdet sammen med en pige som du hvis hadder af hele dit hjerte hvis du har et" hans stemme var hård og brutal han trak sin hætte ned så man kunne se hans ansigt i det han kiget på de 2 mænd der åbenbart var trænet som lejemorder

"Fri mig vel. den lille tigger klan? DU er intet bedre end de dyr jeg sælger" Hun var hård og skarp, hvis der var noget Isabella kunne var det at være kynisk og hårdhjertet. der var en grund til at alle der arbejdet for hende frygtede hendes blik, det var som at blive prikket af nåle ind i sjælden. Isabella talte sjældent, men man sagde at hver gang hun gjore det, skar hun ørene, tungen, og øjnene af halvdelen der havde hørt hende snakke, så de skulle leve uden at kunne se, høre eller snakke. Arason snakkede om et hjerte.. Isabella havde intet.

"hva hvis jeg sigde dig at jeg var med til at redde en gruppe slaver der var på vej her til sunfire village som der aldrig komme her til" svarde han med et højt grin det var ikke et lille grin og heller ikke et onskabsfuld latter det var bare en høj latter "og jeg ved hvor camille" svarde han med et smil i det han angreb med sit sværd

Årh nej. en gruppe slaver. nu er hun snart ude af forretning. det eneste manden havde opnået var at koste hende et par håndøre, vi snakker milioner af slaver under hendes herredømme, og hvis man fjernet nogen, så presset hun nogen civile ud i desperation, så de ville sælge sig selv for at sørge for deres familie, hun så ingen grund til mandens latter. Camille var den eneste af de her rebeller som var en torn i hendes øje, alle andre var mindre problemer for hende end valget mellem flødekage, eller guld karameller, når hun skulle have nat mad.
Vagterne kastede sig ind mod Arason, og ville forsvare isabella til det sidste.

Kampen startede mellem ham og vagterne.

han slog ude mod manden og kastede en kniv igmen han armor
han vendt sig om og slog ud effter hendes anden mand med sværdet inde han
trak hans anden sværd op og duel-welding var det han gjorde nu han ungik mandens slag mod ham og sparket ham den anden i kuglene mens han
kastede en hånd fuld penge på gulvet der nu ville gøre at folk ville slås med ham han smilte i det han angreb hende med sine sværd imens bondrene slåset mod de store mænd