my friend you can never hide anything from me //Arason og Josefine//

S: gyderne i rotten root district
T: 15.00
O: en park bænk, masser af skrald i siderne af vejen og enkelte alkoholikere der ligger i vej kanten
V: overskyet og en lille smule regn
P: et jakkesæt i sort stof med kranier i sølv som knapper, et par fodformede sko og en høj hat

Victor var lige blevet færdig på det vilde svin eller han var blevet smidt ud da han hade startet en slås kamp. hans vandre stav slog mod brostenene med et klik hver gang den ramte jorden med metal spidsen *det er lidt tid siden at jeg sidst har set Josefine og jeg har ikke hørt fra min hyrede hjælp* han satte sig på en bænk og sukkede. en dreng gik hen til Victor og han blottede sine tænder "smut knægt jeg er sulten og tøver ikke med at spise menneske" drengen løb grædende væk *det var bedre* han lænede sig tilbage og tændede en cigar

Josefine havde fortalt arason hvor de skulle mødtes, hun tog hen til sin bror, og krammede ham bag fra, ''hey bror, hvad så, og helt ærlig lad dog være med at skræmme de små børn, hvad vil du gøre hvis du selv får børn eller jeg gør'' sagde hun kærligt og så på ham med t smil på sine læber...

en kutte klæde skiklse komme gående hen af gadne han kiget sig omkring i det han så josefine og hendes bror de enste våben han havde med var hans to daggert og man kunne ikke engang se dem i det han gikforbi en begger kastede han 100 guld stykke til ham" tak ulvevind" råbte han effter ham det var nu en uge side han var blivet leder af the shadow clan

P [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Victor vendte sig om i det hans søster krammede ham "jeg har drøftet det med Azazel men det sker nok ikke forløbig" han satte sig på bænken igen. hans ånde lugtede stærkt af wiskey eller bare alkohol generelt "desuden bad han selv om det. han burde ikke snakke med fremmede i det her kvarter" han satte stokken i jorden lige foran ham "nå hvad er der med ham din kæreste" han ventede med at fortsætte med at snakke for at nyde chokket i hendes ansigt "arh du er så naiv ikke at tro jeg havde holdt øje med dig" hans mundvige blev formet i et smil der fik det til at løbe koldt ned af nakken på grund af de filede tænder.

hun så nervøst på ham og så ned, ''øm... vi var sammen den første dage og dagen efter forlod ham mig, for at han ville få hævn... men vi er begge blevet, sammen igennem det, for to tre dage siden fandt jg ham på hospitalet, og vi begyndte at snakke omkring det der skete og vi fant sammen igen undskyld jeg ikke har sagt det, men du gør ham ikke noget victor, han gør mig virkelig glad'' sagd ehun kærligt...

I det komme arason gående ud til dem og smilte til josefine og kiget på dem begge to i det han fik et brev fra en af hans kontraketer han smilte for sig selv i det han gik om bag hende og kyset hende på kinden

Victor så bare koldt på manden foran ham "så du er arason" en kold latter rullede over hans læber "du er endnu grimmere end min kontakter fortalte mig" han satte sig tilbage og puffede på sin cigar "jeg forstår ikke du er sammen med det skvat men det er du jo om " han satte sig tilbage og pustede røg lige op i luften "jeg siger det nu og som en sidste advarsel. hvis du nogen sinde såre min søster så vil jeg jage dig flå hovedet af dine små skuldre og lægge det på min hylde og så vil dine små fine smøre knive hjælpe dig overhovedet" han grinte koldt mens han puffede vidre på hans cigar.

Josfin slog ham vredt, ''victor gider du godt slappe af jeg elsker ham faktisk'' sagde hun og lænede sig ind til arason og kyssde ham på kinden, ''det jo ikk fordi jeg dømmer din forlovede vel?'' sagde hun...

han smilte til hende selv om han stadig havde hans hætte på det enste man kunne se var jo hans mund og kiget over mod hendes bror i det han kastede en kniv op i luften og greb den igen i det han sætte den ned i sit bælte "jeg kan godt forsvare mig selv smukke" sagde Arason i det han kiget over mod hendes bror

"jeg lægger ikke fingre i mellem når jeg ikke kan lide en person, men for din skyld vil jeg bare sidde pænt og nikke" han rettede sig op, smilede med de syle sidse tænder og nikkede. Dog kunne han ikke lade værd med at klukke lidt over hans kommentar "så har du vel ikke noget i mod en lille venlig slåskamp" han stillede sig op og tårnede sig op over ham "du ved får sjov" et ondt smil bredte sig da han så Josefine "bare rolig jeg holder mig fra hans nuttede lille ansigt" han sendte et blink til hende.

josefine så på dem, ''helt ærligt er i ikke sød at lade være'' saggde hun og holdte sig tæt på arason og kyssde hans kind...

//sorry kort svar//

"smukke jeg skal nok lade være med at smadre din bror helt"
svarde han hende med et lille smil i det han kiget over mod hendes bror
"den er jeg med på" sagde han afslappet til hendes bror

han smilede mod Arason med de filede tænder "lige to sekunder" han tog jakken af og så skjorten så den viste en tatovering hvor der stod 'deus ex machina' han trak løftede paraderne og fyrede en knytnæve lige i bryst kassen på Arason "kom så mandsling lad os se hvad du kan "han stillede sig med armene langs siden og ventede på et angreb. hans gule øjne udstrålede den samme energi som når adrenalinen pumpede mens hele byer blev ødelagt. hans smil blev bredere så man kunne se de perfekt filede tænder skabt til at flænse og flå.

josefine havde dårligt nårede at flytte sig før hends bror slog ham, hun bed sig i læben, ''victor, hvis du får ham på hospitalet bliver jeg alså vred på dig!'' sagd ehun vredt og stilte sig lidt væk fra dem med et smil på sine læber da hun så på arason med et smil og nød synet af ham og smilede...

han kiget op med et smil og slog ude mod hans ben i det han tacklet ham imens han smilte for sig selv i det han ikke havde taget skade

han så mod den lille mand der prøvede at vælte ham "sødt" han klemte knæene rundt om Arason's hoved "hør her lille mand du skal gå efter svagheder han fyrede et slag lige ind på den side hvor han vidste at han var såret og gav slip om hovedet på ham " brug dine egne styrker" han så mod Arason med et blink og stilte sig an som en tyre fægter "bare rolig Josefine jeg sender ham ikke på hospitalet, jeg behøver ingen mellem mand, mig og døden er gamle venner" hans gule øjne var som små krystaller og udstrålede lidt glæde. det var længe siden han havde haft en udfordring.

josefine slog victor, ''lad være begge to okay'' sagde hun stille og så på ham stille og så væk og sukkede... hun ville s det så hun vedte ryggen tili dem...