"Utterly" is my favourite way to destroy something

"Ups" - Rafael
Dette uskyldige undskyldende ord undslap hans læber, i samme øjeblik som en bære pose af slidt stærkt og indeni fyldt med store og tunge mursten, faldt nedover Jonnys ben, som var strukket helt ud og lagt ovenpå en stol for at slappe af, da en klippe størrelse dæmon kom ind i hans synsfelt, og gav slip på en masse dødvægt i form af masse-ødelæggende mursten, som fik de sarte og uforberedte knogler til at sige knække lyde som domino brikker hele vejen op til hans hofteskål, og man kunne se hvordan benet gav efter for den enorme vægt, og hang ned mod jorden nu, mindre værd for manden end et kødben købt i netto, man kunne se hvordan knoglerne stak ud af skinnet, og føle hans smerte, da det sikkert var mere smertefuldt at beholde sit ben nu, end at skære det af med beskidt lille smørekniv.
Rafael lod manden få ingen pause, og da mandens afslapning ude på gaden var forstyrret af lyden af hans eget smerte skrig, lod Rafael en maskulin hånd gribe fast om mandens hals, og i en kraftig bevægelse løftet ham op, og smadret ham ned i jorden som en sæk gamle kartofler. mødet med rygsøjlen mod den stenbelagte jord, var hård og nådesløs, og Rafael spilte inden tid med at spytte manden engang i ansigtet så snart han havde følt jorden tage ham i sit favn.
Rafael sagde med en dyb dæmonisk stemme, så rædselsfuld at selv Lucifer ville løbe hjem og gemme sig under sengen af de monster ligende og uhyggelige toner der forlod dæmonens mund "Hej sweetheart." Rafael løftet manden op igen, denne gang lod Rafael sin ligther i den frie hånd, tænde en flamme og pirre mandens totalt smadret ben med åbne sår og knogle brud, også forsatte Rafael med at tale imens "Isabellas galla fest. Du er hendes gæsteliste ansvarlig. hvor er den liste?" den kolde og varsomme stemme lod sig ikke andre end den selv dominere hvor samtalen gik hen.
Rafael var en høj dæmon, med overarme som halve træstammer, og en brystkasse som en klippevæg. Rafaels massive overkrop var dækket af en læderjakke, som indenunder den var der en dyr fin elegant silke skjorte. På hans ben var der nogen militær bukser i grå, sorte, og hvide farver, istedtefor det normale brune, grønne og sorte tema. På de kraftige fødder, var der nogen brutalt udsende militær støvler med stål på hælene, som når han gik lyd som en svag torden.
Det var sen aften, godt og vel omkring de 02 om natten. skyggerne var overalt, som et tæppe på et stue gulv.

Cosette kom gående, og stoppede op da hun hørte mandens skrig. Hun kunne ikke se hvad der forgik. Hun var selv meget skadet og ønskede ikke at blive ydligere såret. Hun stod stille op ad en mur og lyttede, bange var hun. Hun klemte sine øjne hårdt sammen, af frygt. Hendes lyse kjole havde flænger, og hendes arme bar rifter så blodet flyd ud. Hun havde små skræmmer i hendes ansigt, hun var blevet overfaldet og var bare løbet af sted og var kommet til disse gader. Hun dog en dyb inånding og pustede ud. Hun ønskede bare at finde et sted at sove, der var forlang vej hjem og uden penge kom man ingen veje.
Cosette turde ikke gå imod mandens skrig, hun åbnede sine øjne. Kiggede op på natte himlen, hun var bange for at hendes overfaldelses mand var efter hende. Han havde været en shapeshifter, en ulv. Der fra havde hun rifterne, ulven havde løbet efter hende. Hun gik i skyggerne men var stadig bange. En greb fat i hendes arm og hun skreg.