Water ... The beautiful water, nothing can destroy this, or ... //D12//

Sted: Samling af Soul River
Tid: 23:00
Vejr: Fudmåne, få skyer
Omgivelser: Det naturlige
Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Aften var stille, den var kold og det eneste man kunne høre var træerne som hviskede sammen om et eller andet som andre ikke forstod. Et skrig skar igennem den stille nat, skriget var skingert og var blevet blevet blandet med vand. Man kunne tydligt høre at personen kæmpede med at holde sig op over vandet, og brugte alle sine krafter på det og at skrige. Spørgsmålet var bare, hvem var det der holdt personen under vandet? Hvem var denne hjerteløse person som ville dræbe en på en af de værste måde, ved at drukne? Svaret var enkelt, Aliyah var denne hjerteløse person som prøvede at drukne en mand som hun havde tget med ned til Soul river.
Der var ikke meget spral eller liv tilbage i denne mand, han lagde nærmest slapt i vandet som en slatten kludedukke.
Hun rev ham hurtigt op på landet igen, og smed ham hårdt på jorden. Manden hostede og man kunne knapt nok høre hans hjerteslag.. Manden var så godt som død, og ingen kunne gøre noget ved det.
Aliyah satte sig forsigtigt ned på hug foran, hun aede ham forsigtigt over panden og fjernede noget af de våde hår som sad klistret fast til hans pande. Et lille kærligt smil foldede sig langsomt ud på hendes læber.
''Nu skal jeg fjerne dine lidelser min skat...''
Hun smilte kærligt og førte langsomt munden ned til hans. Hans sjæl var god, rent faktis overraskende god ikke lige hvad hun havde forventet af et menneske som ham. Han var ren, det kunne hun mærke..
Da hun var færdig tog hun hurtigt fat i ham og smed ham ud i det kolde vand igen. Det var nok ikke ligefrem der folk ville starte med at lede efter ham, det var hun sikker på.

D12 havde aldrig oplevet noget lignende. Der var en kvinde der forsøgte at drukne ham. Gøre en ende på hans liv. Hvis hun bare dog vidste at det ikke var muligt. Ikke på denne måde i hvertfald.
Han mærkede smerten, da han i hærdigt prøvede at trække vejret under det kolde vand. Det var umuligt.
Han var helt fortabt. I hans hoved kunne han ikke længere høre sin professors ordre, hvilket var underligt for ham. Han var van til den pivede mande stemme i hans højre øre. Men nu var den væg.
Kvinden tog ham med op på land, med en hård bevægelse. Et kærligt smil voksede på hendes læber. Det sendte forvirringen igennem hans unge krop.
Det føltes varmt, da hun placerede sine røde læber på hans. Hvad havde hun gang i? Var det normalt for mennesker at støder deres læber sammen?
Hun kastede ham ud i vandet igen. Det var koldt og klynisk. Men, det var godt at det var koldt. Kulde var bedre end varme, da han ville dø i alt for meget varme.
Han kiggede sig omkring i det kolde vand, for at finde en udvej. Med en listig bevægelse, svømmede han med strømmen og krøb op på bredden, nogen få meter væk.
Han pustede ud og kiggede efter den farlige kvinde. Mon hun ville følge efter ham?

//Jeg beklager hvis det ikke var min karakter hun gjorde det imod, men kom først i tanke om at det muligvis ikke var da jeg havde skrevet.//

//Det var dog ikke ham, men det går jo nok! Så er der da bare gang i emnet for starten af ^^//

Hun kiggede lidt efter ham, og da han ikke rigtig så ud til at flyde ind til land igen, ville hun smutte. Hun begyndte så småt med at gå væk fra bredden, men stoppede brat op da hun hørte noget plaske ude i vandet.. Den første tanke hun fik var en drowner, men hun var da sikker på at hun ville havde fået øje på den. Pludselig stoppede den plasken hun havde hørt før, og blev istedet til en lille pusten..
*Umuligt!*
Hun vendte sig hurtigt om og kiggede på manden som hun havde prøvet på at tage sjælen fra, hun havde aldrig prøvet at hun ikke fik en sjæl på den måde og hun var ikke helt sikker på hvordan det kunne lade sig gøre at han overlevede det!
Trods alt hendes forvirring i hendes hovede viste hun det dog ikke, hun viste normalt ikke mange følelser, hendes pokerface var aldrig rigtig til at gennemskue ligesom den aften.
Hurtige og truende skridt begyndte med at gå hen mod ham, dette skulle lige forklares nærmere.. Hvordan kunne han overleve! Da hun kom hen til ham stod hun lidt og kiggede ned på ham, hun løftede langsomt det ene øjnbryn.
''Nå? Og hvorfor, hvis jeg må have lov at spørge - lever du så endnu?''
Hun holdt sin maske på, og bevægede næsten ikke munden da hun talte med ham. Hun tænkte sig lidt over spørgsmålet, det var jo normalt ikke sådan noget man gik hen og spurgte en person man lige havde prøvet på at dræbe om.. Men sp meget gad hun dog ikke tænke over det, hun skulle bare finde svar!

//Ups, beklager ^^ Men det er da godt at det kan bruges alligevel ^^//

Han rejste sig forpustet op, imens vandet løb ned ad hans krop. Uniformen klistrede sig til kroppen. Især ved benene. Han afskyede det!
Han kiggede sig til siden, da pigen kom hen til ham, med et udtryksløs ansigt. Aldrig havde han set nogen lave så udtryksløst et ansigt. Det var som om at hun ingen følelser havde. Men det var umuligt. Alle væsner skulle have følelser. Bortset fra ham selv. Hvis han fik følelser ville det knuse hans herre. Han var en dræber og en dræber skulle ikke have følelser.
I stedet for at svare hende, kiggede han udtryksløst på hende. Han forstod skam godt hvad hun sagde, men han vidste at hans herre ikke vil tillade at han snakkede med nogen. Det ville bare udvide hans nysgerrighed.
Han satte hovedet på skrå, inden han vendte ryggen til hende og gik sin vej. Han måtte finde hjem igen. Uden sin høresnegl ville han være forsvarsløs. Medmindre han virkelig vidste at han var nød til at forsvare sig selv.

Hun ændrede ikke sit udtryk en eneste gang, men hun mååte indrømme for sig selv at hun var blevet utrolig nysgerrig på denne mand! Spørgsmålene fór rundt inde i hendes hovede. Hvorfor overlevede han? Hvad er han? Osv..
Hun løftede blot sit øjnbryn højere op da han bare vendte ryggen til hende og begyndte med at gå.
*Hvad!*
Hun ville ikke, men kunne ikke lade vær med at tage det op..
Da han var gået et stykke væk fra hende satte hun hurtigt i løb efter ham, på grund af hendes hurtighed inde for det meste, var hun ret så hurtigt kommet hen til ham. Men, i stedet for at stoppe op, sprang hun ud efter ham.
Ingen skulle bare tro at de kunne vende ryggen til hende også bare gå deres vej, uden et eneste ord.. *Sådan leger vi ikke!*
Chancen var stor for at ramme ham, men det var dog stadig muligt at hun ramte forbi hvis han flyttede sig.
''Så du tror bare du kan gå fra mig på den måde!''
Hendes blik ændrede sig hurtigt til at være strengt og rettet på ham..

Han kunne mærke, da hun kom med lynets hast hen imod ham. Hun ville sprænge på ham.
Med en hurtig bevægelse, undveg han hendes form for angreb. Han var trænet til at undvige vampyre, så han var van til at nogen vil sprænge på ham bagfra.
Han kiggede stadigvæk udtryksløst på hende.
"Ja, det tror jeg," sagde han koldt.
Hvorfor skulle han ikke kunne det?
I hans bælte hang der en pistol, klar til brug hvis hun nu skulle finde på at angribe. Man vidste jo aldrig. Hun havde jo kastet ham ud i floden.
"Jeg må videre."
Han vendte endnu engang ryggen til hende og gik videre.

Hun landte hårdt på jorden med knæerne først.. Det havde hun ikke lige forventet, og med den store fart hun kom på trillede hun lidt hen af jorden. Der var næsten ingen der undvigede hendes spring! Nysgerrigheden begyndte så småt med et boble i hende, hun ville vide hvem denne mand var og hvad han var.
Måtte han videre? Hvor skulle han hen, hvorfor så hurtigt.. Hun ville normalt ikke dem hun havde prøvet at slå ihjel noget specielt, men hun ville vide hvem han var.
Hun sad lidt og så på ham da han vendte ryggen til hende og begyndte med at gå igen.
Hun fik hurtigt rejst sig op og løb hurtigt hen imod ham. Da hun var ved at være der henne satte hun farten lidt ned. Hun greb hurtigt ud efter hans arm og ville prøve at vende ham om..
''Jamen vent! Hvad er du?''
Spørgsmålet fløj bare ud af munden på hende, hun stod lidt med åben mund og så på ham med et spørgende blik.

Hun tog ham i armen og fik ham til at vende sig om. Hendes udtryksløse blik havde forvandlet sig om til et spørgende.
Han vidste det!
Hun havde følelser!
"Det er ikke vigtigt hvad jeg er," sagde han. Hans mørke øjne var mystiske. "Du prøvede at dræbe mig også vil du vide hvad jeg er?"
Et lille skævt smil voksede på hans læbe. Det skæve smil virkede lusket.
Han kunne mærke hende nysgerrighed. Det var sjovt at se andre være nysgerrige. Præcis ligesom ham selv.
Han kom i tanke om, at han ikke måtte udvise udtryk og fjernede hurtigt det luskede smil.

Hans øjne var så mørke, så mystiske.. Nysgerrigheden om ham plagede hende så krænseløst, hvis han ikke gad at svare på det så skulle hun skam nok selv finde ud af det på en eller anden måde. Når hun havde sat sig for noget, så ville hun gennemføre det, om så det skulle koste nogen livet ville hun gøre de thun havde sat sig for.
''Du døde jo ikke, og siden du ikke døde kan du jo godt fortælle mig hvad du er.. Det er vigtigt for mig!''
Hans luskede smil irreterede hende, hun viste det dog ikke.. Hendes blik ændrede sig efter lidt tid til at være det kolde igen. Lidt tid efter ændrede hans smil sig også igen.. To kolde robotter.. Det var hvad det så ud til at være, men det kunne det umuligt være.
Hun slap ikke hans arm, og gjorde bare hendes greb hårdere. Hun vidste stadig ikke hvor stærk han var, så intet kunne blive for hårdt.
Hun prøvede at finde svar i hans øjne, men hun kunne intet se. Hans mørke øjne sagde intet, det hele var koldt. Koldt og mørkt, som en af nattens uhyggelige huler.
''Jeg ber dig, fortæl mig det..''
Hendes stemme var varm og blød, men hendes ansigt ændrede sig stadig ikke.

Hun virkede så kold og stærk, som kunne hun få hvem som helst til at bukke sig for hende. De var begge to stædige, med deres udtryksløse blikke. Ingen kunne gennemskue dem. Ingen.
Hendes varme og bløde stemme, fik ham til at føle sig varm inden i. Det undrede ham dog, at hun ikke fjernede sit kolde ansigt, når hun talte så varmt og blødt.
"Hvorfor er det så vigtigt?" spurgte han og kiggede hende i øjnene. At hun klemmede hårde om hans arm, rørte ham ikke. Hvis hun skulle angribe, vidste han godt hvad han skulle gøre for at undvige.
Han fjernede heller ikke sit kolde blik. De mørke øjne, kunne få en hver til at føle sig forvirret og fascineret.
"Hvad vil du gøre for at få det at vide?"
Han kiggede på hende med sine mørke øjne. Ikke en mine fortrak sig i hans ansigt. Han måtte være på vagt overfor hende.
En fugl i baggrunden, lettede stemningen lidt, men fik dem ikke til at tage blikket fra hinanden.

*Hvorfor det er så vigtigt! Du overlevede mit forsøg på at dræbe dig, og tage din sjæl fra dig!*
Hun holdt bare blikket og vidste ikke helt hvad hun skulle svare i starten. Hans blik var ligesom hende, ikke til en gennemskue! Og det irreterede hende grænseløst.
''Lad mig se... Du overlevede mit forsøg på at tage din sjæl fra dig.''
En lille trækning i mundvigen var det tætteste hun kom på at smile i det øjeblik. Hvad hun ville gøre for det. Hun ville rent faktis gøre en del for at få det af vide, det blev lige pludselig meget vigtigt!
''Hvad der skal gøres, så gør jeg det.''
Hun forstod ikke helt hvorfor han ikke gav en eneste lyd fra sig, eller en trækning. Hun havde trods alt et hårdt greb rundt om hans arm, det forvirrede hende en smule.
En fugl i bggrunden begyndte så småt med et pippe en lille fin melodi, det hjalp dog ikke rigtigt på noget. Aliyah havde rent faktis bare lyst til at gå hen og rive halsen af den fugl, men lod dog vær da han måske havde tænkt sig at flygte.

Han kunne se på hende, hvor meget det irriterede hende at han ikke fortalte hende hvad han var. Det var en lille smule sjovt for ham. Han havde aldrig irriteret nogen før. Der havde heller aldrig været en der var så interesseret i ham. Det fik ham til at føle sig speciel.
"Jeg kan give dig lidt information," sagde han og vred sig ud af hendes greb. "Jeg er skabt til at dræbe vampyre. Ikke andet," han kiggede hende dybt i øjnene. "jeg er ikke virkelig,"
Den sidste sætning, kom nærmest som en hvisken ud af hans læber. Hans ansigt havde fortrakt en mine, der udviste en form for mystik, der var charmerende på sin egen måde.
Han smilte endnu engang lusket.
Hvorfor vidste han ikke rigtig. Det var noget han gjorde automatisk.
En stemme bagfra fik ham til at kigge sig over skulderen. Det var en kvinde, der gik og svejede som havde hun fået for meget at drikke. Da hun fik øje på dem, smilte hun charmerende og flirtende.
"jamen halløj smukke," sagde hun og blinkede til D12.
D12 løftede forvirret på et øjenbryn.
Hvad lavede en kvinde som hende helt herude?

Det hjalp ikke ret meget, det gjorde hende bare mere forvirret.. Men de rvar dog noget der fangede hendes opmærksomhed. Ordet skabt, og da han sagde at han ikke var virkelig.. Det hang vel sådan lidt sammen, men hun kunne ikke rigtig forstille sig nogen skabe et andet menneske, eller hvad han nu end var.
Hans smil var mystisk og charmerende, det måtte hun indrømme.
''Skabt... Hvordan! En robot er du ikke.. Det er umuligt, eller hvad..?''
Hun så intenst på ham, hun ville så gerne vide det! Det var blevet til en mission som hun skulle gennemføre.
Hun vendte hurtigt hovedet over på kvinden som kom svajende hen imod dem.. Hun var smuk, smuk som et normlt menneske... På deres helt egen måde altså..
Hun så lidt forvirret på ham da han løftede det ene øjnbryn. Hvad havde han gang! De fleste mænd var gået amok på denne fulde kvinde som kom hen imod dem, hvad var der med ham?
Hun puffede blidt til ham og smilte lidt.
''Gå dog der hen og snak med hende!''
Hun ville se hvad der skete, hvordan han ville reagere på hendes udseende osv..

Han kiggede på hende, da han spurgte om han var en robot.
"Ja, ja på en måde," hviskede han.
Han kiggede forvirret hen på kvinden igen. Det undrede ham stadig hvad hun lavede herude, på denne tid af aften.
Det gav et lille sæt i ham, da hun puffede blidt til ham.
Skulle han snakke med hende? Hvorfor? Hun var jo fuld og kaldt ham smukke? Også skulle han snakke med hende?
"Mig? Hvorfor?" spurgte han stille og kiggede ned på hende.
Kvinden bed sig i underlæben og kørte en hånd igennem sit lange krøllede hår.
"Er han din min pige?" spurgte hun, med et flirtende glimt i øjet.
Han løftede endnu engang på et øjenbryn?
Hvad mente hun med hendes? Han tilhørte ikke andre end sin herre.
Kvinden fniste og tog en slurk af den flaske hun havde i hånden.

En robot på en måde... Det gav måske lidt mening, da hendes tidligere greb ikke rigtigt rørte ham, og da han ikke døde før det.
Men hans herre måtte da havde lært ham om følelser, eller kærlighed noget i den stil! Han måtte da havde lært et eller andet udover at dræbe vampyre.
''Hvorfor ikke? Gør det nu bare!''
Hun så strengt på ham, men havde dog et lille smil på læben.
Hun vendte hurtigt blikket over på pigen igen.
''Jeg.. Nej nej! Tag ham bare!''
Hun så hurtigt på ham og smilede lidt lumsk til ham.
''Prøv dig frem!''
Hun hviskede blidt og vamrt i hans øre og smilte lidt.
Hun prøvede hurtigt at skubbe ham over til pigen, hun skulle ikke tro at han var hendes. Ikke under nogen omstændigheder.
Men hvis hun ville have ham, så måtte hun tage ham, så længe hun fik ham tilbage! Hun skulle vide mere om ham, det skulle hun bare!
Hun grinede lidt og lagde armene over kors. Hun var sikker på at dette ville blive en sjov aften..

"Prøve mig frem?" sagde han forvirret.
Han gav efter, da hun skubbede ham hen mod kvinden.
Kvinden smilte stort og kastede sin flaske væk.
"jamen jamen, så du er single?" spurgte hun og gav ham elevatorblikket.
D12 kunne mærke at han følte sig mere og mere forvirret. Han kiggede tilbage på Aliyah, med et udtryk der udviste: Hvad skal jeg gøre?
"Smukke?" sagde kvinden.
D12 kiggede tilbage på kvinden.
"ja, jeg er.. single?" svarede han. Han var ikke helt sikker på hvad single betød, men mon ikke at det gav mening det han sagde?
Kvinden nikkede tilfredst og bed sig i underlæben. Hun kiggede endnu engang ned ad ham, hvilket fik ham til at føle sig utilpas.
Han kiggede en sidste gang på Aliyah.

Aliyah blev nød til at lægge hånden over for munden for ikke at komme til at grine for højt.. Det var sandeligt underholdene! Da han kiggede tilbage på hende viftede hun ham bare væk, han skulle lige lide lidt mere endnu.
Han lød lidt usikker da han snakkede, vidste han overhovedet hvad det betød? Men det passede jo, eller det troede hun ihvertfald.
Hun så på pigen som endnu engang kiggede ned af ham, det fik hende til at få gåsehud.. Hun bed sig forsigtigt i læben, og da han kiggede tilbage kunne hun godt se at han ikke forstod en brik af hvad der skete.
Hun sukkede lidt og sænkede hovedet.. Hun begyndte så småt med at gå der hen. Hun lagde hånden på hans bryst og pressede sig ind mellem dem. Hun vendte sig over mod pigen og så strengt på hende..
''Så er det vist nok min pige?''
Hun holdt sit blik og så på hende med nogle tomme øjne.. Hvis hun nægtede at gå eller modsagde hende.. Så ville det skam ikke blive kønt for hende.

Der kom et lille fnys fra D12, da han kunne se at hun var ved at dø af grin.
Hvad bildte hun sig ind?
Han kiggede tilbage på kvinden, med et skævt smil. Hendes øjne lyste af nysgerrighed, for at opdage hvad han gemte under sin uniform. Det fik ham til at få gåsehud, da han bemærkede det frække glimt i øjet.
Det gav et sæt i ham, da Aliyah pludselig kom imellem ham og kvinden. Hun placerede en hånd på hans bryst, der var stærk og muskuløst.
Kvinden kiggede forvirret på Aliyah.
"Er der et problem min kære?" spurgte hun, med et forvirret udtryk. "Jeg troede at han var ledig?"
Hendes blik viste at hun tydeligvis var ligeglad med hende og hendes tomme øjne.
D12 kiggede forvirret på Aliyah.
Hvorfor stoppede hun det lige pludselig? Var det ikke hende der skubbede ham hen til hende? Hun ville have at han skulle prøve sig frem, hvilket han ikke vidste hvad betød.

''Ja min skat... Der er et lille problem.''
Hun rynkede lidt på næsen, han skulle ikke pines mere i det øjeblik.. Han havde tydligvis ingen andelse om hvad han havde gang i, så hvorfor ikke lære ham det.
''Han er ikke ledig alligevel.''
Hun trådte et lille skridt hen mod pigen. Hun så ned på pigen på en truende måde, pigen var ikke så høj igen så at se ned på hende var intet problem.
''Prøv nu hør her, smut nu hen på en kro og hiv nogle andre mænd ud til siden?''
Et lille smil kom langsomt frem på hendes læber imens hun sagde det. Hvis denne rbot agtig noget skulle have en kvinde, så skulle han ikke have en billig en.. Så var mn simpelthen sunket for lavt!
''Eller... Vi kunne slå en handel af? Jeg prøver...... Et lille forsøg på dig? Og derefter får du manden?''
Et stort og lusket smil bredte sig langsomt ud på hendes læber, nu skulle han bare se.

D12 kunne mærke at hun var ude på noget, med den fulde kvinde.
Hvad vidste han dog ikke hvorfor.
"Ikke det?" grinte kvinden og kørte en hånd igennem sit krøllede hår. "Det sagde du da for lidt siden min kære? Skiftede mening?" Hun blinkede til hende og kiggede nysgerrigt hen på D12.
D12 kunne mærke den spændte stemningen imellem de to.
Aliyah var ude på noget. Det var han sikker på, men hvad?
Et forsigtigt smil voksede på hans læber, da han havde det som om at hun ville hjælpe ham. Selvom hun nok ikke ville indrømme det.
Kvinden tog blikket fra D12 og hen på Aliyah endnu engang.
"Det er en aftale," smiskede hun. Hun kiggede flirtende hen på D12. "Glæd dig til at komme med mig hjem," hun blinkede til ham, imens hun bed sig i sin underlæbe.
D12 ignorede hendes komentar. Han ventede på at se hvad Aliyah mente med forsøg.
Hvad var det for et forsøg?

Hun kunne ikke lade vær med at smile endnu mere da hun sagde at hun ville gå med til aftalen.
Hun tog fat i hendes skuldre og pressede hendes ned mod jorden, så hun lagde ned.
''Ser du min skat... Jeg er ikke ligefrem et normalt menneske.''
Hun stilte sig med en fod på hver sin side af hendes hofter, hun skulle aldrig være gået med til det.. Men dette ville blive godt for Aliyah, også kunne manden vel også slippe af med hende.
Hurtigt fik hun foden lagt over hendes hals og pressede den ned imod jorden.
Pigens hænder greb hurtigt fat i Aliyahs fod, men hun var simpelthen for svag.. Et svagt lille menneske.
Efter lidt tid begyndte pigen med at lægge stille, hun lod stille og roligt hendes hænder glide ned fra hendes fod, og ned på den kolde jord.
Hun satte sig hurtigt ned på hug og smilte lidt. Hun hviskede blidt i pigens øre.
''Nej jeg er en sjæledæmon!''
Hurtigt lod hun hendes læber ramme hendes, og efter kort tid rejste hun sig op igen. Pigens sjæl var væk, og de kunne endelig komme videre.
Hun vendte sig langsomt over mod manden og smilede stille til ham.

D12 gik forsigtigt et skridt tilbage, da Aliyah tog et hårdt greb fat i kvindens skuldre og tvang hende ned på jorden.
Han var usikker på om han skulle hjælpe kvinden, men hun havde jo selv sagt ja, så det var vel på en måde hendes egen skyld.
Kvinden prøvede at redde sig selv, ved at tage fat om Aliyahs ben. Det var nøtesløst. Aliyah var for stærk. Hun pressede hårde og hårde ned på hendes hals, så han kunne se smerten i hendes øjne.
Hun havde fortrudt.
Nu ville hun bare væk.
Efter lidt tid, begyndte kvinden at ligge helt stille. Hun strittede ikke længere imod. Hun måtte være død.
D12 spærede øjne op, for at se hvad Aliyah nu gjorde. Hun satte sig på hug og hviskede noget i hendes øre. Han kunne ikke høre hvad, selvom han var nysgerrig for at vide det. Hendes læber strejfede kvindens og sendte forvirring igennem hans krop.
Var det hendes måde at stjæle sjæle på?
Hun vendte sig om imod ham og smilte, som om at intet var sket.
Han smilte forsigtigt tilbage. Han vidste ikke hvad han skulle sige til hende.
Tak? Eller..

Hun bed sig lidt i underlæben, hvad skulle hun sige til ham? Normalt ville det være et kønt syn at se ham stå sammen med en kvinde og blive helt forvirret, normalt ville hun været smuttet og efterladt ham sammen med kvinden, men det var som om at en snor holdt fast i hende og ville ikke lade hende komme afsted ligemeget hvor meget hun end ønskede det. Nysgerrigheden om at lære ham bedre at kende, eller hvert fald bare få mere af vide om ham, fik hende til at blive hos ham.
'' Nå... Jeg ved det slet ikke... Hvad er dit navn?''
Et andet spørgsmål havde lagt sig over hendes tanker, faktis flere, men en af gangen.. Hvad lavede han der ude, hvem var han helt præcis, hvorlangtid havde han været på denne jord, hvis han altså ikke var virkelig.. Det hele var lidt forvirrende, han var lidt forvirrende i sig selv.
Hun var godt klar over at det var hende der havde slæbt ham med ud i vandet, men hvad lavede en sådan generalt ude om aften.
//Kort svar, jeg ved det godt!xD//

"D12," svarede han og kiggede på hende med et roligt blik.
Det udtryksløse blik var forsvundet, da hun ville hjælpe ham. Selvom det egentlig var hende der rodet ham ud i det. Men han bærede ikke nag.
"Og dit?" spurgte han med en blid stemme.
Det var første gang han havde hørt sig selv tale sådan.
Var det normalt?
Hun forvirrede ham lidt.
Først slæbte hun ham derud og kastede ham ud i vandet. Derefter, ville hun ikke lade ham gå pga. hun ville vide hvad han var, hvilket ikke gav mening da hun havde prøvet at dræbe ham? Og ikke nok med det. Hun havde skubbet ham hen til en fuld kvinde, for at få underholdning og bagefter hjulpet ham af med hende?
Hun var som en tornado. Ikke til at regne ud hvilken vej den vil tage.
Han smilte til hende og kiggede ned af sig selv. Hans uniform var stadig våd, så den klistrede sig ubehageligt til hans krop. Med et skæv mine, kiggede han op på hende igen.
//Helt i orden //

*D12*
Endnu mere forvirring! Man kunne da ikke hedde D12, eller det var hvert fald ikke et rigtigt navn, han burde da hedde et eller andet andet.. ''Ikke andet? Kun D12?''
Det hele virkede så urealistisk for hende, hun havde aldrig mødt sådan en som ham, men havde nogen det?
''Aliyah til deres tjeneste''
Et lille smil kom frem på hendes læber imens hun negede forsigtigt foran ham. Hun lagde sit hovede lidt på skrå da han kiggede ned af sig selv, han var våd, og hans tøj klistrede sig ind til ham. Hun ville sige undskyld, men skød hurtigt den tanke ud af hovedet, hun var ikke typen der sagde undskyld. Hun tænkte aldrig før hun gjorde noget hun gjorde det bare. ''Du kan ikke bare gå rundt i det der tøj! Kom, vi finder noget til dig''
Hun smilede lidt og prøvede at trække ham med hende. Hun kunne godt forstå hvis han synes hun var lidt... Underlig? Hun var måske lidt svær at forstå, og det vidste hun skam godt.