Pretty girl onthe outside, bad girl on the inside - Natalie.

Tid: 18:35
Sted:Aquener havnen.
Omgivelser: Ufatteligt stille.
Vejr: Køligt, men dejligt med ordentlig påklædning.

Adriana sad på en bænk og slappede af, hun burde være ude at øve sig på bueskydning, men hun var ikke i humør til det. Adriana viste dog ikke hendes humør, det gjorde hun så sjældent som muligt. Følelser var bare ikke hendes stil, mest fordi hun havde mistet så mange og var nød til at være stærk, men andre ting spillede også indover. Adriana pillede lidt ved buen der lå ved siden af hende, hun skulle snart have snittet nogle flere pile, ellers ville hun ikke kunne beskytte sig selv fra alt der var i verden. Hun kunne selvfølgelig sommetider forudse hvad der ville ske, men når det ikke skete måtte hun være forberedt.

Natalie gik stadig rundt i verden, hun havde enlig fundet sin lillesøster. Men nu ville hun bare have oplevelser, og selvfølgelig besøge sin søster tit. Hun gik med sin kappe oversig, hun lignede en fin dame. Hvilket alle faktisk troede, og lige der tog de fejl. Natalie var meget andet end en lille pyntedukke. Hun var opdraget til at forsvare sig selv, hun var bevæbnet. Ingen under hendes kappe, det var der pistoler og sværd. Men de var usynlige for andre.

Adriana vendte blikket mod kvinden der gik længere fremme, hun var måske fem år ældre end Adriana selv, samtidig var hun klædt fint, det gjorde ikke Adriana noget, men hun var overhovedet ikke selv sådan. Selvom hun havde arvet en masse fra hendes farfar var hun ikke typen der gik med pelse og lange fine frakker. Hun gik i det der passede hende. Adriana så væk fra hende, hun var ikke typen der impulsivt tog kontakt til folk, medmindre hun følte sig draget til det. Kvinden sagde hende ikke meget, blot endnu en af de mange personer der gik rundt i den verden. Hun var ikke menneskelig, så meget vidste Adriana og det var egentlig også nok, så var der mere at beskytte sig mod. Lige meget hvad var alle andre racer stærkere end mennesket. Mennesket kunne være rigeligt ondskabsfuld i sig selv, men andre racer havde fordele som mennesket ikke besad, det gjorde dem til det svageste led i den verden. Englene var kun lige over mennesket.

Natalie hadede at være udstillet sådan, men hun ville heller ikke såre sin far. Hun drømte om sin frihed fra disse klæder. At hun kunne være hjemme uden st skulle til en eller andet form for fest. Hun kiggede op imod himlen og snuste ind af den friske luft. Hun fik øje på en kvinde, nok fire år yngre end hende. Hun nikkede til hende, som et hej.
Natalie sukkede for sig selv, og misundede friheden til at vælge sine egne klæder.

Adriana nikkede tilbage da kvinden nikkede mod hende, det kunne hun vel lige så godt gøre. Adriana rejste sig op og tog sine ting med sig, hun var ligeglad med at andre måske så hende som maskulin, hun så ikke maskulin ud, men nogle af de ting hun gjorde var maskuline. Adriana var stoppet med at ryge, men hun var træt den dag, så en smøg skadede vel ikke. Hun gik over mod kvinden i håb om hun havde en smøg. "Du skulle ikke ved et tilfælde have en cigerat?"

Natalie lagde sit hoved lidt på skrå og rystede på hovedet.
"Jeg jeg ryger ikke."
Hun trak på skuldrene, og kiggede på kvinden.
*Jeg ryger ikke, det ville kun en tumpe gør!*
Hun lagde armene over kors, og hævede et bryn.
"Undskyld, jeg er ikke i humør til at snakke..*
En mand kom løbende og ramte ind i hende så de fløj ned i vandet. (Ikke bogstaveligtalt.)