Hej.. Nice to meet you. //Natalie//

T: Om natten.
O: Stjerneklar himmel. Helt vindstille. Fuldmåne. Ingen mennesker.
P: Profil. (Trøje indenunder)
S: Doomsville Parken.

Toshiba lå i det fugtige græs og kiggede op på den stjerneklare himmelen. En ugle kukkede i et træ, imens nogen græshopper indrømmede deres tilstedeværelse. Han lå med armene bag hovedet, mens han øjne var halv lukket. En kølig vind blæste forbi hans ansigt. Det føltes skønt.
Alt var så stille og fredelig.
Ved hans side kom en sort ulv og lagde sig.
"Hej Shetan," sagde han stille og strøg en hånd henover dets sorte pels.
*Hej Toshiba* Shetan nikkede med hovedet.
Toshiba smilte skævt og kiggede igen op på stjernehimmlen.

Et skud lød pludselig og satte uro i natten. Natalie var ikke klædt på den at skyde, hendes far havde tvunget hende med til fest. Og selvfølgelig skulle man have korset på til de fine nattefester. Men problemet var en flok fulde mænd, som hun havde damer og sex på hjernen. Natalie kom til at skyde den ene, men det satte dem blot på afstand.
Hun var ikke bange, men hun ville heller ikke andet end at forsvarre sig selv. Hun havde taget nogle kasteknive i den anden hånd, og virkede truende på dem.
"Lad mig så være!"
Råbte hun til dem, men de var ligeglade. Når hun råbte grinte de blot, og troede ikke en pige kunne bruge våben.

Toshiba satte sig op, da et skud brød igennem den stille nat.
*Hvor kom det fra?* sagde Shetan til Toshiba.
"Det ved jeg ikke Shetan," hviskede han og rejste sig op, for at spotte hvor det kom fra.
Ikke så langt fra ham, kunne han se en ung pige med en skyder, samt en flok mænd der stod og grinte af hende.
"Kom Shetan," sagde Toshiba og gik hen mod den unge kvinde.
Shetan nikkede og fulgte med ham. Den løb i for vejen og sprang op foran pigen, for at forsvare hende. Den viste glumbsk sine tænder og knurrede. Fuldmånen lyste på den, så den lignede en spøgelseshund.

Natalie fandt sig ikke i at blive hånet af, så hun sigtede efter en af mændenes skulder og skød. Hun smilte skævt, og kiggede ned på ulven.
"Kom!" Sagde hun til den og løb så godt hun kunne. Det korset var virkelig irriterende! Hun skiftede til sin kridhvide ulv med flotte dybhavsblå øjne. Hun tog sin pistol i munden og løb.

Shetan kiggede forbavset på den kridhvide ulv. Med elegante bevægelser, løb de igennem det fugtige græs. Shetan nikkede hen mod Toshiba og løb hen imod ham. Han håbede på at hun ville følge med.
"Hvad har du der Shetan?" hviskede Toshiba for sig selv, da Shetan kom løbende med den hvide ulv bag sig.

Natalie rystede sin smukke pels, og nikkede som et hej. Hun vidste hun havde ødelagt sit korset, men kun fordi det havde siddet så skramt. Hvis hun skiftede til menneske, så ville hun sikkert have lavet flænger i hendes kjole.
Gad vide hvor Shifty var, hendes lillesøster. Hun var vist taget hjem, vist for at pakke nogle ting.
Natalie var lidt en enspænder, og lidt hardcore. Men hun elskede eventyr!

Toshiba nikkede høfligt.
"En formskifter ser jeg," sagde han og smilte venligt.
Shetan nikkede. Det havde været helt fantastisk for ham at se hende forvandle sig fra menneske til en smuk kridhvid ulv.
"Mit navn er Toshiba," sagde Toshiba høfligt. "Og dette er min følgesven Shetan,"
Han pegede ned mod Shetan, der straks logrede med dets hale.

Natalie forvandede sig til menneske. Hendes kjole havde flænger som hun havde forventet. Flængerne fik hende til at ligne en som var blevet udsat for vold og næsten voldtaget. Kjolen hang næsten ikke sammen mere. Hun holdte sin pistol i hånden, men sigtede ikke med den.
"Natalie."
Hun smilte til ham.

Den hvide ulv forvandlede sig om til en smuk kvinde, der kunne ligne en der havde været udsat for vold.
"Rart at møde dig Natalie," sagde han med et høfligt nik.
Shetan logrede stadig med halen, imens den kiggede op på Natalie. Dets sorte pels kunne være camouflage i den mørke nat.
"Hvad ville de mænd fra før?" spurgte Toshiba og nikkede hen mod det sted, hun havde sigtet på flokken af mænd.

"Ikke andet end det fleste fulde mænd vil."
Hun kom med et lidt snørret smil, og smilte venligt hurtigt igen.
"Det virkelig ikke noget at gøre et stort nummer ud af. Jeg forsvarre blot mig selv."
Hun blinkede til ham, og smilte.
"Jeg regner med at få et ry."

Han smilte, da hun blinkede.
"Et godt ry forhåbentlig," grinte han kærligt og kiggede på hendes pistol i hånden. Han kunne mærke på hende, at hun godt vidste hvordan den skulle bruges. Hun var ikke en af de kvinder, der bare gik og svingede med den, fordi de ikke vidste hvordan man gjorde, men bare vil vise at de kunne klare sig selv.
Han tog hænderne i lommerne på hættetrøjen og smilede til hende.

"Ja, forhåbelig."
Hun smitle venligt til ham, og kiggede ham ind i øjne. Hun fik øje på en kvinde ældre kvinde ikke langt fra ham. Hun kiggede på kvinden, der var lighed imellem hende og drengen. Hun tog ikke øjne fra ham. NAtalie var hurtigt og placerede et skud foran hendes fødder så hun hoppede lidt tilbage.
"Hvem er du?" Spurgte hun kvinden.

Toshiba fik et chok, da hun pludselig affyrede et skud, der nær kunne have ramt ham. Han vendte sig om, for at se hvad hun havde sigtet efter.
Shetan knurrede, så snart den genkendte kvinden. Nakkehårene var rejst, samt tænderne var blottet. Toshiba stirrede, med et rædselslagen glimt i sit øje. Det var hans mor...
"Hej," sagde kvinden og smilte uskyldigt til Natalie.

Natalie reagerede på drengens ansigts udtryg. Der var noget i vejen, og hun ville ikke lade som ingen ting. Hun kunne se det på ham, og Natalie kunne se kvinden bare spillede uskyldig.
"Igen hvem er du?"
Hun gik op på siden af drengen, og sigtede på kvinden. Ned den anden hånd tog hun en anden pistol og uden kvinden så den gav hun den til Toshiba. Hans ulv havde reddet ham, nu ville hun gøre gengæld og hjælpe dem.

Toshiba tog ikke blikket fra hende. Hun havde fundet ham.
Han kunne pludselig mærke noget koldt og tungt i hans hånd. Det var Natalie der havde placeret en anden pistol i hans hånd. Forsigtigt knuede han om den og var parat til en hver bevægelse hans mor kunne tage.
"Okay, jeg skal være ærlig," sagde moren, med en meget uskyldigt talemåde. "eg er den drengs mor," Hun pegede hen på Toshiba, med sin pegefinger der var pyntet med en rød negelelak. "Hvis det er okay med dig, vil jeg gerne tale under fire øjne med ham."
Toshiba kiggede vredt på hende, imens han prøvede at skubbe sin skræk væk. Hans mor kunne være så falsk, at det gav ham kvalme. Alle troede hun var en engel, med sit lange sorte hår og uskyldige brune øjne. Men Toshiba vidste bedre. Han havde set den rigtige side af hende.

Natalie var ikke dum, hun var god til at se når folk var falske. Og moren der var virkelig falsk, hun kunne hører det ligeså tydligt i hends stemme.
"Desværre jeg snakker med ham."
Hendes stemme svarede hende koldt, og kvinden måtte indse at hun var gennemskuet. Natalie sigtede imod hendes hals, så hvert en bevægelse ville være nyttesløs.

Morens uskyldige blik, forvandlede sig om til et irritabelt blik.
"Hør her tøs," sagde hun vredt. "Han er min søn og jeg vil gerne tale med ham!"
Shetan knurrede af hendes vrede stemme.
"Så fjern venligst den pistol," Hun prøvede at lyde venlig, men forgæves da de sidste ord blev udtalt med vrede.
Toshiba kiggede hen på Natalie, med store øjne. Han kunne ikke rigtig tro på, at hun forsvarede ham. Det havde han ikke oplvet før.

"Nej det har jeg enlig ikke lyst til."
Hun affyrrede endnu et skud foran morens fødder.
"Jeg snakker med ham, så smut!"
Hun var ikke bange for morens vrede, NAtalie vidste naturligvis ikke hvad der var melem dem. Men ikke noget rart.

Moren vrissede til Natalie.
"Fint," sagde hun. Hun rettede blikket mod Toshiba. "Du var heldig denne gang min søn, men næste gang får jeg dig." Hun smilte lusket, inden hun gik sin vej med elegante skridt..
Shetan holdte ikke op med at knurre, indtil hun var ude af syne. Toshiba åndede lettet ud.

Natalie lod sin arm glide ned, som før.
"Hey er du okay?"
Hun smilte forsigtigt, og lagde en fri hånd på hans skuldre. Måske skulle hun ikke blande sig, men noget i hende sagde at hun måske var nød til at vide det. Hvis hun kom igen villle hun have en grundt.

Han kom ud af sine tanker, da hun lagde en hånd på hans skulder.
"Ja, jeg har det fint," sagde han og kom med et skævt smil. "Tak for hjælpe, det havde du ikke behøvet," Han smilte usikkert til hende, da tanken om hans mor stadig kørte rundt i hans hoved.
Shetan kiggede op på ham med store hunde øjne. Toshiba smilte kærligt til ham og strøg ham henover hovedet.

Hun kiggede lidt bekymret på ham.
"Jo, jeg gjorde i hjalp jo mig?"
Hun smilte skævt.
"Hun kiggede tilbage da hun gik øje på de fulde mænd igen.
"Det her er jo bare fedt."
Hun rullede øjne og men med et smil. Hun elskede at skyde, og hun sigtede hurtigt imod dem.

Han lagde en hånd på hendes arme og sænkede dem.
"Kom," sagde han kærligt og nikkede mod den modsatte retning. "De er ikke det hver," han begyndte stille at gå videre og håbede på at hun fulgte med, i stedet for at bruge tiden på de fulde mænd, der ikke var en radise værd. Han vendte sig om, for at se om hun fulgte med.

"Åhh."
Hun lavde et trist mundvige, og fulgte med ham. Et hånligt grin kom fra mændene, og Natalie vendte sig lynhurtigt. Hun skød foran lederens fødder så han hoppede tilbage i det han væltede ned på hans røv. Natalie smilte tilfreds og løb med.
"Forresten hedder jeg Natalie."

Han grinte for sig selv, da han kunne høre et skud og et forskrækket hvin. Hun virkede som en meget hård pige, med et blødt indre. "Mit navn er Toshiba," sagde han og smilte til hende, da hun var kommet op på siden af ham. "Rart at møde dig natalie."