It's spookie (Sharona.)

S: Firewood village en kro der hedder det brændende træ
T: Midt om natten
V: Helt bæld mørkt de fleste ville finde et sted at overnatte på denne tid.
O: En tom kro der dog underligt nok stadig holder åbent.

Zann kom gående ind i kroen med en sort lang kutte om sig og hætten over hovedet. Roligt gik han hen og satte sig ved baren. Kort bag ham kom 2 kutteklædte mænd mere og satte sig på hver sin side af ham ved baren. Zann bestilte en kræftig vodka on the rock. Og rettede sig op for at se lidt rundt i den tomme kro. Ud over bartenderen var der ingen tegn for at der var nogle levende væsner her. Zann sukkede kort og kiggede fremaf. "Warren ærlig talt så er det irriterende du ikke kan snakke. Det her er ensomheden selv. Men." Han rettede hovedet op og så på Warren den til højre fra ham som osse havde noget sort stof hen over hovedet på sin hætte ligesom den til venstre for Zann. Det var for at folk ikke skulle opdage de i virkeligheden var udøde krigere begge 2. "Der findes ikke den person i verdenen som vil kunne forstå og lytte til mine smerter."

Sharona kom gående hen til baren, hun havde siddet ved et bord og kedet sig. Og noget var over disse mænd der kom ind. Hun satte sig på en barstol, og bestilte en billig drink. Hun havde ikke råd til en af de større eller mere velsmagende.
Hendes røde kjole, den havde hun næsten lige stjået. Men den klædte hende, meget endda. Men hun var ikke ude efter noget, og hun var ikke bare en pige som ville have sex med alle fyre. Faktsisk vidste hun ikke om hun ville være i stand til at have et forhold.. Ikke efter hendes teenage år..

Den midterste af de tre hætteklædte herre tog roligt sin hætte af hovedet. Det smukke unge ansigt med det lange skindende blå hår og de skarpe safirblå øjne kom frem. Han rettede sig op så folk kunne se han var høj. Omkring de 2 meter. Roligt kom bartenderen hen og stillede en tønde øl og tre glas. De tog hvert et. Den midterste var den eneste af de 3 som havde taget hætten af. Men den midterste var osse lederen. Zann. Han fyldte sit glas op og tog en stor kraftig slurk af det. Med et svagt mystisk smil. Hans blik faldt på denne unge kvinde som sad i baren ikke langt fra dem. Tænkende over hvad hun mon lavede her tog han en tår mere.

Sharona lod sine strålende øjne møde hans, hun var venlig og nikkede som et hej. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige eller gøre. Hun kendte jo ikke disse herre, hun vidste ikke hvad de tænkte på.
Hun kørte en hånd igennem hendes hår, og tog en surk af hendes drink. Den smagte forfærdeligt og man kunne se det i hendes øjne.

Han smilede roligt og grinte svagt. Før han hoppede ned fra sin stol og gik hen imod hende og satte sig ved barstolen ved siden af hende og rettede sig hen imod hende. Med det ene ben på jorden og det andet på barstolens fodlæn. Og siden mod borden. Med et smil så han på hende og smilede. "Jeg gir en drink du bestemmer selv hvilken hvis du giver mig dit navn" sagde han roligt med et smil.

Sharona smilte skævt til herren, og nikkede.
"Mit navn er Sharona."
Hun bed sig yndefuldt i underlæben, og kæmpede for at holde sine minder om fortiden tilbage.
"Hvad er dit navn så, om man må sprøge?"