dagen derpå ~Sean

Han kunne ikke og ville skjule sit blik, da det gled ned over hendes krop, da hun stod næsten nøgen foran ham. Men der var intet grisk eller grådigt over det. Det var bare studerende. Hun havde en flot krop, selv om man kunne se små tegn på hun havde haft det hårdt.
Og som han havde forventet, opfangede hun ikke den enlige mening. Mange væsner, som levede et mere almindeligt liv, havde svært ved at udvide deres syn så meget...og han havde lært at leve med det. Det var ikke en kritisering...bare en konstatering.
Og derfor sagde han slet ikke noget.

''Sean, har du nogen sinde været forelsket?'' spurgte hun da hun havde fået tøj på, og igen begyndte at skrubbe løs med tandbørsten.

Hun så kort på ham inden hun gik ud og skyllede munden

Han så på hende et øjeblik.
"Hvor vil du hen med det spørgsmål?" spurgte han. han prøvede ikke at lyde for hård, men det var ikke et emne han ønskede at diskutere.
Han rejste sig op og strakte sig en anelse dovent, han gik over til vinduet og så ud af det. Han kom i tanke om en sang han havde hørt en gang...den havde været god nok, men teksten var det der havde fanget ham mest nu...men det var lige meget nu.
"Det er ikke et emne jeg ønsker at diskutere" han vente sig om mod hende igen, lænede sig op af vindueskarmen og lagde armene over kors. Ikke for at virke...som en person der ikke gad snakke, for det gad han godt. Men han kunne ikke snakke om dette. ønskede det ikke.

Hun stivnede ved hans ordlyd.
''Undskyld... Det var ikke for at... Undskyld.'' Mumlede hun.
Endnu et tilbagetog fra hende. Hun gik ud på badeværelset, efter kort at have set på ham. Hans holdning, hans ordlyd. Måske var det ikke ment så fjendsk og offensivt som det havde lydt, men én ting var hun sikker på.
Hun havde krydset en grænse hun ikke skulle så meget som i nærheden af.

Hun havde ikke krydset den, han havde forhindret hende i det. Han havde leget grænsepoliti, som havde meldt hun ikke havde et gyldigt pas til denne del og sendt hende tilbage igen.
"Hold op med at undskylde. Jeg ønsker bare ikke at snakke om det" sagde han, præcis som det var. Han så den måde hunt rak så tilbage på og kunne ikke lade være med at sukke lidt. Ville hun virkelig bruge resten af sit liv på at...flygte?

Hun lukkede døren til badeværelset - en barriere mellem dem - og satte sig op af dem.
Hun krøb lidt sammen, og bed lidt i sin læbe.
Hun havde ikke lyst til at se den holdning, høre hans ord. Faktisk, havde hun ønsket så tit at hun var døv.
Så måske var det det hun skulle ønske sig fremover? At nogen slog hende ned, så hun mistede hørelsen?
Lige nu, kunne hun bare ikke holde lyde ud.
Vandet der dryppede fra hanen, vinden der kom igennem det åbne vindue på den anden side af badeværelsesdøren.
Hun tog sig til hovedet - følte at hun var ved at blive sindssyg.

Hun rystede stille, uden at sige noget.

Okay...hun kom slet ikke ud igen. Hun flygtede. måske havde han fejlvurderet hende? Måske havde hun slet ikke viljen til...noget som helst?
Han bevægede sig gennem rummet og hen til hoveddøren, som førte ud til resten af kroen.
"Nephthys...hvis du ikke kommer ud og vil snakke med mig, går jeg altså. Jeg kan jo ikke stå her og blomstre, når du så åbenlyst altid flygter fra mig.
Jeg sagde du ikke skulle undskylde, der er ikke mere at snakke om!" helt ærligt...tanken om et lille barn ramte ham faktisk...og fik ham til at smile lidt, selv om det normalt ville være irriterende.

Hun bed sammen.
Lysten til at sige 'så gå' strejfede hende kort.
Det gjorde i forvejen ondt bare at tænkte på at han ikke gengældte noget som helst.
''jeg flygter ikke. Jeg beskytter mig selv. Mere end hvad folk åbenlyst mener jeg har brug for. Jeg er glad for at du er min ven, men lige nu.... Jeg har bare brug for at være i fred...'' mumlede hun efter hun havde rejst sig og åbnet døren. Hun stod nu og så ham i øjnene kort, inden hun så væk.

Han så lidt på hende.
"Der er forskel på at flygte og beskytte. Jeg håber du lære den at kende. Men så lad os kalde det beskyttelse. Beskyttelse fra livet, fra alle folk omkring dig...din såkaldte beskyttelse er lige nu igang med at skubbe en ekstra person væk fra dig. Måske det du ønsker? For det er da sandt nok...jo færre personer der er omkring dig, jo mere beskyttet er du fra at de kan have en anden mening, et andet liv og andre holdninger end dig. Men uden andre...står man også svagt" han åbnede døren og gjorde mine til at ville gå ud af den. Han var ved at miste tålmodigheden, så måske var det bare bedst han gik.
Han så lidt på hende. så gik han alligevel, uden at sige mere. Lukkede døren efter sig.

''uden andre... Bliver man ikke skadet...'' hviskede hun stille efter ham.
Hun så ned. Han havde nok ret - hun skubbede ham væk.
men, var det ikke bedst. Hun havde klart flere følelser for ham, end han nogensinde ville få for hende.
''jo... jeg bliver svag. Svagere end jeg er.'' sagde hun stille, inden hun så ned.
Hun vidste at han ikke ville komme tilbage. Ikke længere. Han var væk.
Så stille, så hun ud af vinduet.

Han var ikke væk. Ikke hvis hun selv ønskede at have ham der. Det eneste det krævede, var at sige til. Man kunne ikke bare sidde stille og tro alt kom til en...man måtte også selv prøve at kæmpe.

Sean kunne ikke servere et liv for hende. I bund og grund valgte hun selv.
Og nu gik han. Ikke for evigt. Men til hun selv sagde til.

Duften af ham hang over hele værelset.
I sengetøjet, på væggene, på gulvet.
Hun bed sammen, og så ned.
Havde hun nogensinde haft en chance? Nok ikke...

Hun lod stille trøjen glide over hendes skuldre, og derefter lod den falde til gulvet. Det samme gjorde hun med bukserne.
Hun bed hun sammen, og som en sort panter, sprang hun ud af værelsets vindue.
Hun landede elegant på sine fire ben, og sprang afsted. Væk fra det hele.
Ud mod skoven hvor hun kunne jage frit og lade raserien løbe løbsk.

///Hmm...stopper vores emne her eller...?//

//i think so? //

//okay //

Sean gik ud på gaden og fulgte den ned gennem byen...Han måtte vel også hellere få arbejdet lidt. Arbejdet på at fjerne sine fjender.
Han mødte jo nok Nephthys igen.

//the end. Nå, men jeg skal arbejde med synopsis. du skriver bare når du vil emne igen. (hvis du vil?)//

//så bliver det efter ferien god arbejdslyst//

//så du forlader mig i hele ferien?... Piv...//

//du klare dig nok. nogen gange er det sundt med en pause //

//ikke fra emner! Aldrig! XD//

//åh, jamen du kan jo stadig emne videre. Vores emner tager bare en velfortjent ferie //

//du er den eneste jeg pt emner med -.-//

//Jamen så fin nogle flere? Det er det vi alle er her for //

//naah er for doven! XD //

//så er det din egen skyld//