Let's talk about blood - (/ Abbadon \)

Stedet rystede muntert. Stanken af sved, øl og blod hærgede kroens indre, men det så ikke ud til at skræmme nogen af kunderne væk. De mange træborde var alle omringet af ret så hørmende muskelmænd, der havde en konkurrence om at råbe højest og tiltrække sig mest opmærksomhed. Selv bartenderen var bredskuldret med et snavset skæg og små, stikkende øjne.
Så derfor gav det noget af et chok hos flokken, da kroens døre åbnedes, og afslørede Void. Hendes orange hår var redt tilbage, men stod stadig højt som en tyk løvemanke. Hendes blege hud var kun dækket de mest nødvendige steder, af en masse læderbånd, der hang løst over hendes skuldre og ved hendes hofter. Derudover var hendes blå øjne dækket af skrigende mørkegrønne skygger, der fremhævede hendes dyriske stålblik. Hun lavede en hurtig smaskelyd med de rødmalede læber, og trådte indenfor, med kroppen pegende imod krobaren.
Hun satte sig ned, og nød det korte tidsrum, hvor stedet var tavst. Men de dybe, dominerende stemme faldt hurtigt tilbage i rytmen igen, og Void kiggede skarpt på bartenderen, der virkede uinteresseret. Men det var tydeligt, at han lyttede, for han gjorde som Void bad om, så snart hun havde udtalt sin ordrer: 'et stort krus øl'.
Voidalias, som var kvindens fulde navn, greb hastigt glaskruset med sin knoglede hånd. Hver enkelte finger var sort som kul, og lidt skarpere ved enden, end et menneskes. Det kom af, at Void var en Shapeshifter.
Void slugte det stærke øl ned i sig, så enkelte striber af væske strøg fra hendes læber og ned til hendes barm, hvor det blev standset af lædertøjet. Hendes opmærksomhed var slukket, og enhver inde i baren, kunne på nuværende tidspunkt snige sig ind til hende ubemærket. Så længe personen ikke støjede.

Den naturlige kro rytmer fra de evigt larmende kunder, var som et lydholdende tæppe for den lange og hårde træplade trappe oppe til den øverste etage, hvor den tomme opgang til hvor rejsende fandt deres sove pladser i stressede tider mod betaling til kro ejeren, hvor den tunge og døde luft næsten var kvælende som var det blot rent støv fra gulvet, og lugten fra værelser der aldrig har haft en date med en gulvklud. Men i denne lumske overetage, hvor den festlige mandehørn og musklemand hyggede lod sin favorit og velkendte sang dominere luften, var der en en Felix der sad på hans knæ der med desperate og næsten hulkene håndfagter prøvede at få den voldsomme dæmon foran ham ned på tale stadie. Dæmonens blik var så koldt og fjernt som en ismark, og det følelses knuste smil så dødt og nådesløst. Dæmonen havde en stor praktisk læderjakke på der dækkede hans brede enorme skuldre, og hans overarme der havde størrelse som en halv træstramme, og et bryst som en klippevæg. på hans ben var der nogen militær bukser, og på fødderne var der nogen brutale militær støvler. Rafael havde et stål greb om Felix krave, mens en truende pege finger bliv hævet som en advarsel som støj nivo, det skulle nødigt ende med hjerne masse udover hans støvler. med den tanke faldt det første slag ned over den næsten halv hulkende mands ansigt, og man kunne se hvordan den nøgne kind bukkede under for den hårde knytnæve der kom med samme kraft som et privat fly på vej ned med 250 kilometer i timen. Man kunne høre hvordan nogen af tænderne klækkede som bolsjer, da den slagkraftige race leder havde gjort sit første slag, stadig med et stenhårdt greb om mandens krave, så han ikke faldt til jorden.
ud af Rafaels ryg kom der store sorte vinger der ligende noget fra de væreste gysser film. vingerne havde fuldt ham hele hans lange liv, og det kunne ses på deres frygtingyende udsende. og ud af hans pande kom der nogen store brutale horn frem, og tors han var ret stor i forvejen bliv han lidt bedre over skuldren, og voksede med et hoveds højde. han fik en hale der piskede rundt, som var det en læder pisk, der kærtegnede luften, med endeløse og ondskabsfulde sadistiske smæl. hans tænder bliv lange og som jagt knive, og skarpe som intet mindre, men det mest hjertebankende ved denne forfærdelige skabning var de lange klør som voksede hvor han engang havde hænder, lange spinkle finger der kunne prikke sig gennem knogler, kød, og væv som en. endnu engang undslap en stemme hans læber, så dæmonisk og sadistisk at Lucifer ville finde din plads grædende under sengen af disse ubarmhjertige toner "Dé Minion misfoster" mere sagde han ikke før en tåre trillet ned af Felix kind, da næven rejste sig til endnu et slag. Rafael havde en lang aften foran sig, og inden denne nat fik sin ende, ville han nyde at skrælde Felix lem af med en gullerøds skrælder.

// Off-game: Må altså sige, at jeg fik et godt grineflip, da jeg læste den sidste sætning! Ros til dig! xD //

Noget fik hele kroen til at vibrere, men det var åbenbart kun Void der lagde mærke til det, for hun kiggede som den eneste op på loften, hvor kaskader af små støvmider faldt ned. I én slurk tømte hun den alkoholiserede væske, og nærmest knaldede kruset ned på lettere skæve træbord. Hun smed et par mønter foran sig, som bartenderen med lynhast fangede midt i luften. Void var næsten sikker på, at han havde øvet sig på fluer i sin fritid, med hans nærmest uhyggeligt gode reflekser.
Hun rejste sig fra den høje stol, og kastede et nysgerrigt blik imod trappen, da hun spurgte bartenderen om hvem, der lige nu fandtes i rummet deroppe.
"... Man siger, at han for tiden er herskeren, over alle de dæmoner, der findes på denne gudsforladte jord.." Bartenden kiggede ned i grusset, som han kun rengjorde ved at spytte ned i den, og gnide mundvandet ind i glassets indre med en klam, betændelsesgul klud.
Void nikkede som tak for informationen, og begyndte med hastige dog sikre skridt, at træde op af trappen. Hendes ene hånd strejfede blidt den beige væg, indtil hun nåede hen til en tyk dør. Void besluttede sig for, at banke på, ville virke svagt, så derfor greb hun beslutsomt fast i håndtaget, trykkede det ned, og åbnede døren som knirkede helt forfærdeligt. Hun kneb utilpas det ene øje sammen, med en svag knurren, og forbandede den nærrige kroejer, som sikkert ikke gad betale for olie til hængslerne.
Hun fik hurtigt øje på det enorme bæst, der med sin enorme skikkelse, stod foran en lille svækling på gulvet. Void rettede febrilsk på de mange læderbånd, der var det eneste, der skjulte noget af hendes krop. De 2 intime steder. De raslede og klirrede, da hun med utroligt selvsikre skridt, trådte en del tættere på de to væsner. Døren smækkede sig selv i, med en klar, dunkel lyd, der fik Void til at gyse en smule. Det var lidt for spændende at stå overfor dæmonernes hersker.
"Jeg har hørt, at du er.. En mægtig dæmon?" Spurgte Void ham, med sin sprøde stemme, og de blå øjne, der glimtede stærkt af respekt og spænding.

Dæmonens rovdyr øjne bliv rettet mod den svagt åbenene og knirkende dør, hvorefter den massive håndflade bliv lagt langs Felixs blævrende ansigt, og kvælte et lamt og yndeligt skrig fra den hjælpeløse mand, mens dæmonens finger bliv presset ind i de varme og bløde øjne, der forsvandt som sovs mellem Rafaels finger. Ned af kinderne og læberne på den grædende mand i en samling af tåre, blod, og øje væske, kom denne klamme blanding ned af hans ansigt, hvorefter Rafael efter at have knust det smertefulde skrig, tvangs åbnet mandens mund, og lod denne organ masse glide ned i mundvigen, og tvangs fodret manden med væsken, inden Rafael lod en kærlig hånd, så kærlig som en elsker til sin kone, lod nusse mands tomme øje hul, og give manden en falsk følelse af tryghed i midten alt denne lidelse, hvorefter Rafael nød den sadistiske glæde i at fra tage det spinkle håb fra manden favn, og smadret hans ansigt ned i kommoden ved deres side, inden Rafael lod den bevidstløse mand falde som en sæk gamle kartofler til jorden, og kiggede mod pigen der var kommet ind i rummet, legen med Felix var ikke slut, det var bare blevet tid til en velfortjent drikke pause. Rafael peget den dæmoniske brystkasse mod den smukke pige og lod de djævelske toner styre slagets gang med den hule dominerende stemme ”Spar jeg selv deres formelle melodier. Spilles en rytme ikke oprigtig er den ilde hørt. Sig mig hvilke musikanters værker der driver dem til selskab, eller lad denne sang mellem os komme til ende”

"Hey you m......" - Random dead guy
"Shhh" - Castle


De advarende skridt kom tættere på den festglade kro i den lille landsby, de brede jagt støvler var ejet af en jæger så død beslutsom, så hævngerrig, så restløs at selv hans kæreste måtte lade livet da hun bliv forvandet til det han hadet aldermest af alting, monstre. det alt opslugende had var blevet mindre, men denne selvretfærdig engle af død og ødelæggelse havde stadig et par V.I.P på hans liste, og en af dem var i den bygning, og ville snart få en hovedpine i form af en sniper riffel til ansigtet. Manden var måske menneske, og kunne knækkes som en tandstik af vampyrer og dæmoner, men hans direkte og brutale metoder havde holdt ham i live hvor andre jægere havde fejlet, og selvom han... at personlige grunde.. ikke jæger alle monstre mere, kun nogen af dem, var han stadig kun god til tre ting her i livet.. sex, jagt, og spise junkfood.. og lige nu sad hans bytte dyr derinde, og om han skulle brænde dette pis hold ned først, skulle det monster nok brænde med det... nu hvor vi snakker om ild.
Castle havde ikke noget bestemt tøj på, han var ikke superman der gik rundt i latex som en SM mode model, eller militæret der havde smarte planer, han var Castle der gik ind i bygning, sprang, skød, og brændte alt derinde for maximalt kaos. såå.. nu hvor vi snakkede om ild, Castle tog en sports taske fyldt med hjemmelavet gas granater, og nogen meget store hjemmelavet motorcocktails.. størrelse var vigtigt. det galt for alt han havde, hans burgere, hans våben, hans pik, det hele skulle have en størrelse der passet til hans ego og dumdristighed. Castle ladt et shotgun med sølv kugler fyldt med pentagrammer og hellige symboler. hvorefter han meget simpelt begyndte at gå, sparkede døren ind som var han julemanden der var for tyg til skorstenen, og for doven til at tabe sig. hvorefter Castle sagde meget kort og hurtigt "Burn wicth Burn" også kastede han en røg granat fra højre hånd ind i højre side af kroen, og venstre hånds røg granat hen i venstre side af kroen. Folk nået lige at opfange ham pågrund af alt hyggen, før tohjemmelavet motorcocktails fløj hen til samme sted som røgen, og hvad sker der med en masser ild der rammer en masse røg i et træ hus? der kommer et stort bang og sætter ild til alt og skaber enorm kaos.