Meeting you - Vanessa

Dag: irl
Vejr: køligt og gråt i det
Sted: Ved flodens bred
Tid: 15:34
Omgivelser: Tomt i det

Man kunne høre hvordan vandet rislede ned ad floden det var en beroligende lyd. Den rislende lyd fik det hele til at virke mindre lydløst og fik det til at være mere normalt at fuglene ikke snag ved floden. Det var ikke altid et godt tegn at der ikke var fugle. Der var dog ikke nogle varsler om der skulle ske noget ubehageligt?
De mange sten langs floden gav den mest perfekte udsigt over vandet. På toppen af en af de sten sad hun. En ung pige der nok slet ikke skulle have sat sig der oppe hvis hun ville overleve.
Hun havde lange dread locks der hang løst, og indrammede hendes ansigt. Det var Malaika, en ung pige med en forfærdelig balance der tit fik væltet hende omkuld. Derfor var det ikke ligefrem det bedste sted hun havde sat sig. Hun sad med fare for at falde i vandet når som helst.
En lav nynnen kom fra hende, hun nød at kunne sidde der ude i det fri imensvandet holdt hende med selskab. Hendes humør var som næsten altid højt og smittende. Typisk hende.
Der gik ikke langtid før hun lod sig glide ned fra stenen og ned på jorden. Hun vidste godt at hvis nogle der kendte hende så hende der oppe ville det sikkert blive sure på hende. Hun landede usikkert på benene imens hun hurtigt slog armene ud til hver side for at genskabe balancen. "Tæt på" lød det stille fra hende imens hun smilede.

Vanessa lagde ned, og hvilede sig. Hun elskede at være i hendes gepard form, og der var den mest perfekte udsigt til vandets flod. Den smukke beroligende lyd som kom fra floden, når den rislede af sted med strømmen. Lidt foran hende var der ikke mange buske og træer, det var perfekt sted at løbe. Men også det perfekte sted at blive skudt, for faren lurer altid lige om hjørnet. Derfor sad Vanessa helt usynlig oppe i trækronerne.
Vanessa rejste sig op, og gabte i mens hun strakte sig i sin smukke gepard form.
Hun sprang ned fra det høje træ, og landede elegant på den hårde jord. Katte landede jo altid på benene. Og Vanessa var meget tæt knyttet til geparden, og andre dyr som hun ikke kendte til i nu. Men det ville sikkert komme en dag, men indtil videre så havde en perfekt balance som gepard. Sammen med dens styrke og hurtigthed.
Vanessa luntede hen til floden, og slubrede et par tårer vand i sig. Hun nød det kolde vand, løbe igennem hendes krop. Hun lyttede opmærktsomt da, en stemme fra en pige lød.
*Tæt på. Hvad betød tæt på? Er der nogen som er ude efter mig?*
Vanessa rettede hovedet op, og lyttede opmærksomt. Hendes gyldne øjne lyste op, som flammerne i et lejrbål. Og en stille brise, ramte hendes pels så det lignede et gyldent flamme hav, og de kulsorte pletter gjorde det bare mere specielt. Hvilket tiltrak mange jægere.