Wish You Were Here //Brick//

O: Det en skov?
V: Normalt tempararet.
T: 12.43
P: Shorts og en top.

Claire vidste ikek hvorfor hun var gået ud i skoven, måske bare for at slappe af?
Eller var det bare fordi hun trængte til lidt skov duft, men Claire vidste ikke hvorfor hun havde valgt The Forest. Det var der lyselver osv. hørte til. Alle de kedelige elvere, som bare fulgte love osv.
Men Claire havde fortrød pludselig hun havde valgt denne skov, men det var ikke pga. elverene.

Høje flammer af ild, begyndte pludselig at blusse op. De store flammer havde omringet, og ossede med deres røg, som snart havde kvælt hende. Nogle havde påsat brænd om hende, imens hun havde sat med. Men hvem var et mysterium, en som havde været hurtigt. Claire havde ikke opfanget det før det var forsent.
Hun havde aldrig været van til ild, det fik hende nærmest til at panikke. Alt den varme, som fik hendes krop til at føle den smeltede. Claire kunne snart ikke holde vejret mere, og hendes skygger skreg rundt for at finde hjælp. Men hvem ville dog hjælpe en sorteelver?

Brick gik ind i lyslelvernes skov, med rolige bevægelser. Hvorfor han gik derind vidste han ikke. Eventyr måske? Her herskede de gode lyslelver nemlig. Sådan en havde han aldrig mødt. Nej. Han havde mødt deres modsætninger. En sort elver. En smuk sort over, som startede med at være belastende. Men som tiden gik, opdagede han hendes bløde side og blev forelsket i hende. Claire. Den smukkeste sortelver. Lugten af ild suste forbi ham og skabte panik i blandt dyrene. Hvor kom ilden fra? Med en hurtig bevægelse, forvandlede han sig om til sin ildrøde ulveskikkelse, for at følge lugten af ild. Han puttede snuden i vejret og snuste ind. Det var tæt på og ikke nok med det, der var nogen der råbte efter hjælp. Hurtig som lynet, løb han hen til ild stedet. Det gav et chok i ham, da han så hvem der var fanget i ilden. Claire... Med er hyl sprang han over ildringen og landede ved hendes side.

Claire fik et hurtigt chok, som fik hende til at indånde røgen.
Det fik op for hende at det var Brick, hun kunne huske ham fra da han reddede hende sidst. Fuck Claire var enlig tit ude for noget, men idag var det noget hun ikke bare kunne slippe fra. Ilden var ude på at suge livet ud af hende med dens stærke kræft.
Der stod Brick som en ulv, der lignede ilden på en prik.

Røgen var tung og man kunne næsten intet se. Ilden brændte og fik det til at føle, som om at man stod i en brandeovn.
Han gjorde tegn til Claire, at hun skulle sætte sig ovenpå ham. Det kunne han godt holde til. Af en ulv at være, var han måske lidt større, da han var muskuløst byggede. Claire ville sagtens kunne sidde ovenpå ham.
Ilden kom næmere, med en styrke man ikke skulle undervudere. Brick kunne ikke se andet end røg, ild og Claires skikkelse.
De måtte væk.
NU!

Claire kunne se Brick ville have hende til at sætte sig op på hans ryg, men hun var bare forsvag til at rejse sig fra den lavavarme jord. Claire begyndte at hoste vildt, hvorfor vaar det altid hende som var i farer, der var en grund til hun ikke var vild med ild. At den ville dræbe hende var en udemærket grund.
Claire kiggede på Brick, hendes øjne var tomme og næsten livløse.

Brick pev og puffede til hende med hans nuttede snude.
*Kom nu Claire,* tænkte han og bed lidt i hendes tøj.
Han kunne mærke på hende at hun var bange og at hun snart ikke kunne mere. Ilden bredte sig og omringede dem, med alt dets styrke.
Han besluttede sig for at forvandle sig om, så han kunne løfte hende. Da han forvandlede sig om, kunne han mærke hvordan ilden brændte hans hud.
"Kom," sagde han og løftede hende op i sine arme. Han vidste ikke om det ville virke, at sprænge igennem ilden.
Det slog ham pludselig. Ild! Han kunne jo betvinge det!
Med den ene arm holdte han Claire, imens han betvingede ilden til at gå til side med den anden.

Claire mærkede hun var i hans arme, men røgen var så tyk hun kunne næsten ikke se noget. Hun kunne dog mærke hun var tryg nok til at lukke øjne lidt. Og slappe mere af, hendes muskler havde været meget spændte, mest pga. frygten. Claires frygt var døden, det havde den alle dage været. Det var bare ikke noget hun sagde ikke til nogen. For hun måtte lærer at stole på folk, hun stolede dog på Brick.

Ilden rykkede sig til siden, så der var en vej ud af den brændende cirkel.
"Du klare den Claire," hviskede han kærligt og løfted hende med begge arme, for at løbe ud af ildringen med hende.
Han løb og løb, da hele skoven pludselig brændte. Ved siden af ham, løb forskrækkede dyr der ikke vidste hvad de skulle gøre. Ilden oplyste skoven og spredte sig hurtigere og hurtigere. Træer væltede, så gløder fløj drillende rundt omkring.
Brick stoppede ikke med at løbe. Claire måtte ud derfra.

Hendes skygger fulgte Brick, de var en del af Claire. Hun havde skabt dem som en del af hende selv. Så hendes smerte fik dem til at skrige i krogene. Og deres smerte ramte Claire, men smerten var bare varme. Hun var ikke slemt såret, hun havde bare inåndet for meget røg.
Hun prøvede at slappe af, men flammerne blussede med en urolig lyd. Og træerne brændte, dyrene panikkede. Og fik Claire til at spænde sine muskler, hun blev anspændt af alt den panik. Men ville ikke åbne øjne.

Han hostede og hostede, da han var begyndt at indånde en del røj.
"Du klare den," hviskede han til hende.
De kom til en blindgyde. Ild alle vejne, der var ingen steder at flygte hen.
"Kom nu.. Kom nu.." sagde han for sig selv og kiggede rundt.
Ikke så langt fra ham, kunne han ane en skrænt, en skrænt der helt sikkert havde en flod for enden.
Med en hurtig bevægelse, løb han hen til skrænten og kiggede ned. Ganske rigtigt. Der var en flod. Han var ikke meget for at sprænge derned, da skrækken for vand blussede op i ham.
"tag dig sammen Brick," mumlede han og åndede ind.
Med et godt greb om Claire, sprang han ned af skrænten og landte i vandet.

Claire fik sig et koldt chok, da hun mærkede det kolde vand. Hun fik hovedet op over, der var ikke dybt. Hun hostede lidt, og smilte så. Hun havde det bedre nu, ilden ville skovelverene sikkert slukke. Ellers gjorde højelverene.
Claire kyssede Brick, hun vidste at han ville blive overrasket. Men ikke så overrasket igen. Hun var glad for de begge havde overlevet.

Han fik hovedet op over vandet og prøvede at ignore tanken om det. Han afskyede vand og så altid sit snit til at krybe udenom, hvis der var nogen der ville have ham med ud at bade.
Det gav et lille chok i ham, da han pludselig kunne mærke Claires læber på sine. Det var dog en god overraskelse. Han kyssede hende tilbage og nød at mærke hendes læber igen.
For første gang føltes det godt at have vand omkring sig, i stedet for varm ild der kunne smelte dig.

Claire nød det kolde vand, hun elskede vandet. Der vidste hun at hun var modsat af Brick, de var enlig bare modsætninger. Det var jo bare en god ting, Claire elskede at mørke Bricks læber. Men hun ville enlig bare gerne hjem, og have noget andet tøj på. Fordi det var blevet lidt brændt, og nu helt gennemblødt. Hendes hår sat klisteret ned over hendes kinder, men hendes øjne lyste stadig op. Det samme gjorde hends ildrøde læber, Claire kiggede Brick ind i øjne.
"Tak."
Hun smilte sødt til ham, og hendes hånd kærtegnede hans kind. Hun sad ovenpå hans ben.
Claire elskede at vandet gjorde en af vægt løs, og gjorde en så rolig. Det gjorde hende rolig.

Han nød Claires selvskab, men ville egentlig bare gerne hjem. Vand ville aldrig være hans stærke side. Lige meget hvad. Han ville altid have et had til det.
"Altid," sagde han og kiggede tilbage i hendes øjne. De var smukke. Hun var smuk, sådan som hendes hår var vådt og læberne røde.
Han placerede et sidste kys på hendes læber, inden han begyndte at gå op af vandet. Tøjet klistrede yil begge deres kroppe og han hadedet det virkelig meget.
"Sikke en omgang hva?" spurgte han, med et grin.

Claire ginte lidt, og gik med ham op ad vandet.
´Hun havde stadigvæk sit hotelværelse, på kroen det vilde svin.
"Jeg har stadig et værelse på det vilde svin."
Hun smilte og hentyde til de skulle tage derhen.

Han rystede sig, det var den dyriske side af ham desværre.
"Det lyder da godt," sagde han og kiggede på hende med et smil. "Det værelser hvor vi kyssede første gang?" Han blinkede til hende og rakte lidt tunge af hende. Han huskede det stadig som var det i går. Hvordan de havde kysset og kælet på det værelse, hvordan det gik op for dem at de var forelsket.

Hun smilte ironisk.
"Nej de ved siden af det du lejede sidste gang."
Hendes stemme var drilsk, det var noget tid siden hun havde været drilsk og ikke mindst flabet overfor ham.
"Men hvis du utildreds, så kan du da altid bare springe i vandet og få en ny start."
hun blinkede til ham, med det ene øje og puffede til ham med hoften.
"Vil du med smarte?"
Hun nød at drille ham lidt.

Han rødmede og kiggede ned i jorden, med et grin på sine læber.
"Jeg vil da gerne med?" sagde han og kiggede op på hend igen. Han puffede kærligt til hende og begyndt at gå hen mod kroen.
"Nej, jeg skal sku ikke nyde noget af det vand," grinte han og tog sine jakke af. Den var sjask våd.

Da de var kommet op på værelset, skyndte han sig at lukke døren.
"Så du kro ejerens ansigt?" grinte han. "Han kunne ikke tro sin egne øjne da han så os så sjask våde!"
Brick måtte have holdt latteren tilbage, mens de luntede igennem kroen og op på værelset. Kro ejeren havde gjort store øjne til dem, det var vel ikke hver da at hans gæster var sjask våde.
"han var bare helt.." sagde han og siterede kro ejerens øjne.
Med et grin gik han ud på badeværelset.

Claire girnte og tog sit våde tøj af. Hun fik øje på et ar hun havde fået fornylig.
Det var stadig lidt ømt, og blåt.
Hun rystede det ud af hovedet, og klædte om. Hun kiggede ud imod badeværelset, Brick var ikke færdig i nu. Hun løftede op i hendes trøje, og kiggede på aret. Det mindede hende blot om hende og Nilles uheld. Det var nu ikke Nilles skyld.

Ude på badeværelset tog han sit tøj af og kiggede i sin taske efter noget andet, det var dog ikke nemt at finde noget der var tørt, da tasken jo også havde været en tur i vandet.
Han sukkede og tog noget tøj på, der var nogenlunde tørt. Bukserne var kun våde ved knæerne og trøjen klistrede kun ved maven. Det kunne vel godt lide gå.
han gik roligt ud til Claire, der stod og løftede op i sin trøje.
"Hvad laver du?" spurgte han med et smil på læben.

Hun slap sin trøje og kiggede på ham.
"Ikke noget!"
Sagde hun hurtigt, og lød slet ikke mistænkelig.
Hun smilte bare og nød uskydig.

Han løftede på et øjenbryn af hende.
"Claire?" sagde han og kørte en hånd igennem sit våde hår. "Du skjuler noget for mig?"
Han gik hen til hende, med forførende bevægelser og snurrede en arm om hende. Han kyssede blidt hendes hals.
"Hvad skjuler du?" hviskede han og ville løfte op i hendes trøje.

"Ikke noget vigtigt?"
Hun smilte af hans bevægelser, det var jo bare et ar. Med et evigt minde om en forfærdelig oplevelse. Hun løftede op i hendes trøje, og vidste ham aret. Det var stort, og ikke ligefrem tegn på at det havde været syet eller noget. Det havde fået lov til at heale af sig selv, men mændende havde bare pillet vild i det. Så nu var det et ar.

Han gjorde store øjne.
Hvor havde hun fået sådan et ar fra?
"Hvordan er det sket?" spurgte han og strøg forsigtigt sin hånd henover det. "Hvad har du dog lavet?" Det overraskede ham at hun havde fået sådan et ar. Det lignede hende ikke at få ar, da hun altid ville heale.
hvorfor var hun ikke halet denne gang?..
"Skat?" han kiggede på hende med et uroligt blik. "Hvad har du lavet?"

Claire rullede øjne.
"Det ikke noget særligt. Jeg mødte Nille, jeg ved du har mødt hende. Men jeg mødte hende efter at blive overfaldt inde i skoven. Tro mig det gør ondt at blive skudt på ens ben."
Hun tog en kort pause hans øjne var stadig store,
"Og jeg vil taget med på slavemarekedet, hvor jeg mødte Nille. To mænd købte os, og hvad de ville har jeg ikke en anelse om. Men Nilles utålmodighed var nok til at det skulle gå udover mig. Så det tegnet efter at få tre knive i samme sår. Især når en af knivene har klinger i bladet."
Hun ryknede på næsen, af væmmelse over det. Hun kiggede lidt ned i jorden, han ville sikkert skælde hende ud. Men det var jo ikke hendes skyld?..

P: Underskift billed.