Hmm.. Do you mind? //Brick//

Brick kunne mærke den tunge luft, fra vejret der snart ville udvise sin styrke med torden og lyn. Lugten var ikke til at tage fejl af. Den var tung, omklamrende og urolig.
"Der trækker op til uvejr," mumlede han for sig selv og kiggede op på himlen med sine krystalblå øjne.
Kroen det brændende træ, stod ikke så langt fra ham, så hvorfor ikke tage derind og søge ly imod uvejret. Med hurtige bevægelser, gik han hen til kroen og åbnede døren, velvidende at alle de nysgerrige væsner kiggede hen på en når man åbnede døren ind til et lokalt sted.
Brick nikkede høfligt til folk og gik ind på kroen, med døren der smækkede i bag ham. Lugten af sved og alkohol var kraftig.
Han rynkede på næsen og ville gå op til baren, da han lagde mærke til gruppen af mænd der havde omringet en stakkels pige. Denne stakkels pige så bekendt ud.. Meget bekendt endda..
Da et lyn slog ned og oplyste kroen, stod Brick allerede foran gruppen af mænd og blottetde sine tænder.
"Lad hende være!" vrissede han.
Denne pige var svaret på hans bønner...
Hans kusine..

Mændene grinte ad hans vrissen, og de blottede tænder. En af mændene nød at se hans beskyttelses evner overfor denne pige, så han tog hende ind til sig med et hårdt greb. Med den frie hånd kærtegnede han hendes kind, og lod hun hånd vandre ned ad hendes krop. Han var klar til at åbne hendes skjorte, bare for at irritere denne dreng.
Nanna kiggede op i Bricks øjne, med et glimt af frygt.
Hun havde ikke regnet med dette, overhovedet ikke tæt på. Nanna åndede forsigtigt ud, men med nogle hak i hendes udånding. Som bare var der pga. nervøsiteten.
Hun rystede og mændene fornæmmede hendes frygt, de så det som en sjov lille leg. At irritere ham som ville beskytte hende.
"Hva siger du pus, skal vi finde os et rum for os selv?"
Han sagde det ind i hendes ører, men sørgede for at Brick hørte det. Nanna klemte sine øjne sammen, hans greb om hendes arm var hårdt. Og den anden hånd som forsøgte sig ind under hendes skjorte var ubehagelig.

Denne mand irriterede Brick, ved at lade sine klamme og beskidte hænder vandre rundt på Nannas krop, for at se hvad hun gemte.
Det kunne Brick ikke tillade.
Som et lyn på himlen, forvandlede han sig om til sin ulveskikkelse. Brick var en han ulv og defor stor og musklusøst bygget.
*Du bad selv om den,* sagde han og blottede endnu engang sine ulve tænder, der kunne ligne hvide krystaller i kroens lys.
Med et snuptag, fik han manden revet væk fra Cecilia. Han havde et godt greb i hans trøje, mens han trak ham midt ud på gulvet i kroen.
Væsner der før havde grint, var nu på vagt og tog ikke øjnene fra ulven.
Brick bemærkede ikke de skræmte blikke, da han glubsk bed hånden over på manden, der før havde brugt den til at undersøge Nannas krop.

Nanna fik et chok, da Brick havde revet manden væk i en ulve skikkelse. Han havde vist fundet sin hapeshifterform. Hun tog ikke øjne væk, med rynkede på næsen af hånden som var blevet bidt over. Blodet strømmede ud, og mandens ansigt strak sig i smerte.
Hans skrig skar igennem rummet, og jægere rettede deres våben imod den store ulv. Som havde pels som flammerne. Nanna løb op foran dem og kiggede lederen ind i øjne.
"Du forlader dette sted, og tager dine venner med dig!"
Det var hendes evne som fik dem til at gå, hun vendte sig om og kiggede ned på Brick.
"Brick jeg er okay, lad os komme væk."

Brick kiggede op på hende.
Det var Nanna, han var sikker. Han havde aldrig set andre bruge sådan en evne, til at få folk til at gøre hvad der passede dem.
Han nikkede og løb ud af kroen, i håb om at hun fulgte med. Lyden af mennesker der snakkede, rungede i hans øre. Det var forståeligt, han havde jo lige bidt hånden af en mande.
Men, denne mand havde selv fortjent det. Ingen skulle gøre sådan ved hans kusine.

Nanna fulgte med ham, i fuld spurgt. Hendes sko kanste underbunden, af at løbe på grusevejen. Hun stoppede op lidt ude for kroen, og kørte sin hånd igennem håret. Hun pustede ud og smilte til Brick, endelig.. Nanna åndede lettet ud og satte sig på hug foran Brick.
"Hvad så fætter?" Sagde hun og klørede ham bagved øret, med et varmt smil.

Brick løb og løb, væk fra kroen.. Væk fra den skrigende mand..
Han stoppede op, da de var kommet et godt stykke væk fra kroen.. Han kiggede glad op på Nanna og gav sig til at logre med den ildrøde hale..
Til sidst forvandlede han sig om og trak Nanna ind i et hurtigt og varmt knus..
"Hvor har jeg savnet dig," mumlede han ned i hendes hår..

Hun omfavnede Brick.
"JEg har også savnet dig!" Sagde hun med et kæmpe knus af lykke.

//Sorry kort svar