Hidden away -Cosette

Sted: Gyderne Rotten Root Ditrict.
Omgivelser: Nogle skumle typer der sidder rundt omkring.
Vejr: Mørket gemmer alles ansigter.
Tid: 10:24

Destiny havde besluttet sig for at gemme sig selv væk. Hun følte at hun hvert et øjeblik kunne gå amok og skade eller dræbe alle omkring hende. Så hun havde ikke lyst til at være i nærheden af mennesker fordi det var for riscikabelt. Hun sad lænet op af en mur mens hun blidt pillede ved hendes sår på hendes højre arm. Hun forsøgte at finde ud af hvor slemt det var. Betændelsen var ikke nær så slem som den havde været. Så det var da et plus, men bare det at såret var der, var slemt nok. Hun havde også et sår på hendes side ved hendes ribben, men det var stadig utrolig ømt og hun ønskede ikke at pille ved det. Så det endte med at hun helt lod hendes sår være. Det var ikke så smart at pille ved dem. Hun begyndte i stedet at pille ved hendes top for neden. Hun rullede den rundt om hendes finger og prøvede at tænke tilbage og forstå hvad der var sket. Hvad det var hun ikke kunne huske.

Cosette var på flugt fra noget, eller ikke noget. Ulven den store sorte ulv jagtede hende endnu engang. Shapeshifter ulven blottede sine frygtingydende tænder, og var lige i hælene på Cosette. Cosette for ind i de mørke gyder, men hun var langt fra usynlig. Hendes lyselver side afslørrede hende, et lys et svagt lys omrisede hendes hud. Og gjorde hende synlig, der var intet sted at gemme sig. Hendes blik farede rundt. Men ulven kom tættere og tættere på, dens blodrøde øjne lyste op i mørket med hævn og had.
*Hjælp...*

Destiny så op på en kvinde, der kom løbende ind i gyderne. Hun så bange ud og det fik Destiny til at rejse sig. Hun gik hen til hende og stod side om side med hende. "Hvad sker der? Er der noget efter dig?" Destiny var nok ikke den bedste til at beskytte andre, hun var nærmere en der var god til at såre andre. Men hun ville uden tvivl gøre sit forsøg. Hun så på den blonde kvinde. Hun var ikke menneske, så meget kunne Destiny konstatere. Men hun var heller ikke der var overlegen i styrke, så ville hun have nedlagt det der var efter hende. Destiny ville ikke forsøge at finde ud af hvad hun var. Det kunne hun ikke og der var ikke tid til det.

Cosette stirrede ud i mørket og kiggede på de røde øjne som skinnede i mørket. Knurren som fik væggene til at runge.
"Ja.."
Sagde hun hurtigt og tog ikke øjne fra ulvens, hun gik lidt tilbage. Men muren stoppede hende, hendes lyselver evner hjalp hende ikke, jo hvis hun affryrede en lyskugle. Men hun var ikke sikker på styrken, og om ulven vidste noget om hendes biologiske far.

Destiny prøvede at fokusere på at blive en ulv. Hun forsøgte at forvandle sig selv, men det var så let som det så ud. Hun blev irriteret på sig selv fordi hun ikke bare kunne forvandle sig selv. Destiny bed tænderne sammen og blev så utrolig vred. Hun mærkede varmen stige op i hendes hovede og før hun vidste af det fløj hun tilbage, kvinden og ulven ville sikkert også gøre det. Medmindre kvinden var dæmon eller vampyr. Ulven ville nok heller ikke kunne klare det.

Cosette fjøl tilbage og ramte hårdt ind i den kolde mur. Ulven fløj tilbage ud af gyden, hvor den derefter stak af. Cosette tog sig til hovedet, hun kunne mærke sin elver side knurre. Den kunne lugte varulv, en lugt som den ikke kunne lide. Men hendes shapeshifter side var ligeglad, og kiggede nysgerrigt på pigen.
"Tark..For hjælpen."
Cosette ømmede sig lidt, og tog sig til hovedet. Som dunkede efter sammenstødet med muren.

Destiny vidste stadig ikke helt hvad det var hun gjorde. Hun vidste bare at hun blev vred og væltede alt om kuld. Hun rejste sig op og gik hen til kvinden. Hun frygtede at der var sket noget med hende, enten inden hun kom ind i gyden eller efter. "Er du okay?" Destiny så bekymret på hende. Hun så lidt undrende på hende, fordi hun ikke helt vidste hvad hun havde gjort. "Ehm.. Det var så lidt?" Hun så sig forvirret omkring. Det var underligt hvordan hendes vrede altid var sammenlignet med de vinde der. Måske var hendes vred skyld i det, hun måtte undersøge det nærmere med tiden.

Cosette rejste sig op, og tog sig til hovedet. Og kiggede på kvinden.
"Ja jeg har det fint, jeg har bare aldrig set noget lignede. Eller prøvet." Cosette smilede og kiggede efter ulven, men den var væk. Havde sikkert stukket halen imellem benene.
"Light of life.."
Mumlede hun og lukkede hendes øjne, og snart var hendes skader healet. Hun havde det helt perfekt nu.

Destiny forstod godt hvordan hun havde det. Hun havde haft den følelse mange gange den sidste tid. "Jeg kender følelsen." Hun så fascineret til da hun healede sig selv. Det var imponerende, Destiny var meget ukendt inden for den del af verdenen hvor folk bare healede sig selv. Det var ikke noget hun var vant till. Men noget andet hun ikke var vant til var at være en kæmpe ulv, eller at hun kunne blæse folk om kuld som ingenting. Det var ikke normalt for hende. "Imponerende."

Cosette blev overrasket over kvinden fandt det imponerende. Men hendes dyriske side fandt det vare cool at nogen syntes det. Det var nok den som var mest fremme lige nu.
"Imponeret? JAmen tak."
Hun smilte forsigtigt, og gnuppede sin ene arm.
"Du varulv ikke sandt?"

Destiny stod et øjeblik og tænkte hvor fedt det kunne være at heale sig selv. Det ville hun ønske hun kunne. Destiny sendte hende et smil der, som mange andre gange, gav tryghed. Det var ikke alle der havde det sådan, men mange fandt det betryggende. "Jov.. Det har jeg fået af vide. Jeg håber stadig bare det er en drøm jeg ikke vil vågne fra." Destiny var ikke glad for at være varulv på stående fod, men med tiden ville hun vel leve med det.

"Du skal nok klare det, hvis jeg kan klare at være en blanding. Så kan du klare at være en varulv."
Cosette blinkede til hende, og smilte. Hun vidste hun havde afsløret sig selv, men hun vikrede ikke som en der bare ville gå ud og sladre til alle i byen.
"Hvaad var din oprindelige race så?"

Destiny gjorde et træk på skulderne. Det var nok rigtig nok. Men hun forpestede det bare, rigtig meget. Hun kunne slet ikke styre sig selv som hun plejede. "Det har du sikkert ret i. Men det er bare svært at vænne sig til." Hun sendte hende et smil, for ikke at virke så umulig som det måske lød til. "Jeg var menneske for to uger siden. Så gik jeg en omvej og blev bidt. Hun så ned i jorden, hun kunne ikke tænke tilbage på det.

Costte smilte beroligende til hende, og kiggede op på den halve måne.
"Det er det vel, jeg fandt ud af jeg var en bladning da en shapeshifter tøs angreb mig. Eller rettere sagt irriterede min vrede ud. Og så var jeg ikke blot en højelver, men også en shapeshifter. Livet er forvirrende noglegange."
Cosette trak på skuldrene og smilte.

Destiny lyttede til hvad hun sagde. Det var jo rigtig nok. Ja.. Men jeg fandt ud af det ved at jeg vågnede og ikke anede hvad der var sket. Jeg var bevidstløs i tre dage og så vågnede jeg et sted jeg ikke anede hvor var." Destiny brød sig ikke om at tænke tilbage på det. Men hun blev nød til det indimellem.

"Jeg ked af det på dine vegne."
Hun smilte beroligende, hun havde talent for at hendes humør smittede. Og ligenu var Cosette ret glad, det var ikke en evne. Blot et talent, som hun tiltider var stolt på.
"Kunne forstille mig det.."

Destiny så ned i jorden, men kort efter op på hende. Hendes smil fik et lille smil til at pippe frem på Destinys læber. Hun var ikke vildt glad for at tænke tilbage på det. Men at komme ud med det var nok en god idé, så det skadede ikke så meget. "Men hvad er du blandet af?" Det var en meget ny ting for Destiny, det hele med at være andet end menneske var ikke noget hun vidste meget om. Så blandingeracer vidste hun endnu mindre. Fordi man skal vide noget om to racer.

Cosette bed sig forsigtigt i læben, og lod sin hånd køre igennem hendes hår.
"Tjo, jeg er blandet af en lyselver og en shapeshifter."
Hun trak venligt på skuldren, og smilte lidt skævt. Cosette kiggede lidt på pigen. "Hvilket leder mig til at spørge, hvornår du blev varulv. For min lyselver side knurre lidt, bare rolig jeg angriber ikke." Cosette tog hænderne frem, for at vise hun ikke angreb. Angreb var ikke hendes stil.

Destiny lyttede til det hun sagde hvad hun sagde hun var blandet af. "Jeg går udfra en lyselever er en 'god' elver?" Hun var usiker på om det var rigtigt. Men det lød sandsynligt. Et smil flød igen over hendes læber. Hun havde svært ved at lade vær, fordi hun havde det faktisk meget godt. "For to uger siden. Lige mere måske. Men sådan ca."

Cosette havde det med at smitte ad humør, og hends smil blev tydligere.
"Jo det de gode, men hvis man ikke er som dem. Kan de være ret så 'onde'"
Cosette trak på skuldren, hun kunne huske de ville dræbe hende. Nok mest fordi hun ikke passede ind, hun var et misfoster..
"Det ikke langtid siden, men jeg kender en.. Matt eller Arian.. De kan måske hjælpe dig med at få styr på det. Jeg har ikke mødt nogle varulve, men har hørt om dem. Arian er blandet med en.. men mere om hende hvis du møder hende en dag."
Cosette blinkede til pigen, og smilte.
"Må man sprøge om dit navn?"

Destiny nikkede til hende. Sådan var det også at være varulv. Destiny prøvede at være åben over for alle, men det var bare ikke alle hun kunne med fordi de stod for noget forkert. "Jeg kender en der kan hjælpe mig. En varulv. Så det skulle ikke blive et problem. Men tak for det, måske får jeg brug for hjælp alligevel." Hun rakte en hånd frem imod hende, før hun præsenterede sig. "Jeg hedder Destiny."

Cosette smilede at hun ikke bare smed råd væk. Cosette slappede mere af nu, og hendes øjne blv mere livlige.
"Det iorden."
Destiny rakte sin hånd frem, og Cosette tog den og gav hende et håndtryg.
"Jeg hedder Cosette."

Destiny sendte et smil til hende. "Hyggeligt at møde dig Cosette. Selvom jeg vil mene omstændighederne kunne være bedre og hyggeligere." Hun så sig omkring, det var ikke ligefrem et sted man gik hen for at blive venner. Nærmere et sted for at føre forretninger der ikke hørte hjemme i lyset, eller for at slippe væk fra lyset.

Cosette smilte og kiggede selv rundt. Destiny havde reet, det kunne have været et bedre sted. Cosette nikkede, med et varmt smil.
"Jeg giver dig helt ret Destiny."
Cosette havde hørt om voldtæger, forbrydelser som var sket i disse gyder. Og at sjældent kunne man hører de døde ofres skrig.

Destiny tog et par skridt frem. Måske skulle de gå derfra? "Hvad siger du til at vi smutter ud herfra og kan finde et andet sted?" Hun kunne sagtens blive der i længere tid, men det var bare ikke så fedt et sted at hænge ud.