Tell Me//Cosette//

V: Varmt og skyfrit
T: 15:34
S: Ved kanten til floden
O: Vand, træer, men ingen mennesker
P: En sort kjole, men en grøn sløjfe over brystet og et bar sorte støvler med stilethæl

Azazel sad ved kanten til floden og nød det gode vejr, hun havde taget sine sko af og havde lagt dem lige bag hende, hun begyndte at nynde en glad melodi, en melodi der mindede om den fulgelene sang lige nu, hun smilte for sig selv og havde føderne nede i floden hvor efter hun plaskede lidt med dem i vandet, det var dejlig koldt, lige hvad hun trangte til denne varme dag.
Hun tænkte på Victor og hendes hus, og bryllupet de skulle holde der, hun glædede sig til at stor der foran Victor og sige ja. Imens hun sad dybt inde i sine tanker lagde hun sig automatisk ned, men fjernede lige skoen, hun lagde sig til rette i det dejlig duftene græs og var bare dybt inde i hende selv, hun lagde slet ikke mærke til hvad der forgik rundt omkring hende.

Claire kom gående lidt væk fra hende. Hun elskede det varme vejr og var på vej ned for at afkøle sine ben. Hun gik øje på en kvinde som sad længere nede, hun smilte. Hun gik tættere på, men ville ikke snage så hun satte sig og tog sine egne hvide sko af. Hun stak sine ben ned i det afkølende vand, og nød kolden som kom op i helle hendes krop.

Azazel havde kommet til at falde i søvn men vågnede hurtigt op, og satte sig op igen, og vippede sine føder frem og tilbage, hun havde ikke opdaget at Cosette var kommet, og sad derfor og nynnede igen, den melodi fuglende sang.

Cosette smilede af den nynnende melodi. Hun nød solens varme stråler og kiggede over på den smukke kvinde som ikke sad langt fra hende. Hun kom pustede ud og var ikke klar over højden på hendes vejrtrækning. Hun lænede hovedet tilbage og lukkede øjne i.

Azazel stoppede straks da hun hørte nogen trække vejret meget højlydt, hun kiggede rundt omkring sig og fik øje på en pige, som lå ned ikke langt fra hende, hum vendte hovedet mod floden igen og smilte for sig selv, *ja vejret er dejligt i dag*

Hun smilte og ånde lettet ud.hun satte sig op igen og kiggede ned i vandet. Gid vejret altid var sådan. Cosette fik øje på diskene i floden, vandet var så klart at man tydeligt kunne se dem. fuglene sang oppe i træernes grene, det vas smukt.

Azazel kiggede langs ned af floden, den var mange meter lang, og den sluttede ikke da hun ikke kunne se mere af den, den blev bare ved med at fortsætte, det var smukt som solen spejlede sig i vandet og lyden af løbende vand, hun elskede det, hun kunne tænke sådan, hun kom væk fra alt, og kom stilheden selv *dejligt* hun kunne slappe af helt af.

Cosette fik pludselig øjenkontakt med kvinden. Hun nikkede som et hej og åndede lettet ud. Cosette kunne se at det ikke kun var hende som var forelsket i det dejlige vejr.

Azazel smilte da hun fik øjenkontakt med en kvinde og nikkede tilbage som et hej, hun var ikke den eneste der var herude i den dejlige og smukke natur. Hun kiggede på sin ring, den ring hun havde fået af Victor, hun var glad for det skulle holdes der hjemme, bare det var ude i den store have eller skov mere eller mindre, det ville være perfekt at holde det i naturen.

"Sikke et dejligt vejr." Sagde Cosette og håbede på at hun kunne få en snak igang med kvinden. Hun nød en lille kølig brise.

Azazel vendte blikket mod den anden kvinde og smilte "ja, det er fantastisk" hun kiggede rundt omkring sig mens hun nød den dejlige luft der kom susende mod hende vært sekundt der gik.

"Gid sådan et vejr bare blev der." Hun smilte og plaskede forsigtigt med sine føder i vandet.

Hun nikkede "ja gid det gjord, men så ville det ikke være så grønt" hun smilte til kvinden "mit navn er Azazel forresten" hun smilte igen men lidt mere venligt.

"Det har du ret i." Hun smilte venligt igen. "Jeg hedder Cosette."

Hun smilte *Cosette* "kommer du her tit" hun kiggede på Cosette venligt.

"Både og. ikke så tit som jeg burde, men sådan er det jo når man gerne vil opleve verden." hun smilte venligt og stort.

Hun smilte til hende "ja" hun trak på skuldrende "bor du her i nærheden.

"Både og jeg besøger min mors gamle sted. Hun døde for ikke så langtid siden.." Hun sukkede. "Hvad med dig?"

"Det er jeg ked af at høre" hun kiggede på hende "Fik du hævn?" hun smilte svagt.
"Nej jeg bor ikke her, jeg bor lidt væk, Bloodrage Village, vis du ved hvor det er, jeg bor der sammen med min forlovede" hun smilte.

"Hyggeligt, men er din heldige forlovede?" Hun smilte til Azazel. "Og ja jeg slog morderen ihjel, jeg vidste ikke min kræft kunne være så stærk."

Hun smilte "han hedder Victor" hun kiggede venligt på hende "det var godt, der er ikke nogen der skal slippe godt fra at slå nogen ihjel"

"Men jeg slog ihjel.." Hun kiggede ned i jorden kort, hun havde det ikke specielt godt med det.

"Alle har dræbt i denne verden, eller i vært fald over halvdelen, det skal du være helt sikker på, men jeg kan forstå vis det var dit første drab, at du fik det lidt dårligt" hun trak på skuldrende, hun vidste det var en mærkelig holdning at have, men sådan var hun, direkte.

"Du har vel ret." Cosette trak på skuldrene og smilte lidt skævt. For selvom holdningen til tingene var lidt mærkelige, så var hun jo bare direkte. Sandheden kom for dagen.

Hun smilte til hende, "Hvornår flyttede du her til?"