Afraid for the shawows.. (Åben)

Åndedrattet blev tungt, og gav ekko i gydernes tomrum. Mørket bragte den mørke stemning frem, og gjorde stedet mere dystert og mørkt. Onskabens stemmer havde lagt sig med den tykke tåge som omringede hende. De mørke skikkelser som fulgte hende, prøvede at gribe fat i hende. Hvad var det for nogle væsner? Mørket frembragte rædselsskrig, fra døde og forladte sjæle. Sjæle som havde været på dette sted, dette forfærdelige sted.. Den mørke aften blev mere mørk, måne formørkelsen havde dækket månen. Og nattens skyer havde overskykket de stjerner som plagede at stråle klart på himlen.
Caroline løb, hendes åndedrat pustede og pustede. Imens hendes hjerte hamrede af sted, i fuld geer. Hun stoppede kort op, inden hendes ben ville falde sammen under hende. Hun satte sig på hug, imens hun pustede ud. Caroline græd af fortvivelse, hvor vaar hun? Hvad havde hun gjort siden de skulle jagte hende?.. Hun fald ned på hendes bagdel, og foldede armene rundt om hendes ben. Hun placerede sit hoved på hendes knæ, imens hun nærmest vuggede sig selv i frygt og fortvivelse. Hun klemte de sidste tårer ud, da hun hørte skridte imod hende. Hun snøftede efter et kvalt hulk..
Hvem var det som kom imod hende, og ville personen gøre hende noget?..

P: Sort hættetrøje, sorte bukser og sorte sko.

Nille havde hætten slået op og hænderne i hættetrøjens lommer. Hun gik roligt igenmen gyden. Hun kiggede sig over skulderen. Hun rynkede brynene da hun så noget bevæge sig i tågen. Hun pustede ud og kiggede lige frem igen. Nille stoppede op. Hun kunne høre en snøfte... Nille greb ivrigt fat efter sin lommekniv i buksens lommer. Hun tog skeden af kniven og listede hen imod hvor lyden kom fra. Hun havde kniven parat i højre hånd. "Hallo?" Nille kiggede rundt, men det var svært at se. Tågen var tyk og svær at se igenmen.

//Jah så hopper jeg ind!//

Caroline frøs næsten til is, da en stemme sagde hallo.
Hun holdte vejret og ville bare væk.. Hvorfor var hun overhovedet stukket af? Hvad skulle der ske nu, hvorfor havede hun været så dum. Hun skælvede og åndede ud, imens hun kvalte et kommende hullk. Hun ville ikke dø, hun havde ikke gjort noget, siden hun skulle lide ved at dø..
Caroline lukkede de tårer fyldte øjne i, og bed sig i læben af frygt. Hun rystede over helle kroppen..

Nilles øjne søgte i tågen... Der var intet svar...
"Jeg gør dig intet, hvis du ikke gør mig noget!" Sagde hun. Hun gik lidt videre. Hun tog kniven i skeden igen. Hun puttede skeden i lommen. Hun skiftede form til panter, hendes syn var bedre sådan. Hun kunne se en pige der rystede som en gal og sad ned og græd. Nille fik medlidenhed med pigen og traskede hen til hende. Nille lagde sig ved siden af hende og aede sit hoved blidt op af pigens arm for at trøste hende.

En mand løbe på tagende over gyden han smilte for sig selv i
det han landte på det næste tag kiget han ned i det han slog hans hætte
op han smilte da han kunne se to folk der var nedunder han havde altid haft det med at løbe på tagende hvorfor gik alle bare nede på gaden han smilte for sig selv i det han pilte med hans to knive han havde med
P en læderrusting

Caroline mærkede den varme pels imod hendes hud, den gav hende et chok. Men hun syntes nu pelsen var blød. Hun kiggede ned på hovedet af den sorte panter. Hun åndede ud, med lidt forvrængninger men ellers roligt.
Hun prøvede at tage det helt stille og roligt. Hun kiggede ned på hendes sammen knyttede hænder, som var med armene foldet om hendes ben.

Panteren skiftede form og blev til en pige der smilede beroligende.
"Hej." Hun kiggede venligt på pigen. "Hvad er der galt?" Hun lagde en arm rundt om pigens ryg.

//Skal vi sige at rækkefølgen er : Caroline, Nille og Arason? //

//Why not Så det Arason//

han kiget ned og smilte for sig selv
det var Nille og hun trøstde hende mensket han
havde aldrig se eller lugte hende før han havde heldigvise ingen trang til
blod så han holde bare øje med hende ikke andet han smilte for sig
selv igen og satte sig på taget for at se hvad der skete

En pige kom fra panteren, hvad var dette for et væsen?!
"Heey.." Svarede hun lidt nervøst.. "Jeg ved det ikke, jeg er blot så forvirret.."
Hun sukkede og kiggede op på den overskyede himmel..

Nille smilede roligt til pigen.
"Forvirret... Over hvad dog?"
En lyd fik vækket Nilles nysgerrighed og hun kiggede op på tagene. Hun syntes at hun kunne se en skikkelse... Hun kneb øjnene lidt mere sammen.

skiklsen forsvandt lide så hurtiget den
var kommet nu sad han bag ved skorstene og
kiget frem fra den havde han virklige larmet så meget han lænde sig op af muren
og pustede ude hvordan kunne hun se ham han var jo klædt helt i mørkt

"Jeg kender ikke til byerne, jeg ved ikke hvor jeg er.. Min mor har gemt mig væk fra denne verden, inde i vores hus.. Men nu er jeg fortabt.."
hun sukkede og fulgte blikket og fik øje på en sort skygge ved en af murene.

"Fortabt... Jeg... Ved ikke hvad jeg skal sige."
Nille kløede sig på hagen og kiggede tænksomt på pigen.
Nille havde overvejet og få lavet et hjem til hendes klan... Mon... Nej... Joohhh... Måske. "Hmm... Kender du til The Shame Clan?"

//Caroline, vi siger bare at du ikke er blevet medlem endnu, altså du er medlem men bare at nille præsentere klanen for Caroline //

Arason så tiden nu til og hoppe ned og hugge nilles pung
han hoppet ned og hugget hendes pung i det han løbe vidre med hans
hætte over hans hovede og han havde tagede en halskæde fra hende den
anden

Caroline mærkede han tog hendes halskæde- Hun rejste sig hurtigt op.
"HEY! STop har du ingen med menneskelighed?!" Hun ¨råte efter ham, og ville vente med at svare på pigens spørgsmål.

Nille rejste sig op og hendes øjne begyndte at skinne. Hendes øjne var rettet mod manden. "STOP! Har du ingen kontrol? Har du intet liv? Kom tilbage med det samme!" Nille brugte sin evne, men kun den hendes blik var rettet imod fik skammen at føle, så pigen ville ikke føle andet en følelse af at der er nogle nåle der stikker til hende.

//Læs mere om Nilles evne i profil, og lige hurtigt: Den virker på ALLE racer. //

han hørte en stemme tale til ham og så frys han og
gik ned mod dem igen han prøvet at få hans ben til og
gå den anden vej men de lystret ikke det var som om han ikke
selv havde kontrol over sig længre så han gik over mod dem med de
tyvekoster han havde tagde fra dem han havde også hugget en ring fra dem vær

//Jeg joiner også lige! ;-)

Yoanna havde betragtet en pige i noget tid, hun kunne tydeligt se at det var et menneske, og duften af blod hang i luften så hun blev mere sulten end hun allerede var. Hun trængte til blod, og det skulle være snart, men det hele blev ødelagt da en panter kom hen til pigen, først troede hun at den ville angribe pigen, men det gjorde ikke. Hendes blik blev fasthold på panteren, og hun gispede da hun så den ændre skikkelse. Trolddom, næppe, - det var en shapeskifter, ha. Hun sukkede kort, og lod øjnene falde på pigens hals, men rejste sig op fra det sted hun sad, og hoppede ned fra taget. Hun gik så hen imod de to piger, hun opdagede dog hurtigt at der også var en mand, og han havde taget nogle af deres ting. Hun sukkede, hvor var han ynkelig. Hun smilede kort, og gik tættere på dem. "Hej, tillad mig at introducerer mig selv. Mit navn er Yoanna." sagde hun venligt, og smilede til dem begge. Hun vendte ansigtet mod manden, og kunne ikke lade være med at små grine over at han bare sådan kom tilbage med tyvekosterne, men han kom nok ikke af fri vilje, en af de to piger måtte have en eller anden særlig evne.

// Æhm.. Rækkefølge: Caroline, Nille, Arason og Yoanne?//

//Super ^^//

Caroline kiggede op på den nyankommende kvinde, smuk var hun. Caroline hørte hendes venlige stemme, men var ikke sikker på om hun var udenfor fare. Hun smilte forsigtigt til kvinden. Yoanne..
"Hej Yoanne jeg Caroline." Svarede hun lidt mere roligt, og gik tilbage imod Nille lidt foran Arason. Hun kiggede på den nyankommende kvinde.

Nille sendte et hurtigt blik til den nyankommende. "Hej"Sagde hun blot. Hendes blik vendte tilbage til Arason. "Giv os det du har taget." Nilles øjne skinnede faretruende.

påklædning et par hullede jeans og en sort T-shirt

han gik ned af gaderne, næsten afslappet og rolig, de indre dæmoner var rolige i dag så der var intet at skulle bekymre sig om, intet...bare helt og aldeles rolig, hvilket var en dejlig forandring for hvad han var vant til, at skulle kæmpe med fortiden hver eneste dag, ikke være i stand til at sige det til nogen, det var hårdt og gjorde somme tider meget ondt. noget i det fjerne fik ham til at stoppe og lytte, der var nogen...men hvem. hurtigt begav han sig mod stedet og så rundt indtil hans øjne lande på nogle der sad samlet i en slags gruppe "hej, hvad er der sket" spurte han svagt da han hørte en hulken

//hej jeg håber ikke det gør noget jeg også lige joiner

//Det helt okay Rækkefølge: Caroline, Nille, Christian, Arason& Yoanna //

Arason stod bare stadig væk og kæmpte imod
den skam hun havde lagt over ham han prøvet af alle
kræfter og stå imod det hjælpe hvis også i et stykke tid
men han var til sisdte nød til og opgive