Føl skam... //Arason//

"ud over og være tæt på at blive slåede ihjel af dig"bsvarde han vredt
da han kiget på hende "jeg havde brug for et sted inden det blive lyset" svarde han
surte

"Prøvede jeg at slå dig ihjel?! Du stak mig i maven og skød efter mig!" Råbte hun af ham. "Hvis du skal sove et sted er det langt væk fra mig!" Hun vendte sig om og trak vejret dybt. Hun var så tæt på at gå amok.

"du kunne bare have ladet være med og bruge din evne på mig og
så var det ikke sket" råbte han af hende i det han kiget
vredt på hende

"Så lad være med at tro det forkerte om mig og min klan! Så lader jeg være med at tro det forkerte på din!" Hun vendte sig og stirrede vredt ind i hans øjne. "Du tror det forkerte om os!"

"at dræbe folk er ondt lide gyldiget hvad"
svarde han og kiget hende i øjne stadig med et vredt blik
"det er ikke ondtog stjæle fra folk der kan undevære men at dræbe folk selv
om de var onde er forkerte" sagde han

"Så er det vel også ondt at slippe slaver fri? Vi dræber ikke altid!"
Hun hvæsede af ham. "Du har din mening og jeg har min! Jeg gør blot som mine forfædre!"

"så lære af deres fejl i stedet for at
begå de samme fejl" råbte han til hende "hvis du kan gøre det
så vil jeg ikke kalde din clan ond" svarde han koldt tyve var ikke
morder og det var ikke noget han ville hjælpe med"for dem i stedet til og skamme
sig så meget at de aldrig vil gøre det" sagde han og kiget roliget på hende

"Jeg får dem til at skamme sig! Tror du jeg dræber hver eneste jeg får besked på at få sig til at skamme sig? Jeg gør det kun hvis det er nødvendigt! Personen skal nemlig ikke have mulighed for at slå igen! Min evner virker ikke for altid Arason! Selv ikke på mennesker!" Råbte hun. "Min klan er ikke ond! Hverken er din! Vi hjælper begge to folk der har brug for det!"

"det tror jeg ikke vores clane er meget forskelige
vi gå ikke ind for at dræbe hvilket jeres åbenbart gøre" svarde han
og kiget rolige på hende i det han sagde det han havde talt til 10
så der var ikke mere i det

" Vi går ikke SÅ meget ind for at dræbe. Vi må ikke dræbe uskyldige." Hun begyndte at slappe mere af. "Kan vi ikke godt lade være med at hade hinanden og hinandens klaner? Og hvad skal jeg dog gøre for at vise dig at min klan ikke er så forfærdelig?"

"men i dræber stadigvæk" svarde han og kiget roligte
på hende han viste det var ulovliget at stjæle men ikke
ondt men atdræbe onde folk så var man ikke bedre ende dem
tænket han

Hun satte hænderne på hovedet. "Du godeste Arason... Vi dræber jah, men vi nyder det ikke! Tror du at jeg gør det for sjov?" Hun kiggede spørgende på ham.

"nej men det er stadigvæk ikke noget der er godt hvordan udskiller i jer så i ikke
er bedre ende dem fordi i tog også et liv" svarde han og kiget
på hende med et roligte blik

"Arason? Hvad hvis jeg nu tog dig med til en kontrakt jeg skal til om lidt?" Hun kiggede roligt på ham. "Så kan jeg vise dig hvad jeg gør"

"fint jeg tror bare ikke jeg vil tænnke anderledes
svarde arason og kiget på hende med rolige øjne imens han tog
sig til hovede

"Okay så. Så er jeg heldig at det har noget med slaver at gøre. Jeg skal befrie dem og samt andet at tage mig af manden der sælger dem." Nille skar ansigt ved tanken om hvordan kvinden der havde fortalt hende hvordan manden tog sig af slaverne. "Det er her i skoven... Men vil du hjælpe mig?" Hun kiggede bedende på ham.

"hvis der ikke bliver dræbe så ja" svarde han
og kiget på hende med et roligte blik
på hende

"Der bliver ingen drab. Jeg skal blot få manden til at skamme sig inderligt over at være ond mod slaver og i det hele taget sælge slaver... Åh hvor jeg hader slavehandler!" Hun sukkede frustreret og kiggede så på ham. "Kom med." Hun begyndte at gå op af trappen og ud af huset, og fortsatte mod udkanten af skoven.

han sukket "hvis det ikke kan være anderledes" svarde han
og fulgte efter hende han kiget på panterne der havde hvæste af
ham inden han gik vidre han smilte for sig selv hendes clan var ikke
lide hans kop te

Hun stoppede op og foran dem var der et hus og en lille hytte. Det så ret forfalden ud faktisk, og der mørkt omkring stedet... "Her er det." Hun kiggede på Arason. "Jeg finder manden, du befrier slaverne?" Hun så spørgende på ham. "Jeg mener de er inde i hytten."

"havde jeg forståede" svarde han og slog hans hætte
op i det han gik der ind stod der 10 vagter der sad og drikket
øl "det er den 4 i denne uge jeg viste vi skulle ha fået flere folk
her ind ja ved du hvor mange clane der har fået den her opgave med og befri dem tror du at leder af the shadow clan har lavet en allicance med hende leder nille jeg kan aldrig huske hvad den clan hedder" da arason havde høret det gik han ind og smilte til dem i løbet af 10 sekunder havde han skårte deres hænder af han smilte og gik så hen og befriet fangerne

Nille nikkede. Hun skyndte sig ind i huset og snuste lidt... Joh han var her.
"... The Shame Clan.... De kommer efter os på et tidspunkt sir..." Hørte hun en mandestemme sige. "De kommer fandme bare! Jeg er sgu ikke bange!" Var der en dyb mandestemme er nærmest råbte. "Jamen sir... The Shadow Clan... Jeg så begge ledere ude i skoven!" Svarede den anden tilbage. Nille smilede tilfreds da hun ikke hørte noget svar fra den dybe mandestemme. Hun gik ind til det værelse hvor de var. "Godaften de herre, og må jeg bede jer om at Kigge mig ind i øjnene?" Nu brugte hun sin evne på dem. Mændene skreg og hun kiggede grundigt på dem... Jovist det var ham med den dybe mandestemme.

//Nilles evne er blevet udvidet, kig i profil for at se det//

Arason stod og kiget på hvad hun havde gang i "så er det nok nille" sagde han
og tog hende med ude da mænde var ved og komme til sig selv nu lå de bare på gulvet
og tiggede om nåde men der var ingen de kunne tigge om nåde da de var ude nu

"Jamen...! Jeg har ikke fået dem til at skamme sig nok!" Mumlede hun og hendes øjne holdte op med at gløde. Ihhhh... Altså! Hun kunne se slaverne løbe væk og det blev hun glad for.

"fint men folk skal ikke skamme siig så meget
at de vil begå selvmord" sagde han til det hun
sagde med at de ikke skamede sig nok Arason sætte sig under et træ og
mærket den kølige vind på hans ansigt