Is it you again?! //Christian//

han lagde armene over kors og trådte tilbage da han så hvad hun havde i tankerne, men han slappede af da hun ikke gjorde det alligevel "hvad mener du" spurte han og hævede øjenbrynet. hvad snakkede hun dog om, han rystede på hoved og nikkede "i det mindste har du ikke oplevet at skulle se alle du nogensinde kender blive gammel, mens du selv forbliver sådan her, ung for evigt" han sukkede og så væk

"Min evne... Bliver kaldt Skam, hvilket sikkert ikke undrer dig så meget... Vi er kun få tilbage som har evnen... Men de er altid anderledes. Nogle får folk til at skamme sig med øjnene, og nogle blot ved at snakke til dem. Men følelser? Nej det kender jeg intet til. Jeg kender dog en som kan få folk til at føle den følelse han vil have... Men han er vampyr" Forklarede hun, det var en svær evne at have... Man blev kaldt meget. "Nej... Men vær du heldig over at du kan finde dem lidt når de lever..." Hun sukkede og gik lidt væk fra ham.

han rynkede brynet "nej du misforstod, Jason kunne snakke med dyr, men Naka er en fiktiv person, han kunne manipulere med folks evner, du ved hvis du er glad så kan han lave dig sur, forstår du...men han er som sagt en fiktiv person, eksistere ikke" forklarede han og smilede blidt og varmt. han gik hen til hende da hun gik væk fra ham "hvem er denne mand du kender som også styre følelser" spurte han og berørte let hendes skulder, bare for at være venlig

Hun tænkte lidt. "Jeg kan også snakke med dyr... Det er dog ikke en evne... Det hører bare til at være at være Shapeshifter." Hun mærkede at han gik tættere på hende, men gjorde intet. "Genesis... Han fik en mand til at prøve at kysse mig, men jeg undveg heldigvis... Og da han fortalte mig at han var vampyr så blev jeg vagtsom men han fik mig til at blive rolig... Han undskyldte dog bagefter." Hun var lidt ligeglad... Så længe manden ikke havde nået hendes læber! Hun mærkede at han rørte hendes skulder, og gyste. Han var kold. "Christian du er jo kold!" Hun vendte sig om mod ham.

han nikkede og lagde armene over kors "når men du slap da væk, det er det bedste" han smilede svagt. da hun pointerede hvor kold han var, trådte han væk og sukkede "undskyld jeg kan ligesom ikke gøre for det, du ved intet hjertebanken og derfor ingen varme i kroppen" han lagde armene over kors og sukkede stille, at hun huskede ham på det gjorde ondt, mens sådan var det

Hun kiggede lidt på ham. "Jeg slap ikke væk fra ham, jeg brugte min evne på ham. Jeg besvimede og han tog mig med ind i mit bestilte værelse i kroen og ventede på at jeg vågnede. Jeg mindede ham vidst om en ven han havde da han var menneske." Hun trådte tættere på ham da hun så hvor ked af det han endelig blev da hun sagde det. "Jeg sagde ikke at det var dårligt Christian. Jeg sagde blot at du var kold.. Men det er jeg dælme også om vinteren! Er du gal hvor jeg fryser når det er!" Hun grinede.

han nikkede stille "okay, men du er da i et stykke nu og det er det bedste" han smilede bredt og blidt, næsten oprigtigt. da hun gik hen til ham, nikkede han stille "jeg ved det godt, men det er også et minde om hvor død jeg er, du er måske kun om vinteren...men jeg er hele tiden, jeg kan ikke holde om et menneske uden at de bemærker det, jeg kunne sårgår ikke...du ved ved gå i seng med nogen fordi jeg frygtede at de ville være for koldt for dem" han kløede sig i nakken og sukkede

Det trak lidt i mundvigen. "Jah heldigvis."
"Hmm... Du tænker på Caroline ikke? Jeg kan godt se at det er træls."Hun gik et lille skridt væk fra ham. Hun smilede lidt. "Skulle du se på de sølvmarer? " Hendes smil blev større og hun kiggede venligt på ham.

han nikkede "ja jeg frygter lidt at hvis vi når dertil vil hun..du ved ikke kunne lide det på grund af min kulde, det ville være forfærdeligt hvis jeg skuffede hende, på grund af det faktum at jeg ingen krops varme har" han rynkede brynet, men nikkede "jo lad os komme af sted" han smilede og tog en læder jakke på, før han betragtede hende med et smil "føre du an" spurte han og gik hen og åbnede sin for dør for hende

Hun nikkede forstående. "Det forstår jeg."
Hun smilede og ventede på ham. "Med glæde." Hun gik ud af døren og hen mod The forest. Hun drejede til højre hvor stien ikke fulgte hen men ind imod en masse træer. Hun stoppede op og kiggede på huset. Huset var okay stort, et-etage og det lavet af træ. Ved siden af huset var der en stald der var lang og bred. Der var også en fold med heste i og nogle andre dyr. Over hele stedet vrimlede der med forskellige dyr. "Kom med." Sagde hun og gik hen til stalden. Sølvmarer-eller i hvert fald Silverdust- følte at de var lidt finere i det. Så hun holdte dem i stalden. Der var sorte til hvide af dem, omkring 7-8 stykker. En af dem gik hun direkte hen til. Den havde hvid pels og ravgule øjne der så glade ud for at se hende. "Dette er Silverdust." Hun aede ham på mulen." Han er min..." Silverdust gjorde et lille slag med hovedet. Nille grinede. "Jeg mener at jeg er hans rytter." Hun rystede opgivende på hovedet men smilede. Her er ellers de andre. Hun slog en hånd ud mod de andre der kiggede nysgerrigt på ham med deres ravgule øjne. Der var få der var sorte i pelsen men de glinsede stadig. Nogle af dem havde en forbinding ved hoven eller slet ingen forbinding. En af dem -hopperne- havde en stor mave. Nille gik hen til hoppen og klappede hende roligt på maven og lyttede. "Jeps, der går ikke lang tid fine ven." Hun klappede hoppen på halsen. "Du kigger bare lidt rundt og så finder jeg lige deres foder." Hun smilede og gik ned i en kælder der var ved stalden og hen til fryse rummet.

han fulgte med og så rundt, da de nåede hendes hjem, han gik hen og kiggede på dem, de smukke dyr der ganske rigtig var meget lig heste. selvom han havde en meget stor lyst til at gå hen til dem, for at se nærmere på dem, havde han respekt for hver og en af dem, så han holdte sig i baggrunden og lagde armene om bag ryggen, betragtede dem nøje "de er smukke" han smilede blidt til hende og holdte en hvis afstand til dem...ikke at han var bange for dem, han respekterede bare dette dyr så meget at han ikke ville overskride hver og en af disse dyrs grænser, han tænkte at hvis de nu ville have ham, vælge ham, ville de gå til ham og ikke omvendt, da det var dem der valgte rytteren og ikke omvendt

Da Nille kom tilbage havde hun en spand med kød med. Hun kastede et stykke til Silverdust som ivrigt åd det. Hun kastede kød til de andre også. "Finder du nogen af dem intressante?" Spurgte hun nysgerrigt

//sorry har dårlig krea :S//

han smilede og trak på skulderne "måske, men det ville være respektløs bare at gå hen til disse dyr" han så hen på hende og smilede svagt "disse dyr er værdige, så de fortjerner at for udvist respekt" hviskede han og trak på skulderne

En sort sølvmare løftede hovedet da han snakkede. Den gumlede på kødet, mens den lyttede. "Hm... Sikke en skam! Jeg bliver helt nød til det!" Hun smilede og aede Silverdust på mulen. "Tro mig ... Det ved jeg. Silverdust laver ikke andet end at tro han er herre over stedet..." Hun sukkede men smilede drillende til Silverdust der bare vrinskede. Den sorte sølvmare luntede hen til Christian og snuste til ham.

han hævede øjenbrynet og så på dyret "sikke dog en skønhed du er" hans smil blev bredt og han lagde hoved på skrå. han lagde armene om bag ryggen og lagde hoved på skrå, betragtede dyret med stor nysgerrighed og beundring "hvad skal jeg nu, må jeg" spurte han og holdte den ene hånd frem mod dyret

Nille grinede da den sorte sølvmare vrinskede. Sølvmaren nikkede på en måde... "Hm... Ham dér har intet navn endnu... Jeg fandt ham for nogle uger siden... Han stod faktisk udenfor min dør og vrinskede som en gal. Han fejlede ingenting og jeg kan ikke finde ud af hvorfor han ville være her." Hun sukkede og rystede på hovedet. Hun smilede og kiggede roligt på dem. Sølvmaren snuste lidt mere til ham og ventede på at han aede den.

han smilede og lod hånden glide igennem det sorte pels "du ligner Nehre, helt ufattelig meget" han bøjede sig ned mod ham og indsnusede duften "du dufter endda ligesom hende" han sukkede og så ind i de smukke øjne "ham her kan jeg nu godt lide" hviskede han og smilede bredt

Sølvmaren vrinskede tilfreds og snusede så til Christians hår. "Det kan jeg se... Vil du prøve at ride på ham? Æhm... Jeg har bare ingen sadel eller trense, fordi at jeg ved at heste bedst kan lide uden... Eller... DEt kan de heste jeg passer i hvert fald bedst." Hun grinede, og klappede Silverdust på halsen.

han grinede, strøg ham ned af halsen og trak på skulderne "jeg rad altid Nehre uden sadel" han smil blev bredt og han steg op på den muskuløse ryg "er du klar" spurte han og sad som en sand gentleman, hvis det ikke var for tøjet, ville han ligne en fra det 16 århundrede, med den perfekte holdning og udtrykket "okay, vil du ride med" spurte han og betragtede Nille

Hun grinede, og kiggede spørgende på Silverdust. "Hvad så Silverdust? Tør du at ride med?" Hun kiggede drillende på Silverdust. *Tsk... Hvad tror du selv Nille?* Lød Silverdusts stemme i hendes hoved. "Ja, vi rider med." Hun nikkede til Christian. Hun steg op på Silverdusts varme ryg. Hun sad som om hun aldrig havde gjort andet end at ride på Silverdust. "Okay... Hvad med at følge stien ude i skoven?" Hun kiggede spørgende på Christian og red hen ved siden af ham.

han nikkede og strøg ham ned af halsen "kom så, lad os vise hende hvor gode vi kan være" han grinede og fik sat ham i trav, han smilede drillende til hende og red ud af huset og uden for "hej ved du hvad klokken er" spurte han og hævede øjenbrynet, hans øjne landede kort efter på vejen foran

Hun klappede hurtigt Silverdust på halsen. Hun fik Silverdust i trav og red ved siden af dem. "Hmm... Hvor gode i er? Silverdust her, er en rigtig hurtig en!" Hun grinede drillende. Hun fulgte stien i skoven. Hun kiggede op på månen. "Snart 12 tror jeg. Hvad da?" Hun så spørgende på ham men holdte øje med vejen.

han trak på skulderne "nej lad os bare nyde denne tur" spurte han og red ved siden af hende, med den ene hånd omme på ryggen og den anden holdte han blidt fast i manken "jo fordi det ville ikke være så rart hvis solen gik hen og stod op midt i det hele og jeg tvivler stærk på at jeg har lyst til at blive brændt op" han trak på skulderne

Nille sad med rank ryg og begge hænder viklet ind i Silverdusts man. Hun nikkede. "Selvfølgelig." Hun kiggede rundt, der var en ræv der smuttede forbi dem. Man kunne høre hestenes klapren mod jorden. "Det kan jeg godt forstå!" Hun grinede, og kiggede så lige frem. "Hvis nu at du vil have ham her... " Hun pegede på den sorte sølvmare. "Så har jeg to ting at sige. Skaf kød til ham og hvis du har brug for hjælp så find mig... Og for det andet så kan du selv navngive ham. Jeg kan nemlig snakke med dyr og kan fortælle ham hvad han hedder, men... Hvis han er uenig skal det være et andet navn." Hun smilede."Det undrer mig stadig at de er så tamme når jeg fandt dem som voksne... Nogen må have taget sig af dem da de var føl..." Hun kiggede undrende lige frem.

han nikkede stille og smilede bredt "selvfølgelig, jeg jæger hver dag så det skal nok gå" han strøg ham ned af halsen og smilede bredt "jeg tænkte på at kalde ham Nehre efter hende, da han jo er en tro kopi af hende" hans øjne landede på hende og han fik et spørgende udtryk i sine brune øjne