Shit, I cant take your soul. -Sean-

Han nikkede let og bestilte to øl. Han smed nogle mønter som betaling og tog de to krus, før han nikkede mod et bord der stod lidt for sig selv, hvis de ville kunne snakke ugeneret.
Han gik der over og stilte et krus på hver sin side af bordet, ved hver deres stol. Han satte sig i en af stolene, lynede jakken og og tog den af, så den gled ned over stoleryggen bag ham.
Han smilte let til Jacob og tog en tår af sin øl.
"Hvad har du så tænkt dig, i fremtiden?" spurgte han
"At blive ved med at hoppe rundt?" Han kunne ikke huske om han havde spurgt om det før. I så fald havde han været glemsom.

jacob fulgte med ham hen til bordet, med afslappede bevægelser, selvom han stadig holdte øje med alle de kolde blikke folk sendte Sean.. Han var nysgerrig for at vide hvad han havde gjort, om han havde generet dem ligesom han havde gjort mod kongen og politichefen.
Han satte sig på en stol og valgte at ignorer blikken, hvis de ville noget måtte de da bare komme hen til dem. Han kiggede lidt på sin øl, inden han tog den hen til sig og tog en tår.. Men blikket blev dog hurtigt rettede mod Sean, da han spurgte ham om noget.. Om hans fremtid..
"Ahh, jeg ved ikke om jeg vil blive ved med at hoppe rundt," grinte han. "Jeg kunne faktisk godt tænke mig at skabe min egen klan," Han smilte skævt og tog en tår af ølen. En klan, det var lettere sagt end gjort, men han vidste bare at han gerne ville skabe en, men ikke hvad den skulle stå for.

Han så nysgerrigt på ham.
"Jaså? Det er ikke alle der får den ide. Hvad vil du have den til at stå for? Hvad får dig til at vælge at lave en, i stedet for at være med i en?" spurgte han interesseret, med et lille smil.
Han ignorerede de forskellige blikke folk sendte. Han var van til dem. Han var opmærksom på de var der, men han regnede ikke med de gjorde noget. Mange sad og hadede en anden, mumlede en masse ting og nævnte en masse handlinger...uden at gøre noget ved det.

Jacob var ikke helt sikker på, hvad klanen egentlig skulle stå for endnu.. Han vidste bare at han godt kunne tænke sig at lave en, da det altid har været en lille drøm for ham.. At være omgivet af sin klan og vide, at de ville hjælpe hinanden og stå sammen hvis det var det der skulle til. Det var sådan han så en klan i hvert fald, selvom han godt vidste at der også var forbryder klane..
"jeg ved ikke hvad den skal stå for endnu," sagde han en smule flovt og løftede på skuldrene. "Jeg vil gerne lede en, da jeg altid godt har kunne tænke mig at være en leder," Han kiggede på Sean med et smil. "At lede noget godt,"

Han gengældte smilet. Det var mange ting man kunne finde gode. Han nikkede let.
"Tja, du har også lang tid til at tænke over det på" blinkede han.dæmoner levede jo nærmest evigt, hvis ikke de blev dræbt. Han tog en tår af sin øl og han tanker vandrede et øjeblik, før de vendte tilbage til Jacob og deres omgivelser.

//ahh...sorry...ved efterhånden ikke hvad jeg skal skrive^^//

//Det går nok ^^//

Han ville sige noget, da lyden af en dør der blev åbnet med et smæk, fik ham til at rette opmærksomheden mod døren.. Han spærrede øjnene op.. Politichefen.. Selvfølgelig.. Den mand havde jo aldrig ferie!
Hurtigt trak han sin hætte over hovedet og håbede på at han ikke kunne se ham.. Alle væsnerne i kroen rettede opmærksomheden hen mod døren, nogen af dem sendte ham et ligegyldigt blik.. Politiet sagde dem vist ikke så meget.
"Jeg leder efter en hvis dæmon," sagde politichefen og foldede hænderne bag ryggen. "Hvidt hår og en tildens til at lave numre,"
Væsnerne grine bare af ham, at han skulle være så seriøs..
Jacob havde selv lyst til at grine, men holdte masken under sin hætte.. Han kiggede forsigtigt op på Sean.

Sean så roligt på manden der trådte ind. Han havde snydt ham mange gange, så hvorfor ikke bare en gang til? Han kendte politimesteren...Ikke personligt, men fra andre gange, hvor sean havde været for langsom til at bevæge sig væk. Og han viste også at nogle folk heromkring ville pege på Jacob, om ikke andet så bare fordi de ikke brød sig om Sean. Derfor kunne han lige så godt gøre opmærksom på dem selv med dette samme. Han rejste sig op med et smil, som om han mødte en gammel ven.
"Er det ikke politimesteren!" smilte han og gik over mod ham. mesteren ville sikkert prøve at fange ham...Det var på tide at bevise over for folk at dæmoner ikke var til at spøge med. Det var på tide...folk blev rigtig bange for dem og ikke bare for rygter. han var trods alt high inquisitor af rang og det var vel hans job, mere eller mindre, at hjælpe andre dæmoner der havde brug for det...
Sean greb fat i kraven på manden, før han kunne gøre meget mere og slæbte ham med hen til Jacob, af en grund kun han selv viste. For nu.

Politimanden fik et chok over det pludselig overgreb om hans krave.
"Vil du så sætte mig med ned din dæmon!" Vrissede han.
Denne politichef havde en del imod vampyrer og især dæmoner, derfor nægtede han at se Jacob skyldig selvom det havde været et uheld det med stationen..
Jacob rejste sig op, en smule forvirret over hvad Sean egentlig ville med politimesten, men han måtte indrømme, at han altdi havde ønsket at se denne mester i knæ og med frygt i sine øjne.
"Hvad vil du med ham?" spurgte han Sean og løftede på et øjenbryn..

Han smilte til Jacob.
"Give ham grund til at frygte dæmoner og aldrig gøre os noget igen. Og give folk, der kigger for en god forestilling, en grund til at trække sig tilbage. Manden her har også været efter mig nogle gange, hvor jeg dog har snydt ham. Overraskende nemt over for mennesker. Men det er slut med at gemme sig." smilte han. Han slog politimesteren op mod væggen, så han lige præcis ikke kunne nå jorden, så vendte han sig om mod folkene der så på. Nysgerrigt, nervøst...
"Hør folkens! Dette er jeres politimester, manden der skal sørge for jeres sikkerhed!" sagde han højt.
"Han jager os, fordi vi har overtrådt jeres love. Men jeg siger til jer en ny sandhed! vi er dæmoner og vi er stolte af det! vi er stærkere end jer og giver beskyttelse til dem der høre på os. Men vi giver..." og nu smilte han ondt til mesteren han holdte.
"...Det her, til dem der protestere! For vi er den sande race!" Sean gik ind i mandens hoved med sin evne til at manipulere med sindet. Og han fik manden til at føle smerte, se forvrængede billeder og føle forfærdelige ting og han vred sig i Seans greb.
på et tidspunkt holdte Sean en pause, da han mærkede det tog for meget på hans energi. Han var ikke van til at bruge sin evne så meget, da han ofte kunne snakke sig til de ting han ville. Han så smilende over på Jacob, som han dog sendte det samme venlige, varme blik som altid.
"Ønsker du at tilføje noget?"

Væsnerne i kroen kiggede bekymret med.. De store muskluløse mænd rejste sig, for at hjælpe politimesteren men komme i tanke om dæmonerne og deres kræfter til at slå ihjel så hurtigt som et lyn..
Jacob kunne ikke lade være med at smile, da Sean behandlede denne mand som han havde fortjent.. Alt for længe havde han undervuderet dem og det skulle være slut. Nu skulle politichefen se hvad en dæmon var i stand til, uden at det var et uheld..
Jacob nikkede til Sean med et lumsk smil og gik hen mod politichefen. Hurtigt greb han ham i håret og kiggede ham i øjnene.. De var ikke længere blide og rolige, men arrige og lumske..
"Slut med at undervudere os," sagde han koldt og tog et greb om hans hals med den anden hånd.. Langsomt kom der is ud af hans hænder.. Den kravlede ned ad halsen og fortsatte ned ad kroppen..

Manden bevægede sig mere desperat under hånden der holdte ham. Isen kølede ham først, før den gik dybere ind, lammede ham mere og mere, nedsatte hans funktioner og truede med at kvæle ham, fordi hans hals trak sig sammen og blev til is. Og det eneste han kunne gøre, var at kæmpe for at leve...og intet andet. Han var sikkert kun en god mand, der gjorde sit job...Desværre.
Hans øjne blev bange, hans mund prøvede at forme ordet hjælp...
Sean trådte lidt tilbage og så fascineret til og nikkede lidt for sig selv. Genialt. Det virkede godt og det skræmte folk omkring dem. En lille pige skreg og gemte sig hoved i sin mors arme, en mor som selv stod med åben mund og stirrede som om et mareridt var blevet sandt.
en mand trådte frem.
"Stop det! Hvad er det i gør? tror i at i uhyre, I monstre! Bare kan komme her og gøre som det passer jer? Tror i, at i bare kan lege herre over liv og død, torturere en god mand på den måde?" Hans modige, eller dumdristige ord, fik flere mænd til at rejse sig i protest, samt nogle enkle kvinder.
Sean smilte og så lidt rundt på dem. Så gik han roligt over til manden der havde talt. En kniv glimtede pludselig i hånden på Sean, da han stak den i maven på manden. Blodet gled ned over hans hånd, mærkede han, men det gjorde ham nu ikke noget.
"Vi leger ikke...Vi er!" rettede han ham og drejede kniven rundt, til manden faldt ned på gulvet og kom med nogle sidste smertensskrig, mens han holdte sig for maven.
"Andre der vil prøve?" smilte han og holdt kniven frem, mens han med et smil og hårde øjne stirrede på hver eneste, som havde rejste sig i protest, til de satte sig ned igen...

Jacob plejede ikke at være så kold igen, men dæmon genet tog over og det var ikke længere politichefen foran ham, men hans far som ikke havde gjort andet end at svigte ham og slå ham, som en politimand ville tæske en bankrøvere hvis han havde haft angrebet ham... Jacob kunne ikke se og mærke andet end hans fars slag.. Hans råb.. Samt hans mor der intet gjorde for at hjælpe.. Politichefen hulkede efter livet, kiggede ind i jacobs øjne, tiggede ham om at stoppe... "Jacob," sagde han, så godt han nu kunne. Jacob hørte ham og gav hurtigt slip på ham, inden isen havde overtaget ham helt.. Tanker gav sig til at kører rundt i hovedet på ham, hvor politichefen derefter faldt om.. Besvimet, ikke død.. Jacob kiggede hen på Sean, så manden på gulvet men sagde intet til det. "Lad os gå Sean," sagde han koldt og begyndte forsigtigt at gå.. Det kunne ligne at chefen var død, så hvorfor ikke lade væsnerne tro det..

Sean smilte og gik tilbage mod Jacob, mens han tørrede kniven af i den nærmeste person. Person stod bare som lammet og turde ikke bevæge sig, i frygt for Sean ville sprætte ham op. Han så over på Jacob igen, da han fik kniven til at forsvinde på plads under hans tøj et sted. Han kiggede kort fra Jacob kolde blik og til politimanden der lå derovre...Han bemærkede hans politimesterens brystkasse stadig hævede og sænkede sig, omend ret svagt.
"Vil du ikke færdiggøre, hvad du har begyndt?" spurgte han direkte og så på Jacob igen med et lille smil. Så slog han ud med armen.
"Vil du få folk til at grine af os, når vi vender ryggen til dem? vil du lade dem jagte dig endnu mere, i stedet for at frygte dig?"

Jacob stoppede op, kunne ikke kigge tilbage på Sean.. Vidste ikke hvad han skulle gøre eller sige.. Han havde på en måde lyst til at dræbe politichefen, men så alligevel ikke.. Jacob slog som regel kun ihjel for at få noget at spise, men han ville nu gerne have væsnernes respekt.. "Fint," sagde han endnu engang koldt og gik hen mod politichefen.. Hans bevægelser var tunge, han var meget i tvivl.. Men.. Han kunne ikke fremstå som svag.. Med en enkelt håndbevægelse, fik han det sidste is til at overtage chefens krop, der straks lå helt stille..

Han så lidt på mesteren, hans vejrtrækning stoppede og han lå fuldkommen stille nu.
Sean nikkede let med en tænksom mine.
"Godt...Så har vi fået gjort vores mening klar. Nu kan vi gå" smilte han til Jacob. HAn gik over til døren og holdt den åben for Jacob. Han havde fornemmet Jacobs tøven...Men det var ikke noget han ville kommentere her, blandt så mange andre.
"Lad dette være en advarsel. Og leder i efter et navn at give skylden, er jeg Sean. High inquisitor, under My Lord Abaddon!" råbte han til folkene, før han lod døren glide i bag dem, da de begge forlod kroen...

Jacob kiggede på chefen.. Han lå helt stille.. Hudfarven var væk, så han lignede et spøgelse... Et enkelt suk undslap hans læber inden han gik hen mod Sean, der smilte til ham, Jacob smilte skævt tilbage, men fortsatte med at kigge ned i jorden.. Han havde luge dræbt en mand med stort had til ham.. Det burde han være stolt over..
Jacob kiggede en sidste gang ind på chefen, inden Sean lod døren lukke i.. Denne abbadon.. Han var deres racesleder.. Dog havde Jacob aldrig mødt ham selvom han gerne ville..
Han kiggede op på Sean med et stille smil.

Menneskemylderet var næsten væk, da det var blevet senere aften nu, og de kunne gå hvor de ville, næsten uden problemer.
Sean brugte lidt stilhed på bare at nyde sine omgivelser og tænke tingene igennem.
"Du er ikke glad for det, har jeg ret? At dræbe? Du tøvede..." han så på ham, men virkede hverken vred eller noget andet. Det var normalt...I hvert fald for yngre dæmoner.

"Nej," svarede han og kiggede forsat ned i jorden. "Jeg skal være ærlig og sige at jeg ikke er glad for at dræbe," han løftede hovedet og kiggede frem for sig igen. "Det har aldrig været et så stort problem, hvis jeg skulle have mad osv. Men.." Han tyggede på hvad han skulle sige og om det nu var klogt at fortælle en ældre og viser dæmon.. "Da jeg så politichefen i øjnene, var det som om at jeg ikke kunne.. Jeg så at denne mand havde et liv og.. Bare gjorde sit arbejde," han kiggede op på Sean med et tøvende blik.
"Jeg ved det er svagt og jeg er skam helller ikke stolt af det,"
Menneskevrimlen var væk, kun tomme gader var tilbage.

Han nikkede let, men så hverken vred, skuffet eller misbilligende ud.
"Det er ikke svagt. Det er det der skaber dig styrke...Hvis du kan bevæge dig ud over det. åh, jeg lyder sikkert som en gammel mand der ingen forstand har på det...Jeg må godt nok indrømme det er længe siden jeg har følt det dårligt over et drab..." svarede han så, mens de bevægede sig gennem gaderne og folk gik forbi dem med helt hverdags ærinder.
"Men du gik videre i dag. Med et lille skub. du er slet ikke så dårlig...tænk på dem, som du tænker på mad. Du spiser mad for at leve, disse skal slå ihjel for at opretholde respekt for du ikke bliver jagtet resten af dit liv...Nogle af dem ville nok prøve at dræbe dig. Det nytter ikke at gemme sig...de finder altid en. Hvad nytter det at dræbe for at spise, hvis man bliver dræbt af nogen der har givet deres liv til, at slå sådan nogle som os ihjel?" spurgte han og så hen på Jacob.

Menneskets blikke interesserede ham ikke, lige nu fokuserede han kun på hvad Sean fortalte ham.. Han kunne lyde så klog denne Sean, så vis og forstand på alt.. Han havde trods alt også levet længe..
"Tak," sagde han og smilte skævt, da han sagde at han faktisk var god nok.
Det var et stort kompliment for en ældre dæmon..
Sean havde ret i det han sagde.. Hvad nøttede det at tage hensyn til dem, hvis de alligevel aldrig tog hensyn til en selv.
"Du har ret," sagde han og kiggede op på Sean, med et skævt smil og beundrende blik. "Hvorfor tager hensyn, når de ikke selv gør det?"

Han nikkede.
"Og så gøre dem til eksempler...det gør at andre ikke tør jage en på samme måde mere. Og dermed slipper man for at dræbe for mange af dem. Man behøver jo ikke dræbe dem, der er ligeglad med en" smilte han. Det var ikke helt hans egen filosofi...Men han viste at hans egen nok var lige lovlig...kold og hård, for en dæmon der endnu ikke havde fundet det gode, det retfærdige, i at slå andre end sin mad ihjel. ikke at han manipulerede ham...For han havde selv tænkt sådan og gjorde det stadig, en gang i mellem. f.eks. i aften.
Han smilte ned til Jacob...Og fandt hans blik behageligt. Han var sjældent blevet direkte...beundret før, af nogen som ikke var kvinder, han havde flirtet sig ind på.

Jacob nikkede og kiggede frem for sig..
En lille pige kom løbende imod dem, med en latter der skinnede over hele hovedet. Jacob smilte skævt af det lille barn og kiggede sig over skuldren, for at se om det var en bag dem hun ville hen til det.. Det var det.. Ikke så langt fra dem, stod en kvinde med armene åbne, ventede blot på hendes datters varme kram.
Jacob rystede kærligt på hovedet og rykkede sig, så pigen kunne komme forbi.
"Er du engentlig leder af en klan Sean?" Han kiggede op på ham, med et spørgende blik fra de krystalblå øjne. "Eller er du en del af en?"
Sean havde spurgt om hans reletioner til en klan, så han kunne da ligeså godt også spørge ham..

Han smilte svagt og lagde kun kort mærke til pigen, og mere mærke til Jacobs reaktion. Han var interessant...Jacob...så typisk en ung dæmon, men det var længe siden han rigtig havde været sammen med en ung dæmon...Og JAcob skulle nok blive en god en, det fornemmede han.
"Jeg er medlem af en" svarede han enlig. og så lidt frem for sig igen. Hvis de blev ved med at gå her, endte det med de kom ud af byen igen.
"Jeg er medlem af The shadow clan. En klan der står for at...skaffe nyttige ting og som giver lidt til de fattige" han kom ikke ind på detaljer, men nævnet det bare overordnet.

Pigen løb op i armene på sin mor, bemærkede slet ikke andre end hende. Moren modtog hende kærligt, ved at løfte hende op og svinge rundt med hende.
Jacob lyttede interessant med, imens Sean besvarede hans spørgsmål om en klan.. Han ville så gerne selv have en klan, have en gruppe at stole på og bare for at gøre noget anderledes.. Han kiggede kort ned i jorden, men kiggede op på Sean igen, med det samme beundrede blik.
"Det lyder interessant," sagde han og smilte til ham.
Sean var en person Jacob sagtens kunne ende med at se op til. Han havde levet i lang tid, havde en klan og vidste hvad han skulle gøre i de fleste situtationer.. Sådan så Jacob ham i hvert fald..

Han smilte svagt. Selv om Jacob så ham på den måde, var det langt fra sådan han følte sig. ikke altid. Han var ofte i tvivl om hvad han burde gøre, især hvis det var noget vigtigere, på en punkt hvor han ikke viste så meget.
Han smilte og så lidt på Jacob. De var nu nået til udkanten af byen igen og Sean stoppede op, så sig kort omkring, før han så på Jacob igen.
"Du er en typisk, ung dæmon...Men alligevel fornemmer jeg du nok skal være og blive en god dæmon" smilte han kort og så lidt på ham, før han trak svagt på skuldrene.
"Jeg vil videre nu, jeg har ting at lave. Men jeg håber og ser frem til, at vi skulle mødes en dag igen"