hi vampyre //Panthera//

S: The Forest
T: 23:30
O: der er en smule fuglesang, træerne er grøne og man kan høre en lille bæk risle.
V: varmt og helt vindstille

Det var en varm og vindstille aften. Fuglene sang de sidste triller inden de ville gå til ro. Selvom det var sent, var Shar ikk gået til ro endnu. Hun havde nemlig fået en lille opgave hun skulle fuldføre, og den kunne kun blive fuldført når solen var gået ned. shar havde sovet det meste af dagen, så selvom hun ikk skulle klare den her opgave kunne hun alligevel ikk sove. Shar var ikk helt sikker på hvor hun skulle begynde at lede, men vidste at det var et sted i skoven her. Hun gik stille og roligt for sig selv. Hun havde ikk taget Sharmake med, han vil også vække alt for meget opmærksomhed. Shar vidste at hun ledte efter en mand, og hun havde fået en rimelig præcis beskrivelse af ham. Han skulle være omkring de 170, ha’ sort strithår, blå øjne, hans hud var hvid. Hans kropbygning var tynd men stadig mange muskler og hans stemme skulle være en smule dyb i det, men ikk meget, bare en smule. Han gik næsten altid i brune læderstøvler med spore på som var ved at være en smule slidte i det. Han havde cowboybukser på og gik altid i skjorte. Det var den beskrivelse shar havde fået af ham. Hun sukkede og gik ned til en lille bæk som hun fuldte i noget tid. Der var ikke en sjæl at se, men det var jo hellere ikk så mærkeligt når det var midt om natten. Hun fuldte bæken i noget tid og nød den grøne skov som var om hende, med det var en smule svært at se det, for det var helt mørkt. Hist og her trengte fuldmånens stråler ned gennem træene så man kunne se en lille smule bedre.

Pan havde lovet mødes med Jason, han var en vampyr meget ældre end hende hvor meget vidste hun ikke, men hendes plejeforældre havde nær bortgiftede hende ind vampyr familie hans, hvis ikke det var fordi Dementri havde reddet hende det hul. Ja så endt som husmor, Pan regnede sig til være husmor, det var skabt til mord maskine, der var kun en ting som blod og hvordan hurtigt fik det, hendes søgte i lysning skoven og fik øje på ham, hun betaget af ham og hans smukke hår øjne, hun vidste at skulle passe på Jason havde evnen til chamere sig ind alle kvinder selv vampyre. Hun skar grimasse hun troede at han var i hendes hoved, men Pan havde sagt noget men hun havde haft et godt øje til Jason siden hun mødte ham for første gang, selvom om deres møde havde været for at få snack hvor det var Pan som snacken. Hun grinde smule angstrengt over hans nærvær, han forsatte imod hende og sukkede så " det dejligt e at du overlevede og blev til en vampyr" svarede han lod svagt glide igemmen hendes hår som sådan kærlig fader. Pan trak sig med det samme tilbage. Pan ville vide var det var han ville så hun kunne komme tilbage til sit udøde liv, for levende det var hun jo ik ingen af de to levende.