Sometimes bad things happens - Jacob

T: 19:23
S: Ashen Wood Forest
V: Det sner og det er køligt
O: Naturen, træer, dyr, skov
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Sneen faldt og lagde sig på jorden som var for kold til at kunne smelte sneen og til sidst var jorden dækket af hvidt sne, det samme var træerne, planeterne og buskene, det var smukt det var det virkelig, vinter var Arycia yndlings årstid sneen man kunne lege i, julen, humøret og det flotte landskab der blev skabt ved hjælp af sneen, det var magisk.. fantastisk, hun sukkede dybt og kiggede op mod himlen men den var ikke til at se, for det første var det allerede mørkt og så dækkede træerne det meste af himlen så den ikke var til at se, Arycia var på vej hjem hun havde været ude i ret lang tid og nu skulle hun hjem til Arason, hun smilede ved tanken om ham og tænkte på den første dag de mødtes... hun rystede på hovedet, rystede tanken væk og grinte så lavt af sig selv, *sikke noget at tænke på*

Hun var klædt varmt på med pels og en varm trøje og bukser, samt noget udstyr og et sværd i sit bælte, hendes violin sad omme på ryggen af hende og hendes det samme gjorde buen til at spille med, hun var fuldt udstyret i dag hvorfor vidste hun ikke, men efter hun var begyndt at beskytte Arason mere og mere begyndte hun også at passe mere på hende selv, hun var blevet meget forsigtig og hun tog ikke nogen chancer som hun havde gjort før, hun holde sig inde for skovenes grænser og var ikke så meget ude i byen som hun plejede med sine venner og de undrede sig sikkert meget over at hun ikke havde været sammen med dem den sidste uge, men hun havde det som om hun skulle et eller andet og havde aldrig rigtig tid selvom hun faktisk havde masser af tid, men hun følte det bare ikke og holde sig hjemme hvor hun nogen gange kunne tage sig sammen til at gå ud som hun havde gjort den dag, hun sukkede endnu engang og gik lidt hurtigere på vej hjem.

Sne og kulde..
Perfekt!
Han var i sit rette element.. Her kunne de vamle ild betvingere godt pakke sammen, med dette landskab omkring ham, var han som en soldat i et værelse fyldt med våben.. Granater, pistoler.. Alt der kunne bruges i kamp..
Han smilte lumsk under den blå hætte, betragtede et hvert væsen der nu måtte gå forbi ham.. Han sad oppe i et træ som sædvanlig og nød at han kunne holde øje med alt omkring sig..
Onde tanker strejfede hans sind lige nu.. Man kunne ikke finde den gide Jacob i ham lige nu.. Det var halskæden og victorias skyld.. Victoria var en ældre dæmon som havde påvirket ham, ved at give ham den fortryllede halskæde på.. Bare det at hin var i nærheden af ham kunne påvirke ham..
Og lige nu.. Var han kun påvirket..
Han havde de krystalblå øjne lukket, lige indtil han hørte lyden af et par skridt under ham.. Endelig.. Noget at lege med..
Han sprang ned fra træet og landede foran personen, med ansigtet gemt under hætten.
"Godaften," sagde han lumsk.

Hun kiggede forskrækket på den fyr som var landet foran hende, hun kiggede op på træet han var hoppet ned fra og kiggede så på ham igen, hun tøvede lidt, hvem var denne fyr, hans smil.. det var lumsk... ikke at hun var bange for det, det var bare ikke videre... betryggende, slet ikke om aften, og så havde han også hætte over hovedet, så blev det ikke mere mærkeligt, hun valgte at svare, "det kommer an på hvad du mener, om du mener det er en god aften, eller ha en god aften, eller om det er en god aften, eller om du bare hilste" hun smilede provokerende til ham, hun prøvede at irritere ham at forvirre ham, hun grinte flabet og kiggede koldt på ham, hvad var det med hende hvorfor var hun lige pludselig blevet sådan, men uanset hvad kunne hun faktisk godt lide den side af hende selv.

Provokerende..
Så mange valgmuligheder hun kunne få ud af et enkelt ord som godaften.. Han mente det jo bare som en hilsen og ikke et helt andet sprog..
"Jeg mente det som en hilsen unge dame," grinte han og lagde armene på kors. "Men hvis du vil se det på andre måder så værsgo," Han kiggede hen på hende, med sine krystalblå øjne der var skjult under hætten.. "Hvad laver du herude helt alene?" Han prøvede at skræmme hende, måtte han indrømme.. Men ja, som sagt var han en smule påvirket..

Hun grinte kort og koldt med ham og kiggede så bare stift på ham, "jamen så også godaften til dig" et flabet smil brede sig på hendes læber, hun vidste ikke hvorfor hun var i det humør med at drille og provokere det var hun bare, hun betragtede ham vurderende og fandt så hans blik igen efter lidt tids studering, hans ansigt var gemt under en hætte men hun kunne ane hans øjne, de var.... Ret så flotte, hun vende sin opmærksomhed på hand spørgsmål og grinte sit kolde grin, "jeg vandre skam bare rundt" hun trak på skulderne "hvad laver du her ude" sagde hun lidt koldt og undrende.

Hun vandrede rundt...
præcis ligesom ham selv.. han havde intet hjem og ingen steder at sove udover den friske natur, men hvad pokker.. det var vel også sundt at sove under åben himmel og nemmere uden larmen fra byen..
"Jeg vandre rundt, ligesom dig," sagde han og gav sig til at gå til siden, med hænderne foldet bag ryggen. "Jeg keder mig tit herude, men.. Hvis du vandre, hvad søger du så efter? Jeg søger ikke efter noget, men du kunne ligne en der ventede på at se noget eller nogen?"

Hun kiggede undrende på ham, han vandrede rundt ligesom hende, hmm... ja hvorfor ikke, hendes blik fulgte ham da han gik til siden og et skævt smil brede sig på hendes læber da hun så hans follede hænder på ryggen, sådan havde hun ikke set nogen gøre i lang tid at have hænderne bag ryggen, hvad hun søgede hun søgede ikke rigtig noget, hun var bare på aften tur og faktisk på vej hjem, "jeg søger ikke noget, jeg vandre bare rundt og samler tanker" hun kiggede undrende på ham og lagde hovedet på skrå

Han stoppede med at folde hænderne bag ryggen, eftersom han følte at det blev en smule.. underligt..
I stedet placerede ham dem langs hans side og stoppede med at kredse, for at kigge på hende.
"javel ja," sagde han og smilte lumsk. "Så har du vel intet du skal nå?" Han satte hovedet på skrå, så man kunne ane de hvide lokker inden under hætten. "Hvad siger du så til en rask lille slåskamp?"

Hendes blik fulgte ham bare og da han stoppede med at kredse hende kiggede hun fast på ham, hun trak på skulderne, nej hun havde intet hun skulle nå, "Nej det har jeg ikke" hun kiggede på ham og et hånligt smil plantede sig på hendes læber da han spurgte efter en frisk lille slåskamp... Hm... Ja hvorfor ikke, hun kiggede på ham "Tjo... Hvorfor ikke" hun nikkede "men nu ikke græde når jeg vinder" hun smilede drillende og flabet til ham.

Skønt, hun var frisk på en lille slåskamp.. Han tog det som en udfordring, at hun smilte flabet og drilsk, præcis som han selv gjorde.. Det havde han skam ikke noget imod, udfrodringen blev blot accepteret..
"Mig græde?" sagde han, efterfulgt af et grin. "Tro mig, jeg græder ikke over spilt mælk og desuden," Han holdte en kort pause, for at tilføje et lumsk og selvsikkert smil. "Så taber jeg ikke,"

Hun trak på skulderne, hun advarede ham, "okay men sig ikke jeg ikke advarede dig" hun kunne godt havde brugt fuldmånen i aften, at slippe monstret fri, at skræmme ham, hun lagde violinen og sin bue fra sig så det ikke gik i stykker, hun stillede sig klar og ventede på at han også gjorde sig klar, hun smilede drilsk og flabet, det her skulle nok blive sjovt det her hun glædede sig faktisk.

Han måtte indrømme om at han var i tvivl om hvordan hun ville kæmpe, men at dømme på hendes angrebs stilling tydede det på at hun ville bruge fysisk styrke.. Det havde Jacob ikke noget imod, men han måtte indrømme at han helst ville bruge sin is evne da det var hans måde at kæmpe på. Men, hun havde ikke sagt noget om at man ikke måtte bruge sin evne.
han stillede sig selv i angrebs position og smilte lumsk til hende.
"Dit trick," sagde han og blinkede kort.

Hun smilede og lagde hovedet på skrå, hun regnede med det var hende der startede så hun trak sit sværd fra sit bælte smilede drilsk løb hen imod gled hen af jorden imellem hans ben rejste sig op bag ham og sparkede ud efter hans ryg, hun brugte ikke sit sværd ikke endnu det ventede hun lidt med, hun stilte sig igen klar der hvor hun stod nu og smilede hånligt. "dit trick" sagde hun flabet og ventede

Han ville undvige, men nåede næsten kun lige at hoppe til siden, da hun sparkede ham i ryggen.. Han kunne lige mærke slaget, men ikke at det gjorde særlig ondt.. Det var som om at hun kun snittede..
Han hoppede væk og drejede om, for at kigge på hende.. Hun var ikke spor bange af sig, det måtte han indrømme..
Han grinte bare kort, inden han gjorde en håndbevægelse, så der kom is rundt om hendes ben, så hun sandsynligvis ville falde om..

Hun mærkede lige sin fod mod hans ryg men det var ikke noget som fik ham til at falde til jorden... Øv! Hun kiggede på ham og mærkede noget koldt nede ved hendes føder som kom op til hendes ben, is? Der var is rundt om dem, men hvordan, var det ham, hun kiggede hen på ham og faldt mod jorden, hun kiggede surt op på ham, hun kunne ikke rigtig gøre noget, hendes evne var ikke til nogen stor hjælp og det var hendes sværd nok heller ikke, så hun kunne ikke gøre andet end bare at ligge der på jorden og vente til han måske ville slippe hende fri fra isen om hendes ben.

Planen gik som håbede, hun faldt om og kunne ikke gøre noget imod hans is.. Det var et held for ham at hun ikke havde ild i sin magt, det var det eneste som han ikke rigtig kunne besejre.. Ild smeltede nemlig altid isen..
Han smilte lumsk og gik nogen skridt tilbage, inden han gav slip på isen om hende fødder.. Han rettede sig tilfredst op og smiskede.
"Giver du op?" spurgte han med en drilsk og selvsikker undertone.

Hun sprang op da isen forsvandt for hendes ben, hun kiggede surt på ham, hun smilede ondt og gik truende hen mod ham, hun afslørede nogle lange negle slebet til klør og smilede til ham ondt, "aldrig" sagde hun stille inden hun sprang mod ham og slog ud efter hans ansigt i håb om at hendes negle ville ramme hans ansigt og lave nogle flænger, hun lande bagved ham på hug med hånden ned i jorden og kiggede ned i jorden, hun kiggede lynhurtigt op og rettede sig op, hun stod og kiggede på ham, ventede hans næste træk

De lange negle skred hen over hans kind og ned mod hans mund, så der var fire lange rifter ned ad hans kind...
En smule forskrækket hoppede han op i et træ, kiggede ned på hende.. Det kunne ligne at han havde gjort hende vred.. Med næven i jorden kiggede hun op på ham med lysende øjne og et ondt smil.. Jep, han havde gjort hende vred. Og, det var nok ikke lige det bedste at gøre en varulv vred..
Han tog sig kort til kinden, et par enkle dråber blod gled ned fra den og ramte træstammen.. Han lagde hånden ved siden af sig igen, og så hurtigt som et lyn, sprang han ned mod hende.. I hans hånd var han langsomt ved at dane en stråle af is..

Hun smilede ondt op på ham da han sad oppe i træet, hun rettede sig op og kiggede op på ham, "skræmt" spurgte hun hånligt og lagde armene over kors, hun rystede på hovedet da han sprang ned mod hende, han havde åbenbart ikke lært lektien om varulve. Hun rykkede sig da han var tæt nok på til ikke at kunne reagere på at hun rykkede sig og ville sandsynligt lande på jorden med et bump, hun kiggede på ham imens

Om han var skræmt? Overhovedet ikke! Halskæden der hang om hans hals fik hans tanker til at kører rundt i hovedet på ham.. Onde tanker.. Og lige nu, var han opsat på at slås mod denne varulv.. Det virkede som om de begge egentlig ikke anede hvad de lavede.. De var oppe at slås ja, men over hvad? Ingenting..
"Nej," svarede han og landet perfekt på benene, da hun undvigede hans angreb. "Jeg er ikke skræmt,"

Hun lagde hovedet på skrå da han sagde han ikke var skræmt, hun gik hen mod ham og tog ham i kraven og løftede ham hurtigt op, "det tror jeg ikke på" hun snuste til ham og smilede lumsk "dæmon" hun lagde hovedet på skrå og kastede ham væk med en hårdt kræft og gik hurtigt hen mod ham

Da hun løftede ham op, viste han ingen tegn på at han var bange.. Man kunne finde flere følesmæssig træk i en dukkes ansigt.. Han var ikke bange for hende.. Hans blik var koldt og udtryksløst..
Da hun kastede ham væk, landet han endnu engang på benene, som en kat på spring.. Alle musklerne i hans krop var spændt..
"Ja jeg er dæmon," sagde han med et lumsk smil. "Og du er en varulv," han løftede på et øjenbryn.

Hun smilede da han bekræftede hans race, men det vidste hun jo allerede, hun lagde hovedet på skrå og smilede lumsk, "uh.. giv drengen en præmie" hun gik truende hen mod ham og løftede ham op igen og med en hurtigt fart var han presset op af træet han før sad oppe i, "tillykke du har gjort en varulv rigtig sur" hun tog om hans hals og pressede mod den så det var svært at få luft

Hånende..
Det virkede nu heller ikke rigtig på ham, det havde John selv testet på ham, men uden resultat.. Jacob nægtede at lade sig håne..
Et lille sæt i ham, spredte sig som regn spredte sig udover en kold jord, da hun skubbede ham op mod træet.. Et kort øjeblik sortner det for hans øjne, som havde nogen slukket på en kontakt i et oplyst rum..
Han skubbede det dog hurtigt væk og placerede hænderne på hendes håndled.. Langsomt spredte is sig ned over hendes arme.
"Og du har generet dæmon," vrissede han og bred sig fri.

Hun kiggede ned på hendes arme og så is op af dem, hun gøs af det og kiggede op på ham da han bred sig fri, hun kiggede irriteret på ham, hun stod med is op ned af armene og det var koldt.. ja selvfølgelig var det koldt.. men ja.. det var koldt! "få det her af mig så jeg kan flå dit hoved af" sagde hun råbende