Can i have a word - Sean

T: 20:35
S: The Forest
V: Køligt, blæsende og det sner
O: Træer og sne
P: Varme brune bukser, en brun trøje og en pels over skulderne og som bælte


Aften tur... Den dejlige duft af frisk vind susede lige forbi hende, hun tog en dyb vejrtrækning og smilede for sig selv, det var altid dejligt med en aften tur så man kunne få samlet tankerne inden man tog hjem igen og lagde sig til at sove, Arycia kiggede sig omkring, månens skær ramte bunden af skoven og sneen som lå smukt til jorden skinnede som små diamantet, man kunne ikke sige det ikke var smukt for det var det i den grad, hun trissede lidt rundt og sparkede til den glimtende sne, hun havde ikke i sinde at tage hjem i hvert fald ikke endnu, hun havde lyst til at gå en rigtig lang tur måske hele skoven rundt eller... Dog ikke men noget af den ville hun gå, hun elskede skoven hun var nærmest forenet med sig selv hver gang hun var der, det var der hun hørte hjemme, der hun trivedes bedst udover at være sammen med Arason, det var der... Hun kunne være sig selv, hun sukkede og kiggede op mod himlen som blev skykket en smule af trætopper.

Hun lagde hænderne undet sit pels bælte som det var lommer og gik afslappet men rank rundt i skoven, pelsen over hendes skulder var lidt sort efter som hun havde haft den på ret mange gange, den kunne godt trænge til en tur i søen og blive vasket, hendes bukser og trøhe var bare det hun normalt havde på, brune bukser og brun trøje, hendes violin hang over hendes skulder i en slags spænde også lavet af pels og hendes bue havde hun i sin hånd så vis hun skulle få lyst til at spille var det bare lige at tage violinen, hun gik og svingede lidt med buen mens hun gik og nynnede muntert og kiggede lystigt rundt, hun var i rigtig godt humør i dag hvad det skyldtes vidste hun ikke rigtig hun var bare i godt humør, det behævede man vel heller ikke at have en grund for.

skoven. Et sted han ikke kom ofte, uden han havde en god grund. Han hørte til i byerne, hvor han kunne sprede sine tråde og manipulationer. Hvor han kunne kommandere med sine mænd og gøre ting. Hvor han var i kontakt med andre, hele tiden.
Men her var han. Og for en gangs skyld var det af personlige årsager. Han var træt psykisk. problemerne hobede sig op omkring ham og alle forventede han fandt svar, at han løste dem, at han handlede...Men han kunne ikke. for hvad skulle han gøre?
han sukkede og lod hånden glide gennem det mørkebrune hår, som om muligt bare strittede endnu mere. De mørke øjne var ikke længere så opmærksomme på sine omgivelser. Han var normalt altid opmærksom, men lige nu orkede han det ikke.
Fire ar gik tværs over hans ansigt efter mødet med en nightcan.
Han havde støvler på, mørke bukser og en sort jakke. den sædvanlige dolk sad solidt fast om det ene ben, hvor den plejede at være. armbåndet om hans venstre håndled dinglede svagt mod hans hud, for hvert skridt gennem den snedækkede skov.snefnug landede roligt i hans hår og på hans tøj, synlig som han var.
Og han var ligeglad...

Et stort træ var forude, det var ret højt noget højere end de andre, hun kiggede op på det og gik hen til det, hun kravlede forsigtigt op i træet hun vidste ikke hvorfor forsigtigt hun faldt aldrig ned og træet tog nok ikke skade af at hun kravlede op af det, hun svang sig op på den tredje øverste gren og kiggede ned på skovbunden der så ret lille ud derfra hun var oppe, men ikke så lille som vis man kunne flyve og kigge ned, hun lagde sig på grenen og sukkede dybt og måske lidt højt uden hun rigtig tog stilling til sukket, efter hun havde ligget på grenen et stykke tid drejede hun sig om og væltede ned fra grenen med vilje, hun greb fat i grenen og hang derfor i den, hun slap så igen og da hun nåede til den tredje første gren greb hun fat i den og hang så der og dinglede, hvor hun havde gjort det vidste hun ikke rigtig, men hun syntes det var sjovt og svingede sig i den gren hun nu havde fat i, men efter lidt tid blev det kedeligt og hun lande på jorden let og elegant da hun slap grebet om grenen, hun kiggede rundt for at se om der var nogen i nærheden, men der var helt stille som der normalt plejede, hun rettede sit tøj efter sit trick i træet kiggede sig en ekstra gang om inden hun gav sig til at gå igen, hun kiggede dog tilbage på træet og havde ingen anelse om hvad der forgik foran hende.

Han var stoppet midt i det hele, trak vejret dybt, så hans brystkasse hævede og sænkede sig under hans tøj. Ud af det blå gled hans knyttede hånd gennem luften og kolliderede hårdt mod træet. Han fik nogle små skrabesår af den ru bark, men ellers havde det ingen skade givet, andet end kort smerte.
Han tog sin hånd til sig og så lidt på den, som om han ikke forstod hvad der enlig skete...Ting gled ud jo ud mellem fingre på ham endnu en gang...denne gang måske værre end sidst. Neph, hans mænd, hans job...hans race...Alt. Det hele. Han lænede sig med ryggen op mod træet et øjeblik og lukkede øjnene....Hvis bare han kunne slappe af og tænke!